Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2819159_0001.png
Ministeren
Skatteudvalget
Kopi til Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 146
I brev af 1. december 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del - spørgsmål 146:
Vil ministeren beregne provenukonsekvenser ved at gøre lønnet praktik
og skole skattefri, f.eks. på pædagog- og tømreruddannelsen, med undta-
gelse af voksenlærlinge? Svaret bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd.
Svar:
En omlægning til skattefri løn under praktik på pædagog- og tømrer-
uddannelsen vil medføre mindreindtægter fra skat på 505 mio. kr. (2024-
pl) før tilbageløb,
jf. tabel 1.
Dette vil samtidig alt andet lige øge den
disponible indkomst, hvilket indebærer merindtægter fra tilbageløb.
Samlet skønnes en omlægning til skattefri løn under praktik på pædagog-
og tømreruddannelsen at medføre mindreindtægter på 390 mio. kr. (2024-
pl) efter tilbageløb.
Tabel 1
Provenukonsekvenser ved at gøre lønnet praktik og skole skattefri, årlige udgifter
Mio. kr., 2024-pl
Offentlig provenuvirkning før tilbageløb
Offentlig provenuvirkning efter tilbageløb
Pædagoguddannelsen
-200
-160
Tømreruddannelsen
-305
-230
I alt
-505
-390
2. februar 2024
Sagsnr.: 23/26255
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der er to lønnede praktikforløb af seks måneders varighed på
pædagoguddanelsen, mens de studerende på tømreruddannelsen er i lønnet praktik i 42-48 måneder. Voksen-
lærlinge indgår ikke. ’Pædagoguddannelsen’ omfatter uddannelsen på professionsbachelorniveau og således
ikke uddannelsen til pædagogiske assistenter.
Kilde: Egne beregninger.
I provenuberegningen er taget udgangspunkt i de senest tilgængelige tal på
aktivitet og praktikløn for hver af de to uddannelser. Det antages
beregningsteknisk, at de pædagogstuderende og tømrereleverne fortsat
betaler arbejdsmarkedsbidrag efter omlægningen, og at de
pædagogstuderende modtager SU i månederne, hvor de ikke er i praktik.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om at beregne provenukonsekvenser ved at gøre lønnet praktik og skole skattefri, f.eks. på pædagog- og tømreruddannelsen, med undtagelse af voksenlærlinge, til børne- og undervisningsministeren, kopi til skatteministeren
Der er således ikke indregnet skøn for it-udgifter og administration af en
sådan ordning, hvor specifikke lønindkomster undtages fra den samlede
indkomstbeskatning.
Der er beregningsteknisk lagt til grund, at justeringen ikke vil påvirke de
omfattede stude-rendes beskæftigelsesomfang. Tilsvarende er der i
opgørelsen ikke indregnet afledte adfærdsvirkninger i form af øget
uddannelsesaktivitet, herunder som følge af lavere frafald fra uddannelsen,
hvilket skal ses i sammenhæng med, at der ikke vurderes at være et
tilstrækkeligt empirisk grundlag for at skønne over virkningen. Dertil
kommer, at der til opgørelse af de økonomiske konsekvenser af en øget
uddannelses-aktivitet også ville skulle skønnes over, hvor meget af denne
meraktivitet, der kommer fra andre uddannelser hhv. fra beskæftigelse,
samt hvilken betydning det har for personernes beskæftigelse og løn efter
endt uddannelse.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2