SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 187: MFU spm. om effekterne af at afskaffe aktiesparekontoen samt investorfradraget

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

16. januar 2024

J.nr. 2023 - 9492

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 187 af 19. december 2023 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Lars-Christian Brask (LA).

Jeppe Bruus

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 187: MFU spm. om effekterne af at afskaffe aktiesparekontoen samt investorfradraget

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekterne af at afskaffe aktiesparekontoen samt investorfradraget

og benytte provenuet på:

1. En sænkelse af den lave aktieavanceskat

2. En sænkelse af den høje aktieavanceskat

3. En forhøjelse af progressionsgrænsen i aktieavanceskatten

4. Benytte 1/3 af provenuet på hver af a, b og c?

5. Svaret bedes oplyse antallet af berørte skatteydere samt effekten af BNP, arbejds-

udbud, GINI samt administrative reduktioner.

Svar

En afskaffelse af aktiesparekontoen og investorfradraget skønnes med betydelig usikker-

hed at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,2 mia. kr. om året

afskaffelse af ordningerne vurderes umiddelbart at berøre ca. 300.000 personer,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved hypotetiske ændringer i aktiebeskatningen

Umid-

del-

bart

pro-

venu

Provenu

efter til-

bageløb

og ad-

færd

Sam-

funds-

øko-

nomi

(2024-niveau)

BNP-

virk-

ning

Mio. kr.

Afskaffelse af aktiespare-

konto og investorfradrag

1. Nedsættelse af lav sats

for aktieindkomstskat til

25,3 pct.

2. Nedsættelse af høj sats

for aktieindkomstskat til

41,5 pct.

3. Forhøjelse af progressi-

onsgrænse til 80.000 kr.

4. Nedsættelse af lav og

høj sats for aktieindkomst-

skat til hhv. 26,4 pct. og

41,9 pct. samt forhøjelse

af progressionsgrænse til

67.000 kr.

275

-275

-350

200

-200

-50

150

-25

Arbejds-

udbuds-

virkning

Fuldtids-

personer

-50

100

Ændring i Berørte

Gini-ko- skatte-

efficient

ydere

1.000

Pct.-point

pers.

-0,01

0,01

0,02

0,01

300

960

110

-325

-200

100

0,01

960

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 7 pct. for ændringer i aktiesparekontoen og den lave

sats for aktieindkomstskatten (som vedrører arbejdsudbuddet) og 25 pct. for ændringer i den høje sats og progressions-

grænsen (hvor 15 pct.-point vedrører arbejdsudbuddet). Provenu, samfundsøkonomisk virkning og BNP er afrundet til nær-

meste 25 mio. kr., og virkning på arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 25 fuldtidspersoner.

1) De opgjorte virkninger på BNP afspejler den isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet.

2) Den opgjorte samfundsøkonomiske virkning afspejler alene ændringen i arbejdsudbuddet.

3) Der er beregningsteknisk (forsimplet) forudsat en selvfinansieringsgad på 7 pct. for den samlede provenuvirkning af af-

skaffelsen af aktiesparekontoen og investorfradraget, da næsten hele provenueffekten kommer fra aktiesparekontoen.

4) Ændringen i den lave sats giver en mindre ændring i Gini-koefficienten end en forhøjelse af progressionsgrænsen, der

blot ikke kan aflæses grundet afrundinger. Kombinationsmodellen (punkt 4) medfører omtrent samme virkning som punkt 3.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2025 opgjort i 2024-

niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra maj 2023.

Provenuvurderingen er baseret på svaret på

SAU 256 af 27. januar 2021,

hvortil der er korrigeret for at værdigrænsen for

indskud på aktiesparekontoen er forhøjet til 135.900 kr. i 2024, samt at særligt anvendelsen af investorfradraget har vist sig

at være væsentligt mindre end først antaget.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 187: MFU spm. om effekterne af at afskaffe aktiesparekontoen samt investorfradraget

Hvis midlerne anvendes til at reducere den lave sats for aktieindkomst på 27 pct. til 25,3

pct. (punkt 1), skønnes det ikke at have nævneværdig betydning for BNP, den økonomi-

ske velstand målt ved den samfundsøkonomiske virkning eller arbejdsudbuddet.

Ændringer i reglerne på aktiesparekontoen antages at have en tilsvarende virkning som

ændringer i den lave sats for beskatning af aktieindkomst i henhold til de økonomiske mi-

nisteriers sædvanlige regnemetoder. Det bemærkes dog, at en afskaffelse af aktiespare-

kontoen vil berøre ca. 300.000 personer, mens en reduktion af den lave sats for aktieind-

komst vil berøre alle personer med aktieindkomst, svarende til 960.000 personer. Aktie-

sparekontoen anvendes endvidere i højere grad af yngre personer med lavere indkomster

end det generelt er tilfældet for personer med aktieindkomst. Det vurderes derfor, at om-

lægningen vil trække i retning af øgede indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten, om

end virkningen vil være yderst begrænset.

Hvis midlerne anvendes til en lempelse af den høje sats på aktieindkomst eller en forhø-

jelse af progressionsgrænsen (punkt 2 og 3), vil det svare til, at den høje sats på 42 pct.

sænkes til 41,5 pct., eller at progressionsgrænsen forhøjes fra 61.000 kr. til 80.000 kr.

(2024-niveau). Det vurderes at trække i retning af en begrænset forøgelse af den økono-

misk velstand målt ved den samfundsøkonomiske virkning samt højere arbejdsudbud,

jf.

tabel 1.

Det kræver som oftest en betydelig formue at opnå aktieindkomst over progressi-

onsgrænsen. En forhøjelse af grænsen eller en nedsættelse af den høje sats vurderes såle-

des også kun at berøre ca. 110.000 personer. De berørte personer ligger øverst i ind-

komstfordelingen, hvorfor den skitserede omlægning vil trække i retning af at øge ind-

komstforskellene i samfundet. Der gælder særligt ift. en lempelse af satsen på 42 pct., at

den vil være koncentreret om personer med de højeste formuer, som også typisk er dem

med de største indkomster.

Det bemærkes, at en nedsættelse af den høje sats på 42 pct. vurderes at føre til øget ind-

komsttransformation for hovedaktionærer, hvormed en lempelse af satsen forventes at

føre til en udhuling af provenuet fra topskatten og den aftalte

’top-topskat’.

Det er ikke

umiddelbart muligt at indregne virkningen af en sådan indkomsttransformation, men det

indikerer, at provenuvirkningen ved lempelsen af den høje sats kan være et underkants-

skøn.

Anvendes 1/3 af midlerne til hhv. en lempelse af den lave og høje sats på aktieindkomst

samt forhøjelse af progressionsgrænsen (punkt 4) vil det omtrent svare til, at 1) den lave

sats sænkes fra 27 til 26,4 pct., 2) den høje sats sænkes fra 42 til 41,9 pct. samt en forhø-

jelse af progressionsgrænse fra 61.000 kr. til 67.000 kr. (2024-niveau).

En forenkling af reglerne for beskatning af personers investeringer i aktier mv. vil gene-

relt reducere de administrative konsekvenser for borgere såvel som for myndigheder. De

skitserede omlægninger vil som udgangspunkt udgøre en forenkling for myndighederne,

men det er ikke nødvendigvis tilfældet for borgerne. Der er ikke umiddelbart grundlag for

at vurdere virkningen på de samlede administrative omkostninger, men den vurderes dog

at være begrænset.

Side 3 af 3