Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2823442_0001.png
9. februar 2024
J.nr. 2024 - 862
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 252 af 22. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvordan man kommer frem til, at der er underskud på 5 mia. kr., som falder ind under skattekreditordningens scope (dvs. ligger under 25 mio. kr. i virksomheder med underskud og ikke bliver benyttet under ligningslovens § 8 B)
2823442_0002.png
Spørgsmål
Ved lovforslag L 216 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven
(Genindførelse og udvidelse af boligjobordningen og udvidelse af ordningen om skatte-
kreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) (folketingsåret 2012-13) blev skattekre-
ditordningen udvidet til 25 mio. kr. I loven har man regnet med et årligt forskningsbeløb
på ca. 35 mia. kr. Ministeren bedes redegøre for, hvordan man ud fra dette beløb kommer
frem til, at der er underskud på 5 mia. kr., som falder ind under skattekreditordningens
scope (dvs. ligger under 25 mio. kr. i virksomheder med underskud og ikke bliver benyt-
tet under ligningslovens § 8 B)
Svar
I forbindelse med det lovforberedende arbejde med L 216 (2012-13) forelå der ikke opgø-
relser over, hvor stor en andel af virksomhedernes underskud, der ville kunne udbetales
som skattekreditter ved den foreslåede forhøjelse af grænsen. Der blev derfor taget ud-
gangspunkt i et overordnet skøn baseret på Danmarks Statistiks opgørelse over erhvervs-
livets samlede udgifter til egen forskning og udvikling på ca. 35 mia. kr.
I de daværende provenumæssige overvejelser indgik bl.a., at en betydelig andel af forsk-
ningsudgifterne afholdes af store relativt velkonsoliderede forskningsvirksomheder. Det
blev derfor beregningsteknisk lagt til grund, at de samlede forsknings- og udviklingsrelate-
rede underskud udgjorde ca. 5 mia. kr. svarende til ca. 15 pct. af de samlede forskning- og
udviklingsudgifter i erhvervslivet.
Side 2 af 2