SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om, hvordan de i svaret nævnte ca. 1.000 vurderingspligtige, udlejede grunde er vurderet efter den gamle vurderingslov og den nye ejendomsvurderingslov

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

1. februar 2024

J.nr. 2023 - 9179

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207 af 18. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om, hvordan de i svaret nævnte ca. 1.000 vurderingspligtige, udlejede grunde er vurderet efter den gamle vurderingslov og den nye ejendomsvurderingslov

Spørgsmål

Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af SAU alm. del

–

spørgsmål 163 nærmere

belyse, hvordan de i svaret nævnte ca. 1.000 vurderingspligtige, udlejede grunde er vurde-

ret efter den gamle vurderingslov og den nye ejendomsvurderingslov, herunder ved over-

sendelse af oversigter, notater eller lignende, der kan belyse, hvordan de konkrete grunde

er vurderet, herunder om de er vurderet ensartet?

Svar

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 4, at ved ejerboliger forstås bl.a. følgende ejen-

domme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende højest indeholder to boligen-

heder:

1) Ejendomme til helårsbeboelse

2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse

3) Sommerhuse og andre fritidshuse

4) Sommerhusejerlejligheder

5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund

6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 16, stk. 3, at ved vurderingen af bygninger på

fremmed grund indgår kontraktforholdet mellem parterne alene i ansættelserne af ejen-

domsværdien, hvis ejendomsejeren i deklarationsfasen eller ved partshøring godtgør, at

kontraktforholdet påvirker vurderingen.

Af den dagældende vurderingslovs § 11 følger, at ejes bygningerne på en ejendom af en

anden end grundens ejer, og der således foreligger to selvstændige ejendomme, vurderes

bygningerne for sig og grunden for sig, og ved ansættelsen af ejendomsværdien tages der

for begge ejendomme hensyn til kontraktforholdet mellem parterne. Det følger herefter

af bemærkningerne til bestemmelsen, at der for så vidt angår ansættelsen af ejendomsvær-

dien tages hensyn til en privatretlig kontrakt.

De grunde, som er nævnt i mit svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 163, kategoriseres såle-

des både efter den gamle vurderingslov og efter ejendomsvurderingsloven som ejerboli-

ger, og vurderes efter samme ensartede principper som gælder for andre grunde med ejer-

boliger. Kontraktforholdet imellem parterne indgår alene i ansættelsen af ejendomsvær-

dien, og dermed ikke af grundværdien.

Uanset om der på en grund ligger en bygning, som har en anden ejer end ejeren af grun-

den, skal grunden vurderes efter bedste økonomiske anvendelse i ubebygget stand, jf.

ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1.

Dette er en videreførelse af forståelsen af grundværdien i den gamle vurderingslov, hvor

grunde blev vurderet ”i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og

til en i økonomisk henseende god anvendelse”. Af forarbejderne til ejendomsvurderings-

loven fremgår det således, at der ud over en sproglig modernisering ikke ændres på

Side 2 af 3

forståelsen af grundværdien, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 211 som fremsat,

side 24.

Forskelle i grundvurderinger vil dermed på lige fod med øvrige ejerboligvurderinger gene-

relt være et udtryk for forskelle i de faktorer, der har betydning for vurderingen af vær-

dien af en grund.

Side 3 af 3