Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2818830_0001.png
1. februar 2024
J.nr. 2024 - 560
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 208 af 8. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm., om svaret på SAU alm. del – spørgsmål 160 skal forstås sådan, at det ikke i noget tilfælde gør en forskel for grundvurderingen, om en grund er udlejet uopsigeligt i 75 år eller ej
2818830_0002.png
Spørgsmål
Skal svaret på SAU alm. del
spørgsmål 160 forstås sådan, at det ikke i noget tilfælde gør
en forskel for grundvurderingen, om en grund er udlejet uopsigeligt i 75 år eller ej? Hvis
dette er tilfældet, vil ministeren da redegøre for, om han finder dette rimeligt?
Svar
Det følger af Vurderingsstyrelsens svar på SAU alm. del
spørgsmål 160, at ejendoms-
vurderingslovens § 15, stk. 4, som det klare udgangspunkt ikke vil finde anvendelse på le-
jekontrakter i tilknytning til bygninger på fremmed grund, da der er tale om en frivilligt
indgået kontrakt mellem to parter.
Om baggrunden for denne retstilstand anfører Vurderingsstyrelsen, at det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at det ikke skal være muligt at nedbringe sin vurdering
og dermed sin skattebetaling ved at tinglyse værdipåvirkende servitutter, som ejeren selv
vil kunne aflyse igen. Samme hensyn vurderer Vurderingsstyrelsen vil gøre sig gældende
ved kontraktforhold.
At man som ejendomsejer ikke skal kunne aftale sig til en lavere skat, mener jeg er et både
rimeligt og fornuftigt princip.
Side 2 af 2