Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2832378_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 424
29. februar 2024
Bidrag til svar på SAU (alm. del.) 205
Uddannelses- og Forskningsministeriet har anmodet om bidrag fra Beskæftigelses-
ministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmål 205 (alm. del.) fra Skatteudvalget.
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet følgende bidrag til direkte brug ved be-
svarelsen:
”Det er muligt for boligstøttemodtagere fortsat at modtage boligstøtte til trods for en
misligholdt aftale om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.
Det fremgår af boligstøtteloven, at krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan mod-
regnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Det betyder, at hvis boligstøttemod-
tageren har en betalingsevne, vil tilbagebetalingskravet blive helt eller delvist fra-
trukket i den fremtidige udbetalte boligstøtte, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Der gælder i øvrigt efter boligstøtteloven, at ansøgeren og alle voksne husstands-
medlemmer, der har underskrevet en erklæring herom, hæfter solidarisk for tilbage-
betaling af for meget udbetalt boligstøtte for den periode, de har beboet boligen. Det
betyder, at krav om tilbagebetaling kan rettes mod samtlige voksne husstandsmed-
lemmer.
Der kan også ydes beboerindskudslån efter boligstøtteloven. Her kan en ansøger få
afslag på hjælp til et nyt beboerindskudslån efter boligstøtteloven, hvis ansøgeren
ikke har afviklet gæld vedrørende et tidligere modtaget beboerindskudslån.
Udbetaling Danmark har til Beskæftigelsesministeriet oplyst, at 19.516 personer
med forfalden, misligholdt gæld til boligstøtte har modtaget denne ydelse inden for
de seneste tre måneder
dvs. borgere, som har gæld, der er sendt til inddrivelse hos
Gældsstyrelsen. Der er som udgangspunkt ingen af de 19.516 borgere, der tilbage-
betaler ved at få reduceret deres boligstøtte (modregningsordning). Det skyldes, at
borgernes gæld er sendt til inddrivelse via Gældsstyrelsen og derved ikke tilbagebe-
tales til Udbetaling Danmark i en modregningsordning.
Udbetaling Danmark oplyser endvidere, at der for nuværende er 23.135 modreg-
ningsordninger, dvs. ordninger hvor borger enten har en modregnings- eller afdrags-
ordning med Udbetaling Danmark for at afvikle boligstøttegæld.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm., om personer med forfalden misligholdt gæld til SU, SU-lån og boligstøtte fortsat kan modtage yderligere SU, SU-lån og boligstøtte til trods for deres misligholdte aftale om tilbagebetaling af selvsamme ydelser
Boligstøttegæld tilbagebetales enten ved, at borger frivilligt betaler gælden (enten
hele gælden på én gang eller ved at få oprettet en frivillig afdrags- eller modreg-
ningsordning), eller ved at Udbetaling Danmark vurderer borgerens betalingsevne
og derved fastsætter en modregnings- eller afdragsordning. Der fastsættes altid en
modregningsordning, hvis borger har en ydelse, der kan modregnes i (fx boligstøtte
eller pension). Hvis borger misligholder en fastsat afdragsordning, bliver hele rest-
gælden sendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen.
Som det fremgår, kan Udbetaling Danmark fastsætte eller indgå aftale om, at borge-
ren løbende skal afdrage på gælden, mens misligholdt gæld sendes til inddrivelse
hos Gældsstyrelsen. I den forbindelse bemærkes det, at Gældsstyrelsens mulighed
for inddrivelse via lønindeholdelse er blevet forenklet og udvidet således, at det nu
er muligt at inddrive gæld fra skyldnere både under og over lavindkomstgrænsen.
De nye regler følger af aftalen om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige
fra juni 2022. På den baggrund har jeg ikke planer om at ændre på muligheden for
at modtage
boligstøtte, selvom man har gæld til ydelsen.”
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2