SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 154: MFU spm. om at redegøre for provenukonsekvenserne ved at indføre mulighed for overførsel af bundfradrag for topskat mellem ægtefæller og registrerede partnere

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

19. december 2023

J.nr. 2023 - 9380

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154 af 5. december 2023 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 154: MFU spm. om at redegøre for provenukonsekvenserne ved at indføre mulighed for overførsel af bundfradrag for topskat mellem ægtefæller og registrerede partnere

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenukonsekvenserne ved at indføre mulighed for overfør-

sel af bundfradrag for topskat mellem ægtefæller og registrerede partnere? Svaret bedes

opgjort som tilbageløb og adfærd.

Svar

Spørgsmålet forstås således, at med ’topskat’ menes den nuværende topskat, der i sin nu-

værende udformning alene vil have virkning til og med 2025.

I den netop indgåede aftale om

Reform af personskat

indgår bl.a. en omlægning af topskat-

ten med virkning fra 2026, der indebærer, at den nuværende topskat halveres og ændres

til ny mellemskat, samt at der indføres en ny topskat for arbejdsindkomster over 750.000

kr. (før arbejdsmarkedsbidrag). For beregninger vedrørende overførsel af bundfradrag for

den nye mellemskat og den nye topskat mellem ægtefæller henvises til svarene på SAU

alm. del

–

spm. 72 og 73.

Topskattegrænsen er 568.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2023-niveau). Indførelse af

overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller i den nuværende topskat svarer til,

at gifte får en fælles topskattegrænse på 1,138 mio. kr., svarende til 1,237 mio. kr. før ar-

bejdsmarkedsbidrag. Det skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 4,5 mia. kr. i umid-

delbar virkning og på ca. 3,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det skønnes endvidere, at

arbejdsudbuddet reduceres med ca. 1.300 fuldtidspersoner, og at indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten øges med 0,15 pct.-point. Den økonomiske velstand målt ved

den samfundsøkonomiske virkning skønnes ikke ændret nævneværdigt, mens BNP skøn-

nes reduceret med ca. 0,7 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller i

topskatten.

Virkning

Umiddel-

efter

bar tilbageløb

virkning og adfærd

Mia. kr.

Fælles topskattegrænse for

ægtepar på 1,138 mio. kr.

(1,237 mio. kr. før am-bidrag)

-4,5

Mia. kr.

-3,8

Ændring i

Arbejds- Gini-koef-

udbud

ficient

Fuldtids-

personer Pct.-point

-1.300

0,15

Sam-

funds-

Virkning

økon.

på BNP virkning

Mia. kr.

-0,7

Mia. kr.

0,0

2023-niveau

Anm.: Med aftale om

Reform af personskat

omlægges topskatten fra og med 2026.

1) Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2019 fremskrevet

til 2023-niveau og 2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede frem-

skrivning fra august 2022.

Den negative virkning på arbejdsudbuddet er summen af to modsatrettede effekter. For

der første er der ægtepar, hvor den ægtefælle, der ellers skulle betale topskat, undgår at

betale topskat som følge af ægtefællens bundfradrag. I disse tilfælde får ægtefællen med

den højeste indkomst en reduktion af marginalskatten, samtidig med at marginalskatten er

Side 2 af 3

uændret for ægtefællen med den laveste indkomst. Dette bidrager isoleret set til et øget

arbejdsudbud.

Dernæst er der ægtepar, hvor ægtefællen med den højeste indkomst fortsat skal betale

topskat, idet det uudnyttede bundfradrag fra den anden ægtefælle ikke er tilstrækkeligt til,

at ægtefællen med den højeste indkomst undgår at betale topskat. Disse topskatteydere vil

få en skattelempelse, men uændret marginalskat, hvilket isoleret set bidrager til at redu-

cere arbejdsudbuddet. Dertil kommer, at partneren i dette tilfælde vil stå over for en hø-

jere marginalskat, idet lønnen for en ekstra times arbejde vil indebære et lavere uudnyttet

bundfradrag. Den højere marginalskat for partneren bidrager yderligere til at mindske ar-

bejdsudbuddet.

I sidstnævnte tilfælde vil det i højere grad være kvinder end mænd, der vil opleve en øget

marginalskat, idet mænd typisk har højere indkomster end kvinder. Da de anvendte reg-

neprincipper indebærer, at virkningen på arbejdsudbuddet af ændringer i marginalskatten

er omtrent tre gange kraftigere for kvinder end for mænd, bliver den samlede arbejdsud-

budsvirkning af et fælles grundlag for topskatten for ægtefæller i dette tilfælde negativ.

Side 3 af 3