SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 310: MFU spm. om at bekræfte, at der er forskel i den måde, man beregner rådighedsbeløbet på ved henholdsvis gældssanering og gældsinddrivelse (lønindeholdelse)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

29. februar 2024

J.nr. 2024 - 1335

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 310 af 2. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 310: MFU spm. om at bekræfte, at der er forskel i den måde, man beregner rådighedsbeløbet på ved henholdsvis gældssanering og gældsinddrivelse (lønindeholdelse)

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at der er forskel i den måde, man beregner rådighedsbeløbet på

ved henholdsvis gældssanering og gældsinddrivelse (lønindeholdelse) og i givet fald rede-

gøre for, hvorfor der skal være forskel og om forskellen er rimelig?

Svar

Der er ikke forskel på den måde, som anvendes ved beregning af rådighedsbeløbet ved

henholdsvis gældssanering og gældsinddrivelse (lønindeholdelse).

Da reglerne om gældssanering hører under Justitsministeriets område, har jeg herfra ind-

hentet et bidrag, som jeg henholder mig til. Justitsministeriet har oplyst følgende:

”Hvis en skyldner får nedsat sin gæld ved gældssanering, vil størrelsen på gælden blive

fastsat ud fra skyldnerens økonomiske situation. Gælden kan efter omstændighederne

også helt bortfalde.

Efter konkurslovens § 216, stk. 7, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om fast-

sættelsen af de afdrag, som skyldneren eventuelt skal betale i afdragsperioden. Sådanne

regler er fastsat i gældssaneringsbekendtgørelsen.

Efter gældssaneringsbekendtgørelsens § 3 udgøres det månedlige afdrag, som skal betales

i afdragsperioden, af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst med en

række fradrag, herunder et rådighedsbeløb, som følger af gældssaneringsbekendtgørelsens

§ 11.

Rådighedsbeløbet efter gældssaneringsbekendtgørelsens § 11 udgør pr. 1. januar 2024

7.250 kr. Har skyldneren en ægtefælle, forhøjes beløbet med 5.050 kr.

Efter konkurslovens § 216, stk. 8, reguleres de beløb, der fastsættes i medfør af stk. 7,

hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det på-

gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag

af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.”

Med hensyn til rådighedsbeløbet ved lønindeholdelse har jeg hos Gældsstyrelsen indhen-

tet et bidrag, som jeg henholder mig til. Gældsstyrelsen har oplyst følgende:

”Lønindeholdelsesprocenten

kan beregnes efter den såkaldte tabeltrækmetode eller ud fra

en konkret betalingsevnevurdering, hvor der anvendes fastsatte rådighedsbeløb. I 2024

udgør det fastsatte rådighedsbeløb 7.240 kr. om måneden. Dette rådighedsbeløb er fastsat

i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023). Har

skyldner en samlever eller ægtefælle, forhøjes beløbet med 5.040 kr. om måneden, lige-

som beløbet forhøjes, hvis skyldner har børn.

Side 2 af 3

Gældsstyrelsen regulerer rådighedsbeløbene hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt eller

fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår. De regulerede beløb afrun-

des opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med ti. Reguleringen sker på

grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. For 2024 er regu-

leringen af rådighedsbeløbene sket med udgangspunkt i de rådighedsbeløb, der blev fast-

sat i forbindelse med de ændrede regler for styrket lønindeholdelse den 1. oktober 2023.”

Som det fremgår af bidragene fra henholdsvis Justitsministeriet og Gældsstyrelsen, er rå-

dighedsbeløbene ved gældssanering og lønindeholdelse stort set identiske. Forskellen på

10 kr. skyldes en forskel i en afrunding.

Side 3 af 3