Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2823425_0001.png
9. februar 2024
J.nr. 2024 - 1059
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259 af 24. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om, hvordan lønindeholdelsesprocenten fastsættes overfor en borger med gæld til det offentlige
2823425_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan lønindeholdelsesprocenten fastsættes overfor en
borger med gæld til det offentlige? Herunder bedes der redegjort for, hvor meget en
borger med en indkomst på hhv. 15.000 kr., 20.000 kr., 25.000 kr., 30.000 kr., 35.000 kr.,
40.000 kr., 45.000 kr., 50.000 kr. og derover om måneden har tilbage som indkomst til
rådighed efter am-bidrag, skat og lønindeholdelse, efter de nye regler er trådt i kraft.
Svar
Lønindeholdelse sker, ved at trækprocenten på borgerens skattekort hæves med en lønin-
deholdelsesprocent. Når borgeren får udbetalt løn, indeholder arbejdsgiveren et samlet
beløb med den trækprocent, der fremgår af skattekortet. Det indeholdte beløb dækker
både A-skat og afdrag på gæld til det offentlige.
Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som udgangspunkt på baggrund af den såkaldte ta-
beltrækmetode, hvilket sker ud fra borgerens betalingsevne, nettoindkomst, trækprocent
og skattekortfradrag. Betalingsevnen beregnes på baggrund af borgerens nettoindkomst
og en fastlagt afdragsprocent, der er afhængig af størrelsen af nettoindkomsten og evt.
forsørgerpligt over for børn. Nettoindkomsten beregnes som udgangspunkt som borge-
rens A-indkomst fratrukket A-skat, AM-bidrag, pensionsbidrag m.v. Afdragsprocenten er
minimum 3 pct. for borgere med forsørgerpligt over for børn og minimum 4 pct. for bor-
gere uden forsørgerpligt over for børn. Den maksimale afdragsprocent er 60 pct. Lønin-
deholdelsesprocenten skal sikre, at borgerens afdrag på gælden svarer til det, som skal in-
deholdes ud fra borgerens betalingsevne.
Hvis borgeren anmoder herom, kan lønindeholdelsesprocenten i stedet fastsættes på bag-
grund af en konkret vurdering af borgerens betalingsevne, hvor der tages udgangspunkt i
borgerens husstands konkrete indtægter og visse udgifter, ligesom der anvendes et rådig-
hedsbeløb, der forhøjes, hvis der er mindreårige børn og en ægtefælle. Der beregnes et
månedligt afdrag, som omregnes til en lønindeholdelsesprocent på baggrund af borgerens
månedlige A-indkomst (løn minus ATP- og AM-bidrag) og skattefradrag.
I tabel 1 og 2 illustreres, hvor meget en borger hhv. med og uden forsørgerpligt og med
en lønindkomst på mellem 15.000-70.000 kr. om måneden vil få udbetalt efter indeholdel-
sen af forskudsskat samt det beløb, der skal inddrives efter de nye regler om lønindehol-
delse. For en borger med forsørgerpligt og med en månedlig lønindkomst på 15.000 kr.
(før AM-bidrag og ekskl. pension) kan trækprocenten ekskl. lønindeholdelsesprocenten
opgøres til 38 pct., og personens skattekortfradrag kan opgøres til 5.508 kr. Det indebæ-
rer en forskudsskat på 4.351 kr., hvoraf AM-bidrag udgør 1.200 kr.
1
, og A-skat udgør
3.151 kr.
2
Nettoindkomsten kan på den baggrund opgøres til 10.649 kr. Med de nye regler
for lønindeholdelse indebærer det en afdragsprocent på 3 pct. og en betalingsevne på 319
kr. (afdragsprocent x nettoindkomst). En betalingsevne på 319 kr. ville umiddelbart tilsige
1
2
8 pct. af 15.000 kr.
38 pct. af (15.000 kr.
–
1.200 kr.
–
5.508 kr.).
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om, hvordan lønindeholdelsesprocenten fastsættes overfor en borger med gæld til det offentlige
2823425_0003.png
en lønindeholdelsesprocent på ca. 3,9 pct
3
. Lønindeholdelsesprocenten nedrundes dog til
nærmeste procent, hvorved det indeholdte beløb bliver 249 kr. Den samlede trækprocent
udgør dermed 41 pct., og det udbetalte beløb efter forskudsskat og lønindeholdelse bliver
10.400 kr.
Tabel 1. Eksempler på forskudsskat og lønindeholdelse for en borger med forsørgerpligt
Løn
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
45.000
50.000
55.000
60.000
65.000
70.000
Træk- Skattekort- Forskuds
pct.
38
38
38
38
38
38
38
38
39
40
41
42
fradrag
5.508
6.024
6.576
7.032
7.188
7.236
7.284
7.332
7.284
7.092
6.912
6.768
skat
Netto-
indk.
Afdrags- Lønind. Afdrag
pct.
3
3
4
12
19
26
34
41
47
53
58
60
pct.
3
3
4
11
17
22
28
33
36
39
41
41
gæld
249
371
657
2.262
4.252
6.504
9.552
12.760
15.594
18.762
21.684
23.629
Træk-
pct. i alt
41
41
42
49
55
60
66
71
75
79
82
83
Udbetalt
10.400
13.326
16.102
17.522
18.443
19.062
18.883
18.546
18.113
17.195
16.432
16.565
4.351 10.649
6.303 13.697
8.241 16.759
10.216 19.784
12.305 22.695
14.434 25.566
16.564 28.436
18.694 31.306
21.293 33.707
24.043 35.957
26.884 38.116
29.805 40.195
Anm.: Der er taget udgangspunkt en gennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent, og der ses bort fra ATP-bidrag, øv-
rige indtægter, ligningsmæssige fradrag (bortset fra pensions-, beskæftigelses- og jobfradrag) og boligskatter.
Tabel 2. Eksempler på forskudsskat og lønindeholdelse for en borger uden forsørgerpligt
Løn
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
45.000
50.000
55.000
60.000
65.000
70.000
Træk- Skattekort- Forskuds
pct.
38
38
38
38
38
38
38
38
39
40
41
42
fradrag
5.508
6.024
6.576
7.032
7.188
7.236
7.284
7.332
7.284
7.092
6.912
6.768
skat
Netto-
indk.
Afdrags- Lønind. Afdrag
pct.
4
5
13
21
28
35
43
50
56
60
60
60
pct.
5
5
13
20
25
30
35
40
43
44
43
41
gæld
415
619
2.135
4.114
6.253
8.869
11.941
15.467
18.626
21.168
22.742
23.629
Træk-
pct. i alt
43
43
51
58
63
68
73
78
82
84
84
83
Udbetalt
10.234
13.078
14.624
15.671
16.442
16.696
16.495
15.839
15.081
14.789
15.374
16.565
3.151 10.649
4.703 13.697
6.241 16.759
7.816 19.784
9.505 22.695
11.234 25.566
12.964 28.436
14.694 31.306
16.893 33.707
19.243 35.957
21.684 38.116
24.205 40.195
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
3
3,9 pct. forøgelse af trækprocenten medfører lønindeholdelse på 3,9 pct. af (15.000 kr.
–
1.200 kr.
–
5.508 kr.) = 319 kr.
Side 3 af 3