Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
18. december 2023
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 138 (Alm. del) af 28.
november 2023
Spørgsmål
Liberal Alliance foreslår i deres 2035-plan at forhøje pensionsalderen med 1 år ud-
over levetidsindekseringen. Vil ministeren oplyse, hvornår det ville kunne være
muligt at implementere Liberal Alliances forslag?
Svar
Folkepensionsalderen kan principielt ændres, når et politisk flertal ønsker det. Det
bemærkes dog, at principperne for levetidsindeksering af folkepensionsalderen er
omfattet af forlig,
jf. forlig om levetidsindeksering af folkepensionsalderen (2015).
Det bemærkes desuden, at en ekstraordinær forhøjelse af folkepensionsalderen li-
geledes vil påvirke aldersgrænserne for de førtidige tilbagetrækningsordninger, idet
disse er bundet op på folkepensionsalderen. Seniorpension kan således tidligst til-
gås seks år før folkepensionsalderen, og efterløn og tidlig pension kan tidligst til-
gås tre år før folkepensionsalderen. Såfremt det ønskes, at alle pensionsaldre skal
forhøjes parallelt med en ekstraordinær forhøjelse af folkepensionsalderen, kan
folkepensionsalderen tidligst forhøjes ekstraordinært i 2030. Det skyldes, at nogle
årgange vil få en seniorpensionsperiode på syv år, hvis folkepensionsalderen for-
højes før 2030, idet nogle af de berørte årgange allerede er over den nuværende al-
dersgrænse for seniorpension.
Som eksempel kan en ekstraordinær forhøjelse af folkepensionsalderen i 2032 illu-
streres,
jf. bilagstabel 1 og 2.
En ekstraordinær forhøjelse i 2032 giver mulighed for,
at paralleliteten i aldersgrænserne for de førtidige tilbagetrækningsordninger bibe-
holdes. Således vil fx den tidligste alder med mulighed for at tilgå seniorpension
ligeledes skulle forhøjes ekstraordinært i 2026.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K