Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2804285_0001.png
21. december 2023
J.nr. 2023 - 9491
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 132 af 28. november 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Edberg Andersen (NB).
Jeppe Bruus
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 182: MFU spm., om at kommentere nærmere på, hvorfor de to eksperter i artiklen Eksperter kritiserer Skats mørklægning af algoritmer til boligvurderinger (Radar.dk, den 1. december 2023), konkret skulle tage fejl
2804285_0002.png
Spørgsmål
Med henvisning til besvarelsen af SAU alm. del
spørgsmål 21 vil ministeren redegøre
nærmere for, hvori de 'tekniske vanskeligheder' der gør fremlæggelsen ressourcekrævende
består? Træningsdata m.v. synes ofte at blive stillet til rådighed af tredjeparter med væ-
sentlig færre ressourcer.
Svar
Jeg går ind for åbenhed om udviklingen af de nye ejendomsvurderinger. Det gælder også
de bagvedliggende træningsdata, variabler og algoritmer.
Udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem er dog et af de største it-projekter i
Danmark og et højrisikoprojekt med stor kompleksitet. Derfor er det, som jeg har tilken-
degivet i mit svar til SAU alm. del
spørgsmål 21 af 12. oktober 2023, teknisk vanskeligt
at give offentligheden mulighed for meningsfuldt at undersøge de enkelte variable, træ-
ningsdata og kode på nuværende tidspunkt.
Jeg oplyste dog også i svaret, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i forbindelse med
færdigudviklingen af det samlede vurderingssystem vil overveje, hvordan der kan gives en
dybere teknisk indføring i vurderingsmodellen og de bagvedliggende data indenfor ram-
merne af lovgivningen. Det kan jeg fortsat henholde mig til.
Side 2 af 2