SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 237: MFU spm. om redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser af at indføre et nyt skattetrin for kapitalindkomst, så de første henholdsvis 5.000 eller 10.000 kr. årligt kun beskattes med 17 pct.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

9. februar 2024

J.nr. 2024 - 825

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 237 af 18. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Nick Zimmermann (DF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 237: MFU spm. om redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser af at indføre et nyt skattetrin for kapitalindkomst, så de første henholdsvis 5.000 eller 10.000 kr. årligt kun beskattes med 17 pct.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser

(umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd)

af at indføre et nyt skattetrin for kapitalindkomst, så de første henholdsvis 5.000 eller

10.000 kr. årligt kun beskattes med 17 pct.?

Svar

Det lægges til grund, at der spørges til en lavere beskatning af

positiv nettokapitalindkomst

på

17 pct. for de første hhv. 5.000 kr. og 10.000 kr.

Med gældende regler beskattes positiv nettokapitalindkomst med en gennemsnitlig skatte-

sats på godt 37 pct., idet det indgår i grundlaget for bundskatten (12,01 pct.) samt i den

skattepligtige indkomst, hvoraf der betales kommuneskat (25,1 pct. i gennemsnit).

Den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger en beløbsgrænse på 50.500

kr. i 2024, beskattes dog med en højere sats på 42 pct. (skatteloftet for positiv nettokapi-

talindkomst), hvis summen af den positive nettokapitalindkomst og den personlige ind-

komst (dvs. lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer mv.) samtidig overstiger

topskattegrænsen.

En nedsættelse af skattesatsen til 17 pct. for de første 5.000 kr. skønnes at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på 0,8 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og ad-

færd på 0,6 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Den skønnede afledte adfærdsvirkning og dermed størrel-

sen af provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd er dog forbundet med betydelig usik-

kerhed.

Tabel 1. Konsekvenser af at indføre et nyt skattetrin med en skattesats på 17 pct. for positiv netto-

kapitalindkomst på op til 5.000 kr. hhv. 10.000 kr.

(2024-ni-

veau)

Umiddel-

bart pro-

venu

Provenu

efter tilba-

geløb

Mia. kr.

Nyt skattetrin

5.000 kr.

Nyt skattetrin

10.000 kr.

-0,8

-1,4

-0,6

-1,1

-0,6

-1,0

Provenu

efter tilba-

geløb og

adfærd

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

150

250

0,2

0,3

Velstand

(samfunds-

økonomisk

virkning)

Mia. kr.

0,1

Gini-

koeffi-

cient

Pct.-

point

-0,01

BNP

Anm.: Provenuer er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr., og arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 personer. Der

er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 7 pct., som kan henføres til arbejdsudbudsadfærd.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2025 opgjort i 2024-

niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra maj 2023.

En nedsættelse af skattesatsen til 17 pct. for positiv nettokapitalindkomst på op til 5.000

kr. vil medføre en skattelempelse på op til ca. 1.000 kr. Skattelempelsen vil medføre dels

indkomsteffekt,

som isoleret set vil bidrage til en reduktion i arbejdsudbuddet, dels en

substitutionseffekt,

idet det vil blive mere attraktivt at arbejde som følge af, at værdien af op-

sparing efter skat øges. Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad fra

Side 2 af 3

arbejdsudbuddet på 7 pct., dvs. at den positive substitutionseffekt mere end opvejer den

negative indkomsteffekt, og arbejdsudbuddet skønnes på den baggrund øget svarende til

ca. 150 fuldtidspersoner. Virkningen på BNP (som følge af stigningen i arbejdsudbuddet)

skønnes at udgøre en stigning på 0,2 mia. kr., mens velstanden som følge af stigningen i

arbejdsudbuddet målt ved den samfundsøkonomiske virkning skønnes øget med 0,1 mia.

kr. Indkomstforskellene skønnes reduceret med 0,01 pct.-point opgjort ved Gini-koeffici-

enten.

Indføres et skattetrin på 10.000 kr., skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd

at udgøre 1,0 mia. kr., arbejdsudbuddet skønnet øget svarende til 250 fuldtidspersoner,

mens indkomstforskellene skønnes reduceret med 0,01 pct.-point opgjort ved Gini-koef-

ficienten. BNP skønnes øget med 0,3 mia. kr., og velstanden skønnes øget med 0,1 mia.

kr. som følge af den forudsatte stigning i arbejdsudbuddet.

Det bemærkes, at indførelse af et nyt skattetrin for positiv nettokapitalindkomst på 17

pct. ville indebære, at positiv nettokapitalindkomst op til 5.000 eller 10.000 kr. beskattes

med en lavere skattesats end negativ nettokapitalindkomst (dvs. med en lavere sats end

skatteværdien af rentefradraget, som udgør godt 33 pct. for negativ nettokapitalindkomst

op til -50.000 kr. og godt 25 pct. for negativ nettokapitalindkomst herover), hvilket ville

skabe en ny asymmetri i kapitalindkomstbeskatningen.

Side 3 af 3