SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 236: MFU spm. om at redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser af at reducere den høje sats på kapitalindkomst fra det nuværende niveau på 42 pct. per procentpoint til 27 pct.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

9. februar 2024

J.nr. 2024 - 825

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 236 af 18. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Nick Zimmermann (DF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 236: MFU spm. om at redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser af at reducere den høje sats på kapitalindkomst fra det nuværende niveau på 42 pct. per procentpoint til 27 pct.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser

(umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd)

af at reducere den høje sats på kapitalindkomst fra det nuværende niveau på 42 pct. per

procentpoint til 27 pct.?

Svar

Med gældende regler beskattes positiv nettokapitalindkomst med en gennemsnitlig skatte-

procent på godt 37 pct., idet den indgår i grundlaget for bundskatten (12,01 pct.) samt i

den skattepligtige indkomst, hvoraf der betales kommuneskat (25,1 pct. i gennemsnit).

Den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger en beløbsgrænse på 50.500

kr. i 2024, beskattes derudover med en højere sats på i alt 42 pct. (skatteloftet for positiv

nettokapitalindkomst), hvis summen af den positive nettokapitalindkomst og den person-

lige indkomst (dvs. lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer mv.) samtidig over-

stiger topskattegrænsen.

Det er i svaret forudsat, at der først sker en gradvis nedsættelse af skatteloftet for positiv

nettokapitalindkomst fra 42 til 38 pct., og at positiv nettokapitalindkomst derefter fjernes

fra grundlaget for topskatten således, at den højeste beskatning af positiv nettokapitalind-

komst reduceres til gennemsnitligt godt 37 pct. for alle. Herefter nedsættes den gennem-

snitlige skat på godt 37 pct. gradvist til (gennemsnitligt) 27 pct., hvilket beregningsteknisk

er sket ved gradvist at reducere den andel af den positive nettokapitalindkomst, som ind-

går i bundskattegrundlaget.

En nedsættelse af skatten på positiv nettokapitalindkomst til ca. 27 pct. skønnes at med-

føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5,2 mia. kr. samt et mindreprovenu efter tilba-

geløb og adfærd på ca. 3,3 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Nedsættelsen vurderes

–

med betydelig usik-

kerhed

–

at øge arbejdsudbuddet med 1.150 fuldtidspersoner. De afledte ændringer i ar-

bejdsudbuddet skønnes isoleret set at indebære en forøgelse af den økonomiske velstand

med ca. 0,7 mia. kr. målt ved den samfundsøkonomiske virkning samt en forøgelse af

BNP med ca. 1,5 mia. kr. En ensartet sats på 27 pct. skønnes desuden at indebære en for-

øgelse af indkomstforskellene med 0,14 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Der er beregningsteknisk antaget en selvfinansieringsgrad på 25 pct. (hvoraf 15 pct. kom-

mer fra ændret arbejdsudbud) ved nedsættelser af topskat-beskatningen af positiv netto-

kapitalindkomst samt en selvfinansieringsgrad på 7 pct. ved ændringer af bundskatten af

positiv nettokapitalindkomst. Det bemærkes derudover, at fremskrivningen af kapitalind-

komst fra dataåret til beregningsåret er behæftet med betydelig usikkerhed, hvilket blandt

andet skal ses i lyset af usikkerhed om udviklingen i renteniveauet.

Side 2 af 3

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved ændringer beskatningen af positiv nettokapitalindkomst

Umid-

delbart

provenu

Provenu

efter til-

bageløb

Provenu

efter tilba-

geløb og

adfærd

Velstand Ændring i

(samfunds- Gini-koef-

økonomi)

ficient

Pct.-

point

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,01

0,02

0,03

0,04

0,05

0,06

0,07

0,08

0,09

0,10

0,11

0,12

0,13

0,14

Sats

Pct.

BNP-

virkning

Mia. kr. (2024-niveau)

-0,2

-0,4

-0,5

-0,7

-0,9

-1,3

-1,7

-2,2

-2,6

-3,0

-3,5

-3,9

-4,3

-4,8

-5,2

-0,1

-0,3

-0,4

-0,6

-0,7

-1,0

-1,3

-1,7

-2,0

-2,3

-2,7

-3,0

-3,3

-3,7

-4,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,8

-1,1

-1,4

-1,6

-1,9

-2,2

-2,5

-2,8

-3,1

-3,3

0,1

0,2

0,3

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

100

150

200

250

350

450

550

600

700

800

900

1.000

1.050

1.150

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 7 pct. for ændringer i den lave sats for positiv nettoka-

pitalindkomst (som vedrører arbejdsudbuddet) og 25 pct. for ændringer i den høje sats (hvor 15 pct.-point vedrører arbejds-

udbuddet). Provenu og BNP er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., og virkning på arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 50

fuldtidspersoner.

1) De opgjorte virkninger på BNP afspejler den isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet.

2) Den opgjorte samfundsøkonomiske virkning afspejler alene ændringen i arbejdsudbuddet.

3) Afspejler virkningen af, at positiv nettokapitalindkomst ikke længere indgår i grundlaget for topskatten, hvilket reducerer

den højeste beskatning af positiv nettokapitalindkomst til gennemsnitligt godt 37 pct.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2025 opgjort i 2024-

niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra maj 2023.

Side 3 af 3