SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om at skønne over provenutabet ved den likviditetsfordel, som virksomheder med eksportdelregistreringer kan opnå ved at blive undtaget den omvendte betalingspligt i relation til moms

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

18. december 2023

J.nr. 2022 - 15463

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 29 af 16. oktober 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Jeppe Bruus

/ Matilde Roi Fischer

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om at skønne over provenutabet ved den likviditetsfordel, som virksomheder med eksportdelregistreringer kan opnå ved at blive undtaget den omvendte betalingspligt i relation til moms

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over provenutabet ved den likviditetsfordel, som virksomheder

med eksportdelregistreringer kan opnå ved at blive undtaget den omvendte betalingspligt

i relation til moms, jf. også svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 242, folketingsåret 2022-23

(2. samling)? Ministeren bedes både vurdere det faktiske provenutab i 2022 og det struk-

turelle provenutab.

Svar

Ved salg af el og gas til videreforhandlere er der som hovedregel omvendt betalingspligt

for moms. Det betyder, at videreforhandlere (køber) skal indbetale salgsmomsen, samti-

dig med, at de kan fradrage den samme moms som købsmoms. Virksomheder med en

delregistrering, der er videreforhandlere af el eller gas, kan dog få tilladelse til ikke at an-

vende den omvendte betalingspligt ved levering til egen delregistrering.

Muligheden for at blive undtaget fra reglen om omvendt betalingspligt medfører, at virk-

somhederne har mulighed for at få udbetalt negativ moms i deres delregistrering, hvis

leveringerne er omfattet af nulmoms ved salg, som fx eksport. Hovedvirksomheden vil til

gengæld have et positivt momstilsvar, da den skal betale moms af salget til delregistrerin-

gen. Dette giver en likviditetsgevinst for de videreforhandlere af el og gas, der anvender

undtagelsen til at opnå et negativt momstilsvar i deres delregistrering, og et tilsvarende

likviditetstab for staten. Samtidig er denne mulighed behæftet med risiko for tab for stats-

kassen fx ved konkurs.

Tabel 1. Skønnet provenuvirkning ved likviditetstab ifm. undtagelse for omvendt betalingspligt

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

Skøn 2022

Strukturelt niveau

Bemærkninger: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Ved beregningen af likviditetstabet i 2022 er der taget udgangs-

punkt i Danmarks Statistiks opgørelse af det faktiske niveau for renten på en 10-årig statsobligation i 2022. Ved beregnin-

gen af det strukturelle niveau er der anvendt en rente på 4,1 pct.

Kilde: Skatteministeriet.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at likviditetstabet i 2022 svarer til et umiddelbart

mindreprovenu på 80 mio. kr. (2024-niveau) og et mindreprovenu efter tilbageløb og

adfærd på 40 mio. kr. (2024-niveau). Det strukturelle likviditetstab skønnes med betydelig

usikkerhed at svare til et årligt umiddelbart mindreprovenu på 60 mio. kr. (2024-niveau)

og et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 30 mio. kr. (2024-niveau).

Likviditetstabet i 2022 påvirkes dels af, at de omfattede virksomheder havde en særlig stor

omsætning i 2022 og dels af, at renteniveauet i 2022 var betydeligt lavere end den skøn-

nede strukturelle rente på 4,1 pct. Samlet set medfører disse to effekter, at det skønnede

likviditetstab i 2022 er højere end det strukturelle niveau.

Side 2 af 3

Der henvises i øvrigt til endeligt svar på SAU alm. del

–

spm. 242 (2022-23) og endeligt

svar på SAU alm. del

–

spm. 30, 31 og 32 (2023-24).

Side 3 af 3