Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2823402_0001.png
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 60
Offentligt
23. november 2020
J.nr. 2020 - 9757
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 60 af 30. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Alex Vanopslagh (LA).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: MFU spm. om, hvilke offentlige udgifter, der er forbundet med at indføre et skattefradrag på 130.000 kr. om året til familier, der ønsker at hjemmepasse deres børn
2823402_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere den provenumæssige og arbejdsudbudsmæssige virkning ved at
erstatte den nuværende mulighed for tilskud til pasning af eget barn med en ordning,
hvor der gives et fradrag i indkomst til den forælder, som ikke passer eget barn? Det
forudsættes, at betingelserne i dagtilbudslovens § 87 videreføres, at den anden forælder
er i ustøttet beskæftigelse, at fradraget kan gives til pasning af børn i vuggestuealderen
og at der er tale om et fradrag i den betalte skat med en fradragsværdi på 100 pct. af en
størrelse på 130.000 kr. om året. Samtidigt foreslås det, at man kan få udbetalt halvdelen
af et ubrugt fradrag som tilskud.
Svar
Den enkelte kommune kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil
barnets skolestart et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et
dagtilbud efter dagtilbudslovens § 86. Det er en betingelse for at få tilskud, at ansøgeren
lever op til kravene i dagtilbudslovens § 87, herunder bl.a. at ansøger ikke samtidig mod-
tager offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt, har tilstrækkelige dansk-
kundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer, og har opholdt sig
her i riget i 7 ud af de seneste 8 år.
Da fradraget/tilskuddet gives til den forælder, som ikke passer barnet, forudsættes det, at
kun samlevende forældre vil have gavn af ordningen. Enlige, som i dag kan modtage til-
skud, vil således blive stillet væsentligt dårligere med den skitserede ordning.
Den skitserede ordning skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 150 mio. kr. årligt. Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på
ca. 125 mio. kr. årligt. Det umiddelbare mindreprovenu vedrører kun merudgifter til
støtte til familier, som i forvejen ikke at anvende et offentligt dagtilbud, hvilket skønnes at
være ca. 2.000 familier. Der er i skønnet taget højde for bortfald af det eksisterende til-
skud til hjemmepasning.
Ovenstående skøn er under forudsætning af, at alle berettigede familier vil kunne udnytte
fradraget fuldt ud. Hvis halvdelen af de berettigede familier kun udnytter halvdelen af fra-
draget og får ubrugt fradrag udbetalt skattefrit, skønnes det umiddelbare mindreprovenu
at være ca. 125 mio. kr. Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca. 100 mio. kr.
Ordningen vil føre til et ikke ubetydeligt fald i arbejdsudbuddet som følge af, at den ene
forælder, jf. betingelserne i dagtilbudslovens § 87, må frasige sig arbejdsindtægt. Derved
kan virkningen på arbejdsudbuddet være op mod en fuldtidsperson per familie, som til-
vælger ordningen. Hertil kommer en positiv timeeffekt som følge af en lavere marginal-
skat for de beskæftigede, som ikke udnytter fradraget fuldt ud. Der vil herudover være en
øget tilskyndelse til at fastholde beskæftigelsen for den arbejdende forælder, samt en re-
duktion i offentlige udgifter til overførsler, hvis nogle familier frasiger sig overførselsind-
komst for at modtage fradraget. Det kræver dog, at der i familien er en beskæftiget foræl-
der med en relativt høj indkomst, før dette vil være økonomisk fordelagtigt for familien.
Der vurderes samlet at være en negativ effekt på arbejdsudbuddet, som udgøres af flere
modsatrettede effekter, hvor den største effekt forventes at være den negative deltagelses-
effekt som følge af kravet om, at den ene forælder ikke må have en arbejdsindtægt.
Side 2 af 2