Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2839775_0001.png
18. marts 2024
J.nr. 2024 - 1672
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 332 af 19. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om, i hvilken grad en lempelse af aktieindkomstbeskatningen vil komme danske iværksættere til gode
2839775_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere, i hvilken grad en lempelse af aktieindkomstbeskatningen vil
komme danske iværksættere til gode? Som led heri ønskes et skøn for, hvorledes et min-
dre provenu på 1 mia. kr. ved en lempelse af aktieindkomstbeskatningen vil fordele sig på
forskellige virksomhedsstørrelser.
Svar
Personers aktieindkomst beskattes efter gældende regler med 27 pct. op til en progressi-
onsgrænse på 61.000 kr. (2024-niveau) og med 42 pct. af den del af indkomsten, der ligger
over progressionsgrænsen. Ægtefæller sambeskattes af aktieindkomst. Det vil sige, at æg-
tefællers indkomst lægges sammen, og at progressionsgrænsen udgør det dobbelte, altså
122.000 kr. (2024-niveau). Aktieindkomsten består af personers udbytter, realiserede kurs-
gevinster fra aktier og ikke-realiserede kursgevinster på visse investeringsbeviser.
En lempelse af beskatningen af aktieindkomst forventes at føre til en øget opsparing i
husholdningerne, ligesom en større andel af husholdningernes opsparing må forventes at
blive investeret i aktier. En mindre del af denne opsparing vil kunne medføre øgede inve-
steringer i visse unoterede virksomheder, i det omfang disse kun har begrænset adgang til
kapital, og dermed kan være afhængige af danske personers investeringer. De unoterede
virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, kan således potentielt få lettere adgang
til risikovillig kapital. Virkningen vurderes dog at være begrænset. Det skal bl.a. ses i lyset
af, at virksomhederne har adgang til kapital fra andre kilder, herunder deres bankforbin-
delse og andre investorer, som ikke er berørt af satsen på aktieindkomst (fx pensionskas-
ser, fonde, selskaber og investorer, som ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Dan-
mark).
En lempelse af beskatningen på aktieindkomst tilfalder de personer, som opnår indkomst
fra investeringerne, og kan ikke henføres til de konkrete selskaber, som der investeres i.
Side 2 af 2