Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2823482_0001.png
9. februar 2024
J.nr. 2024 - 1112
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 260 af 24. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Matilde Roi Fischer
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om, hvilken effekt ministeren forventer, at en regulering af markedsføringsområdet med et såkaldt fløjt-til-fløjt forbud vil have på den danske kanaliseringsgrad, der er steget mærkbart siden indgåelse af aftale vedrørende delvis liberalisering af spillemarkedet i 2010
2823482_0002.png
Spørgsmål
Hvilken effekt forventer ministeren, at en regulering af markedsføringsområdet med et
såkaldt fløjt-til-fløjt forbud vil have på den danske kanaliseringsgrad, der er steget mærk-
bart siden indgåelse af aftale vedrørende delvis liberalisering af spillemarkedet i 2010?
Svar
Flere og flere oplever et problem med pengespil i Danmark. Siden 2016 er antallet for-
doblet, og næsten 500.000 voksne danskere har et problem i større eller mindre grad.
Knap 30.000 har alvorlige problemer.
Særligt bekymrer det mig, at ca. 25.000 børn og unge i alderen 12-17 år oplever problemer
med pengespil. Og i særdeleshed de ca. 2.600, som har alvorlige problemer.
Der er i dag mange spilreklamer i løbet af fx en fodboldkamp og derfor alt for mange
sportsglade børn og unge, der bliver udsat for markedsføringen af spil. Jeg mener derfor,
at der er et behov for, at vi ser nærmere på, hvordan vi kan nedbringe antallet af reklamer,
som børn og unge bliver udsat for.
Kanaliseringsgraden på spilmarkedet måler andelen af onlinespil, der foregår hos spilud-
bydere med en dansk tilladelse. Beregning af kanaliseringsgraden er forbundet med en vis
usikkerhed, da oplysninger om omfanget af spil hos spiludbydere uden en dansk tilladelse
i sagens natur kan være vanskeligt at skønne over.
Analysevirksomheden H2 Gambling Capital estimerer, at kanaliseringsgraden i Danmark i
2023 var 90 pct. Det betyder, at det meste online spilforbrug i Danmark er omfattet af
den forbrugerbeskyttelse, som følger af de danske regler for udbud af spil, herunder hvor-
dan spil skal udbydes ansvarligt.
Et fløjt-til-fløjt forbud, som indebærer en regulering af reglerne for spiludbydernes rekla-
mering, der gør, at der ikke længere kan reklameres i forbindelse med afholdelse af en
sportsbegivenhed, som fx en fodboldkamp, kan betyde, at der sker en reduktion af for-
bruget af væddemål hos spiludbydere med en dansk tilladelse, mens forbuddet ikke for-
ventes at have nævneværdige konsekvenser for andre spiltyper.
Et fløjt-til-fløjt-forbud skønnes med betydelig usikkerhed at kunne medføre et begrænset
fald i kanaliseringsgraden. Det skyldes, at forbuddet kan resultere i mindre spil ved spilud-
bydere med en dansk tilladelse, mens omfanget af spil ved uregulerede spiludbydere for-
ventes at forblive uændret, da tabt spilforbrug på det danske marked ikke antages at flytte
til det ureguleret marked alene på grund af manglende spilreklamer på det danske marked.
Jeg skal herudover henvise til min besvarelse af SAU alm. del
spørgsmål 261 (2023-24).
Side 2 af 2