Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2782278_0001.png
17. november 2023
J.nr. 2023 - 7519
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 2 af 4. oktober 2023 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om at oplyse antallet af administrative årsværk i skatteforvaltningen, som det ville kræve at håndtere et reparationsfradrag
2782278_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse antallet af administrative årsværk i skatteforvaltningen, som det
ville kræve at håndtere et reparationsfradrag jf. SAU alm. del - svar på spørgsmål 335?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
skønner, at forslaget om at indføre et skattefradrag for lønudgifter til re-
paration af husholdningsapparater samlet vil medføre administrative omkostninger i stør-
relsesordenen 4 mio. kr. årligt svarende til ca. 5 årsværk, som dækker over varige opgaver
vedr. vejledning, kontrol mv. Skattestyrelsens omkostningsestimat baserer sig på skøn fra
APPLiA og Tænk om, at 125.000 husstande vil anvende fradraget om året. Det bemær-
kes, at estimatet er forbundet med betydelig usikkerhed.
Skattestyrelsen forudsætter i deres skøn, at ordningen vil indgå i samme felt på årsopgø-
relsen som servicefradraget. Reparationsfradraget vil således blive en ekstra valgmulighed,
når borgeren oplyser om sit servicefradrag. Skattestyrelsen forventer ikke, at reparations-
fradraget vil medføre væsentlige merudgifter til systemudvikling, såfremt ordningen be-
nytter samme felt som servicefradraget. I skønnet er der derfor ikke indeholdt eventuelle
udviklings- eller implementeringsomkostninger. Da fradraget delvist kan sammenlignes
med det tidligere fradrag for håndværksydelser, som blev afskaffet den 1. april 2022, for-
venter Skattestyrelsen konkret, at reparationsfradraget vil medføre behov for vejledning
om fradragsberettigede ydelser samt hjælp til indtastning af fradraget i TastSelv. Endvi-
dere vil der være behov for løbende kontrol og drift af systemløsningen samt ajourføring
af vejledninger mv.”
Side 2 af 2