Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2815738_0001.png
25. januar 2024
J.nr. 2023 - 9535
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 139 af 30. november 2023 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at det tilsyneladende er muligt at købe opioider på hjemmesider på the dark web og få dem sendt hjem via almindelig pakkepost og ser ministerens behov for effektivisering af kontrollen på dette område
2815738_0002.png
Spørgsmål
Hvordan forholder ministeren sig til, at det tilsyneladende er muligt at købe opioider på
hjemmesider på ”the dark web” og få dem sendt hjem via almindelig pakkepost og ser
ministerens behov for effektivisering af kontrollen på dette område? Der henvises til, at
der findes systemer, som kan scanne pakker for ulovligt indhold.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Toldstyrelsen:
”Toldstyrelsen arbejder løbende på at effektivisere toldkontrollen bl.a. ved brug og udvik-
ling af nyt kontroludstyr og arbejdsmetoder.
Toldstyrelsen gennemfører stikprøve- og risikobaserede kontroller af post- og kurerfor-
sendelser fra både EU-lande og fra tredjelande. Kontrollerne gennemføres ved brug af
bl.a. tjenestehunde, forskelligt håndholdt kontroludstyr samt forskellige former for scan-
nings- og X-Ray udstyr.
Toldstyrelsen har et tæt samarbejde med danske og internationale samarbejdspartnere,
bl.a. med henblik på at sikre at alle relevante oplysninger indgår i planlægningen af nuvæ-
rende og kommende kontroller. Derudover kan det bemærkes, at Toldstyrelsen har igang-
sat et arbejde med at styrke og udvikle den risikobaserede kontrol generelt, jf. svar på
SAU alm. del spørgsmål nr. 140 af den 19. december 2023.”
Skatteministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet. Justitsministe-
riet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der
har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at ved
modtagelse af en anmeldelse om ulovlig handel
med eksempelvis opioider eller andre euforiserende stoffer på ”the dark web” kan politi-
kredsene undersøge mulighederne for at få adgang til denne del af nettet.
Politikredsene kan herefter, såfremt betingelserne er opfyldt, anvende mulighederne for
bevissikring, herunder retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden
samt retsplejelovens § 754 a, herunder navnlig bestemmelsen i stk. 2, hvorefter politiet
kan erhverve rettigheder, genstande eller andet materiale, der i et nærmere bestemt om-
fang er udbudt på internettet.
Efterforskningen vil endvidere forsøge at afdække gerningssted, herunder om gernings-
stedet er i Danmark eller i udlandet. I de tilfælde, hvor gerningspersonen opholder sig i
Danmark, vil politikredsen indlede sædvanlig efterforskning efter retsplejelovens alminde-
lige regler.”
Side 2 af 2