Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2822766_0001.png
8. februar 2024
J.nr. 2024 - 836
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 220 af 12. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm., om omkostningerne ved at udsende en informations- eller opkrævningsskrivelse fra hhv. Udbetaling Danmark og Skattestyrelsen
2822766_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for omkostningerne ved at udsende en informations- eller op-
krævningsskrivelse fra hhv. Udbetaling Danmark og Skattestyrelsen? Prisen bedes oplyst
for hhv. udsendelse digitalt og med fysisk brev.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
har lagt til grund for besvarelsen, at informations- og opkrævningsskri-
velser dækker over breve i forbindelse med opkrævning. Omkostningerne afhænger af
forsendelsestype, forsendelseskanal, størrelse på brevet mv., samt om brevet sendes digi-
talt eller fysisk. Breve udsendes som hovedregel via digital post, medmindre borgeren el-
ler virksomheden er fritaget for samme.
Digitale opkrævninger koster fx ca. 0,30 kr., når de sendes via PostNord Strålfors, mens
digitale opkrævninger vedr. motorafgifter, som udsendes via Mastercard Payment Service,
typisk koster ca. 1 kr. pr. stk.
Fysiske opkrævninger koster typisk ca. 9,50 kr. pr. stk., men kan i visse tilfælde koste helt
op til ca. 30 kr. pr. stk., fx i forbindelse med udsendelser til udlandet.
Interne omkostninger forbundet med at udfærdige dokumenter og forberede afsendelsen
er ikke omfattet af opgørelsen.”
Skatteministeriet har endvidere hørt Beskæftigelsesministeriet, som har indhentet en udta-
lelse fra Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark oplyser følgende:
”Udbetaling
Danmark har opgjort enhedsprisen ved at sende digitale og fysiske forsendel-
ser i 2023 til henholdsvis 0,31 kr. og 9,53 kr. I 2022 var enhedsomkostningerne 0,22 kr.
og 8,75 kr.
Opgørelsen omfatter udgifter fra det øjeblik, hvor der foreligger et færdigt dokument,
som afsendes via PostNord Strålfors, der håndterer Udbetaling Danmarks digitale og fysi-
ske forsendelser. Interne omkostninger forbundet med at udfærdige dokumenter og af-
sende dem til Postnord Strålfors er således ikke omfattet af opgørelsen.
Udviklingen i enhedsomkostningerne
fra 0,22 kr. i 2022 til 0,31 kr. i 2023
afspejler, at
størstedelen af UDK’s digitale forsendelser i perioden 2023-2024
overgår til Næste Gene-
ration Digital Post (NgDP). De faste udgifter er i 2023 derfor fordelt på færre forsendel-
ser. Opgørelsen angår alene digitale forsendelser, som sendes gennem PostNord Strålfors.
Der er ikke aktuelt mulighed for at opgøre omkostningerne til at sende digitale breve gen-
nem NgDP.”
Side 2 af 2