Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2842166_0001.png
21. marts 2024
J.nr. 2024 - 1816
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 342 af 23. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om ministeren vil redegøre for provenuet og klimaeffekten ved at øge afgifterne på de dyreste og mest forurenende biler
2842166_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for provenuet og klimaeffekten ved at øge afgifterne på de dyre-
ste og mest forurenende biler, ved at:
- indføre et yderligere niveau for registreringsafgiften på 180 pct. for benzin- og
dieselbiler med en pris over 450.000 kr.
- den højeste sats for CO
2
-tillægget i registreringsafgiften for biler, der udleder 160
gram CO
2
pr. km øges fra 950 kr. til 1200 kr. og der indføres et nyt niveau på alle
biler, der udleder over 200 gram CO
2
pr. km, på 2.000 kr.
Provenuet bedes opgjort for 2024 og 2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt
2024-niveau og faste 2024-priser. Ministeren bedes desuden opgøre virkningen på råde-
rummet i 2024-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som
virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst
opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percenti-
ler. Ministeren bedes desuden oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.
Endelig bedes ministeren redegøre for klimaeffekten ved tiltaget opgjort i mio. tons CO
2
samt evt. øvrige drivhusgasser.
Svar
Registreringsafgiften blev omlagt med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
mellem rege-
ringen (S), RV, SF og EL fra december 2020.
Omlægningen indebar bl.a. en ændring af registreringsafgiftens værdielement. I 2024 beta-
les der 25 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 70.200 kr., 85 pct. af den afgiftspligtige
værdi mellem 70.200 og 218.100 kr. og 150 pct. af den afgiftspligtige værdi over 218.100
kr. Herudover betales der et CO
2
-tillæg, som også er progressivt indrettet, så de mest
CO
2
-udledende biler på marginalen betaler mest.
De provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af registreringsafgiften afhænger af,
hvilket år der regnes på, hvilket bl.a. skal ses i lyset af de løbende indfasningsregler for
nul- og lavemissionsbiler samt den forventede udvikling i bilsalget, herunder sammensæt-
ningen af salget. I provenuberegningerne nedenfor tages der udgangspunkt i gældende
2024-regler og en fremskrivning af det faktiske 2023-salg. Det bemærkes, at fra 2035 vil
der gælde et EU-forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler, hvorfor det i spørgsmålet
anførte tiltag ikke vil have betydning for nysalget fra og med 2035. Registreringsafgiften
er forhøjet efter følgende procedure:
- Der indføres en ekstra sats på 180 pct. for benzin- og dieselbiler, beregnet ud fra den
del af bilens pris inkl. moms, der overstiger 450.000 kr. (2024-niveau).
- Samtidigt forhøjes satsen for CO
2
-tillægget, så beskatningen af udledning under 200g
stiger fra 1.024 kr. pr. gram til 1.274 kr. pr. gram (2024-niveau).
- Herudover indføres en ekstra sats i CO
2
-tillæget, hvor den del af udledningen, der
overstiger 200 g, beskattes med 2.000 kr. pr. gram i stedet for 1.024 kr. pr. gram
(2024-niveau).
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om ministeren vil redegøre for provenuet og klimaeffekten ved at øge afgifterne på de dyreste og mest forurenende biler
2842166_0003.png
Effekterne for ovenstående procedure er angivet i 2024, 2025 samt den varige virkning,
jf.
tabel 1 og 2.
Klimaeffekten er opgjort i mio. ton CO
2
. Herudover har det ikke været muligt
at opdele på percentiler, hvorfor denne ikke er angivet i fordelingsvirkningerne.
Forhøjelsen af registreringsafgiften skønnes med usikkerhed at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 0,17 mia. kr. i 2024 og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 0,08 mia. kr. Samtidig forventes tiltaget at medføre en CO
2
-reduktion på ca. 0 mio.
ton fra køretøjer nyregistreret i 2024 set over køretøjernes levetid, som antages at være 15
år,
jf. tabel 1.
Den varige virkning af tiltaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 0,01
mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0 mia. kr. Grundet forbud-
det mod salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2035 og frem vil provenuvirkningen være
nul fra dette tidspunkt, hvilket er inkluderet i opgørelsen af den varige virkning. Tiltaget
skønnes med usikkerhed at give en CO
2
-reduktion på i alt ca. 0,1 mio. ton fra køretøjer
nyregistreret frem til 2035. Det bemærkes, at CO
2
-reduktionen består af den akkumule-
rede effekt fra 2024 og frem. Grundet forbuddet mod salg af nye benzin- og dieselbiler
fra 2035 og frem vil tiltaget ikke have betydning for CO
2
-udledninger fra køretøjer nyregi-
streret fra dette tidspunkt.
Det bemærkes, at den foreslåede stigning i registreringsafgiften forventes at have en be-
grænset indvirkning på CO
2
-udledningen. Dette skyldes, at kun en begrænset mængde bi-
ler vil opleve en forhøjelse af registreringsafgiften som følge af dette tiltag.
Tabel 1. Provenumæssige virkningen samt CO
2
-effekten ved en forhøjelse i registreringsafgiften
Umiddelbart
provenu
2024-niveau
2024
2025
Varig virkning
I alt
0,17
0,17
0,01
Provenu efter Provenu efter tilba-
tilbageløb
geløb og adfærd
Mia. kr.
0,13
0,13
0,01
-0,08
-0,04
-0,00
-0,1
CO
2
-effekt
1)
Mio. ton
-0,00
-0,01
Anm.: Beregningerne baserer sig på en forhøjelse af registreringsafgiften for personbiler og tager udgangspunkt i gæl-
dende 2024-regler og en fremskrivning af det faktiske 2023-salg. 1) CO
2
-effekten er angivet som CO
2
-udledningen set over
køretøjernes levetid fra nysalget af køretøjer. CO
2
-effekten i alt er regnet frem til og med 2035, hvorefter virkningen fra tilta-
get vil være 0 ton grundet forbuddet af salget af konventionelle biler fra 2035.
Forhøjelsen af registreringsafgiften skønnes at påvirke købekraften svarende til en reduk-
tion af den disponible indkomst blandt voksne i alle indkomstdeciler,
jf. tabel 2.
Mål i pct.
af den disponible indkomst har ændringen en ret ubetydelig virkning for personer i 2.-4.
indkomstdecil. For alle voksne skønnes tiltaget at svare til en gennemsnitlig reduktion af
de disponible indkomster på 30 kr., og for hele befolkningen skønnes en gennemsnitlig
ændring på 0,01 pct.,
jf. sidste række i tabel 2.
De fordelingsmæssige virkninger skønnes at
være de samme i 2024 og 2025.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om ministeren vil redegøre for provenuet og klimaeffekten ved at øge afgifterne på de dyreste og mest forurenende biler
2842166_0004.png
Tiltaget skønnes ikke at have en væsentlig virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-
koefficienten.
De varige fordelingsvirkninger er ikke af betydelig størrelse, og Gini-koefficienten og de
disponible indkomster er derfor omtrent uændrede.
Tabel 2. Ændring i disponibel indkomst i 2024 og 2025
Ændring i disponibel indkomst
2024
(2024-niveau)
1. decil
2. decil
3. decil
4. decil
5. decil
6. decil
7. decil
8. decil
9. decil
10. decil
I alt
Kr.
-10
-10
-10
-10
-20
-20
-30
-40
-50
-130
-30
Pct.
-0,01
0,00
0,00
0,00
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
2025
Kr.
-10
-10
-10
-10
-20
-20
-30
-40
-50
-130
-30
Pct.
-0,01
0,00
0,00
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
Anm.: Ændringen i kr. er afrundet til nærmeste 10 kr. og beregnet for voksne. Ændringen i pct. er opgjort pba. ækvivalerede
disponible indkomster, hvor der tages højde for familiestørrelse og -sammensætning. Afgifter påvirker ikke direkte de op-
gjorte disponible indkomster, som danner grundlag for opgørelse af fordelingsvirkninger, idet de disponible indkomster op-
gøres som den indkomst, der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog betydning
for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel indkomst, idet afgifter udhuler den reale værdi af den di-
sponible indkomst. Beregningsteknisk er afgiftsændringen opgjort som en
ækvivalent
ændring af den disponible indkomst,
hvorved der kan opgøres en ændring i de ækvivalente indkomstforskelle.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 4 af 4