Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2823554_0001.png
9. februar 2024
J.nr. 2024 - 776
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 241 af 18. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 241: MFU spm. om ministeren er bekendt med andre uregelmæssigheder og fejl i ejendomsvurderingssystemet, der endnu ikke er blevet omtalt i pressen
2823554_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om ministeren er bekendt med andre uregelmæssigheder og fejl i
ejendomsvurderingssystemet, der endnu ikke er blevet omtalt i pressen, og vil ministeren
oplyse, hvad der efterhånden skal få danskerne til at have tillid til dette system?
Svar
I 2013 valgte den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) på baggrund af kritik fra Rigsrevisionen at suspendere det gamle ejendoms-
vurderingssystem. Rigsrevisionen fandt bl.a., at ejendomsvurderingerne var for upræcise,
uensartede og uigennemskuelige.
I efteråret 2016 indgik den daværende regering (Venstre) sammen med Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
forliget Et nyt ejendomsvurderingssystem. Formålet med forliget var at genoprette tilliden
til de offentlige ejendomsvurderinger og sikre mere retvisende vurderinger til borgere og
virksomheder i Danmark.
Som led i udrulningen af det nye ejendomsvurderingssystem har Vurderingsstyrelsen si-
den 2021 og for første gang i 10 år udsendt nye ejendomsvurderinger. De endelige 2020-
vurderinger udsendes løbende til boligejerne, og udgør beskatningsgrundlaget for ind-
komstårene 2021-2023. Derudover er der udsendt foreløbige 2022-vurderinger til bolig-
ejerne og foreløbige 2023-vurderinger til øvrige ejendomsejere. De udgør et midlertidigt
beskatningsgrundlag i de kommende år, indtil udsendelse af de endelige vurderinger.
Klageprocenten for 2020-vurderingerne og de historiske vurderinger for 2011-2020 er
indtil videre på et meget lavt niveau.
Den 1. januar 2024 trådte de nye boligskatteregler i kraft med det formål at sikre tryghed
om boligskatterne ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger. For 8 ud af 10 bolig-
ejere betyder skatteomlægningen skattelettelser
i alt lettes boligskatterne for ca. 10 mia.
kr. i 2024. De boligejere, som ikke får en skattelettelse, får en skatterabat. For øvrige ejen-
domsejere gælder en moderniseret stigningsbegrænsningsordning, som betyder, at stignin-
ger i grundskylden indfases gradvist.
Det nye ejendomsvurderingssystem er et højrisikoprojekt, og jeg har flere gange oplyst, at
det ikke er usandsynligt, at der vil opstå flere fejl, før systemet er helt i mål. Vurderings-
styrelsen arbejder løbende på at rette op på fejlene.
Jeg har løbende orienteret forligskredsen bag det nye ejendomsvurderingssystem og Fol-
ketinget om de fejl, der er opstået, og det vil jeg i sagens natur fortsat gøre, hvis nye fejl
skulle opstå.
Jeg noterer mig, at DF har taget ansvar og med undtagelse af et enkelt lovforslag har
stemt for alle politiske beslutninger på ejendomsområdet siden indgåelse af forliget om
det nye ejendomsvurderingssystem.
Side 2 af 2