Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2841714_0001.png
21. marts 2024
J.nr. 2024 - 2157
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 337 af 22. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra (MFU) Preben Bang Henriksen (V).
Jeppe Bruus
/ Katrine Baadsgaard Görtz
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 337: MFU spm. om ministeren er opmærksom på, at den nordjyske slotsejer, der ved Vestre Landsrets dom af 21.9.2022 (V.L. S-0645-21) blev idømt bl.a. en bøde på 6 mio. kr. til statskassen, nu - enten selv eller via selskab - i anden sag er tilkendt en erstatning på 2 millioner kr. + renter, og hvad har staten gjort for via arrest eller anden inkasso at sikre sig provenuet heraf til delvis betaling af bøden
2841714_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren opmærksom på, at den nordjyske slotsejer, der ved Vestre Landsrets dom
af 21.9.2022 (V.L. S-0645-21) blev idømt bl.a. en bøde på 6 mio. kr. til statskassen, nu -
enten selv eller via selskab - i anden sag er tilkendt en erstatning på 2 millioner kr. + ren-
ter, og hvad har staten gjort for via arrest eller anden inkasso at sikre sig provenuet heraf
til delvis betaling af bøden? Der henvises bl.a. til artikel i Nordjyske 9.2.2024 kl. 11.17.
Svar
Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, og i lyset af bl.a. den særlige
tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, finder jeg det mest korrekt ikke at re-
degøre for de pågældende oplysninger. Jeg kan herudover henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Gældsstyrelsen
kan
som det også fremgår af skatteministerens besvarelse af 8. septem-
ber 2023 af SAU alm. del
spm. 297
generelt oplyse, at gæld til det offentlige, der mod-
tages til inddrivelse, sædvanligvis inddrives ved modregning i udbetalinger fra det offent-
lige, fx overskydende skat, ved udsendelse af rykkere, afdragsordninger, lønindeholdelse,
dvs. tilbageholdelse af en procentdel af lønnen eller anden A-indkomst, eller ved foreta-
gelse af udlæg i skyldners aktiver, fx bankindestående. Det vil bero på en konkret vurde-
ring af skyldners økonomiske forhold, hvordan gælden hos skyldner konkret inddrives.
Gældsstyrelsen kan derudover generelt oplyse, at Gældsstyrelsen ikke har mulighed for at
modregne i udbetalinger fra private. Det skyldes, at modregningsbetingelserne ikke er op-
fyldt.
Endelig kan Gældsstyrelsen generelt oplyse, at Gældsstyrelsen årligt modtager en oversigt
fra pengeinstitutterne over skyldneres bankindestående pr. 31.12. Disse oplysninger ind-
går ved Gældsstyrelsens vurdering af, om en skyldner ejer udlægsegnede aktiver, og hvor-
vidt Gældsstyrelsen skal prioritere en udlægsindsats i den konkrete sag. Bliver Gældssty-
relsen på anden vis bekendt med, at en skyldner ejer udlægsegnede aktiver, vil Gældssty-
relsen ligeledes foretage en vurdering af, hvorvidt Gældsstyrelsen i den konkrete sag skal
prioritere en udlægsforretning.”
Side 2 af 2