Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2831374_0001.png
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1228
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 291 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om at redegøre for potentielle konsekvenser af BEFIT-direktivet for den danske beskæftigelse
2831374_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for potentielle konsekvenser af BEFIT-direktivet for den danske
beskæftigelse?
Svar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 286, vurderes forslaget om en fælles selskabsskat-
teramme i EU (BEFIT), på det foreløbige grundlag, samlet set at få negative konsekven-
ser for statens provenu fra selskabsskatten. Almindeligvis forudsætter de økonomiske mi-
nisterier, at en reduktion i selskabsskatten vil medføre flere investeringer i danske virk-
somheder. Flere investeringer indebærer, at arbejdsproduktiviteten stiger, og derfor vil en
reduktion af selskabsskatten forventes nedvæltet i lønninger og overførselsindkomster på
sigt. Det indebærer som følge af forventede arbejdsudbudsvirkninger også en forøget be-
skæftigelse.
Størrelsen på de samlede forventede positive virkninger afhænger af påvirkningen på
samfundsøkonomien af de enkelte delelementer, som BEFIT består af. Når fx en del af
lempelsen i BEFIT består i mindre robuste værnsregler, der gør det lettere for koncerner
at kanalisere overskud fra Danmark til lavskattelande, vil dette element have mindre posi-
tive dynamiske effekter pr. provenukrone end fx en nedsættelse af selskabsskattesatsen
efter de gældende danske regler.
Side 2 af 2