SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/1-24 fra Jens-Chr. Schmidt om Vurderingsstyrelsen tolker loven korrekt i forbindelse med de nye grundvurderinger og korrespondance herom

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

30. januar 2024

J.nr. 2024 - 149

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 201 af 4. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra ikke-medlem Preben Bank Henriksen (V).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/1-24 fra Jens-Chr. Schmidt om Vurderingsstyrelsen tolker loven korrekt i forbindelse med de nye grundvurderinger og korrespondance herom

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. januar 2024 fra Jens-Chr. Schmidt om

Vurderingsstyrelsen tolker loven korrekt i forbindelse med de nye grundvurderinger og

korrespondance herom, jf. SAU alm. del - bilag 96.

Svar

Jeg forstår på spørger, at der ønskes en afklaring af, hvorvidt Vurderingsstyrelsen med

hensyn til de nye grundvurderinger fortolker ejendomsvurderingsloven korrekt i forhold

til ansættelse af grundværdien på grundlag af forskrifter udstedt i medfør af planlovgiv-

ningen eller anden offentlig regulering herunder lokalplaner, kommuneplanrammer m.v.

samt bygningsreglementet.

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Vurderingsstyrelsen:

”Det

følger af ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1, at grundværdien ansættes på grund-

lag af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i medfør af

planlovgivningen eller anden offentlig regulering.

Forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering omfatter

lokalplaner, kommuneplanrammer, byplanvedtægter, landzonetilladelser, strandbeskyttel-

seslinjer efter naturbeskyttelsesloven og enhver anden form for offentlige forskrifter, som

regulerer, om en grundejer kan opføre byggeri på sin grund, og hvad der i givet fald kan

opføres. Til offentlig regulering hører også bygningsreglementet.

Bygningsreglementet indeholder nogle bestemmelser, der regulerer udnyttelsen for for-

skellige anvendelser. Det fremgår af bygningsreglementets § 170, stk. 2, at en kommune

ikke kan nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebyggelsesprocenten ikke over-

stiger:

1) 60 pct. for etageboligbebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil.

2) 40 pct. for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, ræk-

kehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse.

3) 30 pct for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel belig-

gende i et parcelhusområde.

4) 15 pct. for sommerhuse.

5) 45 pct. for anden bebyggelse.

Bestemmelserne i bygningsreglementet vedrørende bebyggelsesprocent gælder ikke, hvis

bebyggelsesprocenten er fastsat i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan.

Det bemærkes i øvrigt, at kommunen har pligt til at tilvejebringe en lokalplan, inden der

meddeles tilladelse til større bygge- og anlægsarbejder, det medfører væsentlige ændringer

i et bestående miljø.

I områder, hvor der ikke findes lokalplaner, vil ejendomsejeren således ved meddelelse

om byggetilladelser have krav på at kunne opføre byggeri inden for de rammer, der følger

Side 2 af 3

af bygningsreglementet. Når en kommuneplanramme fastsætter en lavere bebyggelsespro-

cent end bygningsreglementets minimumsbestemmelser, vil bebyggelsesprocenten i hen-

hold til bygningsreglementet derfor blive lagt til grund for vurderingen. Dette er beskre-

vet i Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, s. 27, hvor der også er givet føl-

gende eksempler:

”Der kan rejses spørgsmål om forståelsen af reglerne i tilfælde,

hvor der i en eksisterende kommu-

neplanramme opereres med bebyggelsesprocenter, der afviger fra bygningsreglementet. Som ovenfor

nævnt kan kommunen efter bygningsreglementet ikke nægte at godkende en bygnings etageareal,

når bebyggelsesprocenten ikke overstiger de ovennævnte værdier.

Forestiller man sig som et eksempel, at en kommuneplanramme fastsætter en bebyggelsesprocent

på 50 for anden bebyggelse, vil en sådan højere bebyggelsesprocent kunne lægges til grund ved

grundværdiansættelsen. Dette skyldes, at grundejeren vil kunne forvente, at kommuneplanrammen

omsættes i konkrete lokalplaner med et indhold, der svarer til kommuneplanrammen.

Forestiller man sig i stedet, at kommuneplanrammen fastsætter en lavere bebyggelsesprocent end

bygningsreglementet, f.eks. 40 pct., vil bygningsreglementets bebyggelsesprocent på 45 blive lagt til

grund. Så længe der ikke findes en lokalplan, vil kommunen ikke kunne fastsætte en lavere be-

byggelsesprocent i en byggetilladelse end den, der fremgår af bygningsreglementet.”

Hvis en lokalplan indeholder bygningsregulerende bestemmelser, der afviger fra byg-

ningsreglementet, er det derimod lokalplanens bestemmelser, der lægges til grund for vur-

deringen. Ønsker en kommune at fastsætte en lavere bebyggelsesprocent end den, der er

fastsat i bygningsreglementet, må kommunen derfor udarbejde en lokalplan.”

Jeg kan for en nærmere gennemgang af ejendomsvurderingslovens § 18 henvise til mit

svar på SAU alm. del - spørgsmål 395 af 20. september 2023.

Side 3 af 3