SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 28/1-24 og belyse, hvordan den konkrete lønindeholdelsesordning er sammensat

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

29. februar 2024

J.nr. 2024 - 1333

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 309 af 2. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 28/1-24 og belyse, hvordan den konkrete lønindeholdelsesordning er sammensat

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 28. januar 2024, jf. SAU alm.

del

–

bilag 134, og herunder belyse, hvordan den konkrete lønindeholdelsesordning er

sammensat og hvilke leveomkostninger, det giver mulighed for? Endvidere bedes oplyst,

om den beskrevne lønindeholdelsesordning og konsekvenserne for borgeren giver anled-

ning til ændringer af reglerne? I det omfang en del af ministerens besvarelse er fortrolig,

bedes denne del oversendt særskilt.

Svar

Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, og i lyset af bl.a. den særlige

tavshedspligt i skatteforvaltningsloven finder jeg det mest korrekt ikke at kommentere

oplysningerne i henvendelsen.

For så vidt angår sammensætning af lønindeholdelsesordninger, og hvilke leveomkostnin-

ger lønindeholdelse giver mulighed for, har jeg indhentet bidrag fra Gældsstyrelsen, hvis

svar jeg henholder mig til:

”Den

styrkede

lønindeholdelse er et tiltag i aftalen om ”Nedbringelse af danskernes gæld

til det offentlige”,

som et bredt flertal af Folketinget har indgået. De nye regler trådte i

kraft den 1. oktober 2023 og betyder, at Gældsstyrelsen kan lønindeholde mere og for

flere gældstyper.

Lønindeholdelse sker, ved at trækprocenten på borgerens skattekort hæves med en lønin-

deholdelsesprocent. Når borgeren får udbetalt løn, indeholder arbejdsgiveren et samlet

beløb med den trækprocent, der fremgår af skattekortet. Det indeholdte beløb dækker

både A-skat og afdrag på gæld til det offentlige.

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som udgangspunkt på baggrund af den såkaldte ta-

beltrækmetode, dvs. ud fra en skematisk fastsat betalingsevne, hvor borgerens nettoind-

komst, trækprocent og skattekortfradrag indgår. Betalingsevnen beregnes på baggrund af

borgerens nettoindkomst og en fastlagt afdragsprocent, der er afhængig af størrelsen af

nettoindkomsten og evt. forsørgerpligt over for børn. Nettoindkomsten beregnes som

udgangspunkt som A-indkomsten fratrukket A-skat, AM-bidrag, pensionsbidrag m.v.

Afdragsprocenten er minimum 3 pct. for borgere med forsørgerpligt over for børn og

med en årlig nettoindkomst under den såkaldte lavindkomstgrænse, som i 2024 er

166.590 kr., og minimum 4 pct. for borgere uden forsørgerpligt over for børn og med en

årlig nettoindkomst under den såkaldte lavindkomstgrænse, som i 2024 er 133.590 kr.

Den maksimale afdragsprocent er 60 pct. og finder anvendelse for årlige nettoindkomster

fra henholdsvis 463.600 kr. for borgere med forsørgerpligt og 421.180 kr. for borgere

uden forsørgerpligt. Lønindeholdelsesprocenten skal sikre, at borgerens afdrag på gælden

svarer til det, som skal indeholdes ud fra borgerens betalingsevne.

Hvis borgeren anmoder herom, kan lønindeholdelsesprocenten i stedet fastsættes på bag-

grund af en konkret vurdering af borgerens betalingsevne, hvor der tages udgangspunkt i

borgerens husstands konkrete indtægter og visse udgifter, ligesom der anvendes et

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 28/1-24 og belyse, hvordan den konkrete lønindeholdelsesordning er sammensat

rådighedsbeløb, der forhøjes, hvis der er mindreårige børn og en ægtefælle eller samlever.

Der beregnes et månedligt afdrag, som omregnes til en lønindeholdelsesprocent på bag-

grund af borgerens månedlige A-indkomst og skattefradrag. Blandt de udgifter, der fra-

drages, er fx udgifter til medicin, behandlinger, transport m.v., der afholdes på grund af

kronisk sygdom eller handicap hos borgeren eller ægtefælle/eller samlever.

Som illustration af, hvor meget en borger med og uden forsørgerpligt og med en lønind-

komst på mellem 15.000-70.000 kr. om måneden vil få udbetalt efter indeholdelsen af for-

skudsskat samt det beløb, der skal inddrives efter de nye regler om lønindeholdelse, henvi-

ses til svar på SAU alm. del

–

spm. 259 af 24. januar 2024.

Borgeren kan efter anmodning bevilges henstand med betalingen for en bestemt kortere

periode, hvis særlige sociale omstændigheder taler for det. Der vil altid være tale om en

konkret vurdering. Det kan fx være omstændigheder, der rammer skyldner økonomisk,

såsom skilsmisse, sygdom eller lignende. Der kan også være tale om ekstraordinære ufor-

udsete udgifter, der belaster borgeren økonomisk for en periode, fx en uforudset udgift til

reparation af bil eller bolig m.v.

Hvis borgeren ikke har udsigt til at kunne indfri sin gæld inden for de nærmeste år, kan

ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige også være relevant, hvis eftergivelsen vil

føre til en varig forbedring af borgerens økonomiske forhold. Derudover kan eftergivelse

være relevant, hvis særlige sociale eller andre forhold taler for det.”

De nye regler om lønindeholdelse har baggrund i en bred politisk aftale fra juni 2022. Af-

talen er født ud af en erkendelse af, at næsten hver femte dansker har gæld til det offentlige,

og at det er uholdbart, at så mange danskere ikke har betalt, hvad de skylder til fællesskabet.

Reglerne er nu begyndt at virke, og jeg anerkender, at lønindeholdelse kan være indgri-

bende. Men det er kun et fåtal, der bliver trukket med de højeste afdragsprocenter, som de

nye regler giver mulighed for. 96 procent af dem, der blev varslet om omlægning af igang-

værende lønindeholdelse i løbet af fjerde kvartal 2023, bliver trukket med en afdragsprocent

på mellem 3 og 39 (40 var topgrænsen efter de gamle regler). Fire procent af disse ligger

mellem 40 og 60 procent, som de nye regler giver mulighed for.

Da vi indgik aftalen, arbejdede vi meget med den sociale balance. På den ene side er det

ikke rart at ende i en gældssituation, der kan føles håbløs. På den anden side skal folk betale

det, de skylder. Aftalen afspejler begge dele. Cirka 1/3 af borgere, der blev varslet om om-

lægning af igangværende lønindeholdelse i fjerde kvartal 2023, er faldet i løntræk, mens

cirka 2/3 af disse er steget. Skyldnerne med de laveste indkomster skal betale mindre, og

beløbet gøres indkomstafhængigt. Til gengæld kan Gældsstyrelsen nu inddrive på alle

gældstyper. Samtidig har vi fra juli sidste år sænket rentetillægget, så man ikke drukner i

rentegæld, og det bliver lettere at blive gældfri.

Grundlæggende finder jeg derfor ikke behov for at ændre reglerne, men jeg er lydhør over

for, hvis hjørner af aftalen rammer utilsigtet, fx hvis fristerne er for korte eller

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 28/1-24 og belyse, hvordan den konkrete lønindeholdelsesordning er sammensat

kommunikationen med borgerne kan forbedres. Derfor har jeg indkaldt aftalepartierne til

et møde, hvor vi vil se på, om noget skal justeres.

Side 4 af 4