Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2852869_0001.png
17. april 2024
J.nr. 2024 - 1673
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 328 af 14. februar 2024 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm., om redegørelse for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at sænke aktie- og kapitalbeskatningen
2852869_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser
ved at sænke aktie- og kapitalbeskatningen, hvor den høje sats over progressionsgrænsen
sænkes fra 42 pct. med hhv. 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 15 pct.point? Provenuet bedes opgjort i
umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes op-
gjort for årene 2024-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2024-niveau og 2024-
priser. Der bedes redegjort for de fordelingsmæssige konsekvenser ved ændringerne i
gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deci-
ler. Dertil bedes ændringen i disponibel indkomst opgjort for de 1.000 danskere med de
højeste bruttoindkomster ved ovenstående tiltag.
Svar
Dette er en berigtigelse af svaret på SAU alm. del
–
spm. 328 (folketingsåret 2023-2024). I
den besvarelse af spørgsmålet, der blev fremsendt til Skatteudvalget den 13. marts 2024,
er de samlede provenu- og fordelingsvirkninger af at nedsætte de højeste satser for be-
skatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst ikke opgjort korrekt. Som et
led i berigtigelsen er beregningsforudsætningerne samtidig opdateret bl.a. med anvendelse
af en større stikprøve af befolkningen.
I svaret på SAU alm. del
–
spm. 328 er den samlede umiddelbare provenuvirkning af at
nedsætte de højeste skattesatser til 27 pct. fx opgjort til -13,1 mia. kr. og ændringen i
Gini-koefficienten er opgjort til 0,48 pct.-point. I det berigtigede svar er den tilsvarende
umiddelbare provenuvirkning opgjort til -13,6 mia. kr. og ændringen i Gini-koefficienten
er opgjort til 0,55 pct.-point,
jf. tabel 1 nedenfor.
Berigtigelsen af svaret på SAU alm. del
–
spm. 328 følger nedenfor.
Med gældende regler beskattes aktieindkomst med 27 pct. op til en progressionsgrænse på
61.000 kr. (2024-niveau) og derefter med 42 pct. Progressionsgrænsen er det dobbelte
for sambeskattede personer under ét, dvs. 122.000 kr.
Positiv nettokapitalindkomst beskattes med en gennemsnitlig skatteprocent på godt 37
pct., idet den indgår i grundlaget for bundskatten (12,01 pct.) samt i den skattepligtige
indkomst, hvoraf der betales kommuneskat (25,1 pct. i gennemsnit). Den del af den posi-
tive nettokapitalindkomst, der overstiger en beløbsgrænse på 50.500 kr. i 2024, beskattes
derudover med en højere sats på i alt 42 pct. (skatteloftet for positiv nettokapitalind-
komst), hvis summen af den positive nettokapitalindkomst og den personlige indkomst
(dvs. lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer mv.) samtidig overstiger topskat-
tegrænsen.
Det er i svaret forudsat, at der først sker en gradvis nedsættelse af skatteloftet for positiv
nettokapitalindkomst fra 42 til 38 pct., og at positiv nettokapitalindkomst derefter fjernes
fra grundlaget for topskatten således, at den højeste beskatning af positiv nettokapitalind-
komst reduceres til gennemsnitligt godt 37 pct. for alle. Herefter nedsættes den gennem-
snitlige skat på godt 37 pct. gradvist til (gennemsnitligt) 27 pct., hvilket beregningsteknisk
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm., om redegørelse for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at sænke aktie- og kapitalbeskatningen
2852869_0003.png
er sket ved gradvist at reducere den andel af den positive nettokapitalindkomst, som ind-
går i bundskattegrundlaget.
Der er beregningsteknisk antaget en selvfinansieringsgrad på 25 pct. ved nedsættelser af
den høje sats for aktieindkomstskatten og topskat-beskatningen af positiv nettokapitalind-
komst samt en selvfinansieringsgrad på 7 pct. ved ændringer af bundskatten af positiv
nettokapitalindkomst.
Beregningerne er omfattet af betydelig usikkerhed
–
herunder også de skønnede umiddel-
bare provenuvirkninger
–
hvilket skyldes, at aktieindkomst over tid varierer mere end fx
lønninger, samt at fremskrivningen af kapitalindkomst er følsom overfor udviklingen i
renteniveauet.
En lempelse af de høje satser for aktie- og nettokapitalindkomst til fx 27 pct. skønnes
med betydelig usikkerhed at medføre en umiddelbar provenuvirkning på -13,6 mia. kr. og
en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på -8,1 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Indkomstforskel-
lene skønnes øget med 0,53 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved hypotetiske nedsættelser af de højeste satser for beskatning
af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst i 2025
Provenuvirkning
efter
tilbageløb og
adfærd
Højeste sats
Pct.
40
38
36
34
32
30
27
Umiddelbar
provenuvirkning
Provenuvirkning
efter tilbageløb
Mia. kr. (2024-niveau)
Ændring i
Gini-koefficient
Pct.-point
-1,5
-3,1
-4,8
-6,8
-8,7
-10,7
-13,6
-1,2
-2,4
-3,7
-5,2
-6,7
-8,2
-10,5
-0,9
-1,8
-2,8
-4,0
-5,2
-6,4
-8,1
0,07
0,15
0,22
0,29
0,37
0,44
0,55
Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 7 pct. for ændringer i den lave sats for positiv nettokapi-
talindkomst og 25 pct. for ændringer i den høje sats for både positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Provenu er afrun-
det til nærmeste 100 mio. kr.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2025 opgjort i 2024-
niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra maj 2023.
Lempelser af den højeste marginalskat på aktieindkomst må forventes at øge tilskyndelsen
for hovedaktionærer til såkaldt
indkomsttransformation
af lønindkomst til udbytteindkomst,
hvis de har muligheden herfor. En øget tilskyndelse til indkomsttransformation må for-
ventes isoleret set at indebære et yderligere mindreprovenu. Det er dog ikke muligt med
de økonomiske ministeriers nuværende regnemetoder at skønne over omfanget af ind-
komsttransformationen og de heraf afledte provenuvirkninger.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm., om redegørelse for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at sænke aktie- og kapitalbeskatningen
2852869_0004.png
En ensartet højeste sats på fx 27 pct. for aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst
skønnes at have størst betydning for personer i 10. indkomstdecil, hvor den gennemsnit-
lige årlige disponible indkomst øges med 23.350 kr., mens den gennemsnitlige årlige æn-
dring for resten af befolkningen er betydeligt mindre,
jf. tabel 2.
De 1.000 danskere med
størst bruttoindkomst skønnes at få forøget deres årlige disponible indkomst med om-
trent 4,3 mio. kr. i gennemsnit.
Tabel 2. Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst fordelt på indkomstdeciler samt virkning
for de 1.000 personer med højest bruttoindkomst ved hypotetiske nedsættelser af de højeste
satser for beskatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst i 2025
Højeste sats (pct.)
40
Fordeling på
indkomstdeciler
1. decil
2. decil
3. decil
4. decil
5. decil
6. decil
7. decil
8. decil
9. decil
10. decil
Hele
befolkningen
0
0
0
0
0
0
0
50
100
2.950
350
0
0
0
0
0
50
50
100
200
5.900
650
50
50
50
50
50
100
100
150
350
8.950
1.050
50
100
100
100
150
150
200
300
550
12.150
1.450
100
150
150
150
200
250
300
450
750
15.350
1.850
150
200
200
250
300
350
400
550
1.000
18.550
2.300
200
300
250
350
400
450
550
750
1.300
23.350
2.900
38
36
34
Kr. (2024-niveau)
32
30
27
Mio.kr. (2024-niveau)
1.000 personer
med størst brut-
toindkomst
0,6
1,1
1,7
2,3
2,8
3,4
4,3
Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien, og afrundet til nærmeste 50 kr. for decilvirkningerne og til nær-
meste 100.000 kr. for de 1.000 personer med størst bruttoindkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2025 opgjort i
2024-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra
maj 2023.
Side 4 af 4