SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om, hvilke kriterier Gældsstyrelsen anvender i vurdering af, om en borger hhv. med og uden forsørgerpligt kan afdrage hhv. 50 og 60 pct. af sin indkomst, hvor borgeren således kan ende med en trækprocent på op til 99 pct.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

9. februar 2024

J.nr. 2024 - 1069

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 257 af 24. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om, hvilke kriterier Gældsstyrelsen anvender i vurdering af, om en borger hhv. med og uden forsørgerpligt kan afdrage hhv. 50 og 60 pct. af sin indkomst, hvor borgeren således kan ende med en trækprocent på op til 99 pct.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier Gældsstyrelsen anvender i vurdering af, om

en borger hhv. med og uden forsørgerpligt kan afdrage hhv. 50 og 60 pct. af sin ind-

komst, hvor borgeren således kan ende med en trækprocent på op til 99 pct.? Og hvilke

muligheder har borgeren for at klage over lønindeholdelsesprocenten?

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:

”Lønindeholdelsesprocenten fastsættes

på baggrund af borgerens betalingsevne. Beta-

lingsevnen beregnes som udgangspunkt ud fra borgerens nettoindkomst, en fastlagt af-

dragsprocent, der er afhængig af størrelsen af nettoindkomsten og evt. forsørgerpligt over

for børn (den såkaldte tabeltrækmetode). Afdragsprocenten er minimum 3 pct. for bor-

gere med forsørgerpligt over for børn og minimum 4 pct. for borgere uden forsørgerpligt

over for børn. Den maksimale afdragsprocent er 60 pct.

En borgers nettoindkomst skal således ligge i nedenstående nettoindkomstintervaller, for

at det resulterer i en afdragsprocent på hhv. 50 og 60 pct. for borgere hhv. med og uden

forsørgerpligt.

Tabel 1. Nettoindkomstintervaller, der resulterer i en afdragsprocent på hhv. 50 og 60 pct. for bor-

gere hhv. med og uden forsørgerpligt

Afdragsprocent

Forsørgerpligt over for børn

Ikke forsørgerpligt over for børn

Anm: Aktuelle satser gældende for 2024.

Nettoindkomstinterval pr. år (kr.)

416.460

463.600

374.030

421.180

421.179

Ingen øvre grænse

378.739

Ingen øvre grænse

Den beregnede procent, som Gældsstyrelsen må trække, lægges oven i trækprocenten for

forskudsskat, hvorfor der på borgerens skattekort kan fremgå en trækprocent på eksem-

pelvis 99 pct.

Når Gældsstyrelsen udsender varsel om lønindeholdelse, indgår der i brevet en beskri-

velse af muligheden for at komme med bemærkninger. Kommer borgeren med bemærk-

ninger inden for varselsperioden på 14 dage, igangsættes lønindeholdelsen ikke, før der er

taget stilling til borgerens bemærkninger, og der er truffet afgørelse. Borgeren har også

mulighed for at kontakte Gældsstyrelsen, efter afgørelsen er truffet. I disse tilfælde fort-

sætter lønindeholdelsen i henhold til afgørelsen, indtil Gældsstyrelsen har taget stilling til,

om bemærkningerne giver anledning til ændringer i afgørelsen. Hvis der er tale om en

borger med en nettoindkomst under den såkaldte lavindkomstgrænse (166.590 kr. for

Side 2 af 3

borgere med forsørgerpligt og 133.590 kr. for borgere uden forsørgerpligt), eller hvis bor-

geren alene modtager fx kontanthjælp eller SU, har borgeren mulighed for at fremsætte

bemærkninger, hvorefter Gældsstyrelsen skal vurdere, om borgeren med den varslede

lønindeholdelse vil kunne opretholde en beskeden levefod. Hvis der er tale om en borger

med en nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, vil borgeren kunne anmode om

en konkret betalingsevnevurdering, hvorefter Gældsstyrelsen tager stilling til borgerens

individuelle økonomiske forhold og fastsætter lønindeholdelsesprocenten ud fra disse for-

hold. Herudover kan en borger, hvis særlige omstændighederne taler derfor, få bevilget

henstand.

I afgørelsesbrevet om lønindeholdelse er der information om mulighederne for genbereg-

ning eller udskydelse af betalingen samt klagevejledning. En klage skal som hovedregel

være modtaget hos Gældsstyrelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen om

lønindeholdelse.

Hvis Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen, sender Gældsstyrelsen klagen videre til Skatte-

ankestyrelsen sammen med en udtalelse i sagen.

Hvis borgeren kan få medhold i klagen, genoptager Gældsstyrelsen afgørelsen inden for

en frist på 14 dage. Hvis borgeren alene får delvist medhold, sender Gældsstyrelsen sagen

videre til Skatteankestyrelsen sammen med en udtalelse i sagen, såfremt borgeren inden

for 1 måned fastholder sin klage.

Omfatter afgørelsen alene kontrolafgifter for overtrædelse af bl.a. færdselsloven, er klage-

fristen som hovedregel 4 uger. Klagen skal indsendes til Gældsstyrelsen, der sender kla-

gen videre til behandling i fogedretten.”

Side 3 af 3