Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2841709_0001.png
21. marts 2024
J.nr. 2022 - 13809
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 338 af 22. februar 2024 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om ministeren vil redegøre for provenukonsekvenser efter tilbageløb og adfærd ved at hæve indskudsloftet i aktiesparekontoordningen til henholdsvis 375.000 kr., 500.000 kr. og helt at fjerne loftet samt redegøre for arbejdsudbudseffekten
2841709_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for provenukonsekvenser efter tilbageløb og adfærd ved at hæve
indskudsloftet i aktiesparekontoordningen til henholdsvis 375.000 kr., 500.000 kr. og helt
at fjerne loftet samt redegøre for arbejdsudbudseffekten? Svaret bedes opgjort i år 2025,
2030 samt 2035.
Svar
På en aktiesparekonto kan personer i dag indskyde op til 135.900 (2024-niveau) kr. i et
pengeinstitut. Loftet for indskud på en aktiesparekonto forhøjes trinvist til 140.800 kr.
frem til 2026 (2024-nivau). Midlerne på en aktiesparekonto kan anvendes til køb af note-
rede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. På en aktiesparekonto beskattes afkast
efter lagerbeskatningsprincippet med en sats på 17 pct. Det indebærer, at årets samlede
afkast kommer til beskatning ved årets udløb, uanset om afkastet er realiseret eller ej.
Aktieindkomst i et almindeligt aktiedepot bliver efter gældende regler realisationsbeskattet
med en sats på 27 pct. op til en progressionsgrænse på 61.000 kr. (2024-niveau) og 42 pct.
for aktieindkomst over progressionsgrænsen.
En forhøjelse af indskudsloftet på aktiesparekontoen til fx 375.000 kr. (2024-niveau)
skønnes at medføre en arbejdsudbudseffekt på ca. 50 fuldtidspersoner og et årligt min-
dreprovenu på ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Mindreprovenu ved forhøjelse af indskudsloftet på aktiesparekonto
2024-niveau
Provenuvirkning efter tilbageløb
og adfærd
Mio. kr.
Forhøjelse af loftet på aktie-
sparekontoen til 375.000 kr.
Forhøjelse af loftet på aktie-
sparekontoen til 500.000 kr.
-200
-300
Arbejdsudbudseffekt
Fuldtidspersoner
50
80
Anm.: Provenuvirkningen er opgjort som den strukturelle varige virkning og er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
Mindreprovenuet er opgjort med udgangspunkt i skønnet ifm.
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober
2020) og
Aftale om finansloven for 2023
(april 2023). Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed. Det er
beregningsteknisk antaget, at fordelingvirkningen er som ved en ændring i den lave sats for aktieindkomst.
Kilde: Skatteministeriet.
En fjernelse af indskudsloftet på aktiesparekontoen vil indebære, at alle personer
uanset
størrelsen på deres formue
vil kunne opnå en markant lempeligere beskatning ved at
benytte en aktiesparekonto fremfor at investere via et almindeligt aktiedepot. Det må for-
ventes at føre til en betydelig ændring i personers investeringsadfærd, som vil få væsent-
lige provenumæssige konsekvenser.
Der er ikke umiddelbart grundlag for at kvantificere provenuvirkningen af en så stor æn-
dring i reglerne for aktiesparekontoen, men det forventes at vil medføre et meget betyde-
ligt mindreprovenu.
Side 2 af 2