Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2823457_0001.png
Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 133
Offentligt
26. december 2023
J.nr. 2023 - 9466
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 28. november 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortenen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om at oplyse, hvad provenutabet vil være ved afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget m.v.
2823457_0002.png
Spørgsmål 133
Vil ministeren redegøre for den fordelingsmæssige virkning i 2030 af Liberal Alliances
forslag i deres 2035-plan om afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelses-
fradrag og 7.000 kr. skattefrit om måneden målt i Gini-koefficient og virkningen på di-
sponibel indkomst fordelt på Finansministeriets familietypemodeller og fordelt på ind-
komstdeciler, og de øverste 10 percentiler?
Svar
Med dette svar besvares både SAU (alm. del)
spørgsmål 133 og spørgsmål 134.
Efter gældende regler beskattes personlig indkomst over 568.900 kr. (2025-regler i 2023-
niveau) og positiv nettokapitalindkomst over 48.800 kr. (det dobbelte for sambeskattede)
med en topskat på 15 pct. Dog kan den samlede marginalskat for arbejdsindkomst ikke
overstige 55,9 pct. i 2023, og den samlede marginalskat for positiv nettokapitalindkomst
kan ikke overstige 42 pct. Beskæftigelsesfradraget udgør 10,65 pct. af grundlaget for kom-
muneskatten, dog højest 44.800 kr. Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en
indkomst på godt 420.000 kr. Personfradraget udgør 48.000 kr. Der er ved nuværende
regler ikke noget fradrag i arbejdsmarkedsbidraget.
En afskaffelse af topskatten, jf. spørgsmålet, skønnes at indebære et umiddelbart mindre-
provenu på 23,3 mia. kr., svarende til et mindreprovenu på 17,9 mia. kr. efter tilbageløb
(opgjort i 2023-niveau). En afskaffelse af topskatten vil endvidere øge arbejdsudbuddet
og dermed give anledning til en afledt dynamisk provenuvirkning, som med meget bety-
delig usikkerhed skønnes til ca. 4,8 mia. kr. Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd kan dermed opgøres til 13,1 mia. kr.
1
,
jf. tabel 1.
Forslaget skønnes at øge ind-
komstforskellene med 1,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
I et scenarium, hvor topskatten er afskaffet, skønnes en afskaffelse af loftet over beskæfti-
gelsesfradraget isoleret set at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 12,9 mia. kr.,
svarende til et mindreprovenu på 9,9 mia. kr. efter tilbageløb (2023-niveau). En afskaf-
felse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil endvidere øge arbejdsudbuddet og dermed
give anledning til en afledt dynamisk provenuvirkning, som skønnes til ca. 1,8 mia. kr.
Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd kan dermed opgøres til 8,1 mia.
kr.,
jf. tabel 1.
Forslaget skønnes isoleret set at øge indkomstforskellene med 0,36 pct.-po-
int målt ved Gini-koefficienten.
I et scenarium, hvor såvel topskatten som loftet over beskæftigelsesfradraget er afskaffet,
skønnes en forøgelse af personfradraget til 84.000 kr., samt et fradrag på 84.000 kr. i ar-
bejdsmarkedsbidraget, så de første 7.000 kr. pr. måned er skattefrie, isoleret set at
1
Det bemærkes, at den usikkerhed, der er knyttet til adfærdsændringerne, stiger med ændringens størrelse, og at de dynami-
ske virkninger ved store ændringer af marginalskatten er forbundet med betydelig usikkerhed. Det bemærkes endvidere, at
en afskaffelse af topskatten og maksimum for beskæftigelsesfradraget vil øge hovedaktionærers tilskyndelse til at udbetale
virksomhedsoverskud som lønindkomst fremfor som udbytteindkomst. De økonomiske ministerier har dog ikke et meto-
degrundlag, der kan anvendes til at kvantificere denne adfærdseffekt.
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om at oplyse, hvad provenutabet vil være ved afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget m.v.
2823457_0003.png
indebære et umiddelbart mindreprovenu på 77,2 mia. kr., svarende til et mindreprovenu
på 59,5 mia. kr. efter tilbageløb (2023-niveau). Skattefriheden på 7.000 kr. månedligt vil
endvidere reducere arbejdsudbuddet og dermed give anledning til et afledt dynamisk min-
dreprovenu, som skønnes til ca. 2,6 mia. kr. Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd kan dermed opgøres til 62,1 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Forslaget skønnes isoleret set at
reducere indkomstforskelle med 1,10 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Tabel 1. Provenuvirkning og fordelingsvirkning ved Liberal Alliances forslag om at afskaffe topskat-
ten, afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget og give skattefrihed til de første 7.000 kr. pr. måned
Umiddelbar
Provenu-
virkning
Provenu ef-
ter tilbage-
løb
Mia. kr.
Afskaffelse af topskatten
Afskaffelse af loft over be-
skæftigelsesfradraget
Første 7.000 kr. pr. måned
skattefrie (personfradrag og
fradrag i arbejdsmarkedsbi-
drag på 84.000 kr. årligt)
Samlet forslag
-23,3
-12,9
-77,2
-113,4
-17,9
-9,9
-59,5
-87,3
-13,1
-8,1
-62,1
-83,3
Provenu ef-
ter tilbage-
løb og ad-
færd
Ændring i
Gini-koeffi-
cient
pct.-point
1,01
0,36
-1,10
0,27
Arbejds-
udbud
Fuldtids-
personer
11.400
7.000
-9.400
9.000
Anm.: Ved ændringer i den høje sats for positiv nettokapitalindkomst forudsættes en selvfinansieringsgrad på 25 pct. ved
de nuværende regneprincipper, hvoraf 60 pct. af den samlede adfærd forudsættes at vedrøre arbejdsudbud. Afskaffelse af
loft over beskæftigelsesfradraget er beregnet
efter
en afskaffelse af topskatten, mens skattefrihed på 7.000 kr. pr. måned er
beregnet efter de to førstnævnte tiltag. Arbejdsudbuddet i fuldtidspersoner af afrundet til nærmeste 100 personer.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomiske Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Samlet set skønnes de tre elementer i forslaget at indebære et umiddelbart mindreprovenu
på godt 113 mia. kr., et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på godt 83 mia. kr. Ind-
komstforskellene forøges med ca. 0,27 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, og arbejds-
udbuddet øges samlet med ca. 9.000 fuldtidspersoner,
jf. den nederste række i tabel 1.
Det
skal understreges, at der knytter sig meget betydelig usikkerhed til beregningen af de af-
ledte adfærdsvirkninger mv. af en så stor ændring i skattesystemet.
Det skal ligeledes understreges, at de fordelingsmæssige effekter mv. af forslaget, jf. ne-
denfor, skal betragtes med det forbehold, at forslaget indebærer en forværring af den
strukturelle saldo med over 80 mia. kr., som i sidste instans vil blive modsvaret af en re-
duktion af det mulige niveau for de offentlige udgifter og/eller en forøgelse af andre of-
fentlige indtægter
og som isoleret set vil reducere befolkningens offentlige og/eller pri-
vate forbrugsmuligheder, og som også vil påvirke befolkningens adfærd.
Når der ses bort fra finansieringen af Liberal Alliances forslag, skønnes forslaget indebære
en gennemsnitlig fremgang i befolkningens disponible indkomster på ca. 8¼ pct.,
jf. tabel
2.
De største procentvise stigninger i den disponible indkomst opstår i 1. og 10. ind-
komstdecil, hvilket skyldes henholdsvis skattefritagelsen af de første 7.000 kr. månedligt
og afskaffelsen af topskatten.
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om at oplyse, hvad provenutabet vil være ved afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget m.v.
2823457_0004.png
Tabel 2. Ændring i disponibel indkomst fordelt på deciler og percentiler ved Liberal Alliances forslag
om at afskaffe topskatten, afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget og give skattefrihed til de før-
ste 7.000 kr. pr. måned
Pct.
1. decil
2. decil
3. decil
4. decil
5. decil
6. decil
7. decil
8. decil
9. decil
10. decil
Hele befolkningen
91. percentil
92. percentil
93. percentil
94. percentil
95. percentil
96. percentil
97. percentil
98. percentil
99. percentil
100. percentil
10. decil i alt
11,34
8,77
7,88
7,37
7,05
6,93
6,95
7,14
7,76
10,47
8,25
8,48
8,32
8,85
9,10
9,68
9,72
10,71
11,53
12,37
11,54
10,47
Anm.: Personer er inddelt i deciler/percentiler pba. den
ækvivalerede
disponible indkomst, hvor der er taget højde for fami-
liestørrelse og -sammensætning.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomiske Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Når der ses bort fra finansieringen af Liberal Alliances forslag, skønnes forslaget at øge
den disponible indkomst for alle udvalgte familietyper,
jf. tabel 3.
For en arbejderfamilie
med to børn øges den disponible indkomst med i alt ca. 38.000 kr. svarende til en stigning
på 6,6 pct. En direktørfamilie oplever en stigning i den disponible indkomst på 144.000
kr. svarende til 13,3 pct., mens et folkepensionistpar (uden børn) med én ATP-pension
samt et par på kontanthjælp med to børn skønnes at få øget den disponible indkomst
med 27.000 kr. svarende til 9-10 pct. af den disponible indkomst.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om at oplyse, hvad provenutabet vil være ved afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget m.v.
2823457_0005.png
Tabel 3. Virkning på disponibel indkomst for udvalgte familietyper ved Liberal Alliances forslag om at
afskaffe topskatten, afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget og give skattefrihed til de første
7.000 kr. pr. måned
(2023-niveau)
Disponibel ind-
Disponibel ind-
komst ved gæl- komst ved Liberal
dende regler
Alliances forslag
Kr.
Arbejderfamilie med to børn
Funktionærfamilie med to børn
Direktørfamilie med to børn
Folkepensionistpar med én
ATP-pension
Par på kontanthjælp
566.000
829.000
1.083.000
275.000
300.000
604.000
879.000
1.227.000
302.000
327.000
38.000
50.000
144.000
27.000
27.000
Ændring i
disponibel indkomst
Pct.
6,6
6,0
13,3
9,8
9,0
Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 1.000 kr., og virkningen er opgjort pr. familie.
Kilde: Økonomiministeriets familietypemodel pr. 20. september 2023 og Skatteministeriet.
Side 5 af 5