Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2831810_0001.png
29. februar 2024
J.nr. 2024 - 1359
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 312 af 5. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om investeringer i VE-anlæg kan beskattes som var de pengetanke i henhold til gældende lov om aktieavancebeskatning
2831810_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at investeringer i VE-anlæg kan beskattes som var de penge-
tanke i henhold til gældende lov om aktieavancebeskatning? Hvis ja, mener ministeren da,
at dette er hensigtsmæssigt i forhold til at sikre de nødvendige investeringer i udbygnin-
gen af vedvarende energi?
Svar
Den såkaldte pengetankregel, som der spørges til, har betydning for, om aktier kan over-
drages med skattemæssig succession. Skattemæssig succession indebærer, at den avance-
beskatning, der ellers ville være udløst ved overdragelsen af aktierne, ikke udløses på tids-
punktet for overdragelsen. I stedet indtræder modtageren i overdragerens skattemæssige
stilling, hvorved beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor modtageren afstår aktierne.
Successionsreglerne giver således mulighed for, at beskatningen udskydes i en potentielt
lang årrække.
Adgang til succession gælder ikke ved overdragelse af aktier i såkaldte ”pengetanke”,
dvs.
selskaber, der i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Passiv kapitalanbrin-
gelse foreligger, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom,
kontanter, værdipapirer eller lignende, eller hvis mindst 50 pct. af selskabets aktiver udgø-
res af sådanne aktiver, medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive
del. Opgørelsen sker efter nærmere regler over en treårig periode.
Når reglerne om skattemæssig succession ikke kan anvendes ved pengetankselskaber med
passiv kapitalanbringelse, er det fordi, at det likviditetshensyn, der ligger bag successions-
reglerne, ikke gør sig gældende, hvis der er tale om overdragelse af (likvide) aktiver, som
relativt let kan omsættes eller belånes med henblik på at finansiere den skat, der udløses
ved overdragelsen.
Det følger af lovbemærkningerne, at opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver der
anses for pengetankaktiver, ikke er udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de ud-
trykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således
ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbrin-
gelse.
Højesteret har i en dom, jf. SKM2023.168.HR fastslået, at der ikke er holdepunkter for at
anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs.
fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, men at det må bero på en konkret
vurdering.
Højesteret nåede efter en konkret vurdering frem til, at en investering i andele af vind-
møller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Det
anføres bl.a. i dommens præmisser, at udbyderen af de pågældende andele på sin hjemme-
side havde betegnet sig som er en langsigtet investeringspartner, der gennem projekter til-
byder investeringsprodukter som et solidt alternativ til volatile aktier og lavt forrentede
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om investeringer i VE-anlæg kan beskattes som var de pengetanke i henhold til gældende lov om aktieavancebeskatning
2831810_0003.png
obligationer. Modparten havde trods opfordring ikke fremlagt aftalegrundlaget for inve-
steringen.
At der er tale om en konkret vurdering fremgår også af en afgørelse fra Skatterådet, jf.
SKM2024.47.SR, hvor de vindmøller, som et selskab ejede, efter en konkret vurdering
ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse.
Der gælder således ikke særlige regler for investering i VE-anlæg. Der skal for alle aktiver
foretages en konkret vurdering af, om det skal anses for passiv kapitalanbringelse for det
pågældende selskab.
Side 3 af 3