Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2823133_0001.png
9. februar 2024
J.nr. 2024 - 761
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 230 af 12. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om den historiske udvikling i den øverste marginalskat på lønindkomst (siden kildeskattens indførelse)
2823133_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den historiske udvikling i den øverste marginalskat på lønind-
komst (siden kildeskattens indførelse) og komme med en vurdering af, hvorledes en høj
øverste marginalskat bidrager positivt til samfundsøkonomien, når der ses bort fra forde-
lingseffekterne?
Svar
Der blev indført kildeskat på arbejdsindkomst i Danmark i 1970. Den højeste marginal-
skat var på 61,4 pct. (opgjort ekskl. kirkeskat) ved indførelsen af kildeskatten og var i mid-
ten af 1980’erne vokset til over 72 pct.,
jf. figur 1.
Siden da er der løbende gennemført en
række reformer af personbeskatningen, som blandt andet har haft til formål at reducere
den højeste marginalskat. For en gennemgang af de større reformer af personbeskatnin-
gen siden 1994 henvises til
Appendiks 2A i kapitel 2 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023.
Figur 1. Højeste marginalskat (ekskl. kirkeskat) på arbejdsindkomst, 1970-2030
Pct.
80
Pct.
80
70
70
60
60
50
50
40
40
30
1970
30
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
Kilde: Skatteministeriet
Den højeste marginalskat udgør aktuelt (i 2024) ca. 55,9 pct. (ekskl. kirkeskat) for perso-
ner med indkomster over topskattegrænsen på 588.900 kr. i 2024-niveau (efter arbejds-
markedsbidrag). Med
Aftale om reform af personskat,
december 2023, indføres med virkning
fra 2026 en ny top-topskat på 5 pct. af indkomster over 2�½ mio. kr. før arbejdsmarkeds-
bidrag (svarende til 2,38 mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag). Top-topskatten indebærer
isoleret set en forøgelse af den højeste marginalskat med 4,6 pct.-point, og fra 2026 og
frem vil den højeste marginalskat således udgøre ca. 60,5 pct. (ekskl. kirkeskat) for de per-
soner, som betaler top-topskat
1
,
jf. figur 1.
For alle andre skatteydere vil den højeste margi-
nalskat blive reduceret eller være uændret.
1
Top-topskatten skønnes at berøre ca. 9.000 personer.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om den historiske udvikling i den øverste marginalskat på lønindkomst (siden kildeskattens indførelse)
2823133_0003.png
Det grundlæggende formål med personskatterne er at bidrage til finansieringen af de of-
fentlige udgifter. Indretningen af skattesystemet har imidlertid også en række afledte virk-
ninger på befolkningens adfærd. Der er belæg for, at en høj marginalskat på arbejdsind-
komst isoleret set reducerer arbejdsudbuddet og dermed også beskæftigelsen. Personbe-
skatningen indebærer med andre ord generelt en række samfundsøkonomiske omkostnin-
ger i form af lavere beskæftigelse og produktion. Blandt økonomer kaldes dette også for
efficienstab.
Beskatningen af arbejdsindkomst indrettes dog også under hensyn til virkningen på
ind-
komstfordelingen
i samfundet. Det progressive skattesystem i Danmark reducerer samlet set
forskellene i befolkningens disponible indkomster og bidrager dermed til at udjævne for-
skellene i forbrugsmulighederne mellem højt- og lavtlønnede og mellem beskæftigede og
ikke-beskæftigede.
I det danske skattesystem vil de skattenedsættelser, som reducerer efficienstabet mest, ty-
pisk også øge indkomstforskellene forholdsvis meget, mens skattenedsættelser, som kun i
begrænset omfang reducerer efficienstabet, typisk vil påvirke indkomstforskellene i mere
begrænset omfang.
I indretningen af beskatningen af arbejdsindkomst vil der således typisk være en
afvejning
mellem efficiens og indkomstfordeling. Det indebærer, at en højere grad af efficiens som
hovedregel kun kan opnås på bekostning af større forskelle i de disponible indkomster,
dvs. en højere Gini-koefficient.
De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med marginalskatten på arbejdsind-
komst må således ses i sammenhæng med, at skatteindtægterne alt andet lige bidrager til
finansieringen af de offentlige udgifter og til omfordeling af indkomster og forbrugsmu-
ligheder.
Side 3 af 3