SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 143: MFU spm. om at beregne provenukonsekvenser ved at indføre et hjemmepasningsfradrag til forældre for børn i alderen 1-3 år, der modsvarer den gennemsnitlige kommunale omkostning ved vuggestuepladser under betingelse af, at omfattede personer ikke er på offentlig forsørgelse eller har arbejdsindtægter samt betingelse om dansk statsborgerskab

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

28. december 2023

J.nr. 2023 - 9166

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 143 af 1. december 2023 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 143: MFU spm. om at beregne provenukonsekvenser ved at indføre et hjemmepasningsfradrag til forældre for børn i alderen 1-3 år, der modsvarer den gennemsnitlige kommunale omkostning ved vuggestuepladser under betingelse af, at omfattede personer ikke er på offentlig forsørgelse eller har arbejdsindtægter samt betingelse om dansk statsborgerskab

Spørgsmål

Vil ministeren beregne provenukonsekvenser ved at indføre et hjemmepasningsfradrag til

forældre for børn i alderen 1-3 år, der modsvarer den gennemsnitlige kommunale om-

kostning ved vuggestuepladser under betingelse af, at omfattede personer ikke er på of-

fentlig forsørgelse eller har arbejdsindtægter samt betingelse om dansk statsborgerskab?

Svaret bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Svar

Som det fremgår af svar på SAU alm. del - spm. 60 af 29. oktober 2020, kan den enkelte

kommune beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart

et økonomisk tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86. Det er en betin-

gelse for at få tilskud, at ansøgeren lever op til kravene i dagtilbudslovens § 87, herunder

bl.a. at ansøger ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst eller har en ar-

bejdsindtægt, har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksprog-

lige kompetencer, og har opholdt sig her i riget i 7 ud af de seneste 8 år.

Da fradraget gives til den forældre, som ikke passer barnet, forudsættes det, at kun samle-

vende forældre vil have gavn af ordningen. Enlige, som i dag kan modtage tilskud, vil så-

ledes blive stillet væsentligt dårligere med den skitserede ordning. Den skitserede ordning

skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 200

mio. kr. samt et mindreprovenu på ca. 150 mio. kr. efter tilbageløb.

Skønnet er behæftet med væsentlig usikkerhed, bl.a. som følge af, at antallet, som hjem-

mepasser i dag og vil være berettiget til børnepasningsfradrag, men som ikke er beretti-

gede til tilskud under eksisterende ordning, er ukendt. Der er for familier, som i dag får

tilskud til pasning af egne børn, medregnet et bortfald af dette tilskud.

Adfærdsvirkningerne ved indførelsen af et hjemmepasningsfradrag er forbundet med væ-

sentlig usikkerhed, og der er ikke konkrete holdepunkter for at skønne over disse. Hvis

det rent beregningsteknisk lægges til grund, at yderligere 1 pct. af alle forældrepar med

børn i alderen 1-3 år, vil have en hjemmegående part, der vil gøre brug af hjemmepas-

ningsfradraget, skønnes ordningen at medføre et fald i arbejdsudbuddet på ca. 1.550 fuld-

tidspersoner svarende til 1 pct. af de ca. 155.000 par, hvor den ene part vælger hjemme-

pasning og dermed ikke arbejder.

Størrelsen på arbejdsudbudsvirkningen afhænger dog i høj grad af, hvordan familierne

vælger at arrangere pasning af børnene. Herudover er der en mulig positiv arbejdsudbuds-

virkning som følge af eventuelt frigjorte medarbejdere fra offentlige dagtilbud, samt en

mulig positiv timeeffekt som følge af, at de personer, som ikke har tilstrækkelig lønind-

komst til at udnytte fradraget fuldt ud, vil få en lavere marginalskat.

Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes på den baggrund at

kunne udgøre omkring �½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Side 2 af 2