SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/12-2023 fra Foreningen BoligRet om vurdering af ejendomme og beskatning ved salg

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

17. januar 2024

J.nr. 2024 - 62

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 194 af 22. december 2023 (alm. del).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/12-2023 fra Foreningen BoligRet om vurdering af ejendomme og beskatning ved salg

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19/12-2023 fra Foreningen BoligRet om

vurdering af ejendomme og beskatning ved salg, jf. SAU alm. del - bilag 87?

Svar

Jeg forstår henvendelsen fra Foreningen BoligRet således, at den omhandler stigninger i

de samlede ejendomsskatter i forbindelse med udsendelsen af de nye ejendomsvurderin-

ger, og et forslag om at erstatte ejendomsværdiskatten og grundskylden med avancebe-

skatning ved salg af ens bolig.

Hertil bemærkes

Det følger af

Forlig om Tryghed om boligbeskatningen

fra 2017, som er indgået imellem den da-

værende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, at der ved indførelsen af det nye ejen-

domsvurderingssystem skulle indføres en skatterabat. Skatterabatten skal netop sikre, at

ingen boligejere skal betale mere i skat ved overgangen til de nye ejendomskatteregler,

end de ville skulle betale efter de gamle regler.

Skatterabatten er indført med ejendomsskatteloven, som trådte i kraft den 1. januar 2024.

Ejere af ejerboliger vil derfor ikke opleve en stigning i deres ejendomsskattebetalinger

som følge af overgangen til nye ejendomsskatteregler, uanset at værdien af deres bolig og

grund er steget med de nye ejendomsvurderinger. Skatterabatten videreføres nominelt,

indtil ejendommen sælges. Med omlægningen lempes de samlede ejendomsskatter med

ca. 10 mia. kr. i 2024, og 8 ud af 10 boligejere står til en skattelettelse med omlægningen.

Som boligejer betaler man henholdsvis ejendomsværdiskat af sin bolig og grundskyld af

sin grund. Selvom mange betragter deres bolig som et forbrugsgode, er en bolig i økono-

misk forstand også et kapitalgode. Det afspejler, at det at eje sin egen bolig er forbundet

med to former for afkast.

For det første stiger boligen typisk løbende i værdi, hvilket kan give den enkelte boligejer

en kapitalgevinst, når boligen sælges. De potentielle kapitalgevinster er en meget synlig del

af afkastet af at eje en bolig.

For det andet består boligafkastet af de omkostninger, en boligejer sparer ved at eje sin

bolig frem for at leje. Da denne del af afkastet er en sparet udgift, vil den i udgangspunk-

tet være mindre synlig for den enkelte boligejer, men det er et vigtigt element i boligejer-

nes økonomi.

Den nuværende løbende beskatning af værdien af boliger har en stabiliserende effekt på

boligmarkedet, fordi ejendomsskatterne stiger i perioder, hvor boligpriserne stiger og om-

vendt. Med en ren avancebeskatning må boligejerne forventes at være mere tilbagehol-

dende med at sælge, når priserne stiger, fordi avancebeskatningen også vil være højere,

hvilket vil kunne bidrage til at forstærke boligprisstigninger.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/12-2023 fra Foreningen BoligRet om vurdering af ejendomme og beskatning ved salg

Desuden vil en omlægning af boligbeskatningen, så den udelukkende består af avancebe-

skatning kræve, at avanceskattesatsen skulle være særdeles høj, hvis provenuet fra ejen-

domsbeskatningen skal være det samme som i dag. Avancebeskatning vil også indebære,

at udgifter til forbedringer og vedligeholdelse skal kunne fradrages avancen, inden beskat-

ningsgrundlaget kan opgøres, så værdistigninger som følge af investeringer i boligen ikke

bliver beskattet som en avance ved salg. Det vil medføre betydelige administrative byrder

for boligejere, ejerboligforeninger og Skatteforvaltningen at føre hhv. regnskab og kontrol

med udgifter til forbedringer og vedligeholdelse.

Ved en evt. overgang til avancebeskatning vil der være brug for retvisende indgangsvær-

dier for eksisterende boligejere (og efterfølgende for nye ejendomme), og der vil derfor

fortsat være behov for at udarbejde retvisende ejendomsvurderinger til brug for disse.

Endelig vil en avancebeskatning kunne medføre indlåsningseffekter, der bl.a. hæmmer

mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt, hvorfor jeg ikke

kan tilslutte mig forslaget om, at ejendomsværdiskatten og grundskylden skal erstattes af

en avancebeskatning ved salg.

Side 3 af 3