Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2831749_0001.png
29. februar 2024
J.nr. 2024 - 1260
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 303 af 1. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om at be- eller afkræfte, at de foreløbige ejendomsvurderinger for erhverv kom så sent, at dækningsafgiftspromillen i mange kommuner er sat for højt i 2024
2831749_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren be- eller afkræfte, at de foreløbige ejendomsvurderinger for erhverv kom
så sent, at dækningsafgiftspromillen i mange kommuner er sat for højt i 2024 og i bekræf-
tende fald, om og hvornår erhvervsdrivende kan forvente at få udbetalt det for meget
indbetalte beløb samt om der vil påløbe rente på beløbet?
Svar
I 2021 blev der med lov nr. 2614 af 28. december 2021 lagt et loft over de kommunale er-
hvervsdækningsafgiftspromiller for årene 2021-2028. Lofterne blev fastsat på baggrund af
en prognose for 2021-vurderingerne for erhvervsejendomme, som udgør beskatnings-
grundlaget i omlægningsåret 2022.
Ifølge lovens forarbejder blev promillerne fastsat, så det samlede provenu fra erhvervs-
dækningsafgiften for 2022 svarer til provenuet i 2014 (BNP-korrigeret til forventet 2022-
niveau) justeret for ændringer i erhvervsdækningsafgiftspromillerne fra og med skatteår
2017, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 88 som fremsat, side 9.
Kommunerne kan frem til 2028 ikke hæve deres dækningsafgiftspromiller. Men kommu-
nerne kan dog til enhver tid vælge at sænke promillerne eller stoppe opkrævningen af
dækningsafgift med fremadrettet virkning.
Side 2 af 2