SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om at skønne over provenutabet ved den likviditetsfordel, som virksomheder med eksportdelregistreringer kan opnå ved at blive undtaget den omvendte betalingspligt i relation til moms

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 31

Offentligt

13. november 2023

J.nr. 2023 - 7892

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2023 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Jeppe Bruus

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om at skønne over provenutabet ved den likviditetsfordel, som virksomheder med eksportdelregistreringer kan opnå ved at blive undtaget den omvendte betalingspligt i relation til moms

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at en virksomhed med en eksportdelregistre-

ring kan ansøge om at blive undtaget den omvendte betalingspligt ved leveringen til delre-

gistreringen, jf. også svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 242 folketingsåret 2022-23 (2.

samling)?

Svar

Ved grænseoverskridende handel mellem to virksomheder skal momsen af salget betales i

købers land, og for at undgå at sælger skal momsregistreres i købers land, er det køber (og

ikke sælger, som det ellers er normalt i momssystemet), der skal indbetale momsen. Varen

sælges derfor uden moms, og køber indbetaler derefter salgsmomsen til sit eget lands

skattemyndighed samtidig med, at køber fratrækker den samme moms som købsmoms.

En ulempe ved en sådan omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende handel er, at

der bliver et

”brud”

i momskæden, fordi det i efterfølgende nationale salgsled (som nor-

malt i momssystemet) er sælger, der er ansvarlig for betaling af salgsmoms. Dette kan ud-

nyttes til fx momskarruselsvig, hvor et efterfølgende led i en handelskæde ikke indbetaler

den opkrævede salgsmoms og forsvinder med den. Da en køber tidligere har fratrukket

salgsmomsen som købsmoms, vil staten i en sådan situation lide et momstab svarende til

den ikke indbetalte salgsmoms.

Med virkning fra 1. juli 2015 blev der, som et svigbekæmpende tiltag, indført omvendt

betalingspligt ved leveringer af el og gas til videreforhandlere af disse varer i den inden-

landske handel, jf. § 3, nr. 7, i lov nr. 578 af 4. maj 2015. Ved omvendt betalingspligt er

der

ikke længere noget ”brud” i momskæden,

og det undgås, at en virksomhed kan

”stikke af” med

den salgsmoms (som skal indbetales til staten), mens en anden virksom-

hed tager fradrag for salgsmomsen som købsmoms. Indenlandsk omvendt betalingspligt

begrænser dermed risikoen for bl.a. momskarruselsvig og tab af momsindtægter. En yder-

ligere gevinst ved omvendt betalingspligt er, at det samtidig begrænser risikoen for tab af

momsindtægter ved konkurser.

Samtidig med indførelsen af omvendt betalingspligt blev der indsat en bestemmelse i

momsloven om, at virksomheder, der har skilt en eller flere områder af deres virksomhed

ud i momsmæssigt selvstændige delregistreringer - fx en eksportdelregistrering - kan få til-

ladelse til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved salget fra hovedvirksomheden til

delregistreringen. Tilladelse kan kun gives til producenter af el og gas, eller virksomheder,

der har haft en delregistrering i mindst ét år. Tilladelse kan nægtes, hvis Skatteforvaltnin-

gen er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til moms-

unddragelse. Skatteforvaltningen kan desuden tilbagekalde en given tilladelse i overens-

stemmelse med de almindelige grundsætninger i forvaltningsretten om tilbagekaldelse af

tilladelser.

I henhold til bemærkningerne i det pågældende lovforslag (L 144 fremsat den 25. februar

2015) begrundes forslaget om, at der kan gives tilladelse til ikke at anvende omvendt beta-

lingspligt bl.a. med, at omvendt betalingspligt i forbindelse med salg til en virksomheds

Side 2 af 3

egen delregistrering vil medføre administrative byrder, og ved salg til en eksportdelregi-

strering vil omvendt betalingspligt betyde, at eksportvirksomheden ikke længere vil have

negativt momstilsvar. Herved ville der ikke længere blive udbetalt forskudsmoms (som

var en ordning, der var gældende på tidspunktet for lovens vedtagelse, hvor virksomhe-

den forskudsvis kunne få udbetalt en andel af deres negative moms). Det er desuden an-

ført i bemærkningerne til lovforslaget, at virksomheder med produktion af el eller gas ikke

vurderes at udgøre en nævneværdig risiko i forbindelse med momskarruselsvig, og at for-

slaget om, at andre virksomheder skal have en delregistering i mindst et år, før tilladelse

kan gives, sikrer Skatteforvaltningen tid til få tilstrækkeligt kendskab til virksomheden.

Det bemærkes, at forskudsmomsordningen blev ophævet med virkning fra 1. januar 2018,

og der er derfor ikke længere helt de samme argumenter for at give virksomhederne mu-

lighed for at blive undtaget for omvendt betalingspligt. Hensigtsmæssigheden af undtagel-

sen for omvendt betalingspligt overvejes derfor p.t.

Side 3 af 3