Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2842856_0001.png
22. marts 2024
J.nr. 2024 - 1835
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 347 af 26. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvor lang sagsbehandlingstiden er i Gældsstyrelsen for de borgere, der har indsendt et budget og skal have deres økonomi individuelt vurderet ift. øget lønindeholdelse efter de nye regler er trådt i kraft
2842856_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor lang sagsbehandlingstiden er i Gældsstyrelsen for de
borgere, der har indsendt et budget og skal have deres økonomi individuelt vurderet ift.
øget lønindeholdelse efter de nye regler er trådt i kraft?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Gældsstyrelsen
kan oplyse, at den nuværende, gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en
konkret betalingsevnevurdering er ca. 3-4 måneder. Dette gælder fra anmodningen om en
konkret betalingsevnevurdering er modtaget, til sagen er vurderet og afsluttet.
Indsigelsesfristen i forbindelse med varsling om lønindeholdelse er for nuværende 14
dage. Hvis en borger har anmodet om en konkret betalingsevnevurdering inden for 14-
dages fristen, bliver lønindeholdelsen
ikke
igangsat, før sagen er blevet behandlet af
Gældsstyrelsen. Anmoder borgeren om en konkret betalingsevnevurdering
efter
14-dages
fristen, har anmodningen ikke opsættende virkning. Der vil dog stadig blive foretaget en
konkret betalingsevnevurdering, som kan få fremadrettet virkning.
Gældsstyrelsen prioriterer sagsbehandlingen af anmodninger i sager, hvor borgeren har
henvendt sig
efter
14-dages fristen, og hvor anmodningen derfor
ikke
har opsættende virk-
ning.
Sagsbehandlingstiden er individuel og afhænger blandt andet af den videre dialog med
borgeren. Gældsstyrelsen kontakter borgeren, hvis der udestår dokumentation eller oplys-
ninger, der er nødvendige for at kunne vurdere den konkrete sag. Hvilken dokumenta-
tion, der kan være nødvendig, afhænger af den konkrete sag. Det kan fx være dokumenta-
tion for medicinudgifter. En sagsbehandlingstid ud over de gennemsnitlige 3-4 måneder
skyldes typisk forgæves forsøg på kontakt, inden Gældsstyrelsen kommer igennem til bor-
geren, ligesom det kan variere, hvornår borgeren indsender den nødvendige dokumenta-
tion.
Omlægning af eksisterende lønindeholdelser og varsling af nye borgere til den styrkede
lønindeholdelse sker i perioden 4. kvartal 2023 til 1. kvartal 2024 og omfatter op mod
270.000 borgere. Det er en ekstraordinær driftssituation, og Gældsstyrelsen anvender ak-
tuelt ca. 100 sagsbehandlere til at håndtere henvendelser og anmodninger om konkret be-
talingsevnevurdering. Gældsstyrelsen har således i løbet af 2023 ca. firedoblet antallet af
medarbejdere, som kan behandle budgetter indsendt af borgere med henblik på en kon-
kret betalingsevnevurdering. Gældsstyrelsen behandler alle henvendelser hurtigst muligt.”
Jeg kan herudover oplyse, efter drøftelse i aftalekredsen, at jeg har bedt Gældsstyrelsen
om at forlænge indsigelsesfristen fra de nuværende 14 dage til 30 dage. Det forventes,
at de første varsler med den forlængede indsigelsesfrist kan udsendes slut april 2024.
Side 2 af 2