Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2822966_0001.png
9. februar 2024
J.nr. 2024 - 1260
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 299 af 1. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvordan erhvervsdrivende er beskyttet mod meget høje stigninger i grundskyld og dækningsafgift i 2024
2822966_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren gøre rede for, hvordan erhvervsdrivende er beskyttet mod meget høje stig-
ninger i grundskyld og dækningsafgift i 2024?
Svar
I overensstemmelse med forliget Tryghed om boligbeskatningen fra 2017 mellem den da-
værende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er der med ejendomsskatteloven pr. 1. ja-
nuar 2024 indført en moderniseret stigningsbegrænsningsordning for grundskyld.
Stigningsbegrænsningsordningen betyder, at ejere af erhvervsejendomme ikke vil stige i
skat i 2024 i forhold til de regler, der gjaldt før 2024. Indtil 2024 gjaldt et grundskatteloft,
efter hvilket beskatningsgrundlaget for grundskyld (grundværdien) årligt højst kunne stige
med 2,8 pct.
For 2024 betyder stigningsbegrænsningsordningen således, at grundskylden maksimalt
kan stige med 2,8 pct. af grundskylden i 2023. Efter 2024 betyder stigningsbegrænsnings-
ordningen, at stigninger i grundskylden vil blive indfaset gradvist med 4,75 pct. af den
fulde grundskyld, dog med 3,50 pct. af den fulde grundskyld for almene boliger.
Hvad angår dækningsafgiften for erhvervsejendomme er det indtil udsendelsen af den
første nye vurdering valgfrit for ejeren af ejendommen, om ejeren for 2024 og frem vil
beskattes på baggrund af en foreløbig 2023-vurdering eller betale det samme i dæknings-
afgift som for kalenderåret 2023. Der er i begge tilfælde tale om en foreløbig beskatning,
som vil blive endeligt efterreguleret, når den første nye vurdering udsendes.
Den 10. november 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om øget tryghed
om de nye erhvervsvurderinger.
Aftalen indebærer blandt andre tiltag, at der ligeledes skal indføres en stigningsbegræns-
ningsordning for dækningsafgift. Stigningsbegrænsningen betyder, at dækningsafgiften år-
ligt ikke vil kunne stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift. Stigningsbe-
grænsningen vil få virkning tilbage fra og med 2022.
Efter planen vil et lovforslag, der udmønter aftalen, skulle behandles af Folketinget i an-
det halvår af 2024, så stigningsbegrænsningen er på plads, inden udsendelsen af de ende-
lige 2021- og 2023-vurderinger påbegyndes.
Side 2 af 2