SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om en oversigt over erhvervsstøtteordningerne, samt give et eller flere eksempler på lister over ordninger, der ville skulle afskaffes for at frigøre 10 mia. kr. i finansiering til andre politiske formål, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

REDEGØRELSE

OM ERHVERVS-

FREMME MV. 2021

MAJ 2021

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om en oversigt over erhvervsstøtteordningerne, samt give et eller flere eksempler på lister over ordninger, der ville skulle afskaffes for at frigøre 10 mia. kr. i finansiering til andre politiske formål, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om en oversigt over erhvervsstøtteordningerne, samt give et eller flere eksempler på lister over ordninger, der ville skulle afskaffes for at frigøre 10 mia. kr. i finansiering til andre politiske formål, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021 ............................................................................4

1. Sammenfatning ...................................................................................................................4

2. Statslig erhervsfremme mv. .................................................................................................6

3. Erhvervsfremme mv. via finansloven ...................................................................................8

4. Erhvervsfremme mv. via skattesystemet ...........................................................................11

6. Erhvervsfremme mv. via EU og Kommuner.......................................................................14

7. Tema om COVID-19 hjælpepakker ...................................................................................16

Bilag 1. Statslig erhervsfremme mv. via finansloven ............................................................ 23

Bilag 2. Statslig erhervsfremme mv. via skattesystemet ......................................................28

Bilag 3. Beskrivelse af statslig erhvervsfremme mv. via finansloven .................................31

Bilag 4. Beskrivelse af statslig erhvervsfremme mv. via skattesystemet ......................... 127

Bilag 5. Beskrivelse af COVID-19 hjælpepakker ..................................................................151

Bilag 6. Principper for opgørelse af erhvervsfremme mv. ..................................................164

REDEGØRELSE OM ERHVERVS-

FREMME MV. 2021

1. SAMMENFATNING

Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021 giver et overblik over den danske erhvervsfremme

mv. til virksomhederne. Redegørelsen omfatter finanslovsordninger, skattebegunstigende ord-

ninger (skatteudgifter), EU-støtte og kommunale udgifter, som har form af støtte til erhverv,

hvorigennem der overføres midler til virksomheder og institutioner, så disse virksomheder og

institutioner opnår en økonomisk fordel, som de ellers ikke ville have haft.

I 2021 forventes den statslige erhvervsfremme mv. at udgøre ca. 42,0 mia. kr. Hertil kommer

EU-støtte til erhvervsfremme mv. i Danmark, som udgør ca. 11,2 mia. kr., mens de kommunale

udgifter til erhvervsfremme mv. forventes at udgøre 1,1 mia. kr. i 2021.

Den største post i den statslige erhvervsfremme mv. er ordninger med fokus på grøn omstilling

og vedvarende energi. Godt en tredjedel går hertil, se figur 1. Andre formål er innovation og

iværksætteri mv., almennyttige og kulturelle erhvervsformål samt global markedsføring og inter-

nationale rammevilkår mv. Dertil kommer fremme af bestemte erhverv eller formål, fx lavere be-

skatning af landbrugets produktionsjord og sygeforsikring for selvstændige og mindre private

arbejdsgivere, men også til lavere afgifter/afgiftsfritagelser i forbindelse med transport.

Figur 1. Statslig erhvervsfremme mv. fordelt på områder i 2021

Grøn omstilling

Herunder lavere afgifter i

forbindelse med transport

Innovation og

iværksætteri mv.

Almennyttige og

kulturelle

erhvervsformål

Global markedsføring

og internationale

rammevilkår mv.

Partnerskabsinstrumen

ter i regi af

udviklingsbistand

Øvrige (herunder

lavere afgifter for

transport)

10,2 mia. kr.

24 pct.

0,4 mia. kr.

1 pct.

15,4 mia. kr.

37 pct.

5,0 mia. kr.

12 pct.

3,0 mia. kr.

7 pct.

8,1 mia. kr.

19 pct.

Anm.: ”Partnerskabsinstrumenter i regi af udviklingsbistand” dækker Danida Business Finance og dele af Partnerskaber for markedsdre-

vet vækst (støtten til 3GF og FN's Global Compact fraregnes). De udvalgte instrumenter under udviklingssamarbejdet, Danida,

har som formål at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande, herunder gennem mobilisering af dansk viden,

teknologi og kapital, se strategi for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære engagement, Verden 2030. "Øvrige" dækker

over andre erhvervsrettede støtteordninger rettet mod enkelte brancher. Fx lempelig beskatning af landbrugets produktionsjord og

momsfritaget persontransport.

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet/Energistyrelsen og egne beregninger.

Udgifter til erhvervsfremme mv. via finansloven udgør 16,9 mia. kr., mens erhvervsfremme mv.

via skattesystemet skønnes at udgøre ca. 24,6 mia. kr., se figur 2. Skatteudgifterne udgør såle-

des godt 59 pct. af den samlede statslige erhvervsfremme mv. Hertil kommer støtte til vedva-

rende energi, der finansieres af elforbrugerne via PSO-tilskuddene. Denne udgift forventes at

udgøre 0,5 mia. kr. i 2021. Ordningen er under afvikling og er fuldt udfaset i 2022.

Figur 2. Erhvervsfremme mv. – fordelt på stat, EU og kommuner

Mia. kr.

Via skatte-

systemet

Via

finansloven

Mia. kr.

42,0

Via PSO-

systemet

11,2

1,1

Statslig

(2021)

(2019)

Kommuner

(2021)

Anm: Statslig og kommunal erhvervsfremme mv. er opgjort for 2021. EU-støttemidler er opgjort for 2019 (løbende priser).

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet/Energistyrelsen samt egne beregninger.

Pga. corona-pandemien har regeringen ekstraordinært, i forhold til traditionel erhvervsfremme,

stillet en række hjælpepakker til rådighed for erhvervslivet for at afbøde de afledte, negative

økonomiske konsekvenser. Hjælpepakkerne består bl.a. af en række forskellige kompensati-

onsordninger til virksomhederne, ligesom der er etableret COVID-19 relateret adgang til likvidi-

tet og garantiordninger.

I årets redegørelse er de ekstraordinære og engangsbetonede erhvervsrettede statslige udgifter

til håndtering af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 håndteret i et særskilt temaafsnit.

Dvs. at COVID-19 relaterede udgifter som følge af bl.a. hjælpepakker, likviditetsordninger og

garanti- og låneordninger ikke indgår i opgørelsen af statslig erhvervsfremme mv. i redegørel-

sen, der kan benyttes til at følge udviklingen over tid, men er opgjort særskilt.

De generelle COVID-19 relaterede kompensationsordninger til virksomhederne løber frem til og

med den 30. juni 2021, hvorefter de skal udfases, i takt med at samfundet genåbnes yderligere.

Der er foreløbigt udbetalt 35,2 mia. kr. fra marts 2020 og frem til den 26. april 2021 i direkte

kompensation til erhvervslivet. Dertil er der iværksat en række erhvervsrettede tiltag på kultur-

området for ca. 1 mia. kr. i kølvandet på COVID-19 krisen. De samlede udbetalinger til kompen-

sationsordningerne vil vokse yderligere, da der stadig er ubehandlede ansøgninger, og da det

stadig er muligt at ansøge om kompensation. Omvendt vil nogle virksomheder betale kompen-

sation tilbage i forbindelse med efterkontrollen af kompensationsordningerne.

Der er alene i 2020 udbetalt ca. 32,4 mia. kr. (i faste 2021-priser) i direkte kompensation til er-

hvervs- og kulturlivet og stillet garanti- og låneordninger til rådighed for 9 mia. kr. (i faste 2021-

priser) under Erhvervsministeriet, fx garantiordningerne i Vækstfonden og EKF, se figur 3. Dertil

er der i 2020 og 2021 stillet likviditetstiltag på skatteområdet til erhvervslivet for et trecifret mia.

beløb.

Figur 3. Erhvervsfremme mv. og COVID-19 relaterede hjælpepakker, 2020 og

2021

Mia. kr. (faste 2021-priser)

41,4

42,0

32,4

9,1

3,1

7,0

2020

Statslig erhvervsfremme mv.

Garanti- og låneordninger

2021

COVID-19-kompensation til erhvervslivet

Anm.: Der er i figuren ikke medtaget COVID-19 relaterede likviditetstiltag. I 2020 alene er der stillet likviditetstiltag til rådighed for

erhvervslivet for 310 mia. kr. mens der samlet set i både 2020 og 2021 er stillet ca. 593 mia. kr. til rådighed. Tallene for garanti- og

låneordningerne beskriver det foreløbige træk på ordningerne, hvoraf kun en del af beløbet forventes tabt, og tallene dækker over

de aktive garantier og lån. De angivne 2021-tal for garanti- og låneordningerne vedrører saldo siden 2020, hvor beløbet er lavere

end kun for 2020, da nogle lån er betalt tilbage. Garanti- og låneordningerne vedrører følgende ordnigner: Garantiordning i Vækst-

fonden, SMV’er, Garantiordning i Vækstfonden, Store virksomehder, Garantiordning i EKF, SMV’er, Garantiordning i EKF, store

virksomheder, COVID-19-matchfinansiering i Vækstfonden til iværksættere i de tidlige faser og COVID-19-matchfinansiering i

Vækstfonden til venturevirksomheder Fsva. COVID-19-kompensation til erhvervslivet er dataudtrækket fra den 26. april 2021. CO-

VID-19-kompensation til erhvervslivet dækker bl.a. over lønkompensation, kompensationsordningen for selvstændige mv. og kom-

pensationsordningen for faste omkostninger. Derudover indeholder udgifterne også bevillinger til COVID-19-kompensation til er-

hvervslivet på kulturområdet.

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsministeriet

Der er desuden iværksat en række stimuli-initiativer for samlet 135 mia. kr. frem mod 2022 for at

understøtte efterspørgslen i samfundet, hvoraf hovedparten er målrettet erhvervslivet generelt.

Flere af stimuli-initiativerne har fokus på grøn og digital genstart af samfundet. I det omfang, at

stimuli-initiativerne har medført forhøjelser af konkrete finanslovsbevillinger til erhvervsfremme

mv. af udvalgte områder, medgår det i opgørelsen af den samlede statslige erhvervsfremme

mv. Dette gælder fx for den grønne match-finansieringsordning, der følger af eksportpakken til

genstart af dansk eksport.

2. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV.

Fra 2019 til 2020 er de samlede statslige midler til erhvervsfremme mv. steget med ca. 4,7 mia.

kr. (målt i 2021-priser), se figur 4. Det skyldes især en stigning i udgifterne til grøn omstilling,

bl.a. som følge af en stigning i PSO-tilskud på ca. 1,9 mia. kr., og en stigning i udgifterne til in-

novation og iværksætteri, bl.a. som følge af øget merfradrag for udgifter til forskning og udvik-

ling på ca. 1,8 mia. kr.

Det seneste år er de samlede statslige midler til erhvervsfremme mv. steget med ca. 0,7 mia. kr.

fra 2020 til 2021 (målt i 2021-priser). Det skyldes primært en stigning i udgifterne til grøn omstil-

ling, der er steget med ca. 2,0 mia. kr. fra 2020 til 2021, bl.a. som følge af de klimaaftaler, der er

indgået i løbet af 2020. Dertil er der sket en midlertidig opjustering af nogle finanslovkonti som

følge af stimuli-initiativer i kølvandet på COVID-19, herunder blandt andet til fremme af eksport.

Samtidig med at udgifterne til grøn omstilling og innovation og iværksætteri er steget i 2021, er

der sket et fald i udgifterne til øvrige støtteordninger med ca. 1,8 mia. Det store fald i udgifterne

fra 2020 til 2021 skyldes især, at der i 2020 blev udbetalt ca. 1,9 mia. kr. til erstatning ved afliv-

ning af dyr, hvorefter udgifterne nedjusteres i 2021 til 3,6 mio. kr.

Figur 4. Samlet statslig erhvervsfremme mv., 2019-2021

Mia. kr. (faste 2021-priser)

2019

Grøn omstilling

Innovation og iværksætteri mv.

Almennyttige og kulturelle erhvervsformål

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Partnerskabsinstrumenter i regi af udviklingsbistand

Øvrige

2020

2021

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet

Over tid ændrer sammensætningen af den samlede erhvervsfremme mv. sig. Fra 2019 til 2021

er andelen, der går til grøn omstilling, steget fra 31 pct. til knap 37 pct., se tabel 1. Det følger

blandt andet af

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Hertil kommer en udgiftsstigning for

PSO-tilskud på ca. 1,3 mia. kr., som hænger sammen med en stor stigning i antallet af ansøg-

ninger på støtteberettiget biogas til elproduktion og dermed en stigning i støtteudgifterne. Med

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016

bliver PSO-udgifterne til vedva-

rende energi gradvist flyttet over på finansloven, således at PSO-systemet er fuldt afviklet den

1. januar 2022.

Tabel 1. Samlede statslige udgifter erhvervsfremme mv. fordelt på områder, 2019 og 2021

2019

Pct.

Grøn omstilling

Ordninger rettet mod miljø, klima og natur. Fx ordninger under energiaftalen fra 2018 (herun-

der ny havvindmøllepark og geotermi), økologisk arealtilskud, tilskud til miljøvenlig elproduk-

tion samt afgiftsfritagelse af vedvarende energi fra biomasse.

Innovation og iværksætteri mv.

Ordninger med fokus på at styrke forskning, innovation samt iværksætteri, bl.a. gennem ud-

dannelse, herunder ordninger på forskningsrammen (fx Danmarks Innovationsfond)

Almennyttige og kulturelle formål

Ordninger målrettet almennyttige fonde, fx fradrag for fondes almennyttige bevillinger og hen-

sættelser, samt ordninger på kulturområdet med et kommercielt sigte, fx filmtilskud, tilskud til

udgivelse af dagblade og nulmoms for trykte aviser og blade.

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Ordninger rettet mod eksportfremme, turisme og skatteordninger begrundet i ensartet be-

handling mellem virksomheder i Danmark og virksomheder i udlandet, fx generel eksport-

fremme, Visit Denmark, proceslempelser og DIS-ordningen.

Partnerskabsinstrumenter under udviklingssamarbejde

Erhvervsrettede ordninger på udlandsrammen. Fx Danida Business Finance

Øvrig erhvervsfremme

Ordninger til at fremme enkelte brancher og aktiviteter. Fx lempelig beskatning af landbrugets

produktionsjord, promilleafgiftsfonde, og lavere afgifter i forbindelse med transport

I alt

28,6 24,3

10,3

1,7

1,0

0,4

17,2 19,2

8,1

Pct.

31,3 36,5

2021

Mia. kr.

15,4

8,4

7,1

3,0

12,8 11,8

5,0

100

42,0

Anm: Opgørelsen opfatter udgifter til erhvervsfremme mv. på finansloven, PSO-udgifter og erhvervsfremme mv. gennem skattesystemet (skatte-

udgifter).

3. ERHVERVSFREMME MV. VIA FINANSLOVEN

Ordninger via finansloven dækker bevillinger til erhvervsfremmeordninger, som fremgår direkte

på finansloven.

Erhvervsfremme mv. via finansloven forventes at udgøre 16,9 mia. kr. i 2021. Fordeles udgif-

terne på ministerområder, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der afholder flest ud-

gifter til erhvervsfremme mv. i 2021 svarende til 2/3 af støtten via finansloven eller godt 11,2

mia. kr., se figur 5. Ordningerne er steget kraftigt i de seneste år, bl.a. som følge af en større

andel af PSO-tilskuddene finansieres over finansloven og en generel prioritering af ordninger

vedr. grøn omstilling, fx gennem klimaaftaler og Energiaftalen fra 2018. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet afholder det næsthøjeste niveau af udgifter til erhvervsfremme mv. på 1,2 mia.

kr. i 2021. Det er lavere end niveauet for udgifterne i 2017 og 2019, se figur 5.

Figur 5. Erhvervsfremme mv. via finansloven fordelt på ministerier

Mia. kr. (faste 2021-priser)

KEFM

UFM

2017

2019

FVM

2021

KUM

Mia. kr. (faste 2021-priser)

Anm.: KEFM er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, UFM er Uddannelses- og Forskningsministeriet, UM er Udenrigsministeriet, FVM

er Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, EM er Erhvervsministeriet, KUM er Kulturministeriet, og SM er Social- og Ældremini-

steriet. Figuren medtager ikke ordninger under hhv. Beskæftigelsesministeriet (BM), Indenrigs- og boligministeriet (IM), Sundhedsmi-

nisteriet (SUM) og Transportministeriet (TRM), da disse ministerier ikke har udgifter til erhvervsfremme mv. for over 500 mio. kr. i

2021. PSO-tilskud finansieret af elforbrugere og skatteudgifter indgår ikke i figuren. Nettoudgifter omregnet til faste priser med PL-

reguleringstallet (Finansministeriets generelle pris- og lønindeks).

Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger.

En mere detaljeret fordeling af midlerne til erhvervsfremme mv. via finansloven fremgår af tabel

Tabel 2. Statslig erhvervsfremme mv. via finansloven, 2021

Mio. kr.

Partnerskabsinstrumenter i regi af udviklingsbistand

Danida Sustainable Infrastructure Finance

Grøn omstilling

Udgifter til el-PSO

Tilskud til opgradering eller rensning af biogas (gas-PSO i 2013 og 2014)

Energibesparelser i bygninger

Energibesparelser i erhvervene

Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling

Solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg

Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, GUDP

Reserve til tilskud til udfasning af olie- og gasfyr

Biogas (til transport og proces)

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP

Tilskud til udrulning af fjernvarme

Screening og forundersøgelser til udbud for havvind

Innovation og iværksætteri mv.

Strategisk og udfordringsdrevet forskning

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Teknologiudvikling og Innovation

Almennyttige og kulturelle erhvervsformål

Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier (mediestøtte)

Tilskud til udvikling, produktion og formidling af film mv.

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Eksport- og investeringsfremme mv.

VisitDenmark

Øvrige

Ramme til støtte af oplevelsesindustrien gennem aktiviteter på social- og

ældreområdet

Ramme til støtte af oplevelsesindustrien gennem civilsamfundets indsatser

for udsatte og sårbare borgere

Apotekstilskud

Promilleafgiftsfonden for landbrug (promillemidler)

Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere

I alt via finansloven

Anm.:

Tabellen opgør alene ordninger via finansloven på minimum 100 mio. kr. "I alt" dækker over de

samlede udgifter via finansloven og omfatter ordninger ud over de viste i tabellen. Summen er

ekskl. den del af PSO-tilskuddene, der betales af el-forbrugerne.

Finansministeriet

423

418

11.795

5.447

2.478

642

588

515

280

235

225

196

144

143

136

1.801

666

313

299

133

759

392

216

838

461

120

1.288

250

233

129

16.904

Kilde:

4. ERHVERVSFREMME MV. VIA SKATTESYSTEMET

Erhvervsfremme via skattesystemet (skattebegunstigelser også kaldet skatteudgifter) indebæ-

rer, at nogle virksomheder eller aktiviteter opnår en lempeligere beskatning pga. en begunsti-

gende afvigelse fra de generelle skatte- og afgiftsregler. Det kan fx være i form af særligt lave

skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagelse for særlige aktiviteter, fordelagtige afskriv-

ningsregler o.l.

Skatteministeriet har for 2021 beregnet det umiddelbare mindreprovenu ved skatteudgifterne til

24,6 mia. kr.

Den beregnede skatteudgift for de enkelte ordninger fremstår som hovedregel større end det

provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteudgiften fjernes. Det skyl-

des, at ændrede skatter og afgifter kan medføre ændret adfærd og indebære afledte effekter på

andre skatter og afgifter (tilbageløb). I boks 1 illustreres dette med forskerskatteordningen som

eksempel.

Boks 1. Beregningseksempel: Skatteudgiften ved forskerskatteordningen

Erhvervsfremme mv. via skattesystemet skønnes i 2021 at indebære et umiddelbart mindre-

provenu på 24,6 mia. kr.

Merprovenuet ved at afskaffe en skattebegunstigelse er typisk mindre, hvis der tages hensyn til

tilbageløb og adfærd, end hvis der udelukkende ses på det umiddelbare provenu ved skatteud-

giften. Det betyder, at det provenu, som staten kan anvende til andre formål, hvis en skatteud-

gift fjernes, som hovedregel er mindre end de beløb, der indgår i redegørelsen.

Den lempelige beskatning af forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) medfø-

rer, at danske virksomheder har lettere ved at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejds-

kraft, idet ordningen gør det muligt at tilbyde en attraktiv indkomstbeskatning sammenlignet

med de almindelige danske skatteregler.

Skatteudgiften ved forskerskatteordningen skønnes i 2021 at udgøre et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 1.240 mio. kr. Når der tages højde for afledte virkninger på andre skatter eller af-

gifter (tilbageløb) og ændret adfærd (færre udenlandske højtkvalificerede i Danmark), skønnes

mindreprovenuet til ca. 250 mio. kr. i 2021. Den relativt høje selvfinansieringsgrad er udtryk for,

at ordningen tiltrækker højtlønnede personer til Danmark, der ikke ellers var kommet.

Mio. kr.

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

Selvfinansieringsgrad, pct.

2021

1.240

1.050

250

Anm.:

Da forskerskatteordningen primært omfatter udlændinge, som har et lavere afgiftspligtigt forbrug i Danmark end dan-

skere, er tilbageløbsfaktoren sat lavere end de sædvanlige 23 pct. Der er således beregningsteknisk forudsat en tilbageløbs-

procent på 15 pct. Der er betydelige usikkerheder om de afledte effekter ved ændringer i ordningen. Der anvendes samme

selvfinansieringsgrad (ca. 76 pct.) som ved besvarelse af SAU alm. del. spørgsmål nr. 306 af 19. marts 2021 . Den relativt

høje selvfinansieringsgrad er baseret på en undersøgelse på danske data, der peger på, at skatteændringer har relative store

virkninger på medarbejdermobiliteten blandt højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Kilde: Skatteministeriet.

Knap 13 pct. af erhvervsfremme mv. via skattesystemet er målrettet grøn omstilling og ca. 9 pct.

til almennyttige og kulturelle erhvervsformål. Omtrent 25 pct. rettes mod innovation og iværk-

sætteri, og ca. 17 pct. går til global markedsføring og internationale rammevilkår mv. Endeligt

går knap 36 pct. til øvrig erhvervsfremme mv., hvilket bl.a. inkluderer lavere afgifter/afgiftsfrita-

gelser i forbindelse med transport, lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord (bonde-

gårdsreglen) og særligt fradrag for dagplejere (dagplejerfradrag), se figur 6.

Figur 6. Erhvervsfremme mv. via skattesystemet, fordelt på områder,

2021

Grøn omstilling

3,1 mia. kr.

13 pct.

Innovation og iværksætteri mv.

Almennyttige og kulturelle

erhvervsformål

Global markedsføring og

internationale rammevilkår mv.

Partnerskabsinstrumenter under

udviklingssamarbejdet

Øvrige

8,9 mia. kr.

36 pct.

6,3 mia. kr.

25 pct.

4,1 mia. kr.

17 pct.

2,2 mia. kr.

9 pct.

Anm.: På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis.

Kilde: Skatteministeriet samt egne beregninger.

De største ordninger via skattesystemet er målrettet forskning og udvikling, almennyttige og kul-

turelle bevillinger samt afgiftslettelser eller fritagelser på transportområdet og for biomasse. For

en mere detaljeret oversigt over hvilke områder skatteudgifterne til erhvervsfremme mv. dækker

se tabel 3.

Tabel 3. Statslig erhvervsfremme mv. via skattesystemet, 2021

Mio. kr.

Grøn omstilling

Afgiftsfritagelse af vedvarende energi fra biomasse

Indfasning af nul- og lavemissionsbiler i registreringsafgiften

Afgiftsfritagelse for brændsler og el til toge

Innovation og iværksætteri mv.

Merfradrag for udgifter til forskning og udvikling

Forlængede momskredittider for små og mellemstore virksomheder

Straksafskrivning af udgifter til computersoftware og driftsmidler til forsk-

ning og forsøg

Udbetaling af skatteværdien af underskud fra forsøgs- og forskningsudgif-

ter (skattekreditter)

Straksafskrivning af udgifter til små aktiver og aktiver med kort levetid

Fradrag for selvstændiges udgifter til syge- og arbejdsskadeforsikringer

Almennyttige og kulturelle erhvervsformål

Fradrag for fondes almennyttige uddelinger og hensættelser

Nulmoms på aviser modregnet lønsumsafgift

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Lempeligere beskatning af udenlandske forskere og nøglemedarbejdere

(forskerskatteordningen)

Skattefritagelse for avancer på selskabers unoterede porteføljeaktier

Skattefritagelse for løn ved arbejde om bord på skibe registreret i DIS

(DIS-ordning)

Lempeligere beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatten)

Nedslag i udbytteskatten af selskabers unoterede porteføljeaktier

Øvrige

Lavere dieselafgift for lastbiler, busser mv.

Lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord (bondegårdsreglen)

Lempelser og fritagelser for energiafgift for jordbruget mv. og diverse pro-

cesser

Afgiftsfritagelse for brændsler til skibe, færger og fiskere

Midlertidig udskydelser af betalingsfrister og rentefrie lån for moms og løn-

sumsafgift i forbindelse med COVID-19

Skattefritagelse af gratis betalingsrettigheder og kvoter

Midlertidig udskydelser af betalingsfrister og rentefrie lån for A-skat og AM-

bidrag i forbindelse med COVID-19

Særligt fradrag for dagplejere (dagplejerfradrag)

Skatteudskydelse gennem andelsselskaber

Lempeligere beskatning ved genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom

Afgiftsfritagelse for brændsler til fly

I alt via skattesystemet

Anm.:

Tabellen opgør alene ordninger via skattesystemet på minimum 100 mio. kr. "I alt" dækker over de

samlede udgifter via skattesystemet og omfatter udover de viste ordninger også skatteudgifter på

mindre end 100 mio. kr.

Skatteministeriet

3.095

1.450

950

625

6.272

3.430

825

695

580

485

130

2.225

1.540

425

4.130

1.250

1.005

1.000

630

120

8.945

2.700

1.275

1.200

1.150

615

255

200

190

145

130

100

24.665

Kilde:

6. ERHVERVSFREMME MV. VIA EU OG KOMMUNER

Ud over den statslige erhvervsfremme mv., som Folketinget har direkte indflydelse på via fi-

nanslove, skattelovgivning eller anden dansk lovgivning, afholder kommuner og EU også udgif-

ter til erhvervsfremme mv.

De kommunale udgifter, fx til iværksætteri og turisme, forventes at beløbe sig til ca. 1,1 mia. kr. i

2021, se figur 7. Der er sket en betydelig stigning i kommunernes udgifter til erhvervsudvikling

mv. siden 2007.

Figur 7. Kommunale udgifter til erhvervsfremme mv., 2007-2021

Mio. kr. (faste 2021-priser)

1.200

1.000

800

600

400

200

Mio. kr. (faste 2021-priser)

1.200

1.000

800

600

400

200

Anm.: Opgørelse af de kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som udgør en del af

erhvervsfremme mv. via EU. Tallene er omregnet til faste priser med PL-reguleringstallet. For 2019 er der korrigeret i data fra

Danmarks Statistik.

*Tallene for 2020 og 2021 er budgetterede.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Udgifterne går blandt andet til at fremme vækst i det lokale erhvervsliv og udvikling af yder- og

landdistriktsområder. Over en fjerdedel af udgifterne anvendes til at fremme turisme i kommu-

ner, se figur 8.

Figur 8. Kommunale udgifter til erhvervsudvikling, 2021*

Yder- og

Øvrige

landdistrikts-

områder

Turisme

30%

Innovation,

iværksætteri m.v.

59%

Anm.: Opgørelse af de kommunale budgetter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som udgør en del af

erhvervsfremme mv. via EU. Der kan være forskel på, hvordan kommunerne konterer udgifterne, da erhvervsfremmeaktivite-

terne er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. Opgørelsen er derfor behæftet med usikkerhed.

*Tallene fra 2021 er budgetterede.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

EU-midlerne til erhvervsfremme mv. i Danmark udgjorde 11,2 mia. kr. i 2019. Heraf udgjorde er-

hvervsfremme mv. til landbrug, fiskeri og miljø den største del med 7,4 mia. kr., svarende til 66

pct., se figur 9. Landbrugsstøtten udgør hovedparten heraf. 22 pct. af EU-støtten anvendes til

forskningsprogrammer, innovation, iværksætteri mv., og 0,7 mia. kr. går til områder via Social-

og Regionalfonden, svarende til 6 pct. Den øvrige del dækker omkostninger til administration

samt en række mindre initiativer inden for kultur, sundhed og forbrugerrettigheder mv.

Figur 9. Fordeling af EU-støtte til Danmark til erhvervsfremme mv., 2019

Regionaludvikling mv.

6 pct.

Øvrige

6 pct.

Vækst og

beskæftigelse -

herunder

forskningspro-

grammer.

22 pct.

Landbrug, fiskeri

og miljø

66 pct.

Anm.: Regional- og socialfondsmidler indgår i EU-støtten. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis til 100.

Kilde: EU Budget 2019 Financial Report.

7. TEMA OM COVID-19 HJÆLPEPAKKER

For at inddæmme smitten med coronavirus lukkede dele af Danmark og dansk erhvervsliv ned i

midten af marts 2020. Nedlukningen blev fulgt op af hjælpepakker til erhvervslivet for at afbøde

de afledte negative økonomiske konsekvenser. Hjælpen til erhvervslivet består af en række di-

rekte kompensationsordninger, fx for virksomheders faste omkostninger og lønomkostninger.

Hertil kommer støtte til virksomhederne i form af likviditetstiltag samt garantiordninger og tiltag

for at stimulere efterspørgslen i dansk økonomi.

Der er foreløbigt udbetalt 35,2 mia. kr. fra marts 2020 og frem til den 26. april 2021 i direkte

kompensation. Dertil er der iværksat en række erhvervsfremmende kompensationsordninger på

kulturområdet for ca. 1 mia. kr. I 2020 alene blev der udbetalt kompensation gennem hjælpe-

pakker til erhvervslivet for 27 mia. kr.

Der desuden stillet en række likviditetstiltag til rådighed for virksomheder på i alt ca. 593 mia. kr.

på skatteområdet, fx gennem udskudte betalingsfrister for moms, A-skat mv. Dertil er der stillet

garantier for ca. 7 mia. kr.

Endvidere er der iværksat en række stimuli-initiativer i lyset af CO-

VID-19 og den forventede lavere internationale efterspørgsel, fx i forhold til eksporterhverv og

den hjemlige turisme/oplevelsesøkonomi.

Finansministeriet skønner, at der er etableret COVID-19 relaterede stimuli-initiativer rettet mod

erhvervslivet og understøttelse af efterspørgslen for 135 mia. kr. i perioden 2020-2022.

Økonomiske tiltag i kølvandet på COVID-19 krisen over tid

De første initiativer til at holde hånden under dansk økonomi blev aftalt i første halvdel af marts

2020. Det blev blandt andet besluttet at styrke likviditeten i danske virksomheder ved at ud-

skyde fristen for betaling af A-skat og moms samt at indføre en kompensationsordning til arran-

gører med arrangementer med mindst 1.000 deltagere.

Medio marts 2020 blev der indgået en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsord-

ning for lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Det blev efterfulgt af en støttepakke til

dansk erhvervsliv med blandt andet kompensation for virksomheders faste omkostninger og en

kompensationsordning for selvstændige, freelancere mv. Hjælpepakkerne er både generelle og

meget brede og samtidig baseret på simple kriterier knyttet til fx omsætningsfald og omfang af

hjemsendelse af medarbejdere.

I marts 2020 blev der også etableret garantiordninger i regi af EKF og Vækstfonden, der skal

gøre det lettere for virksomheder, der har omsætningstab grundet COVID-19 pandemien, at få

nye lån, kreditter og garantier i deres pengeinstitut.

De første, generelle kompensationsordninger blev udfaset i sommeren/efteråret 2020 og erstat-

tet af målrettede kompensationsordninger for virksomheder mv., der var direkte ramt af restrikti-

For 2020 alene er der stillet garantier for 9 mia. kr. Beløbet for garantiordningerne er lavere i perioden

marts 2020 til april 2021 sammenlignet med beløbet for 2020, da nogle virksomheder har indfriet deres lån.

Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker

af den 27. maj 2020.

oner eller leverandører til virksomheder, der var direkte ramt af restriktioner. Den lokale nedluk-

ning i Nordjylland i starten af november 2020 betød desuden en kortvarig lokal genindførsel af

de tidligere generelle kompensationsordninger.

Som følge af stigende smitte og nye nedlukninger blev de generelle hjælpepakker genindført 9.

december 2020. Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier blev i marts 2021 enige

om en faseopdelt genåbning af samfundet. Med rammeaftalen blev det desuden aftalt, at de ge-

nerelle kompensationsordninger løber frem til og med den 30. juni 2021, hvorefter de skal udfa-

ses, i takt med at samfundet genåbnes yderligere.

Undervejs har økonomiske eksperter rådgivet regeringen om tilrettelæggelse af hjælpepakker til

erhvervslivet, herunder timingen med restriktioner og genåbninger, hvoraf den seneste blev

nedsat i april 2021 for at komme med anbefalinger til, hvordan sammensætningen og udfasnin-

gen af hjælpepakkerne skal designes fra d. 1. juli 2021 og frem. Et særligt fokus er her, hvordan

man kan holde hånden under virksomheder i særligt udsatte brancher med fokus på underleve-

randørerne.

En økonomisk ekspertgruppe anbefalede i en rapport af 3. maj 2021, at hjælpepakkerne bør op-

høre i deres nuværende form fra d. 1. juli 2021, dvs. at de eksisterende kompensationsordnin-

ger ophører, og at de brede likviditetsordninger på skatteområdet ikke forlænges, men ophører,

når betalingerne forfalder. Omvendt anbefalede ekspertgruppen også, at der i en periode efter

d. 1. juli 2021 etableres nye tilpassede ordninger, der tager hånd om særligt udsatte virksomhe-

der, mens de eksisterende ordninger for tvangslukkede virksomheder fortsætter.

Kompensationsordninger til erhvervslivet via hjælpepakker

Hjælpepakkerne til erhvervslivet kan opdeles i midlertidige kompensationsordninger på er-

hvervsområdet og likviditetsordninger (herunder garantier).

De foreløbige udbetalinger til erhvervslivet fra kompensationsordningerne fremgår af tabel 4.

Beløbet forventes at vokse yderligere, eftersom der stadig er ubehandlede ansøgninger, og det

stadig er muligt at ansøge om kompensation. Omvendt vil nogle virksomheder betale kompen-

sation tilbage i forbindelse med efterkontrollen af kompensationsordningerne.

Tabel 4. Kompensationsordningerne pr. 26. april 2021

Udbetalt beløb

(mia. kr.)

Midlertidige kompensationsordninger

Lønkompensationsordningen

Kompensationsordning for faste omkostninger

Kompensationsordning for selvstændige mv.*

Arrangementsordningen

I alt

Anm.: Data er opgjort per 26/04-2021. *Kompensationsordning for selvstændige mv. omfatter kompensati-

onsordning for selvstændige, freelancere med B-indkomst, freelancere med blandet indkomst

(kombinatører).

Kilde: Erhvervsstyrelsen

16,3

10,1

8,5

0,3

35,2

Midlertidige kompensationsordninger på erhvervsområdet

Midlertidige kompensationsordninger indeholder kompensation for faste omkostninger for virk-

somhederne, kompensation for tab af omsætning for selvstændige og lønkompensation for

hjemsendte lønmodtagere samt en lang række tiltag for specifikke områder.

Den økonomiske ekspertgruppe vurderede i deres rapport vedrørende udfasning af hjælpepak-

ker af den 27. maj 2020, at ”hjælpepakkerne

var en investering i, at danske job og virksomheder

ikke skulle gå tabt på grund af en kortvarig, men massiv krise. Der var bred tilslutning til indsat-

sen. Alle Folketingets partier indgik i hovedaftalen, og på arbejdsmarkedsområdet er der ind-

gået en trepartsaftale om lønkompensation”.

Lønkompensationsordningen

I den generelle lønkompensationsordning kan virksomheder hjemsende medarbejdere med løn-

kompensation, hvis de står overfor at afskedige minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller

mere end 50 ansatte. Der kan søges kompensation for hele virksomheden (CVR-nummer) eller

for selvstændige enheder. Der kan i ordningen opnås lønkompensation for 75 pct. af lønnen for

funktionærer og 90 pct. af lønnen for ikke-funktionærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned.

Tvangslukkede virksomheder kan søge den generelle lønkompensationsordning eller - hvis de

har nul-omsætning - ordningen for tvangslukkede virksomheder. Kompensationen i de to ord-

ninger er den samme. I ordningen for tvangslukkede virksomheder kan der således også søges

om lønkompensation for 75 pct. af lønnen for funktionærer og 90 pct. af lønnen for ikke-funktio-

nærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned.

Kompensationsordningen for faste omkostninger og faste omkostninger light

Alle virksomheder har adgang til den generelle kompensationsordning for faste omkostninger,

hvis de har en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. i perioden i forhold til en referenceperi-

ode, der i udgangspunktet udgør den tilsvarende periode i 2019. Virksomheder, der er tvangs-

lukket og ingen omsætning har i restriktionsperioden, kan få dækket 100 pct. af deres faste om-

kostninger.

Ordningen kompenserer dele af virksomhedens omkostninger, der er uafhængige af virksomhe-

dens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke

har omsætning i en periode.

Søger virksomheden om kompensation for faste omkostninger light, dækkes virksomhedens

stedbundne faste omkostninger op til 150.000 kr. pr. måned pr. enhed. På light-ordningen gæl-

der samme adgangs- og dokumentationskrav som på den ’almindelige’ ordning for faste om-

kostninger, men virksomhederne er ikke pålagt revisorbistand ifm. ansøgningen grundet det la-

vere kompensationsloft.

Såfremt en virksomhed har en række p-enheder, kan de modtage 50 pct. kompensation for

stedbundne faste omkostninger, såfremt virksomheden oplever en omsætningsnedgang på min.

30 pct. Tvangslukkede p-enheder, der har nulomsætning i lukkeperioden, kompenseres for 100

pct. af de stedbundne faste omkostninger, dog maks. 150.000 kr. pr. måned pr. enhed.

Stedbundne faste omkostninger betegnes som faste omkostninger relateret til virksomhedens

fysiske CVR-registrerede adresse (hjemstedsadresse), herunder husleje, renter og bidrag på

lån i ejendommen, forbrugsudgifter til el, vand og varme samt ejendomsforsikring og -skatter.

Under kompensationsordningen for faste omkostninger kompenseres virksomheder ift. deres

omsætningsnedgang, dvs. at virksomheder med større omsætningsnedgang vil få dækket en

større andel af deres faste omkostninger end virksomheder med mindre omsætningsnedgang.

Konkret beregnes virksomhedernes kompensationssats efter en kompensationstrappe, hvor

virksomheder kan modtage op til 90 pct. kompensation. Særligt for tvangslukkede virksomheder

gælder det, at de kan modtage 100 pct. kompensation i den periode, de er underlagt forbud

mod at holde åbent, såfremt de i perioden har nulomsætning

Kompensationsordning for selvstændige

Der kan opnås kompensation via selvstændigordningen, hvis man har et forventet omsætning-

stab på minimum 30 pct. Der kan kompenseres 90 pct. af omsætningstabet op til et kompensa-

tionsloft. Tvangslukkede selvstændige med nul-omsætning kan få 100 pct. i kompensation op til

et kompensationsloft. Fra ordningens opstart og frem til 9. december 2020 er kompensationslof-

tet 23.000 kr. pr. måned. Fra og med den 9. december 2020 kan selvstændige med ansatte få

op til 33.000 kr. pr. måned i kompensation, mens selvstændige uden ansatte kan få op til

30.000 kr. pr. måned i kompensation. For at modtage mere end 23.000 kr. i kompensation pr.

måned er det et krav, at den selvstændige ikke trækker mere end 23.000 kr. pr. måned ud af

virksomheden. Dette krav gælder fra og med den 1. februar 2021. Kompensationsordningen for

selvstændige er målrettet selvstændige med maksimalt 25 ansatte. Den selvstændige skal

være væsentligt beskæftiget i virksomheden i hele kompensationsperioden og må maksimalt

have en årlig personlig indkomst på 800.000 kr.

Kompensationsordning for freelancere med B-indkomst

Der kan opnås kompensation via ordningen for freelancere med B-indkomst, hvis man har et

forventet B-indkomsttab på minimum 30 pct. Der kan kompenseres 90 pct. af B-indkomsttabet,

dog maks. 23.000 kr. pr. måned.

Kompensationsordning for freelancere med blandet indkomst (kombinatører)

Der kan opnås kompensation via ordningen for freelancere med blandet indkomst, hvis man har

et forventet indkomsttab på minimum 30 pct. Frem til den 9. december 2020 var det muligt at få

kompensation for tabt A- og B-indkomst. Fra og med den 9. december 2020 er det også muligt

at få kompensation for tabt overskud i selvstændig erhvervsvirksomhed samt tabt A- og B-ind-

komst. Der kan kompenseres 90 pct. af det samlede indkomsttab, dog maks. 20.000 kr. pr. må-

ned.

Arrangørordningen

Arrangørordningen muliggør kompensation til arrangører af arrangementer med offentlig ad-

gang og mindst 350 forventede deltagere, som er aflyst, udskudt eller væsentligt ændret som

følge af COVID-19-restriktioner.

Ordningen kompenserer arrangører for underskuddet i arrangementet, som restriktionerne har

medført. Der kompenseres både for arrangørers variable omkostninger, herunder fx kontrakter

med leverandører, materialer, COVID-19-test osv., og for arrangementets andel af arrangørers

faste omkostninger og faste lønninger mv.

Arrangørordningen er med den politiske aftale af 15. marts 2021 blevet videreført frem til 30.

september 2021, såfremt restriktionerne forlænges. Der indføres endvidere en kompensations-

trappe fra den 1. maj 2021 for arrangementer, der er planlagt afholdt efter denne dato. Konkret

indføres der procentvise lofter for den maksimale kompensation alt efter størrelsen af den på-

gældende kontraktsum mellem en arrangør og leverandør. Desto større beløb, desto større krav

om tabsbegrænsning. Med trappen er der således søgt balance, hvor arrangører får større klar-

hed om kompensation, samtidig med at incitamentet til at tabsbegrænse bevares.

Hjælpepakker på kulturområdet

Corona-krisen medførte også et behov for ekstraordinære løsninger for at understøtte kulturli-

vet. Kulturaktører uden offentlige driftstilskud eller med et offentligt driftstilskud på op til 50 pct.

har kunnet benytte sig af hjælpepakkerne under Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet

mv. Der opstod imidlertid et behov for en lang række tiltag for specifikke områder af kulturlivet,

både for de institutioner, organisationer og aktører, der modtager mere end 50 pct. i offentligt

driftstilskud, og for de private og kommercielle aktører. Der blev iværksat en række erhvervs-

fremmende tiltag, se tabel 5. Der er desuden etableret en lang række øvrige ordninger til kultur-

livet, som ikke indgår i tabellen, fordi de ikke vurderes at udgøre erhvervsfremme.

Tabel 5. COVID-19 relaterede og erhvervsrettede hjælpepakker på kulturområdet pr. 21.

marts 2021

Bevilling (mio. kr.)

Biografpulje

Kompensation for medievirksomheders tabte annonceindtægter i forbindelse

med COVID-19

Kompensation til sæsonbetonet scenekunst (nødpulje 2)*

Pulje til film- og tv-produktioner

Pulje til refusionsordning på billetter til kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter

(Sommerpakken)*

Støtte til forlystelsesparker og deres erhvervskøretøjer til tilsyn i 2020

Aktivitetspulje til kulturaktiviteter*

Pulje til kompensation for produktionsomkostninger for sæsonafhængige

kunstnere mv.

I alt

158

179

594

1.016

Anm. 1) Bevilingerne er opgjort som de faktiske bevillinger.Ved nedskrevne bevillinger ved årsskiftet 2020/2021

fremgår den nedskrevne bevilling og ikke den oprindeligt afsatte bevilling. Der er ikke medtaget budgettal for

2021 mht. efterregulering, hvor der ikke er afsat en egentlig bevilling til det. 2) Hjælpepakker, der både kan

søges af private og kommercielle aktører og af institutioner mv., der modtager mere end 50 pct. i offentligt

driftstilskud, er angivet med *. 3) Bevillingstallene er opgjort pr. 21. marts 2021 og indeholder de bevillinger,

der er tiltrådt af Folketingets Finansudvalg pr. denne dato. På grund af afrunding summer tallene ikke

nødvendigvis.

Likviditetstiltag på skatteområdet

For at styrke virksomhedernes likviditet har man ad flere omgange udskudt angivelses- og beta-

lingsfristerne for bl.a. virksomhedernes A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og moms samt

lønsumsafgift for visse virksomheder. Derudover er der indført låneordninger, så virksomhe-

derne har fået mulighed for at få rentefrie lån i indbetalt moms og lønsumsafgift samt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, se tabel 6.

Tabel 6. Likviditetstiltag som følge af COVID-19 på skatteområdet

Likviditetsinitiativer

Likviditet stillet til rå-

Udnyttelse af ordnin-

dighed (mia. kr.)

gen (mia. kr.)

333

371

Udskydelse af betalingsfrister for indkomstskatter, moms-

og lønsumsafgift og andre afgifter

Rentefri låneordninger for moms og lønsumsafgift samt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

- Heraf låneordninger for moms og lønsumsafgift

- Heraf låneordninger for A-skat og AM-bidrag

I alt

333

260

117

143

593

Anm.: 1) Træk på udskydelse af de generelle betalingsfrister kan ikke umiddelbart opgøres, da alle virksomheder får

udskudt betalingsfristerne. Opkrævning af virksomheders skatter og afgifter foregår ved, at virksomheden ind-

betaler til den såkaldte skattekonto. Virksomheder, der ikke ønsker at gøre brug af de udskudte betalingsfrister,

kan indbetale et tilsvarende beløb på skattekontoen, da loftet over indestående på skattekontoen midlertidigt er

de facto afskaffet frem til 1. maj 2023. Der er i opgørelsen ikke taget højde for evt. frivillige indbetalinger til

skattekontoen. 2) Udnyttelsen af låneordningerne baseres på udnyttelsen af de låneordninger, hvor ansøgnings-

perioden er afsluttet pr. 28 april 2021. For uafsluttede låneordninger, er der forudsat en anvendelsesgrad på 10

pct. for A-skattelåneordninger og 20 pct. for momslåneordninger på baggrund af erfaringer fra anvendelse af

afsluttede låneordninger.

Kilde: Skatteministeriet

Garanti- og låneordninger

For at styrke COVID-19-ramte virksomhedernes adgang til likviditet er der etableret en række

garanti- og låneordninger i regi af Vækstfonden og EKF. Derudover er der etableret en statslig

garantiordning i Rejsegarantifonden, der er målrettet danske pakkerejseselskaber.

Garantiordninger i Vækstfonden og EKF til SMV’er

Der er etableret statslige garantiordninger i Vækstfonden og EKF med en samlet kapacitet på

17,85 mia. kr. målrettet SMV’er. Ordningerne giver virksomheder, der er økonomisk ramt af CO-

VID-19, nemmere adgang til ny likviditet. SMV-ordningerne giver virksomheder mulighed for at

søge om lån eller kredit i banken med 90 pct. statsgaranti.

COVID-19-matchfinansieringsordninger i Vækstfonden

Der er etableret særlige COVID-19-matchfinansieringsordninger i Vækstfonden målrettet hhv.

iværksættere i de tidlige faser og venturevirksomheder. Ordningerne har en samlet kapacitet på

4,5 mia. kr., heraf 1,8 mia. kr. i tabsrammer. Matchfinansieringsordningerne styrker iværksæt-

tere og vækstvirksomheders adgang til risikovillig kapital via attraktiv lånefinansiering i Vækst-

fonden. Vækstfonden vil som udgangspunkt tilbyde 1:3-matching med private investeringer og

for nogle virksomhedstyper kunne tilbyde fuld statslig finansiering.

Rejsegarantifonden

Der er etableret en statslig garantiordning i Rejsegarantifonden med en samlet kapacitet på

2,25 mia. kr. målrettet danske pakkerejseselskaber, der er medlem af Rejsegarantifonden. Ord-

ningen giver rejseselskaberne mulighed for at få dækket de faktiske omkostninger ved aflyste

og afbrudte rejser som følge af COVID-19. Derudover er der ydet tilskud på samlet 725 mio. kr.

samt etableret en tabsramme på 300 mio. kr. til dækning af konkursramte selskabers træk på

garantiordningen.

Statslig garantidækning i EKF – Danmarks Eksportkredit

Der er desuden etableret en statslig garantidækning i EKF på 30 mia. kroner, heraf 5 mia. kr. i

tabsrammer, der sikrer, at de danske kreditforsikringsselskaber kan opretholde forsikringskapa-

citeten. Ordningen gælder for forretninger med korte kredittider på op til 180 dage. Med ordnin-

gen påtager staten sig en del af de private kreditforsikringsselskabers risiko for tab på virksom-

hedernes samhandel. Til gengæld opretholder de private kreditforsikringsselskaber forsikrings-

kapaciteten i det danske marked under coronakrisen.

Øvrige stimuli-initiativer til genopretning af dansk økonomi

Danmark har siden coronapandemiens begyndelse i marts 2020 gennemført en markant finans-

politisk indsats. Samlet set skønnes den økonomiske politik inkl. lønkompensationsordningen at

holde hånden under ca. 85.000 jobs i 2021 og 40.000 jobs i 2022.

Der blev i 2020 gennemført en række stimuli- og eksportinitiativer til at understøtte den økono-

miske aktivitet, se boks 2. For perioden 2020-2022 ventes der i alt gennemført stimuli-initiativer

for 135 mia. kr. - hvoraf hoveddelen er målrettet erhvervslivet. Stimuli-initiativerne har til formål

at øge aktiviteten i samfundet og samtidig sikre en grøn genstart. Danmark ventes endvidere

gennem EU’s genopretningsfacilitet at modtage omkring 10 mia. kr., som bl.a. skal understøtte

en grøn og digital omstilling.

Boks 2. Initiativer til genopretning af dansk økonomi

Der er indført en række finanspolitiske tiltag for at genoprette dansk økonomi og eksport og sætte

rammerne for at virksomhederne og arbejdsmarkedet står klar til fornyet økonomisk fremgang og

dermed en hurtig genstart af aktiviteten i dansk økonomi. De mange aftaler og tiltag omfatter

blandt andet:



Suspendering af kommuner og regioners anlægslofter for 2020 (marts 2020)

Grøn boligaftale 2020 (maj 2020)

Sommerpakke (juni 2020)

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler (december 2020)

Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)

Aftale om grøn skattereform (december 2020)

Der er endvidere indgået flere aftaler til genstart af de danske eksporterhverv i lyset af COVID-19

og den forventede lavere internationale efterspørgsel på baggrund af anbefalinger fra erhvervsli-

vet gennem genstartsteams. Konkret er der bl.a. udmøntet en eksportpakke på 485 mio. kr. i

2020, hvor der var fokus på dels at håndtere specifikke og meget aktuelle eksportudfordringer,

særligt for SMV’erne, og dels at prioritere midlerne med fokus på at understøtte en grøn og digital

genstart af eksporterhvervene. I december 2020 blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for

2021 indgået aftale om at afsætte yderligere 575 mio. kr. årligt i 2021-2023 til en nye eksport-

pakke. Heraf er størstedelen udmøntet til bl.a. eksportfremme, styrket myndighedssamarbejde og

styrkede finansieringsmuligheder og risikodækning for eksportører hos EKF. Eksportpakken fi-

nansierer også strategien for en af dansk eksports styrkepositioner i form af life-science. Den re-

sterende del af eksportrammen er afsat til yderligere eksportinitiativer i 2021-2023.

Kilde: Erhvervsministeriet og Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogram 2021

Danmarks Konvergensprogram 2021, april 2021.

BILAG 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME

MV. VIA FINANSLOVEN

Nedenfor følger en oversigt over ordninger der går til erhvervsfremme mv. via finansloven, der er gældende i 2019-2021.

Alle ordninger, som er aktive i blot ét af årene 2019-2021, er inkluderet.

BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV. VIA FINANSLOVEN

KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE (2019-2021)

Mio. kr. (årets priser)

Udenrigsministeriet

§ 06.11.01.30 Eksport- og investeringsfremme mv.

§ 06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)

§ 06.38.01.13 Danida Sustainable Infrastructure Finance

§ 06.38.02.12 Partnerskaber for markedsdrevet vækst (kun Danida Innovation & Business

Explorer)

§ 06.41.03.10 Indsats for små og mellemstore virksomheder og innovative

vækstvirksomheder og iværksættere

§ 06.41.03.20 Fælles erhvervsfremstød

§ 06.41.03.40 Tilskud til Copenhagen Capacity

Udenrigsministeriet i alt

Erhvervsministeriet

§ 08.32.08.10 Fonden til entreprenørskab

§ 08.32.08.50 Erhvervspartnerskab for avanceret produktion

§ 08.32.08.55 Målrettet erhvervsindsats i områder

§ 08.32.08.60 Erindringsmønter

§ 08.32.08.75 Motorstation Marstal

§ 08.32.08.79 Iværksætterindsats på Lolland og Falster

§ 08.32.08.80 SMV:Digital

§ 08.32.08.85 Esport

§ 08.32.08.86 Pulje til medfinansiering af iværksætterevents

§ 08.32.08.87 Grønlandsk væksthus i Danmark

§ 08.32.09.30 Nye iværksættere/væksthuse, kurser i udvikling og vækst samt early

warning for nye og mindre virksomheder

§ 08.32.10.10 Tilskud til Design Society

§ 08.32.10.30 Tilskud til Dansk Arkitektur Center

§ 08.32.17.10 Digital Hub Denmark

§ 08.32.18.10 National organisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark

§ 08.32.19.10 Pulje til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

§ 08.32.19.20 Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter

§ 08.32.19.30 Copenhagen Capacity

§ 08.33.15.25 Vækstkaution (kapitalindskud i VækstFonden til en lånegarantiordning for

udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder)

§ 08.33.15.80 Matchfinansiering

§ 08.33.17.25 Grøn projekt- og markedsmodningsfacilitet

§ 08.33.17.70 Renteudligningsordning

§ 08.34.01.20 Tilskud til markedsføringskonsortier

§ 08.34.01.30 Global Connected

§ 08.34.02.10 VisitDenmark

§ 08.34.02.60 Turismeudviklingsselskaber

2019

317,4

250

363,9

3,4

21,8

34,5

13,7

1.004,7

10,5

0,5

1,5

4,9

0,5

25,3

7,5

22,6

4,5

270,5

25,2

23,8

72,6

-4

16,5

3,5

135,4

20,8

2020

470,3

33,3

2,4

13,7

44,5

13,9

578,1

26,3

-0,1

0,5

1,3

52,2

1,3

25,6

7,6

17,8

7,5

298,9

50,3

59,1

81,7

-6

32,2

39,5

214,5

2021

461

418

33,2

69,3

13,9

1.000,4

26,7

0,5

1,5

44,6

2,8

22,5

7,6

12,8

4,5

298,7

50,4

24,1

-6

19,8

5,1

120,2

BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV. VIA FINANSLOVEN

KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE (2019-2021)

Mio. kr. (årets priser)

Erhvervsministeriet fortsat

§ 08.34.02.70 Wonderful Copenhagen

§ 08.34.02.80 Shores Langeland

§ 08.34.03.15 Danmarks deltagelse i verdensudstillinger

§ 08.35.01.10 Medfinansiering af EU's Regionalfond og Socialfond

§ 08.71.11.20 Hjemsendelse af søfarende, LBK 73 2014

§ 08.71.11.22 Underhold og hjemrejse for efterladte søfarende

§ 08.71.15.50 Tilskud til arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester

Erhvervsministeriet i alt

Indenrigs- og boligministeriet

§ 13.71.01.10 Støtte til udvikling af landdistrikterne under Landdistriktsprogrammet

§ 13.71.02.10 Støtte til udvikling af landdistrikterne under Fiskeriudviklingsprogrammet

§ 13.71.03.10 Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund

§ 13.88.02.12 Tilskud til Dansk Arkitektur Center

§ 13.91.12.35 Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer

§ 13.91.30.10 Tilskud til færgedrift

§ 13.91.31.20 Tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster

Indenrigs- og boligministeriet i alt

Social- og ældreministeriet

§ 15.11.79.37. Ramme til støtte af oplevelsesindustrien gennem aktiviteter på social- og

ældreområdet

§ 15.12.07.10 Driftsstøtte

§ 15.12.07.20 Midlertidig driftsstøtte

§ 15.71.10.10. Ramme til støtte af oplevelsesindustrien gennem civilsamfundets indsatser

for udsatte og sårbare borgere

Social- og ældreministeriet i alt

Sundhedsministeriet

§ 16.43.01.10 Rederbidrag

§ 16.43.01.20 Sygesikring af søfarende

§ 16.45.01.10 Apotekerafgift

§ 16.45.03.10 Apotekstilskud

Sundhedsministeriet i alt

Beskæftigelsesministeriet

§ 17.31.55.10 Sygeforsikring for selvstændige

§ 17.31.55.20 Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere

Beskæftigelsesministeriet i alt

Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 19.11.06.10 Almindelig virksomhed (Innovationscentre, Styrelsen for Forskning og

Uddannelse)

§ 19.32.17.10 Tilskud til Fonden for Entreprenørskab

§ 19.44.01.10 Strategisk og udfordringsdrevet forskning

§ 19.44.01.20 Teknologiudvikling og Innovation (ukt 46)

§ 19.46.01.10 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

§ 19.46.01.20 Medfinansiering af innovationsmiljøer (ukt 45 Tilskud til erhverv)

§ 19.46.01.30 Innovationsnetværk Danmark

Uddannelses- og Forskningsministeriet i alt

21,1

16,5

2,9

1,4

37,6

2,1

88,3

169,8

2,0

-2,5

6,8

-230,9

230,9

4,3

53,9

84,2

138,1

36,9

12,4

35,72

714,4

309,8

309,5

76,5

1.495,2

53,4

17,6

3,3

1,4

38,5

2,1

90,4

206,7

0,9

2,9

-7,7

7,2

-264,3

264,3

-0,5

97,2

209,5

306,7

37,4

12,6

56,4

743,7

314,4

0,2

84,1

1.248,8

74,4

5,0

1,4

39,1

2,1

91,8

213,8

250

505,0

-10,1

10,1

-233,2

233,2

0,0

62,3

128,8

191,1

37,4

12,7

665,8

132,5

312,9

87,2

1.248,5

2019

43,3

-2,4

1,7

1,3

791,0

2020

68,8

3,5

1,3

1.106,8

2021

43,8

0,1

1,2

1,3

814,2

BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV. VIA FINANSLOVEN

KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE (2019-2021)

Mio. kr. (årets priser)

Kulturministeriet

§ 21.11.62.15 Blade og tidsskrifter

§ 21.11.62.50 Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier (mediestøtte)

§ 21.24.03.11 Tilskud til udvikling, produktion og formidling af film mv. (ukt. 46)

§ 21.24.03.40 Andre formål

§ 21.24.03.50 Indtægter vedrørende tilbagebetalinger

§ 21.24.03.60 Den regionale filmfond - FilmFyn (ukt. 46)

§ 21.24.03.61 Den regionale filmfond - Den Vestdanske Filmpulje (ukt. 46)

§ 21.24.03.75 Rigsfællesskabspulje

§ 21.33.54.10 Tilskud til zoologiske anlæg

§ 21.91.03.20 Tilskud til Der Nordschleswiger

Kulturministeriet i alt

Miljøministeriet

§ 24.11.14.10 Miljømærkningsordning, formidling mv.

§ 24.52.02.61 Dambrug

§ 24.52.02.70 Nationale udgifter

§ 24.52.02.13 Naturpakke – Synergiprojekter

§ 24.52.02.82 Naturpakke - privat urørt skov

§ 24.52.02.85 Naturpakke - tilskud til læhegn

§ 24.52.31.10 Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler (ukt. 46)

§ 24.53.15.70 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP

§ 24.54.30.10 Tilskud til genplantning m.v.

Miljøministeriet i alt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 24.21.01.17 Vådområdeindsats, projektjord kommunal model

§ 24.21.01.18 Udtagning af lavbuindsjorder mv., projektjord

§ 24.21.01.43 Kompensationsordning vedrørende GMO-afgrøder

§ 24.21.02.15 Tilskud til jordfordeling

§ 24.21.02.20 Projektstøtte til udvikling af biavl

§ 24.21.02.35 Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiske ressourcer

§ 24.21.02.40 Kompensation i forbindelse med indførelse af skærpede fosforlofter

§ 24.23.03.12 Udvikling i primært jordbrug

§ 24.23.03.28 Projekttilskud til minivådområder

§ 24.23.03.29. Udtagnings af lavbundsjorder mv.

§ 24.23.03.30 Pleje af græs- og naturarealer

§ 24.23.03.31 Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning

§ 24.23.03.34. Vådområder, kommunal model, kvælstof

§ 24.23.03.39. Vådområder, kommunalmodel, fosfor

§ 24.23.03.44 Økologisk arealtilskud

§ 24.23.03.60 Sikring af skov Natura 2000

§ 24.23.03.61 Privat skovrejsning

§ 24.23.03.80 Reserver til EU-medfinansierede ordninger

§ 24.23.06.10 Økologiindsats til fremme af produktion og afsætning

§ 24.23.07.10 Målrettede efterafgrøder

2019

20,4

394,4

255,8

48,9

-5,5

23,7

37,7

1,7

808,8

10,8

8,2

9,8

3,8

24,9

6,6

17,6

163,7

4,8

0,8

0,1

8,4

2,7

4,2

3,4

-30,6

5,9

39,6

-0,5

22,3

1,2

93,3

3,2

71,9

2020

20,7

392,4

193,3

54,8

-2,4

25,5

38,2

2,4

750,4

10,9

8,1

6,7

11,2

16,7

134,4

0,7

188,7

1,4

0,1

-0,7

4,2

-14,9

8,6

26,9

17,5

77,6

2,1

0,6

2021

20,7

392

215,9

38,4

-2,1

23,9

38,6

2,4

758,7

12,9

8,1

6,9

12,9

19,2

144,3

0,7

205,0

5,2

1,3

0,1

4,2

8,5

16,8

6,4

3,5

62,1

4,1

BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV. VIA FINANSLOVEN

KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE (2019-2021)

Mio. kr. (årets priser)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fortsat

§ 24.23.08.10. Kompensation for minivådområder

§ 24.24.05.20 Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre jordbrugere

§ 24.24.44.20 Terminsrenter, afdrag og udtrækning vedr. overtagne obligationer og

forpligtelser

§ 24.24.44.23 Kursgevinst vedrørende udtrukne obligationer

§ 24.24.44.72 Dækning af udgifter vedr. refinansieringsordning for landbruget,

(mellemregningskonto med Finansministeriet)

§ 24.24.51.10 Promilleafgiftsfonden for landbrug (promillemidler)

§ 24.24.51.18 Fonden for økologisk landbrug

§ 24.24.51.50 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget

§ 24.24.60.10 Lån vedrørende jordbrugsmæssige forhold

§ 24.32.14.10 Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved

bekæmpelsesforanstaltninger m.m., netto

§ 24.32.20.10 Tilskud til markedsføringskonsortier

§ 24.32.30.30 Madkulturen

2019

13,3

10,6

-2,3

-0,2

37,5

242,5

7,2

-6,4

7,4

7,8

14,8

234,5

7,3

0,1

13,9

2020

10,4

7,7

-3,7

-0,1

36,8

232,8

7,2

-4,1

1.962,3

0,3

15,5

242,7

7,5

0,1

-1,5

0,1

54,3

7,6

0,5

0,8

24,6

-4,7

-0,5

-1,7

-0,8

-1,7

8,7

2.758,6

0,6

-0,1

6,2

4,3

497,3

4,9

2021

25,6

-0,8

232,8

7,2

-3

3,6

3,5

234,8

0,2

-29

0,1

58,7

808,9

5,0

225

8,2

514,9

0,1

§ 24.32.79.20 Pulje til bedre dyrevelfærd

§ 24.33.02.10 Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, GUDP

§ 24.61.20.10 Det internationale Havundersøgelsesråd og EUROFISH

§ 24.61.20.20 Det rådgivende råd for Østersøen

§ 24.62.60.20 Lån vedrørende fiskerimæssige forhold

§ 24.63.10.20 Kompensationsordning til ålefiskere

§ 24.63.10.30 Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre fiskere

§ 24.63.25 Fiskeri, natur og miljø

§ 24.63.30.11 Foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv.

§ 24.63.30.12 Tilskud vedrørende dataaindsamling

§ 24.63.30.14 Tilskud vedrørende fiskerikontrol

§ 24.63.30.15 Tilskud til integreret maritim politik

§ 24.63.30.35 Fælles indsatser fiskeri

§ 24.63.30.45 Investeringer på fiskefartøjer

§ 24.63.30.50 Tilskud til afsætningsfremme

§ 24.63.30.51 Produktions- og afsætningsplaner

§ 24.63.30.60 Tilskud til fælles indsatser akvakultur

§ 24.63.30.61 Investeringer i akvakultur

§ 24.63.30.65 Tilskud til fiskerihavne

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i alt

Transportministeriet

§ 28.53.03 Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne

Transportministeriet i alt

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet

§ 29.11.07.10 Initiativer til fremme af et smart energisystem

§ 29.11.79.45. Reserve til tilskud til udfasning af olie- og gasfyr

§ 29.11.79.46. Reserve til tilskudspulje til grøn omstilling og målrettet energieffektivisering

§ 29.21.08.10 Tilskudspulje til eksportfremme

§ 29.21.08.20 Understøttelse af eksportfremme

§ 29.22.01.10 Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling

§ 29.22.01.40 Forskning, udvikling og demonstration inden for energieffektiv transport

§ 29.22.01.50 Forskning i miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas

8,6

3,9

-0,1

12,2

3,7

1,9

1,6

-0,8

903,7

1,6

0,1

5,1

1,8

400,8

-1,1

4,8

BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV. VIA FINANSLOVEN

KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE (2019-2021)

Mio. kr. (årets priser)

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet fortsat

§ 29.22.01.60 Forskning, udvikling og demonstration af Power-to-X teknologier

§ 29.22.01.70 Pulje til grøn omstilling til maritime test- og demonstrationsprojekter

§ 29.22.01.80. Støtte af udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Nordsøen

§ 29.24.10.20. Støtte til varmepumper ved skrotning af oliefyr

§ 29.24.18.20 Intelligente og fleksible bygninger

§ 29.24.18.70 Rådgivning til decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker

§ 29.24.21.10 Biogas (til transport og proces)

§ 29.24.24.10 National ordning for geotermi

§ 29.24.27.10 Energibesparelser i erhvervene

§ 29.24.27.20 Energibesparelser i bygninger.

§ 29.24.30.10 Rådgivning af grundbeløbsværker og nødstedte varmekunder

§ 29.24.30.20 Økonomisk støtte til individuelle løsninger

§ 29.24.30.30 Indsats over for forhøjede varmepriser

§ 29.24.31.10 Pulje til håndtering af strandede omkostninger

§ 29.24.32. Tilskud til udrulning af fjernvarme

§ 29.25.08.10 Pulje til målrettet PSO-lempelse af PSO for el-intensive virksomheder

§ 29.25.09.10 Tilskud til opgradering eller rensning af biogas (gas-PSO i 2013 og 2014)

§ 29.25.10.10 Udgifter til el-PSO

§ 29.25.12.05 Husstandsmøllepuljer

§ 29.25.12.10 Solpilotudbud 2016

§ 29.25.12.15 Solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg

§ 29.25.12.20 Udgifter vedrørende ubalancer for elproduktion

§ 29.25.12.25 Husstandsmøllepuljer ekskl. puljer

§ 29.25.12.35 Særordning for forsøgsmøller

§ 29.25.12.45 Teknologineutrale udbud 2018-2019

§ 29.25.12.50 Overgangsordning til ikke-påbegyndte landvindmølleprojekter

§ 29.25.17 Screening og forundersøgelser til udbud for havvind

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i alt

Øvrige ordninger

Tilskud til vindmølleelektricitet (PSO til miljøvenlig elproduktion)

Tilskud til VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. (PSO til miljøvenlig elproduktion).

Vækstpakkelempelse

Ordninger på finansloven efter PSO-aftale

Øvrige ordninger i alt

Erhvervsfremme mv. på finansloven i alt

4.198,7

2.119,5

-3.035,2

-377,9

2.905,1

13.305,4

4.798,3

2.109,4

-4.357,5

-430,1

2.120,1

16.906,6

3.985,4

2.543,1

-5.447,3

-605,0

476,2

17.379,7

0,1

1,9

0,8

73,1

1.010,2

3.035,2

3,1

3,9

285,4

8,6

76,9

3,6

4.917,3

15,9

19,2

2,8

56,6

230,8

1,4

103

1.863,2

4.357,5

3,9

330,5

3,1

88,6

6,2

3,4

7.638,7

16,7

98,5

36,4

195,7

0,4

588

642,2

7,2

10,4

60,9

19,3

143,1

2.477,8

5.447,3

2,8

279,6

7,5

75,9

27,1

22,1

2,4

136,4

11.152,9

2019

2020

2021

Anm.: 2019 og 2020 er regnskabstal og 2021 er bevillinger.

1) Det har været en gradvis omstilling af Madkulturen de seneste år, og ordningen udøver ikke længere aktiviteter, der fremmer virksomheders omsætning

eller forretningsudvikling.

2) For ordninger under 24.63.30 er der tale om teknisk budgetterede tal. Der er d. 18. marts 2021 indgået en politisk aftale om Hav-, Fiskeri- og

Akvakulturprogrammet for 2021-2023, men budgettet herfor er endnu ikke fordelt på år for den faktiske anvendelse.

BILAG 2. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV.

VIA SKATTESYSTEMET

Bilaget indeholder en oversigt over ordninger der går til erhvervsfremme mv. via skattesystemet, der er

gældende i 2019-2021

BILAGSTABEL 2. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV., OPGJORT

EFTER TABT PROVENU METODEN (2019-2021)

Mio kr. (årets priser)

Branchestøtte

Investorfradrag

Lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord

(bondegårdsreglen)

Lempeligere beskatning af udenlandske forskere og

nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen)

Fradrag ved påbegyndte havdage for erhvervsfiskere

Særligt fradrag for dagplejere (dagplejerfradrag)

Særligt fradrag for søfolk (sømandsfradrag)

Skattefritagelse for løn ved arbejde om bord på skibe

registreret i DIS (DIS-ordning)

Refusionsordning for sandsugere

Sælgerpantebrevsmodel ved salg af erhvervsejendom

Branchestøtte i alt

Miljø-, energi- og bilafgifter

Afgiftsfritagelse af vedvarende energi fra biomasse

Afgiftsfritagelse for brændsler til skibe, færger og fiskere

Afgiftsfritagelse for brændsler til fly

Afgiftsfritagelse for brændsler og el til toge

Bundfradrag i CO2-afgiften

Bundfradrag i svovlafgiften

Lempelse i spildevandsafgiften for virksomheder med store

udledninger

Lavere elafgift for visse skibe ved kaj (landstrøm)

Lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne

køretøjer

Lempelser og fritagelser for energiafgift for jordbruget mv. og

diverse processer

Loft over satser på visse industrielle drivhusgasser

Lavere dieselafgift for lastbiler, busser mv.

Fradrag i registreringsafgiften for sikkerhedsudstyr

Indfasning af partikelfiltertillæg for gamle varebiler

Indfasning af nul- og lavemissionsbiler i registreringsafgiften

Miljø-, energi- og bilafgifter i alt

Selskabsbeskatning mv.

Afskrivninger på kunstkøb

Skatteudskydelse gennem andelsselskaber

Straksafskrivning af udgifter til computersoftware og

driftsmidler til forskning og forsøg

Fradrag for fondes almennyttige uddelinger og hensættelser

Konsolideringsfradrag til fondes almennyttige uddelinger

145

675

1.500

150

700

1.560

145

695

1.540

1.300

1.100

100

625

1.150

1.350

1.300

750

7.833

1.350

1.100

100

625

1.150

1.400

1.350

800

8.013

1.450

1.150

100

625

1.200

2.700

950

8.327

120

1.200

1.150

190

950

3.698

1.225

1.175

190

950

3.703

1.275

1.250

190

1.000

3.888

2019

2020

2021

BILAGSTABEL 2. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV., OPGJORT

EFTER TABT PROVENU METODEN (2019-2021)

Mio kr. (årets priser)

Fondes bundfradrag

Fradrag for virksomheders pengegaver til kulturinstitutioner

mv.

Investeringsvindue for kulbrinteindvindingsvirksomhed i

perioden 2017-25

Straksafskrivning for udgifter til knowhow eller

patentrettigheder

2019

270

580

1.660

-190

610

120

125

460

1.125

115

975

255

8.875

450

775

960

-220

2.107

22.513

2020

605

3.400

-35

630

135

130

120

1.005

255

9.075

425

800

910

-230

150

820

2.092

23.853

2021

580

485

3.430

630

130

120

1.005

255

9.530

425

825

890

-235

200

615

2.107

24.667

Udbetaling af skatteværdien af underskud fra forsøgs- og

forskningsudgifter (skattekreditter)

Straksafskrivning af udgifter til små aktiver og aktiver med kort

levetid

Straksfradrag for udgifter til forskning og udvikling

Særlige fradrag for fondsbeskattede foreninger

Tillægsselskabsskat for kulbrinteindvindingsvirksomhed

Lempeligere beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatten)

Lempeligere beskatning ved genanbringelse af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom

Fremrykket fradrag for potentielle erhvervsdrivende

(Etablerings- og iværksætterkontoordningen)

Fradrag for selvstændiges udgifter til syge- og

arbejdsskadeforsikringer

Særligt fradrag for renter på hybrid kernekapital

Nedsat bo- og gaveafgift ved overdragelse af

erhvervsvirksomhed

Nedskrivning af husdyrbesætning i skattepligtig indkomst

Nedslag i udbytteskatten af selskabers unoterede

porteføljeaktier

Skattefritagelse for avancer på selskabers unoterede

porteføljeaktier

Skattefritagelse af visse selvejende institutioner

Skattefritagelse af gratis betalingsrettigheder og kvoter

Straksfradrag for udgifter til formuegoder betalt ved visse

tilskud

Selskabsbeskatning mv. i alt

Moms og afgifter

Nulmoms på trykte aviser modregnet lønsumsafgift

Momsfritagelse på elektronisk leverede aviser mv.

Momsfritagelse for bedemandsvirksomhed

Forlængede momskredittider for små og mellemstore

virksomheder

Momsfritagelse for finanssektoren modregnet lønsumsafgift

Momsfritagelse for kunstneres førstegangssalg under 300.000

kr.

Afgiftslettelse for små ølproducenter (ølmoderation)

Afgiftslettelse for små spiritusproducenter

Afgiftsfritagelse for præmien for arbejdsskadeforsikring

modregnet afgift vedrørende arbejdsskader

Midlertidig udskydelser af betalingsfrister og rentefrie lån for

A-skat og AM-bidrag i forbindelse med covid-19

Midlertidig udskydelser af betalingsfrister og rentefrie lån for

moms og lønsumsafgift i forbindelse med covid-19

Moms og afgifter i alt

Erhvervsfremme mv. via skattesystemet i alt

BILAGSTABEL 2. STATSLIG ERHVERVSFREMME MV., OPGJORT

EFTER TABT PROVENU METODEN (2019-2021)

Mio kr. (årets priser)

2019

2020

2021

Anm: Skatteudgifterne er beregnet efter ”tabt provenu metoden”. Derved opgøres de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis

skatteudgiften blev fjernet. Metoden tager ikke hensyn til, at virksomheder eller personer i nogle tilfælde kan ændre adfærd, hvis en særlig

begunstigelse i skattesystemet afskaffes eller reduceres. Skønnet over den enkelte skatteudgift tager heller ikke højde for afledte virkninger på andre

skatte- og/eller afgiftskonti (tilbageløb). Da tilbageløb og adfærd ikke indgår i skønnet, betyder det, at den beregnede udgift for de enkelte ordninger,

som hovedregel ikke svarer til det provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteudgiften fjernes.

Beløbene kan variere en smule fra selve redegørelsen, da der afrundes.

Kilde: Skatteministeriet.

BILAG 3. BESKRIVELSE AF STATSLIG

ERHVERVSFREMME MV. VIA

FINANSLOVEN

Nedenfor følger en beskrivelse af de ordninger der går til erhvervsfremme mv., der er gældende

i 2021. Det er kun ordninger, der er aktive i 2021, som er beskrevet.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Udenrigsministeriet ................................................................................................................................................................... 34

§ 06.11.01.30 Eksport- og Investeringsfremme mv. .......................................................................................................... 34

§ 06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) ............................................................................................ 35

§ 06.38.01.13 Danida Sustainable Infrastructure Finance ................................................................................................ 36

§ 06.38.02.12 Partnerskaber for markedsdrevet vækst (kun Danida Innovation & Business Explorer) ........................... 36

§ 06.41.03.10 Indsats for små og mellemstore virksomheder, innovative vækstvirksomheder og iværksættere ............ 37

§ 06.41.03.20 Fælles erhvervsfremstød ............................................................................................................................ 37

§ 06.41.03.40 Tilskud til Copenhagen Capacity ................................................................................................................ 38

Erhvervsministeriet ................................................................................................................................................................... 39

§ 08.32.08.10 Fonden til entreprenørskab ........................................................................................................................ 39

§ 08.32.08.60 Erindringsmønter ........................................................................................................................................ 40

§ 08.32.08.75 Motorstation Marstal ................................................................................................................................... 40

§ 08.32.08.79 Iværksætterindsats på Lolland og Falster .................................................................................................. 41

§ 08.32.08.80 SMV:Digital ................................................................................................................................................. 41

§ 08.32.08.86 Pulje til medfinansiering af iværksætterevents ........................................................................................... 42

§ 08.32.08.87 Grønlandsk væksthus i Danmark ............................................................................................................... 43

§ 08.32.10.10 Tilskud til Dansk Design Center ................................................................................................................. 43

§ 08.32.10.30 Tilskud til Dansk Arkitektur Center ............................................................................................................. 44

§ 08.32.17.10 Digital Hub Denmark ................................................................................................................................... 44

§ 08.32.18.10 National organisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark ................................................................... 45

§ 08.32.19.10 Pulje til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse........................................................................................... 46

§ 08.32.19.20 Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter ......................................................................................... 47

§ 08.33.15.25 Vækstkaution (kapitalindskud i Vækstfonden til en lånegarantiordning for udviklingsaktiviteter i mindre

virksomheder) .................................................................................................................................................................... 47

§ 08.33.15.80 Matchfinansiering ........................................................................................................................................ 48

§ 08.33.17.25 Grøn projekt- og markedsmodningsfacilitet ................................................................................................ 49

§ 08.33.17.70 Renteudligningsordning .............................................................................................................................. 49

§ 08.34.01.20 Tilskud til markedsføringskonsortier ........................................................................................................... 50

§ 08.34.01.30 Global Connected ....................................................................................................................................... 50

§ 08.34.02.10 VisitDenmark ............................................................................................................................................... 51

§ 08.34.02.60 Turismeudviklingsselskaber........................................................................................................................ 52

§ 08.34.02.70 Wonderful Copenhagen .............................................................................................................................. 52

§ 08.35.01.10. Medfinansiering af EU's Regionalfond og Socialfond ............................................................................... 53

§ 08.71.11.20 Hjemsendelse af søfarende, LBK 73 2014................................................................................................. 55

§ 08.71.11.22 Underhold og hjemrejse for efterladte søfarende m.v. og understøttelse af familier til søfarende, der er

taget som gidsler. ............................................................................................................................................................... 55

§ 08.71.15.50 Tilskud til arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester ................................................................................... 56

Indenrigs- og boligministeriet ................................................................................................................................................... 57

§ 13.71.01.10 Støtte til udvikling af landdistrikterne under Landdistriktsprogrammet ...................................................... 57

§ 13.71.02.10 Støtte til udvikling af landdistrikterne under Fiskeriudviklingsprogrammet ................................................ 58

§ 13.71.03.10 Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund .......................................................... 59

§ 13.88.02.12 Tilskud til Dansk Arkitektur Center ............................................................................................................. 60

§ 13.91.12.35 Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer ..................................................................... 61

§ 13.91.30.10 Tilskud til færgedrift .................................................................................................................................... 62

§ 13.91.31.20 Tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster ......................................................................................... 62

Social- og ældreministeriet ....................................................................................................................................................... 64

§ 15.11.79.37 Ramme til støtte af oplevelsesindustrien gennem aktiviteter på social- og ældreområdet ....................... 64

§ 15.12.07.10 Driftsstøtte ................................................................................................................................................... 64

§ 15.12.07.20 Midlertidig driftsstøtte .................................................................................................................................. 65

Sundhedsministeriet ................................................................................................................................................................. 66

§ 16.43.01.10 – 16.43.01.20 Rederbidrag og sygesikring af søfarende ........................................................................... 66

§ 16.45.01.10 – 16.45.03.10 Apotekervæsenets udligningsordning ................................................................................. 67

Beskæftigelsesministeriet......................................................................................................................................................... 68

§ 17.38.11 Dagpenge ved sygdom (§ 17.31.55.10-17.31.55.20) ...................................................................................... 68

Uddannelses- og forskningsministeriet .................................................................................................................................... 69

§ 19.11.06.10 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (Innovationscentre) ....................................................................... 69

§ 19.32.17.10 Tilskud til Fonden til Entreprenørskab (se også § 08.32.08.10 Fonden til entreprenørskab) .................... 69

§ 19.44.01 Danmarks Innovationsfonds uddelinger .......................................................................................................... 70

§ 19.44.01.10 Strategisk og udfordringsdrevet forskning .................................................................................................. 71

§ 19.44.01.20 Teknologiudvikling og Innovation ............................................................................................................... 71

§ 19.46.01.10 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) ..................................................................................... 72

§ 19.46.01.20 Medfinansiering af innovationsmiljøer ........................................................................................................ 73

§ 19.46.01.30 Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024 ............................................................ 74

Kulturministeriet ........................................................................................................................................................................ 75

§ 21.11.62.15 Blade og tidsskrifter .................................................................................................................................... 75

§ 21.11.62.50 Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier (mediestøtte) ..................................... 76

§ 21.24.03.11-50 Tilskud til udvikling, produktion og formidling af film mv. ...................................................................... 77

§ 21.24.03.60 Den regionale filmfond - FilmFyn ................................................................................................................ 78

§ 21.24.03.61 Den regionale filmfond – Den Vestdanske Filmpulje ................................................................................. 78

§ 21.24.03.75 Rigsfællesskabspulje .................................................................................................................................. 79

§ 21.33.54.10 Tilskud til zoologiske anlæg ........................................................................................................................ 79

§ 21.91.03.20 Tilskud til Der Nordschleswiger .................................................................................................................. 80

Miljøministeriet.......................................................................................................................................................................... 80

§ 24.11.14.10 Miljømærkeordninger .................................................................................................................................. 80

§ 24.52.02.61 Dambrug ..................................................................................................................................................... 82

§ 24.52.02.70 Nationale udgifter ........................................................................................................................................ 82

§ 24.52.02.82 Naturpakke - privat urørt skov .................................................................................................................... 83

§ 24.52.31.10 Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler.......................................................................................................... 83

§ 24.53.15.70 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations-program, MUDP ............................................................ 84

§ 24.54.30.10 Tilskud til genplantning ............................................................................................................................... 85

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ........................................................................................................................ 85

§ 24.21.01.17 Vådområdeindsats, projektjord kommunal model ...................................................................................... 85

§ 24.21.01.18 Udtagning af lavbundsjorder mv., projektjord ............................................................................................. 85

§ 24.21.01.43 Kompensationsordning vedrørende genmodificerede afgrøder (GM-afgrøder) ........................................ 85

§ 24.21.02.20 Projektstøtte til udvikling af biavl ................................................................................................................ 86

§ 24.21.02.35 Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiske ressourcer ................................................................. 88

§ 24.23.03 Støtte til udvikling af landdistrikterne ............................................................................................................... 89

1) § 24.23.03.12 Udvikling i primært jordbrug (miljøteknologi, modernisering af kvæg- og svinestalde og tilskud til

farestalde) .......................................................................................................................................................................... 89

§ 24.23.03.28 Projekttilskud til minivådområder ................................................................................................................ 90

§ 24.23.03.29 Udtagning af lavbundsjorder mv. ................................................................................................................ 91

2) § 24.23.03.30 Pleje af græs- og naturarealer ................................................................................................................ 92

§ 24.23.03.31 Naturforvaltning........................................................................................................................................... 93

§ 24.23.03.34 Vådområder, kommunal model, kvælstof ................................................................................................... 93

§ 24.23.03.39 Vådområder, kommunalmodel, fosfor ........................................................................................................ 94

3) § 24.23.03.44 Økologisk arealtilskud............................................................................................................................. 95

§ 24.23.03.60 Sikring af skov Natura 2000........................................................................................................................ 95

§ 24.23.03.61 Privat skovrejsning ...................................................................................................................................... 96

§ 24.23.03.65 Kompensationsordning til målrettet regulering ........................................................................................... 97

4) § 24.23.03.80 Reserver til EU-medfinansierede ordninger ........................................................................................... 97

§ 24.23.06.10 Økologiindsats til fremme af produktion og afsætning mv. ........................................................................ 98

§ 24.23.08.10 Kompensation til minivådområder .............................................................................................................. 98

§ 24.24.05.20 Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre jordbrugere, Udbetaling Danmark ............................. 98

§ 24.24.44.20 – 24.24.44.72 Refinansiering for landbruget .............................................................................................. 99

§ 24.24.51.10 – 24.24.51.50 Produktions- og promilleafgiftsfonde mv. inden for fødevaresektoren ............................... 99

§ 24.24.60.10 Lån vedrørende jordbrugsmæssige forhold, Udbetaling Danmark .......................................................... 100

§ 24.32.14.10 Erstatning ved nedslagning og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger, m.m. ........................ 100

§ 24.32.20.10 Markedsføring af fødevareklyngen ........................................................................................................... 101

§ 24.33.02.10 Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren (GUDP)................................................ 102

§ 24.61.20.10 og § 24.61.20.20 Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og EUROFISH samt Det rådgivende

råd for Østersøen ............................................................................................................................................................. 103

§ 24.62.60.20 Lån vedrørende fiskerimæssige forhold ................................................................................................... 103

§ 24.63.10.30 Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre fiskere, Udbetaling Danmark ................................... 104

§ 24.63.30. Tilskud inden for fiskerisektoren med EU-medfinansiering .......................................................................... 104

Transportministeriet ................................................................................................................................................................ 104

§ 28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne ......................................................................................... 104

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ............................................................................................................................... 105

§ 29.11.79.46 Reserve til tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede energieffektiviseringer .................................... 105

§ 29.21.08.10 Tilskudspulje til eksportfremme ................................................................................................................ 105

§ 29.21.08.20 Midler til understøttelse af eksportfremme ............................................................................................... 106

§ 29.22.01.10 Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling, EUDP ...................................................................... 106

§ 29.22.01.50 Forskning i miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas .......................................................... 107

§ 29.22.01.60 Forskning, udvikling og demonstration af Power-to-X teknologier ........................................................... 108

29.22.01.70 Pulje til grøn omstilling med fokus på maritime test- og demonstrationsprojekter ...................................... 109

§ 29.24.21.10 Biogas (til transport og proces) ................................................................................................................. 111

§ 29.24.24.10 National ordning for geotermi ................................................................................................................... 112

29.24.27.10 Energibesparelser i erhvervene ................................................................................................................... 112

29.24.27.20 Energibesparelser i bygninger. .................................................................................................................... 113

§ 29.24.30.10 Rådgivning af grundbeløbsværker og nødstedte varmekunder ............................................................... 114

§ 29.24.30.20 Økonomisk støtte til individuelle løsninger ............................................................................................... 114

§ 29.24.30.30 Etableringsstøtte til eldrevne varmepumper ............................................................................................. 115

§ 29.24.31.10 Pulje til håndtering af strandede omkostninger ........................................................................................ 116

29.24.32. Tilskud til udrulning af fjernvarme .................................................................................................................... 116

§ 29.25.08.10 Pulje til målrettet lempelse af PSO for el-intensive virksomheder ........................................................... 117

§ 29.25.09.10 Tilskud til opgradering eller rensning af biogas ........................................................................................ 118

§ 29.25.10.10 Udgifter til el-PSO ..................................................................................................................................... 119

§ 29.25.12. Tilskud til vedvarende energi ........................................................................................................................ 120

1) § 29.25.12.05 Husstandsmøllepuljer ........................................................................................................................... 120

2) § 29.25.12.10 Solpilotudbud 2016 ............................................................................................................................... 121

3) § 29.25.12.15 Solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg .............................................................................................. 121

4) § 29.25.12.20 Udgifter vedrørende ubalancer for elproduktion .................................................................................. 121

§ 29.25.12.25 Husstandsmøller ekskl. puljer ................................................................................................................... 122

§ 29.25.12.35 Særordning for forsøgsmøller 2020 og 2021 ........................................................................................... 122

§ 29.25.12.45 Teknologineutrale udbud 2020-2021 ........................................................................................................ 123

§ 29.25.12.50 Overgangsordning til ikke-påbegyndte landvindmølleprojekter ............................................................... 123

§ 29.25.17 Screening og forundersøgelser til udbud for havvind .................................................................................... 124

Øvrige ordninger ..................................................................................................................................................................... 124

Støtte til elektricitet fra VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. (Public Service Obligations) ............................... 124

PSO-lempelse via Finansloven ........................................................................................................................................ 125

Udenrigsministeriet

§ 06.11.01.30 Eksport- og Investeringsfremme mv.

Udenrigsministeriet varetager den statslige eksport-, internationaliserings- og

investeringsfremmeindsats. Det sker igennem The Trade Council (tidligere Danmarks

Eksportråd), som er en del af Udenrigsministeriet på lige fod med ministeriets øvrige

hovedområder. The Trade Council sikrer synergi og omkostningseffektivitet i varetagelsen af

danske opgaver i udlandet.

The Trade Councils overordnede mål er at bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark ved at

understøtte danske virksomheder i at øge internationalisering og mereksport, opnå

internationale partnerskaber i globale innovations hot-spots samt ved at bidrage til at tiltrække

udenlandske investeringer til Danmark. Udøvelsen af økonomisk diplomati er en central prioritet

i Udenrigsministeriet og udgør den strategiske ramme for The Trade Councils indsats.

The Trade Councils arbejdsområde dækker bredt fra virksomhedsrelaterede opgaver over

handelspolitik til myndighedsvaretagelse.

Som et led i The Trade Councils virksomhedsrelaterede opgaver administrerer The Trade

Council en række tilskudsprogrammer, der støtter danske virksomheder i deres

internationalisering, herunder etablering af eksport på nye markeder, markedsekspansion og

videnhjemtagning. The Trade Council leverer en række generelle gratisydelser samt udfører

individuelle og kollektive betalingsopgaver i overensstemmelse med ministeriets

betalingsbekendtgørelse, som alt andet lige er omkostningsdækket. Opgaverne løses alene,

hvis der er en klar dansk kommerciel interesse til stede.

Invest in Denmark (IDK) er Danmarks nationale investeringsfremmeorganisation. IDK arbejder

ud fra en strategisk målsætning om at skabe og fastholde udenlandske investeringer inden for

en række nøje udvalgte kompetenceklynger, hvor Danmark har særlige styrkepositioner og

rammebetingelser. IDK udfører en målrettet salgsindsats over for udenlandske virksomheder

ved markedsføring af danske spidskompetencer inden for bl.a. Life Science, ICT og Cleantech.

Innovation Center Denmark (ICDK) er Danmarks nationale innovationspartnerorganisation.

ICDK arbejder ud fra en strategisk målsætning om at skabe triple helix

innovationspartnerskaber i de globale innovations hot-spots og øko-miljøer, og dermed højne

Danmarks vidensniveau og samarbejdsmuligheder med de mest eftertragtede partnere og

talenter inden for sektor specifikke klynger, så som bl.a. Digital/Tech Trends, LifeScience og

Grøn Omstilling.

Modtagere og ordningens form

The Trade Council udfører betalingsopgaver for danske eksportvirksomheder mv. og leverer en

række generelle public service og gratisydelser til virksomheder, selvejende institutioner,

ministerier og andre offentlige institutioner. The Trade Council løser 3-4.000 virksomhedssager

årligt. De individuelle opgaver omfatter rådgivning om markedsvilkår og virksomheders

internationale forretningsudvikling, politisk-kommerciel rådgivning, adgang til lokale

myndigheder og andre samarbejdspartnere m.v.

Hovedparten af ydelserne er underlagt brugerbetaling (jf. Bekendtgørelse om betaling for

tjenestehandlinger i udenrigstjenesten, der dækker borgerservice, kommercielle opgaver og

andre opgaver), mens en anden mindre del er delvist eller helt dækket af statslige midler.

The Trade Council havde forud for Covid-19 en selvfinansieringsgrad på ca. 25 pct., hvilket

medførte krav om en relativ høj indtjening. Som følge af Eksport- og investeringspakken

vedtaget i april 2020, der skal imødegå den negative indvirkning af Covid-19 på dansk eksport

og investeringer, er selvfinansieringsgraden for 2021 reduceret til 9,3 pct. af den samlede

udgiftsramme. Timetaksten for rådgivningsydelser, der er fastsat i overensstemmelse med

gældende regler i Budgetvejledningen, er for sidste halvår af 2020 og 2021 reduceret til 500 kr. i

timen, med mulighed for et tilskud på 250 kr. i timen for SMVer. Timeprisen er reduceret med

næsten 50 pct. ift. timeprisen på 995 kr. i 2019 og primo 2020. Der er ydermere åbnet op for 5

timers gratis eksportrådgivning. Reduktionen af timepriserne og gratisydelserne finansieres

ligeledes over Eksport- og investeringspakken.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

The Trade Council har til formål at bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark ved årligt at

hjælpe danske virksomheder til mereksport og internationalisering og skabelse af

arbejdspladser gennem tiltrækning af udenlandske investeringer.

Evaluering af ordningen

Der foretages ikke en egentlig evaluering af ordningen, men løbende værdi- og tilfredsheds-

målinger samt jævnligt effektmålinger af både eksport- og investeringsfremmeindsatsen.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.um.dk/da/eksportraadet/

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)

Nedenfor følger en beskrivelse af de erhvervsfremme- og støtteordninger, der er gældende i

2021. Det er kun ordninger, der er aktive i 2021, som er beskrevet.

Modtagere og ordningens form

IFU har hjemmel i lov om internationalt udviklingssamarbejde. IFU’s formål er at fremme

investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling i udviklingslande og bidrager til

realiseringen af Verdensmålene.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

IFU’s mandat er ikke bundet til investeringer med dansk erhvervsliv. I sit virke anvender IFU

direkte aktieinvesteringer, lån, garantier og rådgivning for at muliggøre investeringer, som ellers

ikke vil kunne gennemføres eller kun blive gennemført på en mindre hensigtsmæssig måde i

forhold til eksempelvis udviklingsresultater. IFU kan investere i alle lande som OECD

kategoriserer som udviklingslande. Investeringssamarbejdet med IFU kan reducere

investorernes forventede risici, og dermed fremme mobiliseringen af nødvendig privat kapital,

teknologi og viden. Ud over fremme af investeringer i områder og sektorer, hvor private

investorer ikke er parate til at investere alene, bidrager IFU også til at højne kvalitet,

bæredygtighed og ansvarlighed i de investeringer som gennemføres i kraft af sine standarder,

procedurer og tilgange. IFU bidrager til at åbne markeder med henblik på at katalysere private,

bæredygtige og ansvarlige investeringer i Verdensmålene.

Andre oplysninger

Staten kan yde tilskud til IFU med henblik på at fremme gennerelle eller specifikke

investeringsindsatser i udviklingslande.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.ifu.dk

Område:

Udviklingssamarbejde

§ 06.38.01.13 Danida Sustainable Infrastructure Finance

Udenrigsministeriet varetager den danske udviklingsbistand, som Danida Sustainable

Infrastructure Finance (DSIF), tidligere under betegnelsen Danida Business Finance (DBF), er en

del af. Ministeren for udviklingssamarbejde godkender DSIF projekter, mens de tekniske og

administrative opgaver forbundne med forberedelse, gennemførelse og monitorering varetages

af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).

Det overordnede formål med Danida Sustainable Infrastructure Finance er at reducere fattigdom

ved at skabe rammevilkår for bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslande.

Det umiddelbare formål er at sikre finansiering af større infrastrukturprojekter, som ikke kan

finansieres på markedsvilkår i udviklingslande. DSIF kan anvendes i forbindelse med projekter,

der medvirker til grøn og bæredygtig omstilling i modtagerlandet. Ordningen har en bunden og

en ubunden del. Under den bundne ordning kan alene danske leverancer finansieres, mens den

ubundne ordning kan finansiere leverancer fra OECD-lande.

Modtagere og ordningens form

Støttemodtagerne af finansieringen er primært offentlige institutioner i udviklingslande. Lån, der

bliver brugt til køb af udstyrsleverancer, bliver garanteret af en bank eller modtagerlandets

finansministerium, og låneaftalen indgås og administreres af en dansk bank. Lånet har 10 års

løbetid, hvor renter og andre finansielle omkostninger finansieres med bistandsmidler. Ydermere

støttes kapacitetsopbygning af den lokale bygherre. Støtten ydes i henhold til OECD’s regler for

officielt støttede eksportkreditter, hvor minimumssubsidiekravene for LIC (Low Income Countries)

og LDC (Least Developed Countries) lande er hhv. 35 pct. og 50 pct.

Ud over finansiering af lån anvendes bevillingerne til teknisk assistance, forundersøgelsesstudier

mv. Udgifterne i forbindelse med DSIF afholdes på udbetalingstidspunktet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Danida Sustainable Infrastructure Finance har til formål at bekæmpe fattigdom i udviklingslande

gennem finansiering af projekter til forbedring af levevilkårene for befolkningen. Projekter under

den bundne ordning bliver udbudt til danske virksomheder og under den ubundne ordning bliver

projekterne udbudt til virksomheder i OECD-lande. Endvidere varetages lånene af danske

banker.

Andre oplysninger

Ordningen

indgår

på

ulandsrammen.

Yderligere

oplysninger

https://www.ifu.dk/danida-sustainable-infrastructure-finance-dk/

Område:

Udviklingssamarbejde

kan

ses

på:

§ 06.38.02.12 Partnerskaber for markedsdrevet vækst (kun Danida

Innovation & Business Explorer)

l Det tidligere Danida Business Explorer program blev i 2020 justeret for at give bedre adgang til

iværksættere og ”start-up” virksomheder. Der gives støtte til danske virksomhedernes

indledende afdækning af konkrete forretningsmuligheder, der imødekommer udviklingsbehov i

udviklingslande med fokus på at indfri verdensmålene.

Modtagere og ordningens form

Ordningen udmøntes som en ansøgningspulje, hvor danske virksomheder kan søge om støtte

til undersøgelse af en konkret forretningsmulighed i et udviklingsland. Ansøgende virksomheder

skal som minimum have 5 fuldtidsmedarbejdere og 1 mio. kr. i egenkapital for at komme i

betragtning eller for ”start-up” virksomheder som minimum have tidligere dokumenteret erfaring

med håndtering af offentlige støttemidler.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Danida Innovation & Business Explorer har som overordnet formål at fremme bæredygtig vækst

og beskæftigelse i udviklingslande, herunder gennem mobilisering af dansk viden, innovation,

teknologi og kapital, jf. strategi for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære engagement,

Verden 2030.Under ordningen gives tilsagn om støtte på mellem 250.000 kr. (100.000 kr.

for ”start-ups”) og 500.000 kr. baseret på ansøgning inkl. projektbudget. Støtten ydes som

refusion af 50pct. af virksomhedens faktisk afholdte udgifter i forbindelse med rejser til og timer

aflagt i det pågældende udviklingsland

Andre oplysninger

Ordningen indgår på ulandsrammen. Yderligere oplysninger kan ses på:

Danida Innovation and

Business Explorer (um.dk)

§ 06.41.03.10 Indsats for små og mellemstore virksomheder, innovative

vækstvirksomheder og iværksættere

Bevillingen finansierer The Trade Councils særlige indsats målrettet iværksættere samt små- og

mellemstore virksomheder og skal skabe grundlag for at realisere disse virksomheders

uudnyttede eksportpotentiale, samt styrke deres muligheder for innovation og internatio-

nalisering. Indsatsen til internationalisering har særligt fokus på at skabe mereksport for

virksomheder med stort vækstpotentiale og omfatter bl.a. rådgivning af og sparring med

virksomhederne i forbindelse med fastlæggelse af internationaliseringsstrategi, samt konkret

bistand ude på markederne bl.a. til at afdække rammevilkår, udforske markeds- og

afsætningsmuligheder samt etablering og identifikation af samarbejdspartnere mv.

Modtagere og ordningens form

Programmerne under denne bevilling omfatter bl.a. Eksportsparring, Scope Your Business

Model, Vitus, Strategiske virksomhedsalliancer, Innovation camps og Innovationspakker.

Støtten gives indirekte til virksomhederne i form af rådgivning og konkret bistand ude på

markederne til reduceret pris. Støtteberettigede virksomheder, skal kvalificere sig under EU’s

SMV-definition, hvor kriterierne er, at virksomheden har mindre end 250 ansatte og mindre end

375 mio. kr. i omsætning. Samlet set hjælper programmerne hvert år omkring 600 SMV-

virksomheder og iværksættere til øget internationalisering og mereksport. Støtten under

programmerne er underlagt EU’s statsstøtteregler.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningens formål er at fremme internationalisering af små og mellemstore virksomheder,

innovative vækstvirksomheder og vækstiværksættere. Erhvervsfremme- og støtteelementet

består i, at private virksomheder får adgang til rådgivning og andre ydelser, som de ikke selv

fuldt ud skal finansiere.

Evaluering af ordningen

Der foretages løbende effekt, tilfredsheds- og værdimålinger af de enkelte programmer.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.um.dk/da/eksportraadet

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 06.41.03.20 Fælles erhvervsfremstød

Bevillingen går til gennemførelse af fælles erhvervsfremstød i udlandet eller delegationsbesøg

til Danmark, der skal fremme dansk erhvervslivs internationalisering og globalisering.

Fremstødene omfatter en fælles indsats på markeder af særlig interesse for dansk erhvervsliv,

hvor eksportens bidrag til grøn og bæredygtig omstilling også prioriteres. Indsatsen skal være

rettet mod en veldefineret gruppe af virksomheder mhp. at opnå større viden om markeds- og

forretningsvilkår, samt skabe kontakter til forretnings- og samarbejdspartnere på

eksportmarkederne. Indgående delegationsbesøg består af en gruppe af udenlandske

virksomheder. I 2021 er der desuden åbnet op for at en gruppe af repræsentanter for offentlige

myndigheder kan inviteres til Danmark mhp. at fremvise danske løsninger indenfor

veldefinerede sektorer.

Der gennemføres gennemsnitligt ca. 100-115 fremstød årligt med deltagelse af ca. 1.200-1.500

virksomheder, heraf ca. 70 pct. små og mellemstore virksomheder (SMV’er). I 2020 blev der

grundet Covid-19 kun gennemført 18 fysiske fremstød, til gengæld åbnedes op for muligheden

for at gennemføre digitale erhvervsfremstød, hvoraf 24 blev gennemført i 2020. Nogle af de

fælles erhvervsfremstød gennemføres som officielle erhvervsfremstød, hvor et medlem af

kongefamilien, stats- eller udenrigsministeren står i spidsen for fremstødet. The Trade Council

organiserer normalt op til tre officielle erhvervsfremstød om året ifm. udgående besøg af HM

Dronningen eller DKH Kronprinsparret. I 2020 blev der, grundet Covid-19, kun gennemført ét

officielt digitalt erhvervsfremstød til Nederlandene med deltagelse af HKH Kronprinsen samt

udenrigsministeren og klima- energi og forsyningsministeren.

Modtagere og ordningens form

Støtten ydes til medfinansiering af fælles erhvervsfremstød for grupper af mindst syv danske

virksomheder. I lyset af Covid-19 og med vedtagelsen af Eksport- og Investeringspakken i april

2020 blev medfinansieringen hævet til at udgøre op til 75 pct. af de godkendte

tilskudsberettigede fælles projektomkostninger fra juni 2020 og i hele 2021. Egenbetalingen for

de deltagende virksomheder udgør dermed minimum 25 pct. af de tilskudsberettigede fælles

projektomkostninger. Tilskudsprocenten forventes fra 2022 igen at blive op til 50 pct.

Fremstødsordningen kan i 2021 yde tilskud på op til 50 pct. af afholdte udgifter såfremt et fælles

erhvervsfremstød aflyses eller udskydes pga. COVID-19.

For at fremme deltagelse af SMV’er er tilskuddet betinget af, at mindst 25 pct. af

virksomhederne i et fremstød er SMV’er. Udbetaling af tilskud er underlagt EU’s

statsstøtteregler.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med fælles erhvervsfremstød er bl.a. at skabe kontakter til forretnings- og samarbejds-

partnere på eksportmarkederne og give de deltagende virksomheder større viden om markeds-

og forretningsvilkår. Erhvervsfremme- og støtteelementet består i, at private virksomheder får

adgang til fælles erhvervsfremstød, som de ikke selv fuldt ud skal finansiere.

Evaluering af ordningen

Der gennemføres jævnligt effektmålinger af ordningen gennem en ekstern og uafhængig

virksomhed (hhv. DAMVAD og Iris Group). Den seneste evaluering er fra 2021 og omfatter

fælles fremstød gennemført i 2018 og 2019. Desuden måles løbende tilfredsheden blandt de

virksomheder, som deltager i fælles erhvervsfremstød.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

Eksportfremstød | Sammen skaber vi globale resultater

(thetradecouncil.dk)

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 06.41.03.40 Tilskud til Copenhagen Capacity

Af lov om erhvervsfremme af 13. december 2018 følger, at Udenrigsministeriet fremover

viderefører investeringsfremmeindsatser, der hidtil har været regionalt forankrede i regi af

Copenhagen Capacity (CopCap) og Foreningen Vestdansk Investeringsfremme.

Som led i den konkrete udmøntning, yder Udenrigsministeriet et årligt tilskud til CopCaps

fortsatte decentrale investeringsfremmeindsats i Region Hovedstaden og Region Sjælland på

13,9 mio. kr. i 2021 og fører tilsyn med, at tilskuddet anvendes til formålet samt koordineret og i

samarbejde med Udenrigsministeriet.

Modtagere og ordningens form

Tilskuddet skal anvendes til CopCaps decentrale investeringsfremmeindsats.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

CopCap udfører den decentrale investeringsfremmeindsats i Region Hovedstaden og Region

Sjælland inden for den nationale strategiske målsætning om at skabe og fastholde udenlandske

investeringer inden for en række nøje udvalgte kompetenceklynger, hvor Danmark har særlige

styrkepositioner og rammebetingelser. Der udføres en målrettet salgsindsats over for

udenlandske virksomheder ved markedsføring af danske spidskompetencer inden for bl.a. Life

Science, ICT og Cleantech.

Evaluering af ordningen

Udenrigsministeriets godkendelse består i vurdering ift. tilsynsaftalen, den nationale

investeringsfremmestrategi og lov om erhvervsfremme.

Senest 3 år fra tilsynsaftalens ikrafttrædelse gennemføres ekstern evaluering, der bl.a. vil

omfatte CopCaps forvaltning af tilskudsmidler, levering af investeringssucceser samt

omkostningseffektivitet ift. leverancer.

Andre oplysninger

Der er udarbejdet tilskudsaftale mellem Copenhagen Capacity og Udenrigsministeriet af 23.

januar 2019.

Område:

Innovation og iværksætteri.

Erhvervsministeriet

§ 08.32.08.10 Fonden til entreprenørskab

[også beskrevet under § 19.32.17.10 Tilskud

til Fonden til entreprenørskab]

Fonden for Entreprenørskab skal muliggøre en fortsat indsats for at styrke uddannelse i

iværksætteri, innovation og entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer med henblik på at

skabe en stærkere iværksætterkultur i Danmark. Fondens aktiviteter skal bidrage til regeringens

målsætninger om øget vækst og uddannelsesinstitutionernes bidrag til et samfund med høj

innovationskapacitet.

Fondens virkemidler består af:

Udvikle og tilbyde, samt indsamle og videreformidle gode eksempler på undervisningsmetoder,

aktiviteter, materiale, efteruddannelsesforløb mv. til kvalificering af

entreprenørskabsundervisning/ -aktiviteter på uddannelsesinstitutioner.

Etablere netværk, samarbejder og kontakter mellem aktører på entreprenørområdet, der skal

medvirke til at fremme efterspørgsel, udbud og forankring af entreprenørskabsaktiviteter på

uddannelsesinstitutioner.

At understøtte studenteriværksættere med erfaring, kapital etc.

Modtagere og ordningens form

Fondens projektstøtte går til udviklingsprojekter med entreprenørskab som omdrejningspunkt

på skoler og uddannelsesinstitutioner i hele landet. For at sikre forankring af projektet skal

ansøger være en skole eller uddannelsesinstitution.

Derudover fungerer fonden også som nationalt videncenter på entreprenørskabsområdet og

kortlægger bl.a. udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på alle uddannelsesniveauer fra

grundskolen til videregående uddannelser samt foretager effektmålinger. Endelig skal fonden

opbygge netværk og arbejde for at binde eksisterende initiativer på området bedre sammen.

Desuden bidrager fonden til at fremme de studerendes muligheder og lyst til at starte egen

virksomhed med blandt andet iværksætterlegater (Mikrolegater). Dette skal ske i samspil med

uddannelsesinstitutionernes egne aktiviteter herunder inkubationsmiljøer,

iværksætterkonkurrencer mv.

Evaluering af ordningen

Seneste evaluering af Fonden for Entreprenørskab er fra 2017. Evalueringen blev foretaget af

Danmarks Evalueringsinstitut og er dels baseret på en selvevaluering udarbejdet af fonden og

dels en interviewundersøgelse med interviews af 53 interessenter til og brugere af fonden.

Evalueringen viste, at interessenter og brugere af Fonden overordnet set var positive over for

fondens arbejde. Brugerne var særligt glade for fondens undervisningsmaterialer på

grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet samt de konkurrencer, som fonden afholder.

Herudover fremhævede brugerne, at de oplevede en god støtte i forbindelse med innovations-

og entreprenørskabsprojekter på skolerne, ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de

videregående uddannelsesinstitutioner, som er delvist finansieret af fonden. Undersøgelsen

viste også, at der er et potentiale i øget facilitering af netværk imellem skoler og institutioner

samt at der er behov for en stærkere forankring af indsatsen med innovation og

entreprenørskab på skoler og institutioner. Endvidere viste evalueringen, at der er behov for en

styrket synliggørelse af fondens aktiviteter.

Yderligere oplysninger kan findes på:

www.ffe-ye.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.32.08.60 Erindringsmønter

Erhvervs- og vækstministeren blev i 2016 bemyndiget til at fordele det disponible overskud på i

alt 9.950.655 kr. hidrørende fra erindringsmønten i anledning af Hendes Majestæt Dronningens

75 års fødselsdag den 16. april 2015 og erindringsmønten i anledning af Hendes Majestæt

Dronningens 70 års fødselsdag den 16. april 2010. I 2016 blev knap 5 mio. kr. disponeret til en

iværksætterpulje, der udmøntes efter ansøgning. I 2017 er 5 mio. kr. disponeret til etablering af

en pulje i regi af Dialogforum for samfundsansvar og vækst (socialøkonomiske virksomheder).

Der udbetales fortsat midler fra iværksætterpuljen i 2019, hvorfor dette initiativ er beskrevet

nedenfor.

Erhvervsministeren blev i 2018 bemyndiget til at fordele et overskud på i alt 9,5 mio. kr.

hidrørende fra erindringsmønten i anledning af Regentparrets guldbryllup. Der udmøntes 2,8

mio. kr. til en pulje til indsatser i regi af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, 3,2 mio. kr.

til INDEX:Award 2019, 0,5 mio. kr. til Global Entrepreneurship Week 2018, 2,0 mio. kr. til

BLAST Pro Series 2018, 0,5 mio. kr. til foreningen Støt Soldater & Pårørende og 0,5 mio. kr. til

Familieplejen Bornholm.

§ 08.32.08.75 Motorstation Marstal

Modtagere og ordningens form

Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i 2019-2022 til Fonden Motorfabrikken Marstal til etablering af et

maritimt iværksætterhus på Ærø.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Gennem ordningen vil Motorfabrikken Marstal etablere et maritimt iværksætterhus og

kontorfællesskab, der skal fostre maritim nytænkning og iværksætterånd. I det maritime

iværksætterhus kan maritime startups, mindre maritime virksomheder og digitale nomader få

adgang til netværk, sparring og samarbejde. Der gives i 2021 støtte til etableringen af et

prototypeværksted i det maritime iværksætterhus samt ledelse og administration af

kontorfællesskabet og prototypeværkstedet.

Evaluering af ordningen

Erhvervsstyrelsen varetager tilskudsordningen med afsæt i en mål- og resultatplan, der er under

udarbejdelse med Fonden Motorfabrikken Marstal.

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.32.08.79 Iværksætterindsats på Lolland og Falster

Modtagere og ordningens form

Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt i 2019-2021 til erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster

til videreudvikling af den eksisterende iværksætterindsats på Lolland og Falster.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål at fremme iværksætteri, innovation, vækst og beskæftigelse på Lolland

Falster. Gennem ordningen vil Business Lolland-Falster i samarbejde med Roskilde

Universitetscenter videreudvikle den eksisterende iværksætterindsats på Lolland-Falster

gennem et acceleratorforløb målrettet iværksættere og mikrovirksomheder på Lolland-Falster.

Acceleratoren tilbyder iværksættere eller allerede etablerede mikrovirksomheder et intensivt

forløb, der giver et afsæt for yderligere markedsvækst – både i forhold til udvikling af produkter,

kundemuligheder og den overordnede strategiske retning.

Ordningen skal samtidig demonstrere, hvorledes der kan arbejdes med iværksætteri i

yderområder. Gennem opsamling af erfaringer, metoder og teknikker skal der skabes et

metodisk grundlag for en struktureret tilgang til iværksætteri og jobskabelse i lignende områder i

Danmark.

Evaluering af ordningen

Erhvervsstyrelsen varetager tilskudsordningen med afsæt i en mål- og resultatplan, der er under

udarbejdelse med Business Lolland-Falster.

Område:

Innovation og iværksætteri mv

§ 08.32.08.80 SMV:Digital

SMV:Digital er et samlet landsdækkende program, som har til formål at understøtte, at flere

små og mellemstore virksomheder foretager investeringer i digitalisering, automatisering og e-

handel og tager digitale teknologier i anvendelse. Programmet er særlig tiltænkt de danske små

og mellemstore virksomheder, som i dag er lavt digitaliserede.

Siden efteråret 2018 har SMV:Digital givet støtte til mere end 1.600 digitale projekter i SMV’er i

hele Danmark. Fra 2020 har SMV:Digital fået et styrket grønt fokus med særskilte tilskudspuljer

til digitale projekter med grønne effekter. Programmet er løbende blevet tilført nye midler,

herunder i alt 63 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i 2019-2020 og 35 mio. kr. i

2020 til eksportfremmende digitalisering som opfølgning på anbefalingerne fra de

regeringsnedsatte genstartsteams. Herudover vil SMV:Digital blive tilført 120 mio. kr. i REACT-

EU-midler til fremme af digitalisering i SMV’er som en del af et kommende Virksomhedsprogram

for omstilling af SMV’er, der løber fra 2021 til 2023 og udmøntes af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse.

Konkret skal programmet bidrage til:



at virksomhederne under tilskudsordningen kan få tilskud til enten et

potentialeafklaringsprojekt, implementeringsprojekt eller en workshop kombineret med

tilskudsvoucher.



at give virksomhederne en brugervenlig, digital adgang til tilbud, som imødekommer den

enkelte virksomheds individuelle behov.

at fremme koordination og sammenhæng mellem forskellige offentlige og private indsatser

og aktiviteter målrettet SMV’ers digitalisering og anvendelse af ny teknologi.

at understøtte og modne et velfungerende privat rådgivermarked under hensyn til

eksisterende aktører.

Modtagere og ordningens form

Midlerne i SMV:Digital udmøntes til små og mellemstore virksomheder fra alle erhverv i

Danmark gennem først til mølle-princippet. Virksomheder kan søge om:

Tilskud på 100.000 kr. til projekt omhandlende digital omstilling, e-handel eller grøn

digitalisering: Tilskuddet kan anvendes til indkøb af privat rådgivning om digitalisering i konkrete

projekter, hvor SMV’erne afdækker deres digitale muligheder og implementerer nye digitale

løsninger

Tilskud på op til 250.000 kr. til investering i teknologi og IT og tilhørende rådgivning: Tilskuddet

kan anvendes til indkøb af teknologiske løsninger samt privat rådgivning inden for digitalisering,

automatisering og e-handel

Tilskud på 25.000 kr. til et forløb, der kombinerer en workshop med en tilskudsvoucher til

indkøb af privat rådgivning inden for enten digitalisering/automatisering, omlægning til e-handel

eller grøn digital omstilling.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

SMV:Digital har til formål at understøtte, at små og mellemstore virksomheder inden for alle

erhverv i Danmark får et digitalt løft. Støtteelementet består af direkte projekttilskud, hvor

virksomhederne selv afholder mindst 50 pct. af udgifterne til projekterne. Støtten tildeles under

de minimis-forordningen. Ved investeringsstøtte støttes der op til 25 pct. af

investeringssummen.

Evaluering af ordningen

Erhvervsstyrelsen, som administrerer programmet, er i dialog med programmets operatør om

rammerne for en løbende evaluering af programmet.

Andre oplysninger

SMV:Digital er en udvidelse og forlængelse af Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion

og blev etableret som følge af ”Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre

om initiativer for Danmarks digitale vækst” af 26. februar 2018.

Tilskudsordningen er ikke notificeret ved Europa-Kommissionen.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.smvdigital.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.32.08.86 Pulje til medfinansiering af iværksætterevents

Der afsættes 4,9 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til offentlig medfinansiering af større

iværksætterarrangementer i Danmark og til markedsføring af Danmark som iværksætternation

ved større internationale iværksætterevents. Samtidig forhøjes Erhvervsstyrelsens konto med

0,1 mio. kr. årligt i lønsum i perioden 2019-2022 til administration af puljen til medfinansiering af

iværksætterevents, jf. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2019 af

november 2018.

Modtagere og ordningens form

Virksomheder, organisationer og foreninger kan søge tilskud fra puljen til

iværksætterarrangementer til fremme af iværksætterkulturen samt til markedsføring af Danmark

som iværksætternation, f.eks. gennem deltagelse i større internationale arrangementer. For at

kunne søge om støttemidler fra puljen kræves det, at projektet kan finde privat medfinansiering.

For puljen gælder, at der skal søges mindst 100.000 kr. og højest 1,5 mio. kr. årligt.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med puljen er at yde støtte i forbindelse med større iværksætterevents, som kan være

med til at udbrede iværksætterkulturen samt sætte Danmark på verdenskortet som en førende

iværksætternation. Med puljen er der i 2020 og 2021 sat fokus på grønt iværksætteri og

ansvarlige forretningsmodeller. Formålet med kravet om privat medfinansiering er at geare

puljens midler, anspore privat engagement og sikre volumen i de støttede aktiviteter.

Evaluering af ordningen

Erhvervsstyrelsen laver en opfølgning på iværksætterpuljen og evaluerer, hvordan de støttede

events har medvirket til at styrke iværksætterkulturen i Danmark.

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.32.08.87 Grønlandsk væksthus i Danmark

Modtagere og ordningens form

Der er på finansloven for 2019 afsat 7,5 mio. kr. fra Nordatlantpuljen 2019-2022 til etableringen

af et grønlandsk væksthus i Danmark i regi af NUKIGA. NUKIGA er en forening, der har til

hensigt at fremme samarbejdet inden for rigsfællesskabet med særligt fokus på Grønland.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Det grønlandske væksthus har til formål at udbrede viden om grønlandsk erhvervslivs

styrkepositioner og facilitere nye partnerskaber mellem iværksættere, studerende og det

etablerede erhvervsliv i Rigsfællesskabet. Der gives i 2021 støtte til den videre udvikling af det

virtuelle væksthus, som er en online iværksætterportal, hvor grønlandske iværksættere kan få

adgang til en række aktiviteter såsom mentorordninger, netværksaktiviteter og erhvervsdage.

Det langsigtede formål er at øge eksporten af grønlandske produkter og ydelser, styrke

grønlandsk iværksætteri og fremtidige talentmasse, minimere risici for iværksættere ifm. deres

forretningsudvikling samt øge kendskabet til grønlandske iværksættere og samarbejdet mellem

dem og danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Evaluering af ordningen

Erhvervsstyrelsen varetager tilskudsordningen med afsæt i en mål- og resultatplan, der

udarbejdes i samarbejde med NUKIGA.

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.32.10.10 Tilskud til Dansk Design Center

Der ydes tilskud på 22,5 mio. kr. til fonden Dansk Design Center. Af kontoen kan der afholdes

udgifter til drift, analyser, udvikling, promovering og evaluering mv.

Modtagere og ordningens form

Tilskuddet udmøntes på baggrund af en mål- og resultatplan mellem Erhvervsministeriet og

Dansk Design Center.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Midlerne går til Dansk Design Center, som en erhvervsdrivende fond, der har til formål at

fremme design, mode og relaterede kreative erhverv med henblik på at styrke væksten,

markedsføre Danmark og bidrage til løsningen af samfundsmæssige udfordringer.

Evaluering af ordningen

Erhvervsministeriet følger hvert år op på, om Dansk Design Center opfylder målene i deres mål-

og resultatplan.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på: https://danskdesigncenter.dk/da

Område:

Innovation og iværksætteri mv

§ 08.32.10.30 Tilskud til Dansk Arkitektur Center

Ordningen er målrettet til at yde tilskud til driften af Dansk Arkitektur Center (DAC). Tilskuddet i

2021 udgør 7,6 mio. kr. DACs aktiviteter er bl.a. formidling af best practices inden for

arkitektbranchen, netværksdannelse mv. DACs hovedsigte er således at være et formidlings-

og udviklingscenter for arkitektur og bygningskultur med henblik på at skabe kontakt og bygge

bro mellem arkitekturen og byggeriet samt øge interesse og forståelse for kvaliteten i de fysiske

omgivelser. DACs formål realiseres ved udstillinger, møde- og konferenceaktiviteter, studieture,

seminarer, skoletjeneste mv. Tilskuddet ydes inden for rammerne af den partnerskabsaftale,

som Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet og Realdania har

indgået med DAC.

Modtagere og ordningens form

Tilskudsmodtager er DAC, og støtten gives som driftstilskud. DAC er en erhvervsdrivende fond,

der via partnerskabet mellem Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet og RealDania modtager driftstilskud bl.a. til udviklings-, netværks- og

formidlingsaktiviteter. Tilskuddet udmøntes på baggrund af en rammeaftale og årlige

handlingsplaner mellem DAC, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Indenrigs- og

Boligministeriet og Realdania.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Tilskuddet indeholder direkte driftsstøtte til DAC. Der ydes ikke direkte støtte til rådgivere og

arkitektvirksomheder. Støtteelementet er indirekte og sker gennem fremme af brugen af

arkitektur i byggeriet. Dermed understøttes produktudviklingen og konkurrenceevnen i

byggeriet. De erhverv, der indirekte støttes, er således byggeriet og arkitektbranchen.

Evaluering af ordningen

Erhvervsministeriet følger årligt op på DAC’s målopfyldelse i forhold til de effekt- og resultatmål,

der er beskrevet i rammeaftalen og i handlingsplanerne.

Andre oplysninger

Driftstilskuddet er bundet af partnerskabsaftalen samt allonge til eksisterende rammeaftale og

de tilhørende årlige handlingsplaner, jf. ovenstående.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.dac.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.32.17.10 Digital Hub Denmark

Digital Hub Denmark er et offentligt-privat partnerskab, som har til formål at sikre, at det digitale

vækstmiljø i Danmark er blandt de førende i Europa. Dette skal Digital Hub Denmark bidrage til

gennem:



Markedsføring af Danmarks stærke digitale vækstmiljø med henblik på at tiltrække talenter

og investeringer til Danmark og styrke udlandets kendskab til Danmark som digital

frontløber.



Én indgang for vejledning, som skal understøtte virksomheders og forskeres adgang til

offentlige sundhedsdata.



Opbygning af besøgscenter til håndtering af besøg fra delegationer fra ud- og indland

Modtagere og ordningens form

Midlerne udmøntes af foreningen Digital Hub Denmark og omfatter finansiering af:



Medfinansiering af konferencer og events med førende internationale eksperter inden for

nye digitale teknologier som fx Big Data, kunstig intelligens og Internet of Things



Konkrete markedsføringsinitiativer, som bidrager til at fremme tiltrækning af talent og

investeringer eller som bidrager til at fremme eksport af danske løsninger.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Digital Hub Denmark har til formål at markedsføre og synliggøre Danmark internationalt som en

digital frontløber.

Evaluering af ordningen

Det vil i 2021-22 blive vurderet, hvorvidt Digital Hub Denmark skal have forlænget sin bevilling,

der udløber ved udgangen af 2022.

Andre oplysninger

Digital Hub Denmark blev etableret som følge af ”Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre om initiativer for Danmarks digitale vækst” af 26. februar 2018 og er et

offentlig-privat partnerskab mellem Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet samt DI, Dansk Erhverv og Finans Danmark. Der er i årene 2018-2022

oprindelig bevilget 98,6 mio. kr. på finansloven.

Initiativet er koblet til og skal ses i sammenhæng med ”Nationalt Center for Forskning i Digitale

Teknologier”, som blev etableret som følge af den samme aftale.

Yderligere oplysninger kan ses på:

https://digitalhubdenmark.dk/

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.32.18.10 National organisation til fremme af kliniske forsøg i

Danmark

Den nationale organisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark er en forening med

deltagelse af Erhvervsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og private life

science virksomheder.

Ordningen udløber ved udgangen af 2021, hvor der er afsat 4,5 mio. kr. Ordningen står til at få

tilført nye midler i 2022-2023 jf. Regeringens udspil til "Strategi for Life Science" i april 2021.

Den endelige udmøntning afventer forhandling med aftalepartierne om reserven til life science

strategi jf. aftale om eksportpakke i december 2020.

Modtagere og ordningens form

Midler udmøntes af Trial Nation og omfatter bl.a.:



At være én indgang for medicinalvirksomheder, virksomheder med kliniske afprøvninger

indenfor medicoteknisk udstyr, patientorganisationer og forskere der ønsker at deltage i,

eller lave kliniske forsøg i Danmark.



At understøtte og facilitere nationale, kliniske forskningscentre og netværk, og hjælpe med

at identificere egnede hospitalsafdelinger i hele Danmark inden for alle terapiområder.



At bidrage til at styrke hospitalsafdelingers fokus på samarbejde med virksomhederne om

at gennemføre kliniske forsøg. Dette gøres ved at opbygge en stærkere infrastruktur for

klinisk forskning og smidiggøre samarbejde om gennemførelse af kliniske forsøg på danske

hospitaler.



At være på forkant med trends i kliniske forsøgsdesign for at sikre, at det er attraktivt at

placere kli-niske forsøg i Danmark.



At bidrage til markedsføring af Danmark som foretrukket land for kliniske forsøg i ind- og

udland.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Trial Nation arbejder for at tiltrække flere investeringer i kliniske forsøg i Danmark og fremme

virksomhedssamarbejder, for herved at øge Danmarks relative andel af helt eller delvist

virksomhedsfinansierede kliniske forsøg i Europa. Foreningen skal bidrage til at forbedre

danske patienters adgang til den nyeste medicin og medicinske teknologi og til at skabe

hurtigere adgang til den nyeste viden og forskning for danske læger og forskere til gavn for

danske patienter. Foreningen fungerer som en samlet indgang for virksomheder og forskere til

helt eller delvist virksomhedsfinansierede kliniske forsøg i Danmark.

Evaluering af ordningen

Trial Nation blev evalueret i forbindelse med forberedelsen af regeringens udspil til "Strategi for

Life Science" i april 2021.

Yderligere oplysninger kan ses på: https://trialnation.dk/

Område:

øvrige

§ 08.32.19.10 Pulje til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Puljen er oprettet som følge af Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenkling af

erhvervsfremmesystemet af maj 2018.

Modtagere og ordningens form

Der kan gives tilsagn om støtte til offentlige, halvoffentlige og private aktører og institutioner

mv., herunder private virksomheder, statsinstitutioner, regioner, kommuner, fonde, selvejende

institutioner mv.

Af kontoen kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse endvidere prioritere midler til kontrol-,

formidlings-, konference-, evaluerings- og analyseaktiviteter mv. Der er i 2021 en bevilling på

298,7 mio.kr. på kontoen.

Erhvervsstyrelsen overtog efter aftale med Danske Regioner og regionerne fra 2019

igangværende tilskudssager fra regionerne. Udbetalinger i henhold til tilsagn udstedt af

regionerne, der er overført til Erhvervsstyrelsen, håndteres også via denne underkonto.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at igangsætte og finansiere decentrale

erhvervsfremmeindsatser. Til formålet har bestyrelsen formuleret en samlet strategi for den

decentrale erhvervsfremmeindsats. Det er sket med bidrag fra bestyrelserne for de nye

erhvervshuse, etableret 1. januar 2019. Erhvervshusene har bl.a. bidraget i formuleringen af

regionale kapitler, hvor der tages højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige

udfordringer, muligheder og prioriteter. Endvidere er der indhentet bidrag vedrørende turisme

fra Det Nationale Turismeforum. Andre relevante interessenter er inddraget efter behov.

Herudover er strategien koordineret med relevante statslige strategier f.eks. på det

erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og det internationale

område. Strategien for den decentrale erhvervsfremmestrategi er aftalt med regeringen.

Erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har aftalt, at erhvervshusenes

bestyrelser skal have en styrket rolle i tilrettelæggelsen af en mere decentral

erhvervsfremmeindsats. Erhvervshusenes bestyrelser har derfor en stærk rolle i

gennemførelsen af strategien og er involveret i prioriteringen af midler til indsatser, der

adresserer udfordringer og muligheder i deres respektive landsdele.

Bevillingen kan anvendes til initiativer, aktiviteter, projekter mv., der understøtter

erhvervsfremmebestyrelsens strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Danmarks.

Evaluering af ordningen

Der foretages både kvalitative og kvantitative evalueringer af indsatser, der igangsættes af

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Der foretages således en slutevaluering af alle projekter,

der modtagere en bevilling på mere end 2 mio. Kr., samt derudover en midtvejsevaluering hvis

projektperioden er mere end 2 år. Evalueringerne udføres af en ekstern evaluator. Ud over de

kvalitative evalueringer af enkeltprojekter, er det på sigt hensigten at måle effekterne af

indsatsen ved hjælp af statistiske effektmålinger baseret på data fra Danmarks Statistik. Det er

endnu for tidligt at evaluere og effektmåle indsatsen.

Andre oplysninger

Tilskudsordningen er ikke notificeret ved Europa-Kommissionen. Der foretages en

statsstøttevurdering af de enkelte projekter.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.erhvervsfremmebestyrelsen.dk

Område:

Erhvervsudvikling, iværksætteri og innovation

§ 08.32.19.20 Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter

Ordningen medfinansierer lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af

Den

nationale strategi for dansk turisme,

som også er afspejlet i

Strategi for decentral

erhvervsfremme 2019.

Ordningen udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Modtagere og ordningens form

Ordningen på i alt 50 mio. kr. er i 2019 udmøntet i to særskilte puljer:

Destinationsudviklingspuljen

på 40 mio. kr., der er forbeholdt destinationsselskaber, samt

Puljen

for lokal og tværgående turismeudvikling

på 10 mio. kr., der kan søges af alle aktører og er

tiltænkt projekter inden for lokal og tværgående turismeudvikling, herunder bl.a.

destinationsudvikling i ø-kommuner.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen skal understøtte realiseringen af de nationale pejlemærker for dansk turisme ved at

fremme Danmark som turistmål og derigennem skabe økonomisk vækst inden for det danske

turismeerhverv og afledte erhverv.

Evaluering af ordningen

Projekter støttet under ordningen vil indgå i en tværgående temaevaluering (2021-2023) under

rammeaftalen indgået mellem Erhvervsstyrelsen og COWI.

Andre oplysninger

Der foretages en statsstøttevurdering af de enkelte projekter.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.erhvervsfremmebestyrelsen.dk

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 08.33.15.25 Vækstkaution (kapitalindskud i Vækstfonden til en

lånegarantiordning for udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder)

Lånegarantier (kaldet Vækstkaution) har eksisteret i let skiftende form siden år 2000 og har til

formål at fremme penge- eller realkreditinstitutternes udlån til investeringer, udviklingsaktiviteter

og ejerskifte i små og mellemstore virksomheder. Vækstfonden tilføres årligt midler til dækning

af de budgetterede fremtidige tab på ordningen samt administrationsudgifter. Bevillingen på

finansloven dækker et nettotab på 20 pct. for det enkelte pengeinstitut. I 2021 er der afsat 24,1

mio. kr. i tabsrammer til ordningen.

I forbindelse med kreditpakken fra november 2012 omlagdes de hidtidige

vækstkautionsordninger (kautioner for op til hhv. 10 og 25 mio. kr.) og Kom-i-gang-

låneordningen, således at Vækstfonden nu tilbyder små Vækstkautioner for lån op til 2 mio. kr.

Modtagere og ordningens form

Små Vækstkautioner er en garanti på kreditinstitutters udlån til små og mellemstore

virksomheder for udlån op til 2 mio. kr. Kautionerne gives til virksomheder, som har behov for

forretningsudvikling, men som ikke kan stille tilstrækkeligt med sikkerhed for den nødvendige

bankfinansiering. Med garantien får virksomhederne adgang til lån, som de ellers ikke ville have

haft mulighed for at optage.

Finansieringsinstitutterne forvalter selv de små Vækstkautioner. Dermed sikres en hurtigere og

mere fleksibel proces for både virksomheder og finansieringsinstitutter.

Finansieringsinstitutterne kan under ordningen opnå 75 pct. tabsdækning på enkeltlån, så

længe de er i stand til at holde de samlede tab på låneporteføljen på 26,7 pct. eller derunder.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til hensigt at udvide penge- og realkreditinstitutternes udlån til bæredygtige små

og mellemstore virksomheder med vækstplaner. Ved at tilknytte en vækstkaution til lånet får

penge- eller realkreditinstituttet en risikoafdækning på 75 pct. på det enkelte engagement,

såfremt de er i stand til at holde de samlede tab på låneporteføljen under 26,7 pct.

Erhvervsfremme- og støtteelementet består således i, at virksomhederne via garantiordningen

kan opnå finansiering, som de ellers ikke har mulighed for at opnå.

Evaluering af ordningen

EY gennemførte i 2017 en evaluering af Vækstfondens aktiviteter i perioden 2013-16.

Evalueringen konkluderer bl.a., at Vækstfondens aktiviteter har bidraget positivt til fremme af

innovation og fornyelse i erhvervslivet og derigennem til større samfundsøkonomisk afkast.

Det uafhængige forsknings- og analysecenter på Copenhagen Business School, Centre for

Economic and Business Research (CEBR), foretog i 2012 en effektmåling af den daværende

vækstkautionsordning. Analysen viste, at vækstkaution havde en stor effekt på jobskabelsen.

Hver kaution skabte fem nye job over en treårig periode samt forøgede dansk BNP med 4 mio.

kr. om året. Vækstfonden har i 2019 foretaget en intern evaluering af aktiviteterne for 2018

baseret på CEBR’s metoder. Vækstfonden konkluderer her, at lån og kautioner samlet har

skabt 3,2 job per mio. kr. investeret.

Analysen foretaget af CEBR:

www.vf.dk/nyheder-og-analyser/analyser/2012/cebr-om-

vaekstkaution.aspx

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.vf.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.33.15.80 Matchfinansiering

Matchfinansieringsordningen blev vedtaget med Aftale om forenkling af

erhvervsfremmesystemet af 24. maj 2018. Ordningen giver Vækstfonden mulighed for at yde

finansiering til små unoterede iværksættervirksomheder ved at matche privat finansiering fra

business angels, venturefonde mv. I 2021 er der afsat 79 mio. kr. i tabsrammer til ordningen,

som Vækstfonden kan geare 0,75 gange med lån.

Modtagere og ordningens form

Matchfinansieringsordningen skal sikre, at den tidlige indsats for videnbaserede

iværksættervirksomheder kobles tættere til de eksisterende, mere markedsnære statslige

indsatser. Matchfinansiering kan kun ydes til videnbaserede iværksættervirksomheder, hvis

aktiviteter i høj grad er baseret på forskning og udviklingsaktiviteter, som defineret i OECD’s

Frascati-manual. Samtidig koordinerer Vækstfonden løbende sin indsats med

Innovationsfonden, ligesom Vækstfonden i sin udøvelse af ordningen skal sikre en tæt kobling

til de relevante vidensinstitutioner.

Matchfinansiering kan enten ydes gennem en matchlånefacilitet, hvor Vækstfonden matcher

investeringer fra på forhånd godkendte business angels, eller ved direkte ansøgning til

Vækstfonden om matching af anden privat kapital. Matchfinansieringsordningen er målrettet

virksomheder i den tidlige udviklingsfase.

§ 08.33.17.25 Grøn projekt- og markedsmodningsfacilitet

Projekt- og markedsmodningsfaciliteten i EKF Danmarks Eksportkredit blev vedtaget med Aftale

om genstart af dansk eksport af 8. oktober 2020, hvor det blev afsat 60 mio. kr. til etablering af

faciliteten. Der blev med Eksportpakke II på finansloven for 2021 afsat yderligere 20 mio. kr.

årligt til faciliteten i 2021-2023. Ordningen giver EKF mulighed for at understøtte modningen af

grønne danske eksportprojekter samt at åbne op for nye markeder for grønne danske

virksomheder.

Modtagere og ordningens form

Faciliteten indeholder tre indsatser, som alle har et grønt fokus: 1) Medfinansiering af analyser,

rådgivning mv. (EKF Green Accelerator), 2) udsendelse af danske eksperter i lande med

eksportmuligheder, samt 3) udstationering af EKF-finansieringsrådgivere mhp.

markedsmodning.

EKF Green Accelerator forventes at optage mindst 50 pct. af facilitetens samlede bevilling. Med

EKF Green Accelerator kan virksomheder få støtte til en række normalt krævende og

omkostningsfulde aktiviteter, der understøtter åbning af nye eksportmarkeder for nye eller

eksisterende produkter. Der stilles krav om, at virksomhederne selv bidrager med 20 pct. af de

støtteberettigede omkostninger. Der lægges ved ansøgning vægt på, at projektet har et klart

kommercielt sigte, og at flere mulige kunder er identificeret. Projekter, som kan sandsynliggøre

eksportordrer på mindst 10 gange det ansøgte tilskudsbeløb som direkte konsekvens af støtten

inden for 2 år efter modtagelse af tilskud, vil blive prioriteret.

Med de øvrige indsatser gives der mulighed for frikøb af danske eksperter til korttidsudsendelse

til udenlandske projekter samt udstationering af finansieringseksperter ansat i EKF på danske

repræsentationer. Faciliteten skal på den måde åbne for nye markeder og nye danske

eksportordrer og kan bl.a. understøtte eksportalliancer af danske virksomheder.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Der findes mange gode idéer til grønne projekter i udlandet, som endnu mangler at finde den

rigtige form og struktur for at kunne realiseres. Det kræver et forarbejde, som potentielt kan

være meget omkostningsfuldt, og som investorer og eksportører i det aktuelle investeringsmiljø

har svært ved selv at finansiere fuldt ud. Den grønne projekt- og markedsmodningsfacilitet kan

gennem støtte bidrage til, at disse projekter kan blive til virkelighed og skabe nye

forretningsmuligheder for grønne danske eksportører.

Evaluering af ordningen

Ordningen trådte i kraft 21. november 2020 og er derfor endnu ikke blevet evalueret.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.ekf.dk

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 08.33.17.70 Renteudligningsordning

Med virkning fra 1. januar 1997 etableredes en renteudligningsordning med hjemmel i lov om

Dansk Eksportkreditfond mv., jf. LB nr. 913 af 9. december 1999. Administrationen af ordningen

blev henlagt til EKF Danmarks Eksportkredit.

Renteudligningsordningen bestod af to programmer, herunder program om renteudligning på

eksportkreditter og på blandede kreditter. Programmet for eksportkreditter havde til formål, at

pengeinstitutterne på basis af låntagning til variabel rente på pengemarkedet kunne yde

eksportkreditter med lang kredittid til fast rente i overensstemmelse med de

minimumsrentesatser (CIRR-renter), som fastsættes i OECD-regi. Tilsagnet om blandede

kreditter havde primært til formål at sætte banker/Udenrigsministeriet i stand til at yde rentefrie

lån til udviklingslande.

Renteudligningsordningen er under afvikling fra og med den 6. februar 2008. Der bliver således

ikke optaget nye forpligtelser på ordningen. Det sidste afdrag i porteføljen forfalder i 2022.

Renterisikoen på de korte rentesatser blev i 2009 afdækket, og således er de faktiske udgifter

reduceret til administration af ordningen.

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 08.34.01.20 Tilskud til markedsføringskonsortier

Ordningen finansierer indsatsen i de offentlig-private markedsføringskonsortier State of Green,

Food Organisation of Denmark (FOOD), Healthcare Denmark, Global Connected og Creative

Denmark (3 mio. kr. i 2021 foruden 2,5 mio. kr. fra aftale om Genstart af dansk eksport fra

oktober 2020). Konsortierne har til opgave at markedsføre danske styrkepositioner inden for

grønne løsninger, gastronomi, international tilgængelighed og kreative erhverv.

Modtagere og ordningens form

State of Green, FOOD, Healthcare Denmark og Creative Denmark er oprettet som

selvstændige foreninger. Driften af Global Connected varetages af Wonderful Copenhagen.

Konsortier modtager ligeledes støtte fra private partnere samt andre offentlige aktører.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål at øge kendskabet til danske styrkepositioner. Ordningen supplerer den

markedsføring, der gennemføres fra både statslig og privat side.

Evaluering af ordningen

Konsortierne udarbejder årsrapporter og årsregnskaber.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan læses på: https://stateofgreen.com/en/,

https://www.thefoodproject.dk/, https://www.healthcaredenmark.dk/ og

https://www.creativedenmark.com

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 08.34.01.30 Global Connected

Global Connected er et ruteudviklingsprogram, der har til formål at give luftfartsselskaber med

overvejelser om ruteåbning til og fra Danmark en indgang til viden om Danmark. Programmet

indgår desuden i strategiske samarbejder med luftfartsselskaberne om markedsføring af nye og

eksisterende flyruter. Der er afsat 5,1 mio. kr. i 2021.

Modtagere og ordningens form

Global Connected er inddelt i en østdansk og vestdansk indsats. Det østdanske programspor

Greater Copenhagen Connected sekretariatsbetjenes af Wonderful Copenhagen, mens det

vestdanske programspor VestDanmark Connected sekretariatsbetjenes af Dansk Kyst- og

Naturturisme. Der er en investorkreds i det østdanske program bestående af

Erhvervsministeriet, Københavns Lufthavn, Københavns kommune, Region Malmö og Region

Skåne. Midlerne udmøntes som projekttilskud til Dansk Kyst- og Naturturisme og Wonderful

Copenhagen.

Ruteudviklingsprogrammet understøtter etablering af nye flyruter til danske lufthavne, bl.a. ved

at indgå strategiske samarbejdsaftaler mellem ruteudviklingsprogrammet og luftfartsselskaber

om målrettet destinationsmarkedsføring, i forbindelse med åbning af nye ruter. Som følge af

COVID-19 krisen er der i begge ruteudviklingsprogrammer indført et midlertidigt

fastholdelsesfokus af flyruter til turisme- og eksportkritiske nær- og fjernmarkeder.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Global Connected har til formål at understøtte etablering af nye flyruter til danske lufthavne ved

at indgå i strategiske samarbejder med luftfartsselskaberne om markedsføring af nye flyruter for

derved at understøtte øget tilgængelighed til Danmark.

Evaluering af ordningen

Der følges årligt op på de opnåede resultater i henhold til mål- og resultatplanen mellem Dansk

Kyst- og Naturturisme og Erhvervsministeriet i forhold til Vestdanmark Connected. Der følges

endvidere op i Greater Copenhagen Connected i henhold til mål- og resultatplanen mellem

Wonderful Copenhagen og Erhvervsministeriet samt i investorkreds til Greater Copenhagen

Connected.

§ 08.34.02.10 VisitDenmark

Ordningen finansierer VisitDenmark, der er Danmarks nationale turismeorganisation.

VisitDenmark koncentrerer særligt sin indsats om aktiviteter relateret til international

markedsføring af danske turismeprodukter og oplevelser samt branding af Danmark som

turistmål. Det foregår bl.a. gennem en række markedskontorer på dansk turismes vigtigste

markeder. VisitDenmark driver også turismeportalen Visitdenmark.com. Desuden har

VisitDenmark ansvaret for at sikre koordinationen af alle væsentlige markedsførings- og

brandingaktiviteter af danske turismeprodukter og -oplevelser med offentlig medfinansiering.

VisitDenmark indsamler desuden viden og udarbejder analyser af Danmark som turistmål.

VisitDenmarks juridiske grundlag, arbejdsopgaver og aktiviteter er nærmere defineret ved LBK

nr. 243 af 15. marts 2019 om VisitDenmark

Modtagere og ordningens form

Støttemodtageren er VisitDenmark, der årligt modtager et basistilskud til driften. Tilskuddet

udmøntes på baggrund af en mål- og resultatplan mellem Erhvervsministeriet og VisitDenmark.

VisitDenmarks internationale branding- og markedsføringsaktiviteter medfinansieres i betydeligt

omfang af bidrag fra turismeerhvervet samt kommunale og regionale parter (ca. 50 pct. af

VisitDenmarks markedsføringsbudget). Den anden halvdel dækkes af staten. Der er afsat 120,2

mio. kr. i 2021.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål gennem international markedsføring at fremme Danmark som turistmål

og derigennem at skabe økonomisk vækst inden for det danske turismeerhverv og afledte

erhverv. Turismeerhvervet opnår en indirekte økonomisk fordel gennem statens bidrag til

markedsføring og branding.

Evaluering af ordningen

VisitDenmarks indsats blev evalueret i forbindelse med udarbejdelsen af Lov om VisitDenmark,

jf. Lov nr. 648 om VisitDenmark af 15. juni 2010. Her blev det bl.a. besluttet at fokusere

VisitDenmarks indsats på international markedsføring og branding af Danmark som turistmål

samt at give de regionale og kommunale parter ansvaret for udviklingsaktiviteterne i

samarbejde med erhvervet.

Der følges desuden årligt op på mål- og resultatplanen mellem VisitDenmark og

Erhvervsministeriet.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.visitdenmark.com

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 08.34.02.60 Turismeudviklingsselskaber

Ordningen finansierer turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk

Erhvervs- og Mødeturisme, der har til opgave at udvikle dansk turisme inden for henholdsvis

kyst- og naturturismen og erhvervs- og mødeturismen med udgangspunkt i den nationale

strategi for dansk turisme. Der er afsat 21 mio. kr. i 2021. Turismeudviklingsselskabernes

juridiske grundlag fremgår af LBK nr. 242. af 15. marts 2019 om lov om dansk turisme.

Selskaberne blev oprettet jf. Aftale mellem den daværende SR-regering, Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en

vækstplan for dansk turisme af juni 2014. Selskaberne har tidligere været finansieret under §

08.34.02.50 turismepolitisk vækstplan. Selskaberne har tidligere været medfinansieret af

regionerne, men med lov om erhvervsfremme og ændring af lov om dansk turisme og

VisitDenmark er selskaberne overgået til kun at være statslige.

Modtagere og ordningens form

Støttemodtagere er Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme, der

årligt modtager et tilskud til driften. Tilskuddet udmøntes på baggrund af en mål- og resultatplan

mellem Erhvervsministeriet og Dansk Kyst- og Naturturisme og Erhvervsministeriet og Dansk

Erhvervs- og Mødeturisme. I tillæg hertil geares midlerne med offentlig og/eller privat

medfinansiering.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål gennem udviklingen af dansk kyst- og naturturisme og dansk erhvervs-

og mødeturisme at fremme Danmark som turistmål og derigennem skabe økonomiske vækst

inden for det danske turismeerhverv og afledte erhverv. Turismeerhvervet opnår en indirekte

økonomisk fordel gennem statens bidrag til turismeudvikling.

Evaluering af ordningen

Erhvervsministeriet har jf. bemærkningerne til lov om dansk turisme færdiggjort evalueringen af

lov om dansk turisme og oversendt den til Folketingets Erhvervsudvalg pr. 18. januar 2021. Der

følges desuden årligt op på mål- og resultatplanerne mellem turismeudviklingsselskaberne og

Erhvervsministeriet.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.kystognaturturisme.dk

www.meetdenmark.dk

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 08.34.02.70 Wonderful Copenhagen

Ordningen finansierer Wonderful Copenhagen, der er hovedstadens destinationsselskab, som

har til formål på non profit basis at fremme og udvikle erhvervs- og ferie-/fritidsturismen i Region

Hovedstaden. Der er afsat 43,8 mio. kr. i 2021.

Wonderful Copenhagen løser en række forskellige opgaver inden for fire

overordnede forretningsområder, herunder destinationsudvikling, tiltrækning og udvikling af

erhvervsturisme, international markedsføring af hovedstaden og tiltrækning og udvikling af

krydstogtsturisme.

Wonderful Copenhagen har tidligere været finansieret af Region Hovedstaden, men i

forlængelse af aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet videreføres basisfinansieringen

af Wonderful Copenhagen fra 2019 på finansloven.

Modtagere og ordningens form

Støttemodtageren er Wonderful Copenhagen, der årligt modtager et basistilskud. Tilskuddet

udmøntes på baggrund af en mål- og resultatplan mellem Erhvervsministeriet og Wonderful

Copenhagen. I tillæg hertil geares midlerne med offentlig og/eller privat medfinansiering.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål at fremme og udvikle erhvervs- og ferie/fritidsturismen i Region

Hovedstaden

Evaluering af ordningen

Der følges årligt op på mål- og resultatplanen mellem Wonderful Copenhagen og

Erhvervsministeriet.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.visitcopenhagen.dk

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

§ 08.35.01.10. Medfinansiering af EU's Regionalfond og Socialfond

Ordningen omfatter tilskud til statslig medfinansiering af EU’s strukturfondsprogrammer,

evalueringer, information, overvågning, administration og kontrol af programmerne. Der kan af

bevillingen afholdes udgifter til forberedende arbejde, forvaltning, overvågning, evalueringer,

foranalyser, informationsaktiviteter, seminarer, netværkssamarbejder og kontrol, herunder

flerårige kontrakter med bl.a. internationalt anerkendt statsautoriseret revisionsfirma, juridisk

bistand, og udgifter til drift og udvikling af de nødvendige administrative systemer i forbindelse

med udformning, ansøgning og gennemførelse af EU's regional- og socialfondsprogrammer.

Den danske andel udgør 50 pct. EU bidrager ligeledes med 50 pct. for strukturfondsmidlerne.

Der er afsat 7 mio. kr. til ordningen på finansloven i 2021.

Programmerne for henholdsvis Regionalfonden, ”Innovativ og bæredygtig vækst i

virksomheder”, og Socialfonden, ”Vækst via uddannelse og iværksætteri”, medvirker til at styrke

den økonomiske vækst i hele Danmark og bidrager til at indfri EU 2020-målene om intelligent,

bæredygtig og inklusiv vækst ved at øge jobskabelsen og produktivitetsudviklingen.

Danmark har som en del af EU’s genopretningspakke modtaget yderligere midler til EU’s

Regionalfond og Socialfond; REACT-midler. Midlerne er ved politisk aftale prioriteret til et

virksomhedsprogram, knyttet til omstilling af SMV’er i hele landet. En andel af midlerne

øremærkes til en styrket indsats for iværksætteri på tværs af landet og med særlig fokus på

grønne iværksættere. Endelig nedsættes syv regionale vækstteams i Nordjylland, Midtjylland,

Sydjylland, Fyn, Sjælland og øerne, Hovedstaden og Bornholm. De regionale vækstteams skal

komme med anbefalinger til, hvordan der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker, så de

kan udvikle sig til lokale erhvervsfyrtårne og styrke vækst og beskæftigelse i en hel landsdel.

Den danske strukturfondsindsats er tilrettelagt, så den supplerer den øvrige nationale

vækstpolitiske indsats og indgår i den institutionelle ramme under Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse og strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, som

fastlagt i lov om erhvervsfremme (lov nr. 1518 af 18. december 2018).

Modtagere og ordningens form

Strukturfondene kan yde støtte til virksomheder, statslige myndigheder, regioner, kommuner,

organisationer, institutter, selvejende institutioner og privatpersoner. De statslige midler kan

anvendes som medfinansiering, men det er udmøntningen af decentrale erhvervsfremmemidler

(§ 08.32.19.10), der udgør det primære statsfinansielle bidrag til medfinansieringen af

strukturfondene. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har ansvaret for at prioritere

indsatsområder og tilrettelægge ansøgningsrunder af projekter.

Den danske strukturfondsindsats gennemføres inden for rammerne af programmerne og

strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. De projekter, som Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse indstiller til støtte, kan maksimalt være dækket af 50 pct. fra EU og

den resterende del kommer fra staten (bevillingen) samt medfinansiering fra regioner,

kommuner, erhvervshuse, uddannelses- og/eller forskningsinstitutioner og virksomheder. Den

samlede statslige bevilling under § 08.35.1.10 til forordningsbestemte opgaver vedrørende

evalueringer, information, overvågning, administration og kontrol af programmerne m.v. udgør

årligt ca. 6,9 mio. kr. For REACT-EU-midlerne er det muligt at hæve EU-støtten til projekter til

100 pct.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Strukturfondsindsatsen i Danmark er en integreret del af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses

udmøntning af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. En samlet tilgang til den

decentrale erhvervsfremmeindsats med udgangspunkt i virksomhedernes behov og regionale

forskelle vil bidrage til en mere fokuseret indsats med kritisk masse, færre overlap og bedre

kvalitet for virksomhederne. Ved at integrere udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler og

decentrale erhvervsfremmeprojekter skal den samlede tilgang til den decentrale

erhvervsfremmeindsats bidrage til en mere koordineret og effektiv indsats til gavn for

virksomhederne.

Projekterne skal bidrage til at forbedre de generelle vækstvilkår for erhvervslivet og skal

gennemføres inden for rammerne af statsstøttereglerne i EU.

Regionalfondsindsatsen fokuserer på fire specifikke mål primært rettet mod små og

mellemstore virksomheder (SMV’er): 1) Øge antallet af innovative SMV’er, 2) Øge antallet af

vækstvirksomheder, 3) Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV’er samt 4) Energiforbrug

i byer med over 30.000 indbyggere reduceres.

Socialfondsindsatsen fokuserer på seks specifikke mål: 1) Øge antallet af selvstændige og

overlevelsesraten, 2) Øge beskæftigelsen i ESF-støttede virksomheder, 3) Øge arbejdskraftens

mobilitet på tværs af landegrænser, 4) Øge beskæftigelsen for personer på kanten af

arbejdsmarkedet, 5) Øge antallet af personer med en erhvervsuddannelse, samt 6) Øge antallet

af personer med erhvervsuddannelse (voksne) eller videregående uddannelse.

REACT-EU-midlerne skal fokusere på fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-

pandemien og dens sociale konsekvenser og forberedelse af en grøn, digital og

modstandsdygtig genopretning af økonomien, hvilket er et mål, der går på tværs af indsatserne

i regional- og socialfonden.

Alle specifikke mål bidrager til det overordnede mål om at styrke den økonomiske vækst i

Danmark.

Ordningen støtter erhvervslivet bredt og herunder den decentrale udvikling.

Evaluering af ordningen

Strukturfondsprogrammerne evalueres løbende. I samarbejde med COWI har

Erhvervsstyrelsen i 2019 offentliggjort en midtvejsevaluering af de projekter, der har modtaget

EU-medfinansiering i perioden 2014-2020 – midtvejsevalueringerne kan ses på

https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/midtvejsevaluering-af-regionalfonden-og-socialfonden

Andre oplysninger

Oplysninger om støttede projekter under EU’s strukturfonde i Danmark kan ses på

https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/projektliste

Yderligere oplysninger om programmer, strategi mv. kan ses på

https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/om-regionalfonden-og-socialfonden.

Område:

Tilskud til erhverv.

§ 08.71.11.20 Hjemsendelse af søfarende, LBK 73 2014

Der er tale om en social beskyttelse af den søfarende. Staten kan yde tilskud til søfarendes

hjemrejse i forbindelse med henholdsvis seks måneders skibstjeneste uden fratræden i dansk

havn, krigsfare, ondartet epidemi, graviditet, kønssygdom og tuberkulose. Tilskud uddeles i

medfør af lov om søfarendes ansættelsesforhold. Der er afsat 0,1 mio. kr. i 2021.

Modtagere og ordningens form

Søfarende med bopæl i Danmark har ret til fri hjemrejse, hvis vedkommende i de sidste tre

måneder ikke har haft adgang til at fratræde i dansk havn. Det er en forudsætning, at den

søfarende uden afbrydelse har været i tjeneste på samme skib eller på skibe tilhørende samme

reder i seks måneder. Staten og rederne betaler hver halvdelen af udgifterne ved den

søfarendes hjemrejse med underhold.

Søfarende med bopæl i Danmark har ved graviditet ret til fri hjemrejse med underhold. Staten

dækker hele udgiften. Søfarende med bopæl i Danmark, der lider af en kønssygdom eller

tuberkulose, har ret til kur og pleje, fri hjemrejse samt hyre under sygdom. Staten dækker hele

udgiften. Ved krigsfare og ondartet epidemi har alle søfarende uanset bopæl ret til fri hjemrejse.

Staten dækker en fjerdedel af udgifterne.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med hjemrejseordningen efter længere tids tjeneste om bord er at bevare den

søfarendes tilknytning til familien i Danmark. Statens tilskud begunstiger søfarende, herunder

særlig søfarende med bopæl i Danmark. Erhvervsfremme- og støtteelementet består i, at

erhvervet i fravær af hjemrejsetilskuddet selv skulle have betalt hele hjemrejseudgiften.

Formålet med hjemrejseordningen i forbindelse med graviditet og krigsfare er også at sikre

social beskyttelse af den søfarende. Det samme formål gør sig gældende for ordningen med

hjemrejse, kur og pleje samt hyre under sygdom for søfarende, der er ramt af en kønssygdom

eller tuberkulose.

Evaluering af ordningen

Tilskudsordningen til hjemrejse blev anvendt i finansåret 2015-2017 til den samme sag. Staten

betalte i sagen i alt 8.170 kr. i 2015, 6.249 kr. i 2016, og 10.130,75 kr. i 2017. Forud for dette er

der givet tilskud i 2014 til de samme to sager, som tilskudsordningen blev anvendt til i 2013. I de

to sager betalte staten i alt 13.420,66 kr. i 2014 og 42.975,50 kr. i 2013. Derudover er der givet

tilskud i 2011 på 7.336 kr. til statens andel af udgifter til enkelte hjemrejser fra skibe på vej til

krigsområde (Somalia).

Område:

Øvrige

§ 08.71.11.22 Underhold og hjemrejse for efterladte søfarende m.v. og

understøttelse af familier til søfarende, der er taget som gidsler.

Statens tilskudsordning til efterladte søfarendes underhold om bord og hjemrejse følger af § 10a

i lov om søfarendes ansættelsesforhold mv. (Lov nr. 622 af 2011). Ordningen blev indført den 1.

juli 2011 og medfører, at Danmark lever op til FN’s Internationale Arbejdsorganisations

konvention om søfarendes arbejdsforhold (Maritime Labour Convention). Ordningen er udvidet

til også at omfatte søfarendes familier, som i særlige tilfælde kan få støtte, hvis den søfarende

er kapret i forbindelse med sørøveri. Der er afsat 1,2 mio. kr. i 2021.

Modtagere og ordningens form

Der er tale om en social beskyttelse af den søfarende og dennes familie. Tilskudsordningen

anvendes typisk i forbindelse med en reders konkurs eller manglede mulighed for at betale

udgifterne til ovennævnte ydelser. For danske skibe vil ydelserne været sikret ved søpant, og

Søfartsstyrelsens udlæg er hidtil efterfølgende blevet refunderet af konkursboet som følge af

sikringen ved søpant. Udbetalinger til tilfangetagende søfolks familier kan fx ske, hvor familiens

forsørger er taget til fange og dennes familie lider økonomisk nød, da familiens underhold ikke

er sikret via lønoverførsel eller sociale ordninger. Ikke mindst familier i tredjelande vil hermed få

et socialt sikkerhedsnet.

Tilskudsordningen omfatter følgende ydelser til de søfarende:



Underhold om bord, herunder forplejning, sikring af varme, elektricitet, kommunikation,

hygiejne og fornøden lægebehandling mv., indtil hjemrejse finder sted.



Gratis hjemrejse med underhold i det omfang dette ikke følger af bestemmelserne i

sømandsloven.



Begrænset økonomisk ydelse til den søfarende familie, hvor rederen fx ikke udbetaler hele

eller dele af den tilfangetagende søfarendes løn til familiens underhold.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål at øge beskyttelsen af personer, der som følge af rederens væsentlige

misligholdelse af deres ansættelseskontrakt, er efterladt på et dansk skib i dansk eller

udenlandsk havn, eller på et udenlandsk skib i dansk havn samt at øge socialbeskyttelse af

familier til tilfangetagne søfarende.

Tilskudsordningen er en direkte hjælp til den søfarende i forbindelse med et rederis manglende

opfyldelse af sine lovmæssige forpligtelser, herunder misligholdelse af den søfarendes

ansættelseskontrakt.

Evaluering af ordningen

Ordningen blev benyttet én gang i 2014 på grund af rederens misligholdelse af de søfarendes

ansættelsesforhold. Støtten blev ydet til hjemtransport af danske og udenlandske søfarerende

på dansk skib i fremmed havn. Der blev samlet ydet støtte på 401.055,96 kr., som staten har

anmeldt krav om i redernes konkursboer, og som delvis er refunderet af konkursboet. I 2013 var

der udgifter til ordningen på 13.992 kr., mens der forud herfor ikke var udgifter til ordningen i

2011 eller 2012, idet statens udlæg efterfølgende er blevet refunderet af konkursboet.

Andre oplysninger

Ordningen er ikke notificeret til Kommissionen som statsstøtte

Område:

Øvrige

§ 08.71.15.50 Tilskud til arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester

Bevillingen går til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Tilsvarende bevilling gik tidligere også til Søfartens

Arbejdsmiljøråd, men denne bevilling bortfaldt med lovændringen i 2011. Fiskeriets

Arbejdsmiljøråd arbejder for at styrke den arbejdsmiljømæssige indsats for fiskere, der arbejder

på danske skibe. Der ydes tilskud til arbejde med rådgivning, vejledning, information, analyser,

målinger og øvrige forebyggelsesrettede aktiviteter. Samtidig leveres professionelle

konsulentydelser inden for de fire overordnede arbejdsområder: ulykkesforebyggelse, fysisk

arbejdsmiljø, trivsel og sundhedsfremme. Arbejdsmiljørådet er en privat selvejende institution

etableret i 1993 i medfør af § 27 i lov om sikkerhed til søs. Der er afsat 1,3 mio. kr. i 2021.

Modtagere og ordningens form

Rådet er arbejdsgiverfinansieret og deltagelse i ordningerne er obligatorisk for alle, der driver

fiskeri i erhvervsøjemed. Støtten til ordningen ydes som et fast årligt tilskud på 1,3 mio. kr. til

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Inden tilskudsåret starter modtager Søfartsstyrelsen en oversigt og et budget over Fiskeriets

Arbejdsmiljøråds planlagte aktiviteter. Styrelsen vurderer, om aktiviteterne falder inden for, hvad

der kan ydes tilskud til, og foretager en kvalitativ vurdering af berettigelsen og effekten af

aktiviteterne og giver på den baggrund tilsagn om tilskud. Når året er gået, modtager og

godkender Søfartsstyrelsen revisorpåtegnet tilskudsregnskab og en beretning om afholdte

tilskudsfinansierede aktiviteter. Beretningen tilgår endvidere Skibstilsynsrådet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningens formål er overordnet at fremme fiskeres sikkerhed og sundhed både fysisk og

psykisk, at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og

nedslidning blandt ansatte på danske fiskeskibe, og at skabe og udbygge grundlaget for, at

skibenes sikkerhedsorganisationer gennem et organiseret arbejdsmiljøarbejde om bord sættes i

stand til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, således at der kan opretholdes et sikkert

og sundt arbejdsmiljø.

Evaluering af ordningen

Fiskeriets Arbejdsmiljøråds indsats har været medvirkende til at nedbringe antallet dødsulykker

og andre alvorlige ulykker inden for fiskerierhvervet, som anses som farlig arbejdsplads. De

aktiviteter, der finansieres gennem tilskuddet, er medvirkende til bl.a. at fastholde et højt

sikkerhedsniveau i fiskeret. Tilskudsordningen har derfor vist sin berettigelse.

Andre oplysninger

Ordningen er ikke notificeret til Kommissionen som statsstøtte

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.f-a.dk/

Område:

Øvrige

Indenrigs- og boligministeriet

§ 13.71.01.10 Støtte til udvikling af landdistrikterne under Land-

distriktsprogrammet

Som led i det danske landdistriktsprogram 2014-2020 er der etableret en indsats til at fremme

vækst og etablering af nye arbejdspladser i udpegede landdistrikter og videre til at styrke

rammevilkårene i de udpegede områder, særligt med henblik på at fremme bosætning. De

udpegede geografiske områder er kendetegnet ved særlige landdistrikts-udfordringer. Indsatsen

gennemføres som Iokalstyret udvikling gennem lokale aktionsgrupper i landdistrikter (LAG).

Lokale kræfter har etableret lokale aktionsgrupper og udarbejdet lokale udviklingsstrategier i

2014 samt påbegyndt prioritering og indstilling af udviklingsprojekter i 2015. Der kan ydes

tilskud til to typer af projekter. Den første er projekter, der har til formål at fremme job- og

vækstskabende erhvervsudvikling inden for temaerne etablering og udvikling af små

virksomheder og mikro-virksomheder, erhvervssamarbejde samt innovation. Den anden type

tilskud kan ydes til projekter, der har til formål at forbedre rammevilkårene i landdistrikterne

inden for temaer basale servicefaciliteter, fornyelse i landsbyer samt innovation. Ansøgning om

tilskud til projekter foregår via den lokale aktionsgruppe, der prioriterer og indstiller projekter til

tilskud. Projekterne skal hver især bidrage til opfyldelse af de målsætninger, som den lokale

aktionsgruppe har fastsat i deres lokale udviklingsstrategi. Det danske landdistriktsprogram

2014-2020 er blevet forlænget i to år med en overgangsforordning

. Midler fra Indenrigs- og

Boligministeriet og EU udgør de bevillingsmæssige rammer for de lokale aktionsgrupper i

programårene 2014-2016. I perioden 2017-2020 er indsatsen 100 pct. EU-finansieret. Der er

budgetteret 93,0 mio. kr. i 2021. Man skal være opmærksom på, at fordelingen af midler til de to

ovenstående typer projekter varierer fra år til år, hvorfor et præcist beløb til erhvervsstøtten ikke

kan defineres.

Ordningen administreres af Bolig- og Planstyrelsen.

Modtagere og ordningens form

Foreninger, organisationer, enkeltpersoner, virksomheder, almennyttige sammenslutninger og

offentlige myndigheder. Tilskuddet til projekter kan dække forskellige former for udgifter, dog

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse

overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr.

1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og

forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022

ikke tilskud til drift. Der gives også tilskud til driften af den lokale aktionsgruppe. Tilskud til

projekter udgør 80 pct. af rammen og tilskud til drift udgør 20 pct. af rammen.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Indsatsens formål er at skabe erhvervsudvikling og nye arbejdspladser samt forbedre

rammevilkårene og bidrage til at udvikle landdistrikterne.

Evaluering af ordningen

De lokale aktionsgrupper evaluerer løbende deres aktiviteter gennem årlige indberetninger til

Bolig- og Planstyrelsen. Der er foretaget to evalueringer af ordningen, en i 2017 (Evaluering af

LEADER-indsatsen 2014-2016, foretaget af Evaluators, og KVEA) og en i 2019 (Evaluering af

LAG/LEADER 2014-2018, foretaget af SDU og Oxford Research). Evalueringerne kan findes

på:

https://www.livogland.dk/lokale-aktionsgrupper/nye-programperiode-2014-2020.

Herudover

evalueres indsatsen i forbindelse med Landbrugsstyrelsens løbende og afsluttende evaluering

af det danske landdistriktsprogram 2014-2020.

Andre oplysninger

Yderligere information kan findes på ministeriets særlige hjemmeside for landdistrikterne:

www.livogland.dk

Område:

Øvrige

§ 13.71.02.10 Støtte til udvikling af landdistrikterne under

Fiskeriudviklingsprogrammet

Som led i det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram 2014-2020 er der etableret en indsats til

at understøtte en bæredygtig udvikling af fiskeriområder. Indsatsen gennemføres som

Iokalstyret udvikling gennem lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (FLAG). De udpegede

geografiske områder er kendetegnet ved høj beskæftigelse inden for fiskeri og akvakultur. Det

er målsætningen, at FLAG-indsatsen skal bidrage til vækst- og beskæftigelse i de danske

fiskeriområder. Ordningen skal dermed supplere indsatsen i Landdistrikterne og

yderområderne. Lokale kræfter har etableret lokale aktionsgrupper og udarbejdet lokale

udviklingsstrategier pr. 1. maj 2016 og herefter påbegyndt prioritering og indstilling af projekter.

Der kan ydes tilskud til projekter, der har til formål at fremme job- og vækstskabende

erhvervsudvikling inden for temaerne etablering og udvikling af små virksomheder og

mikrovirksomheder, erhvervssamarbejde samt innovation. Herudover kan der ydes tilskud til at

fremme diversificeringen af den maritime økonomi. Ansøgning om tilskud til projekter foregår via

den lokale aktionsgruppe, der prioriterer og indstiller projekter til tilskud. Projekterne skal hver

især bidrage til opfyldelse af de målsætninger, som den lokale aktionsgruppe har fastsat i deres

lokale udviklingsstrategi.

Som led i Fiskeriaftalen 2021-2023 er der etableret en national pulje til at understøtte en

bæredygtig udvikling af fiskeriområder. Indsatsen gennemføres fortsat som Iokalstyret udvikling

gennem lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (FLAG). Puljen er oprettet som en fortsættelse af

den tidligere indsats etableret under det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram 2014-2020.

Puljen fortsætter med at anvende de samme lokale aktionsgrupper i de samme udpegede

geografiske områder som i perioden 2014-2020. Der er i fiskeriaftalen for 2021-2023

budgetteret med en årlig ramme på 16 mio. kr.

Den nationale FLAG-pulje administreres af Bolig- og Planstyrelsen i regi af Landdistriktspuljen.

Modtagere og ordningens form

Foreninger, organisationer, enkeltpersoner, virksomheder, almennyttige sammenslutninger og

offentlige myndigheder. Tilskuddet til projekter kan dække forskellige former for udgifter, dog

ikke tilskud til drift. Der gives også tilskud til driften af den lokale aktionsgruppe. Tilskud til

projekter udgør 80 pct. af rammen og tilskud til drift udgør 20 pct. af rammen.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Hovedformålet er at bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriområder gennem erhvervs-

udvikling og jobskabelse.

Evaluering af ordningen

De lokale aktionsgrupper evaluerer løbende deres aktiviteter gennem årlige indberetninger til

Bolig- og Planstyrelsen. Herudover evalueres indsatsen i forbindelse med Fiskeristyrelsens

løbende og afsluttende evaluering af det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram 2014-2020.

Andre oplysninger

Yderligere information kan findes på ministeriets særlige hjemmeside for landdistrikterne og de

små øer:

www.livogland.dk/

Område:

Øvrige

§ 13.71.03.10 Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små

øsamfund

Landdistriktspuljen, der har eksisteret siden 1994, giver tilskud til forsøgsprojekter, der skal

fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning eller lokale kultur- og

fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund. Af puljen ydes i 2021 aftalebaseret

støtte til Landdistrikternes Fællesråd, Food Organisation of Denmark (FOOD) og Center for

Landdistriktsforskning under Syddansk Universitet. Bolig- og Planstyrelsen indgår kontrakter

med de tre aktører om mål og resultater for året. Hovedparten af puljens midler uddeles

gennem åbne ansøgningsrunder. I de åbne ansøgningsrunder yder puljen normalt støtte til tre

forskellige projekttyper: forsøgsprojekter, forsknings- og informationsprojekter, samt projekter

på de små øer. Hovedparten af midlerne anvendes til almennyttige projekter, der ikke er

erhvervsfremme. Under forsøgsprojektordningen ydes støtte til almennyttige projekter, herunder

i mindre omfang til alment erhvervsfremmende aktiviteter såsom netværksdannelse etc., som

ikke har en på forhånd afgrænset kreds af virksomheder som målgruppe. Under ordningen for

forsknings- og informationsprojekter ydes tilskud til projekter, som belyser landdistrikternes

levevilkår og informerer om udviklingsmulighederne i landdistrikterne samt til publikationer mv.

på landdistriktsområdet.

Som følge af to særskilte politiske aftaler udbydes der to nye projekttyper i 2021. Projekter i

områder med landvindmøller, der alene støtter almennyttige projekter i nærområder til

landvindmøller, og projekter rettet mod frivillige aktører, der alene støtter lokale frivillige aktører,

der med projekter vil udfordre traditionelle rammer for fællesskaber og mobilisere nye typer af

frivillige. Der er aftalt midler til projekter i områder med landvindmøller i årene 2021-2024, mens

de andre midler er etårige. Endelig er der med aftale om finansloven for 2021 afsat 25 mio. kr.

ekstra til forsøgsprojekter.

Egentlig erhvervsstøtte gives kun til projekter på de små øer. Under Landdistriktspuljens ø-

støtteordning kan der ydes støtte i form af lån eller tilskud til projekter med et erhvervs- og

beskæftigelsesfremmende sigte. Formålet med ø-støtten er at sikre levevilkårene i de små

øsamfund, herunder at medvirke til at skabe og bevare arbejdspladser samt sikre tilflytning. I de

tilfælde hvor ansøger enten er en virksomhed eller privatperson, og det vurderes, at ansøger vil

kunne profitere på investeringerne foretaget med støttemidlerne, kan støtten alene gives som

lån. Lånene fra ø-støtten ydes som 10-årige rentefrie lån med afdragsfrihed de første 3 år.

Landdistriktspuljen administreres af Bolig- og Planstyrelsen.

Modtagere og ordningens form

Ordningen er overordnet set ikke på forhånd begrænset til bestemte sektorer, og kredsen af

aktører, der kan søge, er bred. Ø-støtte kan kun gives til projekter, der iværksættes på en eller

flere af de små øer.

Landdistriktspuljens støtte gives som tilskud, men ø-støtten kan også ydes som lån i de tilfælde,

hvor ansøger enten er en virksomhed eller privatperson, og det vurderes, at ansøger vil kunne

profitere på investeringerne foretaget med støttemidlerne. Lån ydes som de minimis-støtte i

henhold til Europa-kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om

anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de

minimis-støtte.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Landdistriktspuljen giver tilskud til projekter, der skal fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling,

service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små

øsamfund. Landdistriktspuljen sigter på at skabe ny aktivitet og forbedre landdistrikternes

udviklingsmuligheder gennem forsøgsprojekter, information og forskning og at give inspiration til

lignende projekter og aktiviteter andre steder i landet.

Det overordnede mål med Landdistriktspuljen er at forbedre landdistrikternes

udviklingsmuligheder ved bl.a. at skabe nye, varige og utraditionelle arbejdspladser i

landdistrikterne. Hovedparten af puljens midler gives som støtte til almennyttige projekter,

hvoraf alment erhvervsfremmende aktiviteter kun udgør en lille del. Egentlig erhvervsstøtte

gives kun til projekter på de små øer. På de små øer lægges der ved tildeling af midler bl.a.

vægt på etablering eller udvidelse af produktions-, forarbejdnings- og servicevirksomheder eller

butikker samt på projekter, der kan medvirke til at øge omsætningen på øerne, som f.eks.

kursuscentre, campingpladser, ferieboliger, cafeer mv. Ø-støtten ydes som lån i de tilfælde,

hvor ansøger enten er en virksomhed eller privatperson, og det vurderes, at ansøger vil kunne

profitere på investeringerne foretaget med støttemidlerne.

Evaluering af ordningen

Erhvervsstyrelsen har i 2018 fået Landdistriktspuljen evalueret af Pluss Leadership A/S, som

har kortlagt, kategoriseret og vurderet projekter, der er støttet i perioden fra medio 2015 til

medio 2018, samt gennemført en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 113

støttemodtagere og 113 afviste ansøgere. Pluss Leadership A/S konkluderede bl.a., at

Landdistriktspuljen er en mangfoldig og vellidt ordning, som spiller en vigtig rolle for

målgruppen, har en kapacitetsopbyggende funktion og øger sammenhængskraften i

områderne.

Rigsrevisionen bemærkede i forbindelse med en tilskudsrevision i efteråret 2014, at der på

Landdistriktspuljen foretages en ”grundig sagsbehandling”.

I samarbejde med Dansk Bygningsarv gennemførte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i

2014 en erfaringsopsamling for projekter med støtte fra Landdistriktspuljen i perioden 2012-

2014. Støttemodtagerne tilkendegav, at de fandt puljens sagsbehandling ubureaukratisk og

velfungerende. Opsamlingen viste desuden en oplevelse af, at puljen bidrager til styrket

bosætning, turisme- og erhvervsudvikling samt ny viden gennem støtte til en bred vifte af

projektejere, som tæller både ildsjæle, kommuner og vidensinstitutioner.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan findes på Bolig- og Planstyrelsens særlige hjemmeside for

landdistrikter og de små øer:

www.livogland.dk.

Område:

Øvrige.

§ 13.88.02.12 Tilskud til Dansk Arkitektur Center

Ordningen er målrettet til at yde tilskud til driften af Dansk Arkitektur Center (DAC). DACs

aktiviteter er bl.a. formidling af best practices inden for arkitektbranchen, netværksdannelse mv.

DACs hovedsigte er således at være et formidlings- og udviklingscenter for arkitektur og

bygningskultur med henblik på at skabe kontakt og bygge bro mellem arkitekturen og byggeriet

samt øge interesse og forståelse for kvaliteten i de fysiske omgivelser. DACs formål realiseres

ved udstillinger, møde- og konferenceaktiviteter, studieture, seminarer, skoletjeneste mv.

Tilskuddet ydes inden for rammerne af den partnerskabsaftale, som Erhvervsministeriet,

Kulturministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet og Realdania har indgået med DAC.

Modtagere og ordningens form

Tilskudsmodtager er DAC, og støtten gives som driftstilskud. DAC er en erhvervsdrivende fond,

der via partnerskabet mellem Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Indenrigs- Boligministeriet

og RealDania modtager driftstilskud bl.a. til udviklings-, netværks- og formidlingsaktiviteter.

Tilskuddet udmøntes på baggrund af en rammeaftale og årlige handlingsplaner mellem DAC,

Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet og Realdania.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Tilskuddet indeholder direkte driftsstøtte til DAC. Der ydes ikke direkte støtte til rådgivere og

arkitektvirksomheder. Støtteelementet er indirekte og sker gennem fremme af brugen af

arkitektur i byggeriet. Dermed understøttes produktudviklingen og konkurrenceevnen i

byggeriet. De erhverv, der indirekte støttes, er således byggeriet og arkitektbranchen.

Evaluering af ordningen

Indenrigs- og Boligministeriet følger årligt op på DAC’s målopfyldelse i forhold til de effekt- og

resultatmål, der er beskrevet i rammeaftalen og i handlingsplanerne.

Andre oplysninger

Driftstilskuddet er bundet af partnerskabsaftalen samt allonge til eksisterende rammeaftale og

de tilhørende årlige handlingsplaner, jf. ovenstående.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.dac.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 13.91.12.35 Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer

Ordningen udspringer af en politisk aftale om en vækstpakke fra juni 2014, hvori der indgår et

initiativ om lavere færgetakster for godstransport til og fra øer. Bag initiativet stod den

daværende regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Ordningen trådte i kraft den 1. juni 2015.

Tilskuddet til kommuner med mindre øer og ø-kommuner er i henhold til § 21 a i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LBK nr. 63 af 19. januar 2021 fastsat

til 39,1 mio. kr. årligt. Kontoen pris- og lønreguleres med den forventede pris- og lønudvikling for

den kommunale sektor.

I forlængelse af ordningen ydes en årlig kompensation til kommuner for afgiftsmæssige

konsekvenser som følge af, at tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra

visse øer er omfattet af momslovens anvendelsesområde i henhold til § 21 b, stk. 10 og 11, i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LBK nr. 63 af 19. januar 2021.

Modtagere og ordningens form

Tilskuddet er til kommuner med mindre øer og ø-kommuner. Ø-kommunerne omfatter øer uden

fast forbindelse, der består af en kommune, med undtagelse af Bornholms Regionskommune.

Gruppen af kommuner med mindre øer består af de samme kommuner, som modtager tilskud i

henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, med undtagelse

af Esbjerg Kommune, som dog modtager tilskud til en særlig godsordning for Mandø i henhold

til § 21 c i samme lov, jf. LBK nr. 63 af 19. januar 2021.

Ordningen omfatter følgende øer: Læsø, Samsø, Fanø, Ærø, Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø,

Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm, Strynø, Drejø, Skarø,

Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø, Anholt, Tunø, Fur og Egholm. Private færgeruter

kan modtage tilskud gennem en kommune.

De nærmere regler om udformningen af ordningen er fastsat i Indenrigs- og Boligministeriets

bekendtgørelse nr. 603 af 6. april 2021 om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og

fra visse øer.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen for tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer har til

formål at understøtte erhvervsudviklingen og dermed grundlaget for bosætning på øerne.

Evaluering af ordningen

November 2018 indgik den daværende regering og alle Folketingets partier ”Aftale

om justering

af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster for personbefordring og godstransport på

ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer.”

Aftalen byggede på en foreløbig evaluering fra august 2018. Her var konklusionen generelt, at

de to tilskudsordninger på henholdsvis gods- og passagerområdet overordnet fungerede godt

og efter hensigten. Og flere af de forslag til forbedringer på området – herunder forenklingstiltag

– fra evalueringen i 2018 er efterfølgende implementeret i medfør af den politiske aftale. Endelig

blev det her aftalt, at der skal gennemføres en ny evaluering i 2022 af tilskudsordningerne, når

der er indhøstet erfaringer fra en længerevarende periode, herunder om udviklingen i trafik- og

omsætningstal på de omfattede færgeruter.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan findes på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

https://im.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-regionaloekonomi/faerger-og-oeer

Område:

Øvrige

§ 13.91.30.10 Tilskud til færgedrift

Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om strukturreform af

juni 2004 er det fastsat, at andre mindre ikke lovbestemte opgaver, der hidtil er varetaget af

amterne, som udgangspunkt vil blive overdraget til kommunerne efter en overgangsperiode på

fire år (2007-2010), hvori staten står for finansieringen mod kompensation fra amterne,

svarende til disses tidligere udgifter til de pågældende opgaver. Tilskuddet er besluttet

videreført fra 2011.

Modtagere og ordningens form

Skive, Vesthimmerlands og Sønderborg Kommuner.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med støtteordningen er at understøtte regional udvikling gennem færgedriften af

genvejsfærger i Skive, Vesthimmerlands og Sønderborg Kommuner, hvor det ikke ud fra et

kommercielt synspunkt kan betale sig at drive færgedrift.

Evaluering af ordningen

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan findes på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

https://im.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-regionaloekonomi/faerger-og-oeer

Område:

Øvrige.

§ 13.91.31.20 Tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster

Ordningen udspringer af den politiske aftale om vækst og udvikling i hele Danmark fra februar

2016, hvori der indgår et initiativ om lavere færgetakster for passagerbefordring til og fra øer.

Bag initiativet stod den daværende regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti.

Ordningen er endvidere en udløber af aftalen om finansloven for 2017, hvori der indgår et

forslag om billigere ø-færger gennem en udvidelse af ”landevejsprincippet”. Bag dette forslag

står den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti.

Tilskuddet til kommuner med mindre øer og ø-kommuner er i henhold til § 21 b i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LBK nr. 63 af 19. januar 2021 fastsat

til 91,8 mio. kr. årligt. Tilskuddet pris- og lønreguleres med den forventede pris- og lønudvikling

for den kommunale sektor.

Af den samlede ramme afsættes 5,3 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til kompensation af

kommuner, som ellers ville stå med et tab som følge af ændringer i fordelingsnøglen på

baggrund af forskydninger i trafik- og omsætningstal, jf. Aftale mellem den daværende VLAK-

regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti om justering af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster for

personbefordring og godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer af november

2018.

Indenrigs- og Boligministeriet er ressortansvarlig for ordningen for så vidt angår de ikke-statslige

færgeruter, mens Transportministeriet er ressortansvarlig i forhold til de statslige færgeruter.

For de ikke-statslige færgeruter findes lovgrundlaget for ordningen i § 21 b i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner. De nærmere regler om udformningen af ordningen

er fastsat i Indenrigs- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 602 af 6. april 2021 om

nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.

Ordningen trådte i kraft den 1. august 2016.

I forlængelse af ordningen ydes en årlig kompensation til kommuner for afgiftsmæssige

konsekvenser som følge af, at tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til

og fra visse øer er omfattet af momslovens anvendelsesområde i henhold til § 21 b, stk. 10 og

11, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LBK nr. 63 af 19. januar

2021.

Modtagere og ordningens form

Tilskuddet er til kommuner med mindre øer og ø-kommuner. Ø-kommunerne omfatter øer uden

fast forbindelse, der består af en kommune, med undtagelse af Bornholms Regionskommune.

Gruppen af kommuner med mindre øer består af de samme kommuner, som modtager tilskud i

henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, med undtagelse

af Esbjerg Kommune. Tilskuddet fordeles af Indenrigs- og Boligministeriet efter en nøgle for

tilskudsbehovet for kommuner med mindre øer og ø-kommuner.

Ordningen omfatter følgende øer: Læsø, Samsø, Fanø, Ærø, Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø,

Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm, Strynø, Drejø, Skarø,

Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø, Anholt, Tunø, Fur og Egholm. Private færgeruter

kan modtage tilskud gennem en kommune. Kommuner med små øer kan anvende tilskuddet

hele året inden for en tidsramme på maksimalt 46 uger sammenlagt i det pågældende

kalenderår.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen for tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer

har til formål at understøtte væksten i turismen og bosætningen på øerne.

Evaluering af ordningen

November 2018 indgik den daværende regering og alle Folketingets partier ”Aftale

om justering

af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster for personbefordring og godstransport på

ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer.”

Aftalen byggede på en foreløbig evaluering fra august 2018, og tilførte bl.a. ca. 5 mio. kr. årligt

til passagerområdet. Her var konklusionen generelt, at de to tilskudsordninger på henholdsvis

gods- og passagerområdet overordnet fungerede godt og efter hensigten. Og flere af de forslag

til forbedringer på området – herunder forenklingstiltag – fra evalueringen i 2018 er

efterfølgende implementeret i medfør af den politiske aftale. Endelig blev det her aftalt, at der

skal gennemføres en ny evaluering i 2022 af tilskudsordningerne, når der er indhøstet erfaringer

fra en længerevarende periode, herunder om udviklingen i trafik- og omsætningstal på de

omfattede færgeruter.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan findes på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

https://im.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-regionaloekonomi/faerger-og-oeer

Område:

Øvrige

Social- og ældreministeriet

§ 15.11.79.37 Ramme til støtte af oplevelsesindustrien gennem aktiviteter

på social- og ældreområdet

Med Aftale om stimuli og grøn genopretning mellem regeringen og Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er der afsat i alt 750 mio. kr. i 2021 til stimuli

af oplevelsesøkonomien. Af de 750 afsættes 250 mio. kr. i 2021 til at støtte oplevelsesindustrien

gennem kommunale, regionale og private/selvejende bo- og dagtilbud til ældre og udsatte

borgere, herunder personer med handicap.

Modtagere og ordningens form

250 mio. kr. afsættes i 2021 til at støtte oplevelsesindustrien gennem kommunale, regionale og

private/selvejende bo- og dagtilbud til ældre og udsatte borgere, herunder personer med

handicap. 171,7 mio. kr. udmøntes til kommunerne, 70,2 mio. kr. udmøntes til private

leverandører af tilbud til målgruppen, og 8,1 mio. kr. udmøntes til regionerne. For kommunerne

udmøntes midlerne via bloktilskudsaktstykket, som udmønter aftale om kommunernes økonomi

for 2022. For regionerne udmøntes pengene ved et særtilskud og fordeles efter antal pladser i

de ovennævnte tilbud i regionen. For at sikre, at borgere, der bor i og benytter private eller

selvejende tilbud, også omfattes, udmelder og udmønter Socialstyrelsen en ansøgningspulje,

som private leverandører af de ovennævnte tilbud til udsatte og ældre samt personer med

handicap kan søge.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Under COVID-19-restriktionerne kan socialt udsatte og sårbare grupper, herunder mennesker

med handicap, på social- og ældreområdet opleve isolation og ensomhed. Formålet er at

iværksætte aktiviteter målrettet målgruppen og samtidig understøtte omsætning og

beskæftigelse hos virksomheder og aktører i oplevelsesindustrien, som typisk har oplevet

omsætningsnedgang som følge af COVID-19.

Evaluering af ordningen

KL, Danske Regioner og Socialstyrelsen gennemfører i begyndelsen af 2022 hver en

overordnet opfølgning, der beskriver hhv. kommunerne, regionerne og de private og selvejende

tilbuds udmøntning, herunder hvilke typer af aktører i oplevelsesindustrien der har været

samarbejde med.

Område:

Øvrige

§ 15.12.07.10 Driftsstøtte

De skærpede krav til en adoptionsformidlende organisation, der følger af den politiske aftale af

2. oktober 2014 om et nyt adoptionssystem, som skal skabe større sikkerhed for børnene og

tryghed for de ventende adoptionsansøgere, og som også løbende er stillet på specifikke

områder inden for de seneste år, påvirker ressourcerne i en organisation. For at understøtte en

højere grad af stabilitet i en adoptionsformidlende organisation, og dermed indirekte også en

højere grad af forudsigelighed i forhold til det økonomiske aspekt for adoptionsansøgere, har

partierne bag den politiske aftale besluttet, at der skal ydes et tilskud til driften af en

organisation, sådan at der er den nødvendige robusthed i forhold til at varetage opgaven i

overensstemmelse med intentionerne bag de skærpede krav. En sådan driftsstøtte skal ses

som en konstant støtte til området som sådan, og statens samlede tilskud vil således være det

samme uafhængigt af antallet af organisationer. Støtten ændrer ikke på det almindelige princip

om, at adoptionsformidlingen finansieres af omkostningsbestemte adoptionsgebyrer.

Modtagere og ordningens form

Modtagerne af det samlede beløb på 2 mio. kr. årligt er de til enhver tid eksisterende

adoptionsformidlende organisationer. Aktuelt er Danish International Adoption den eneste

adoptionsformidlende organisation i Danmark.

Bevillingen gives som et driftstilskud.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningens formål er at understøtte en højere grad af stabilitet i en adoptionsformidlende

organisation, og dermed indirekte også en højere grad af forudsigelighed i forhold til det

økonomiske aspekt for adoptionsansøgere. Partierne bag den politiske aftale har derfor

besluttet, at der skal ydes et tilskud til driften af en organisation, sådan at der er den

nødvendige robusthed i forhold til at varetage opgaven i overensstemmelse med intentionerne

bag de skærpede krav.

Evaluering af ordningen

Der foretages ikke evaluering af ordningen, men organisationen er undergivet et løbende tilsyn

fra Ankestyrelsen. Det bemærkes, at partierne bag den politiske aftale er enige om at drøfte den

økonomiske støtte til adoptionsformidlende organisationer, hvis der sker ændringer i

formidlingsbilledet.

Område:

Øvrige

§ 15.12.07.20 Midlertidig driftsstøtte

Der er sket en række væsentlige ændringer i formidlingsbilledet for international adoption siden

indgåelsen af den politiske aftale fra 2014 om et nyt adoptionssystem i Danmark. Disse

ændringer har skabt et væsentligt ændret økonomisk grundlag for driften af Danmarks eneste

adoptionsformidlende organisation, Danish International Adoption, siden organisationens

etablering i januar 2015, og prognoser viser, at organisationen fra 2019 vil have et underskud,

der vil stige de følgende år.

Modtagere og ordningens form

Modtagerne af den midlertidige driftsstøtte på 3,0 mio. kr. i 2021 er DIA. Bevillingen gives som

et driftstilskud.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Den midlertidige driftsstøtte blev afsat i forlængelse af den politiske aftale om international

adoptionsformidling i 2020, hvor aftalepartierne ønskede at øge driftstilskuddet til DIA, med

henblik på at sikre DIA’s økonomiske grundlag. Der blev derfor afsat 3 mio. kr. i 2021 samt 0,5

mio. kr. til en analyse af DIA’s fremtidige støttebehov fra 2022 og frem. Analysen er under

udarbejdelse.

Evaluering af ordningen

Der foretages ikke evaluering af ordningen, men organisationen er undergivet et løbende tilsyn

fra Ankestyrelsen.

Område:

Øvrige

15.71.10.10 Ramme til støtte af oplevelsesindustrien gennem

civilsamfundets indsatser for udsatte og sårbare borgere

Med Aftale om stimuli og grøn genopretning har regeringen sammen med Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet derfor afsat i alt 750 mio. kr. i 2021 til at

understøtte virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien, der har oplevet nedgang i

deres omsætning under COVID-19. 250 mio. kr. af de 750 mio. kr. udmøntes gennem

civilsamfundets indsatser for udsatte og sårbare borgere, herunder mennesker med handicap

og sårbare ældre, sådan at støtten kommer bredt ud til gavn for borgere, lokale tilbud og

virksomheder.

Modtagere og ordningens form

250 mio. kr. afsættes til at støtte oplevelsesindustrien gennem humanitære, frivillige og sociale

hjælpeorganisationers indsatser for udsatte og sårbare borgere, herunder mennesker med

handicap og sårbare ældre. Midlerne udmøntes via to spor: En direkte tildeling til de

væsentligste landsdækkende organisationer, som arbejder med og dækker målgrupperne

udsatte voksne, udsatte børn og familier, sårbare ældre samt børn og voksne med handicap

(220 mio. kr.). Og en ny udmøntning af Kulturministeriets pulje ”1000 Nye Fællesskaber”. Puljen

kan søges af aktører fra foreningslivet under betingelse af, at de støttede aktiviteter foregår i

oplevelsesindustrien (30 mio. kr.).

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Midlerne målrettes civilsamfundsaktører på området, og indsatserne kan fx omfatte gavekort til

oplevelser (fx restauranter, hoteller, biografer og forlystelsesparker). Det skal i videst muligt

omfang ske, så det samtidig understøtter omsætning og beskæftigelse hos virksomheder og

aktører i oplevelsesindustrien, som typisk har oplevet omsætningsnedgang som følge af

COVID-19.

Evaluering af ordningen

Der foretages ikke evaluering af ordningen, men der skal redegøres for anvendelsen af

midlerne.

Område:

Øvrige

Sundhedsministeriet

§ 16.43.01.10 – 16.43.01.20 Rederbidrag og sygesikring af søfarende

For at sikre søfarende, som er ansat på et dansk skib, rettigheder i henhold til ydelser efter

sundhedsloven, er der etableret en branchefinansieret sygesikringsordning.

Modtagere og ordningens form

Søfarende, der er forhyret med dansk skib, samt disses medsejlende ægtefæller og børn har ret

til ydelser efter sundhedsloven under tjenesteforholdet og i umiddelbar tilknytning hertil, jf.

sundhedslovens § 9. Til søfarende og medsejlende ægtefæller og børn, og disse personers

dødsboer, ydes sygehjælp, barselshjælp, begravelseshjælp samt betaling af

hjemsendelsesudgifter efter nærmere regler fastsat af sundhedsministeren efter forhandling

med erhvervsministeren, jf. sundhedslovens § 161.

Nærmere regler om personkreds og omfattede ydelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 1331 af 5.

december 2006 om den særlige sygesikringsordning for søfarende m.fl. Søfartsstyrelsen

administrerer den særlige sygesikringsordning for søfarende og træffer afgørelse om retten til

ydelser mv. Det påhviler henholdsvis den sikrede søfarende, skibsføreren eller rederiet at søge

refusion for de afholdte udgifter. Staten afholder udgifterne til den særlige sygesikringsordning

for søfarende. Til dækning af udgifterne betaler rederne (ejerne) et bidrag årligt for hver

søfarende i udenrigsfart, jf. sundhedslovens § 258. Ordningen er udgiftsneutral for staten.

Ordningernes formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen er etableret for at sikre, at søfarende, der er ansat på et dansk skib, har mulighed for

refusion af udgifter afholdt til køb af sundhedsydelser i forbindelse med udøvelsen af deres

erhverv. Ordningen giver endvidere brancheorganisationerne mulighed for at tilbyde deres

medlemmer en let tilgængelig og finansierbar forsikringsordning.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11031

www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152710

Område:

Øvrige

§ 16.45.01.10 – 16.45.03.10 Apotekervæsenets udligningsordning

For at sikre tilgængelighed til lægemidler og rådgivning herom til borgere i alle dele af landet er

der etableret en økonomisk udligningsordning mellem apotekerne, hvorigennem apoteker med

en begrænset omsætning får et økonomisk tilskud til driften. Ordningen er etableret, da

apoteker beliggende i tyndt befolkede områder kan have vanskeligt ved at generere en

omsætning, der er tilstrækkelig ift. at sikre et rentabelt driftsøkonomisk grundlag for apoteksdrift.

Udligningsordningen indebærer, at der opkræves en afgift fra apoteker med relativ stor

omsætning til finansiering af et tilskud til apoteker med en relativ lille omsætning. Ca. 30 pct. af

apotekerne modtager et udligningstilskud.

Apoteker med en omsætning over et vist niveau (beløbsgrænsen) indbetaler en procentdel af

den omsætning, der er over en fastsat beløbsgrænse, mens apoteker med en omsætning under

beløbsgrænsen modtager en procentdel af differencen op til beløbsgrænsen. Kun apoteker der

ligger mere end fem kilometer fra et andet apotek kan modtage tilskud uanset, at deres

omsætning befinder sig under beløbsgrænsen. Baggrunden herfor er at tilskynde til etablering

af større enheder, herunder flere apoteksenheder under samme apoteker.

Sundhedsministeriet fastsætter regler om beregning og betaling af afgifter og tilskud samt

beregning af forbrugerpriser på lægemidler. Som en del af udligningsordningen kan der ydes

ekstraordinære tilskud til apotekere, når særlige forhold taler herfor, jf. apotekerlovens § 49

samt erstatning til apotekere i nedlæggelsessituationer i medfør af apotekerlovens § 70.

Modtagere og ordningens form

Støttemodtagere er apoteker med en omsætning under beløbsgrænsen, som fortrinsvis er

apoteker i yderområder/mindre befolkede områder. Støtten ydes i form af direkte tilskud.

Ordningernes formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med støtteordningen er at sikre en rimelig tilgængelighed til lægemidler i hele landet,

herunder også i områder, hvor der ikke er et omsætningsmæssigt grundlag for apoteksdrift, idet

det skal være muligt for borgere at få adgang til lægemidler inden for en vis nærhed af deres

bopæl.

Andre oplysninger

Rapport om modernisering af apotekersektoren kan findes på:

http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2014/Rappo

rt-om-modernisering-af-apoteker-juni-

2014/Rapport_om_modernisering_af_apotekersektoren_juni_2014.ashx

Udligningsordningen er reguleret i lov om apoteksvirksomhed og bekendtgørelse om beregning

og betaling af afgift og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed, som kan ses på:

Lov om apoteksvirksomhed:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202115

Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v.:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206506

Område:

Øvrige

Beskæftigelsesministeriet

§ 17.38.11 Dagpenge ved sygdom (§ 17.31.55.10-17.31.55.20)

Dagpenge ved sygdom ydes i henhold til lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af

12. februar 2021. Efter sygedagpengeloven er der to forsikringsordninger. En for selvstændige

erhvervsdrivende og en for mindre private arbejdsgivere. Udbetaling Danmark administrerer

begge forsikringsordninger. Kommunerne udbetaler sygedagpengene.

1) Selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige erhvervsdrivende har ret til dagpenge efter 2 ugers sygdom. Selvstændige, der

har tegnet en frivillig forsikring efter lovens § 45, kan dog få dagpenge fra den første eller tredje

fraværsdag afhængigt af, hvilken type forsikring der er tegnet. Selvstændige kan desuden

vælge at tegne forsikring med ret til sygedagpenge med 2/3 eller med højeste

sygedagpengebeløb efter lovens § 50, hvis indtægten berettiger til det. Forsikringen har i

barseldagpengesammenhæng den betydning, at der vil være ret til minimumsydelsen ved

fravær som følge af barsel eller adoption, uanset om der kan dokumenteres en

arbejdsfortjeneste.

Staten dækker en del af udgifterne til forsikringsordningen. De selvstændige forsikrede

finansierer hhv. 55 og 85 pct. af udgifterne til sygedagpenge, afhængig af om de har forsikret

sig fra tredje eller fra første sygedag, jf. sygedagpengelovens § 45, stk. 4. (jf. § 17.31.55.10).

Modtagere og ordningens form

Pr. 1. marts 2021 havde ca. 39.200 selvstændige erhvervsdrivende valgt at tegne en forsikring

gennem ordningen. Udbetaling Danmark administrerer sygedagpengeforsikringen for selvstæn-

dige erhvervsdrivende.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

For forsikringen fra tredje fraværsdag fastsættes den årlige forsikringspræmie, så de samlede

statslige indtægter fra bidraget skønnes at dække 55 pct. af udgifterne til sygedagpenge. For

forsikringen fra første fraværsdag fastsættes præmien, så de samlede indtægter skønnes at

dække 85 pct. af udgifterne.

2) Mindre private arbejdsgivere

Arbejdsgiverne udbetaler dagpenge ved sygdom i de første 30 dage, hvorefter kommunerne

overtager forpligtelsen til at udbetale dagpenge. Mindre private arbejdsgivere kan tegne en

forsikring efter lovens § 55, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden

fraværsdag at få refunderet sygedagpenge fra kommunen.

Arbejdsgivere, der ud over arbejdsgiverperioden yder løn under fravær, har ret til refusion, jf.

lovens § 54

Modtagere og ordningens form

Pr. 1. marts 2021 havde ca. 31.000 mindre private virksomheder valgt at tegne en forsikring.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Staten dækker 20 pct. af de samlede udgifter til ordningen, idet de forsikrede virksomheder

finansierer 80 pct. af udgifterne til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, jf.

sygedagpengelovens § 55, stk. 3. (jf. § 17.31.55.20).

Andre oplysninger

Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for

ordningerne.

Område:

Øvrige.

Uddannelses- og forskningsministeriet

§ 19.11.06.10 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (Innovationscentre)

Danmark har i alt otte innovationscentre i globalt førende forsknings- og innovationsmiljøer i

udlandet. De er etableret i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet med det formål at styrke dansk forskning og innovation samt markedsføre

Danmark som et førende vidensamfund. Endvidere bistår centrene dansk erhvervsliv med

adgang til udenlandsk viden, teknologi, netværk og markeder.

De otte innovationscentre er placeret i henholdsvis Silicon Valley (etableret i juni 2006), Shanghai

(etableret i september 2007), München (etableret i juni 2008), Seoul (etableret i 2013), New

Delhi/Bangalore (etableret i 2013), Sao Paulo (etableret i 2013), Tel Aviv (etableret i 2016) og

Boston (etableret i 2018). Centret i Sao Paulo lukkes pr. 30. juni 2021.

Modtagere og ordningens form

Bevillingen under Uddannelses- og Forskningsministeriet anvendes til etablering og drift af de

otte innovationscentre. Indtjening fra centrenes betalingsbelagte ydelser bidrager også til

dækning af centrenes driftsudgifter.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Innovationscentrene har til formål at bidrage til øget innovation i dansk forsknings- og

erhvervsliv og herigennem også bidrage til øget eksport af videnbaserede produkter og ydelser.

Innovationscentrene har ligeledes til opgave at markedsføre Danmark som et førende

vidensamfund, herunder også bidrage til at fremme udenlandske investeringer i Danmark.

Innovationscentrene udfører betalingsbelagte opgaver for danske virksomheder, organisationer

o. lign. Opgaverne omfatter udvikling af forretningsmodeller, teknologi scouting, matchmaking,

rådgivning vedrørende tilvejebringelse af risikovillig kapital mv.

Evaluering af ordningen

Der er gennemført en ekstern evaluering af innovationscentrene i både 2008, 2010 og 2015.

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 19.32.17.10 Tilskud til Fonden til Entreprenørskab (se også §

08.32.08.10 Fonden til entreprenørskab)

Fonden for Entreprenørskab skal muliggøre en fortsat indsats for at styrke uddannelse i

iværksætteri, innovation og entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer med henblik på at

skabe en stærkere iværksætterkultur i Danmark. Fondens aktiviteter skal bidrage til regeringens

målsætninger om øget vækst og uddannelsesinstitutionernes bidrag til et samfund med høj

innovationskapacitet. Fondens strategi for 2020-2025 indeholder tre gennemgående strategiske

sigtelinjer for deres aktiviteter: udbredelse, kvalitet og katalyserende aktiviteter.

Fondens virkemidler består af:

Udvikle og tilbyde, samt indsamle og videreformidle gode eksempler på undervisningsmetoder,

aktiviteter, materiale, efteruddannelsesforløb mv. til kvalificering af

entreprenørskabsundervisning/ -aktiviteter på uddannelsesinstitutioner.

Etablere netværk, samarbejder og kontakter mellem aktører på entreprenørområdet, der skal

medvirke til at fremme efterspørgsel, udbud og forankring af entreprenørskabsaktiviteter på

uddannelsesinstitutioner.

At understøtte studenteriværksættere med erfaring, kapital etc.

Modtagere og ordningens form

Fondens projektstøtte går til udviklingsprojekter med entreprenørskab som omdrejningspunkt

på skoler og uddannelsesinstitutioner i hele landet. For at sikre forankring af projektet skal

ansøger være en skole eller uddannelsesinstitution.

Derudover fungerer fonden også som nationalt videncenter på entreprenørskabsområdet og

kortlægger bl.a. udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på alle uddannelsesniveauer fra

grundskolen til videregående uddannelser samt udarbejder analyser og foretager

effektmålinger. Endelig skal fonden opbygge netværk og arbejde for at binde eksisterende

initiativer på området bedre sammen.

Desuden bidrager fonden til at fremme de studerendes muligheder og lyst til at starte egen

virksomhed med blandt andet iværksætterlegater (Mikrolegater). Dette skal ske i samspil med

uddannelsesinstitutionernes egne aktiviteter herunder inkubationsmiljøer,

iværksætterkonkurrencer mv.

Evaluering af ordningen

Fonden underskriver årligt en resultatkontrakt med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og

Erhvervsstyrelsen. Den indeholder strategiske mål, der sætter retning for fondens arbejde med

hensyn til udbredelse af entreprenørskabsundervisning og -aktiviteter, kvalitet i

entreprenørskabsundervisning og -aktiviteter, samt overgangen mellem uddannelsessystem og

iværksætteri og arbejdsmarked. Fonden har nået størstedelen af de opsatte mål i de årlige

resultatkontrakter. Det betyder bl.a., at der er sket en forøgelse af antallet af elever og

studerende, der har deltaget i entreprenørskabsundervisning.

Seneste evaluering af Fonden for Entreprenørskab blev foretaget af EVA i 2017. Den havde

fokus på fondens rolle som national aktør med hensyn til entreprenørskab i undervisning og

uddannelser samt fondens relationer og samarbejdsformer med skoler, institutioner og øvrige

interessenter. Den viste, at fondens interessenter og brugere overordnet set var positive over

for fondens arbejde, men at der var potentiale for stærkere forankring af aktiviteter, øget

facilitering af netværk samt styrket synliggørelse af fondens aktiviteter. Opfølgning på

evalueringen er bl.a. sket gennem formulering af fondens egen strategi for 2020-2025 og er

indarbejdet i de årlige resultatkontrakter.

Yderligere oplysninger kan findes på:

www.ffe-ye.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 19.44.01 Danmarks Innovationsfonds uddelinger

Danmarks Innovationsfond skal give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder høj-

teknologi, der fører til en styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og

beskæftigelse i Danmark.

Danmarks Innovationsfonds uddelinger udgør ca. 1,88 mia. kr. i 2021, hvoraf størstedelen af

midlerne er blevet afsat i Aftale om fordeling af forskningsreserven for 2021. Det er kun dele af

innovationsfondens samlede bevillinger, der er notificeret som statsstøtte til EU-Kommissionen.

Yderligere oplysninger kan findes på: Lov om Danmarks Innovationsfond, lov nr. 306 af 29.

marts 2014

www.innovationsfonden.dk

Danmarks Innovationsfond blev i 2018 evalueret af et internationalt ekspertpanel. Evalueringen

og anbefalingerne kan ses via

https://ufm.dk/publikationer/2019/innovation-fund-denmark-

report-of-the-international-evaluation-panel-2019

Der blev i 2019 foretaget et internationalt eftersyn af Danmarks Vidensbaserede

Innovationssystem, herunder Innovationsfondens rolle i systemet. Rapporten blev udarbejdet i

samarbejde med EU-kommissionen. Rapporten og anbefalinger kan ses via

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/tidligere-rad-og-udvalg/videnbaseret-

innovation-i-verdensklasse

§ 19.44.01.10 Strategisk og udfordringsdrevet forskning

(den statsstøttenotificerede del)

Danmarks Innovationsfond giver støtte til strategisk og udfordringsdrevet forskning inden for

politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder og forskningsprogrammer, som

Folketinget eller de enkelte ministre tager initiativ til.

Modtagere og ordningens form

I opgørelsen af erhvervsstøtte medregnes kun den del af bevillingen, som er notificeret som

statsstøtte til EU-Kommissionen.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi,

herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for

vækst og beskæftigelse i Danmark.

Endvidere skal Danmarks Innovationsfond særligt understøtte løsninger på konkrete

samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder

små og mellemstore virksomheder.

Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og

innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem

videninstitutioner og virksomheder, dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk

og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation samt modning af lovende

forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og

kommercialisering af viden.

Evaluering af ordningen

I henhold til Lov om Danmarks Innovationsfond udformer bestyrelsen hvert tredje år fondens

strategi med effektmål og afgiver en årlig beretning om fondens virke. Innovationsfonden

lancerede i 2020 fondens strategi frem mod 2025, hvilket bl.a. tog afsæt i anbefalinger fra den

internationale evaluering af Innovationsfonden i 2018 og det internationale eftersyn af

Danmarks Videnbaserede Innovationssystem i 2019. Begge evalueringer indgik som initiativer i

VLAK Regeringens Forsknings- og Innovationspolitiske strategi fra 2017 "Danmark - klar til

fremtiden" i forhold til at etablere et bedre videngrundlag om det danske

innovationsfremmesystem.

Andre oplysninger

Muligheden for at give en bevilling til private virksomheder er notificeret til Kommissionen. Den

del af bevillingen, der stammer fra den tidligere Højteknologifond overført fra § 19.44.01.20 (jf.

FL2021) er notificeret til Kommissionen som statsstøtte.

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 19.44.01.20 Teknologiudvikling og Innovation

Danmarks Innovationsfond giver støtte til teknologiudvikling og innovation inden for fondens

formål, jf. lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond §§ 1-5.

Danmarks Innovationsfond skal bl.a. understøtte videnoverførsel mellem forsknings- og

uddannelsesinstitutioner og virksomheder, teknologiudvikling og fremme forsknings- og

innovationsindsatsen bl.a. i små og mellemstore virksomheder. Danmarks Innovationsfond skal

bidrage til at øge andelen af innovative virksomheder, andelen af private virksomheders

investeringer i forskning og udvikling og andelen af højtuddannede medarbejdere i

virksomheder, herunder med et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder.

Modtagere og ordningens form

Danmarks Innovationsfond yder støtte til teknologiudvikling og innovation bl.a. gennem fondens

InnoBooster-ordning målrettet innovationsprojekter blandt små- og mellemstore virksomheder,

støtte til ErhvervsPhD og ErhvervsPostdocs, samt Iværksætterordningerne InnoFounder

Graduate og InnoFounder Experienced, samt Proof-of-Concept ordningen InnoExplorer.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi,

herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for

vækst og beskæftigelse i Danmark.

Endvidere skal Danmarks Innovationsfond særligt understøtte løsninger på konkrete

samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder

små og mellemstore virksomheder.

Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og

innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem

videninstitutioner og virksomheder, dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk

og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation samt modning af lovende

forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og

kommercialisering af viden.

Evaluering af ordningen

I henhold til Lov om Danmarks Innovationsfond udformer bestyrelsen hvert tredje år fondens

strategi med effektmål og afgiver en årlig beretning om fondens virke. Innovationsfonden

lancerede i 2020 fondens strategi frem mod 2025, hvilket bl.a. tog afsæt i anbefalinger fra den

internationale evaluering af Innovationsfonden i 2018 og det internationale eftersyn af

Danmarks Videnbaserede Innovationssystem i 2019. Begge evalueringer indgik som initiativer i

VLAK Regeringens Forsknings- og Innovationspolitiske strategi fra 2017 "Danmark - klar til

fremtiden" i forhold til at etablere et bedre videngrundlag om det danske

innovationsfremmesystem.

Andre oplysninger

På baggrund af den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2021 vil hovedparten

af fondens uddelingsbevilling fremadrettet blive tildelt fonden årligt via aftale om fordeling af

forskningsreserven, hvilket opføres på § 19.44.01.10. I 2021 er det således kun midler til

ErhvervsPh.d.-ordning for virksomheder med hjemsted på Grønland og Færørerne, Proof of

Concept-ordningen og iværksættertilskudsordningen, der er opført på § 19.44.01.20, mens de

resterende midler er opført på § 19.44.01.10. Midler fra den tidligere Højteknologifond er også

overført fra § 19.44.01.20 til § 19.44.01.10 (jf. FL2021).

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 19.46.01.10 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS)

Der eksisterer i dag syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). GTS-institutterne er

selvstændige, almennyttige forsknings- og videninstitutioner eller almennyttige aktieselskaber.

Deres formål er at opbygge og formidle teknologiske kompetencer, der kan imødekomme de

markedsbehov i dansk erhvervsliv, som markedet ikke selv dækker De er samtidig brobyggere

til forsknings-, uddannelses- og teknologiske institutioner i ind- og udland. GTS-institutter

samarbejder primært med erhvervslivet gennem deres almindelige kommercielle aktiviteter. De

indgår derudover i en række forsknings- og udviklingssamarbejder med bl.a. universiteter.

Modtagere og ordningens form

GTS-institutterne bliver godkendt af uddannelses- og forskningsministeren. Godkendte

institutter kan søge Uddannelses- og Forskningsministeriet om støtte til forskning, udvikling og

videnspredning. De godkendte institutter:



opbygger forsknings- og udviklingskompetencer så virksomhederne får adgang til

teknologiske kompetencer af relevans for deres innovative processer, som de ikke selv

råder over, og som markedet ikke af sig selv ville udbyde. F&U-kompetencerne bringes til

anvendelse i rådgivningsydelser, F&U-samarbejder, kontraktforskning m.m.

Udvikler og vedligeholder teknologisk infrastruktur i form af faciliteter og kompetencer, så

virksomhederne får adgang til både en teknologisk infrastruktur i form af højt kvalificerede

faciliteter og udstyr inden for test og prøvning samt til en videnmæssig infrastruktur i form af

fx viden om og indflydelse på internationale standardiseringsaktiviteter m.m.

Spreder ny teknologisk viden til virksomheder og offentlige parter. Videnspredning sker

både som generel, ikke-kommerciel videnspredning, og som specifikke ydelser på

markedsvilkår.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Godkendt teknologisk service har til formål at udvikle og udbrede ny viden, teknologiske

kompetencer, faciliteter og serviceydelser. Godkendt teknologisk service udvikles i et samspil

mellem erhvervs- og samfundsbehov, forskning og ny teknologi. Godkendt teknologisk service

udbydes primært til virksomheder i hele Danmark med henblik på at give adgang til

specialistkompetencer samt test-, udviklings og demonstrationsfaciliteter og dermed styrke

virksomhedernes teknologiudvikling og innovation

Evaluering af ordningen

GTS-nettet og GTS-institutterne bliver løbende evalueret og performancemålt. Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen følger løbende udviklingen inden for området og rådgiver uddannelses- og

forskningsministeren om den overordnede strategi og konkrete sager om teknologisk service.

Ministeriet kan i forbindelse hermed udarbejde analyser, effektmålinger, innovationsfremsyn og

forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service mv.

Andre oplysninger:

Se yderligere oplysninger på:

www.ufm.dk

www.BedreInnovation.dk

www.gts-net.dk

Se endvidere lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014.

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 19.46.01.20 Medfinansiering af innovationsmiljøer

Modtagere og ordningens form

Innovationsmiljøerne (nu exitoperatører) har haft til formål at hjælpe forskere og videnbaserede

iværksættere med at starte egen virksomhed. Innovationsmiljøerne har på statens vegne

investeret risikovillig kapital i nye innovative virksomheder. Der eksisterer i dag fire

innovationsmiljøer, der er etableret på baggrund af et EU-udbud.

Som del af aftalen om Forenkling af erhvervsfremmesystemet fra maj 2018 blev det besluttet at

udfase de statslige midler i innovationsmiljøordningen i løbet af 2019. Der er i forlængelse heraf

etableret en afviklingsplan (for perioden 2020-2022), hvor de statslige lån og ejerandele i

projektselskaberne løbende afvikles eller afhændes.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen var at skabe og udvikle flere videntunge iværksættervirksomheder.

Innovationsmiljøerne har bidraget til dette formål ved at identificere og vurdere forretningsideer

med kommercialiseringspotentiale samt hjælpe lovende videniværksættere med at realisere

disse projekter gennem tilførsel af udviklingskapital. Innovationsmiljøerne arbejdede i det meget

tidlige stadie af kommercialiseringsprocessen, hvor der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt

sådanne projekter kan realiseres. Innovationsmiljøerne udgjorde et væsentligt bindeled mellem

forsknings- og videnmiljøerne på den ene side og det private kapitalmarked på den anden side.

Siden ultimo 2018 er der ikke foretaget nye investeringer. Statens engagement i

porteføljeselskaberne er nedbragt fra ca. 350 virksomheder til ca. 230 virksomheder ultimo

2020.

Se endvidere Lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014.

Aftale om Forenkling af erhvervsfremmesystemet (24. maj 2018)

www.ufm.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 19.46.01.30 Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv

2021-2024

Modtagere og ordningens form

Uddannelses- og Forskningsministeren har udpeget 14 landsdækkende klyngeorganisationer

inden for de erhvervs- og teknologiområder, der er udpeget i Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelses strategi af 3. marts 2020, samt fire yderligere spirende områder.

Uddannelses- og Forskningsministeriet medfinansierer konkrete videnaktiviteter, der skal

fremme relationer og dialog mellem de relevante parter, matchmaking og åben innovation.

Aktiviteterne skal endvidere medvirke til bedre spredning af viden og fælles koordinering

vedrørende forskning og uddannelse.

En klyngeorganisation baseres på en kreds af partnere, der som minimum omfatter centrale

videninstitutioner på klyngens område. En klyngeorganisation er åbent for alle interesserede

virksomheder og andre relevante aktører, der ønsker at deltage og bidrage til klyngens formål

og virke.

En klyngeorganisation har to hovedmålgrupper:



Private virksomheder, særligt SMV’er



Universiteter og andre videninstitutioner

En tredje målgruppe udgøres af aktører, som kan være med til at understøtte udviklingen i de

primære målgrupper, dvs. relevante offentlige myndigheder og andre offentlige organisationer,

erhvervsfremmeaktører, erhvervsorganisationer m.fl.

En klyngeorganisation tilvejebringer en platform for formidling og udvikling af viden i samspil og

samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og andre relevante aktører.

Klyngeorganisationerne skal være landsdækkende, ligesom de skal orientere sig mod udlandet

og deltage i internationale vidennetværk.

Klyngerne skal fremme samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske

forsknings- og uddannelsesinstitutioner, GTS-institutter, andre videninstitutioner og

virksomheder.

Der kan af bevillingen ydes medfinansiering af tværgående tiltag, der styrker klyngeexcellence

efter europæisk European Cluster Excellence Initiative (ECEI) standard, klyngeledelse og

aktiviteter samt internationalisering. Der kan herunder ydes medfinansiering til

støttefunktionerne Cluster Excellence Denmark.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med klyngeprogrammet er at styrke virksomheders – og særligt SMV’ers –

produktivitet og konkurrenceevne gennem samarbejde om innovation og overførsel af viden

mellem virksomheder og videninstitutioner samt andre aktører inden for de relevante erhvervs-

og teknologiområder.

Det forventes at øget digitalisering samt den gennemgribende grønne omstilling og omlægning

til mere bæredygtighed i produktion og samfundet generelt indgår som centrale temaer i alle

klyngerne.

Klyngeorganisationer skal herunder medvirke til:



At der etableres matchmaking-funktioner, der fungerer som relevante indgange for

virksomheder over hele landet til forskning og viden på tværs af videninstitutionerne, dvs.

universiteter og GTS-institutter samt andre videregående uddannelsesinstitutioner og

forskningshospitaler.



At der dannes netværksfunktioner, som samler relevante aktører inden for de udvalgte

fokusområder og udbyder relevante aktiviteter for målgrupperne, samt giver klyngerne en

stærk og synlig identitet såvel nationalt som internationalt.



At der skabes varige samarbejdsrelationer mellem virksomheder, videninstitutioner og

andre relevante organisationer for derigennem at øge anvendelsen af forskningsbaseret

viden i erhvervslivet samt medvirke til at løse samfundsmæssige udfordringer.



At øge virksomhedernes, særligt SMV’ernes, internationale orientering og adgang til viden

ved at deltage i og facilitere internationalt samarbejde med udenlandske forsknings- og

videnmiljøer og videndrevne klynger.



At videninstitutionernes forskning og uddannelse afstemmes med erhvervslivets behov.

Evaluering af ordningen

Den overordnede evalueringsplan for klyngeindsatsen 2021-2024 omfatter klyngernes løbende

registrering af aktiviteter og deltagere samt gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser,

registerbaserede analyser og en afsluttende samlet evaluering.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger om ordningen kan findes via: Lov om teknologi og innovation jf.

lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014.

www.ufm.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Kulturministeriet

§ 21.11.62.15 Blade og tidsskrifter

Fra Bladpuljen ydes distributionsstøtte til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Modtagere og ordningens form

Støtte fra Bladpuljen ydes til udgivere af blade og tidsskrifter, som udkommer mindst to gange

årligt og har indhold af almennyttig eller humanitær karakter eller behandler emner inden for

kultur, undervisning, idræt, miljø eller religion.

Ordningens formål og støtteelement

Formålet med ordningen er at støtte udgivere af blade og tidsskrifter, som på ideelt grundlag

bidrager til demokratisk debat, kulturel og samfundsmæssig oplysning og fremme af

foreningslivet. Støtten fra Bladpuljen beregnes i forhold til de enkelte blades antal distribuerede

eksemplarer, sidetal og det beløb, der årligt afsættes til formålet på finansloven.

Tilskud, som ydes efter ansøgning, fordeles af det uafhængige udvalg, Bladpuljens

Fordelingsudvalg, der beskikkes af Kulturministeren.

Evaluering af ordningen

Der forventes med en ny medieaftale at blive taget stilling til, om bladpuljeordningen fortsætter

uændret eller i justeret form.

Andre oplysninger

Lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter findes på retsinformation:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11910

Nærmere information om Bladpuljen findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside:

https://slks.dk/omraader/medier/skrevne-medier-trykteweb/bladpuljen/

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.11.62.50 Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede

nyhedsmedier (mediestøtte)

Fra produktionsstøttens hovedordning ydes redaktionel produktionsstøtte til trykte og skrevne

internetbaserede nyhedsmedier. For at opnå støtte skal mediet bl.a. opfylde en række indholds-

mæssige kriterier, herunder skal mindst halvdelen af indholdet bestå af redaktionelt stof, mindst

halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle

temaer, og mindst en sjettedel af det samlede indhold skal være egenproduceret. I

sammenhæng med produktionsstøtteordningen er der oprettet en supplementsordning til

medier, der består af mindst 75 pct. redaktionelt stof, og hvor mindst en tredjedel af det

samlede indhold er egenproduceret. Fra supplementsordningen gives støtte til små

landsdækkende dagblade, som udkommer minimum fire gange om ugen og har et samlet oplag

på under 40.000 eksemplarer pr. udgivelse.

Der ydes endvidere projektstøtte til etablering af nye nyhedsmedier og udvikling af eksisterende

nyhedsmedier fra Innovationspuljen. For at opnå tilskud til etablering skal nyhedsmediet opfylde

en række indholdsmæssige betingelser senest seks måneder efter tilsagn om tilskud. Det er

desuden en betingelse for tilskud, at der er rimelig grund til at antage, at det nyhedsmedie, der

etableres, efter udløbet af støtteperioden vil kunne blive økonomisk selvbærende. For at opnå

tilskud til udvikling skal nyhedsmediet opfylde en række indholdsmæssige betingelser, og der

skal gælde en formodning om, at gennemførelsen af projektet vil have en mere langsigtet effekt

på nyhedsmediet ved støtteperiodens udløb. Det er en betingelse for at opnå såvel tilskud til

etablering som tilskud til udvikling, at der sker en egenfinansiering.

Modtagere og ordningens form

Mediestøtten ydes til trykte nyhedsmedier, eksempelvis dagblade, dagbladslignende

publikationer og fagblade samt til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, herunder indhold via

apps og tablets. Herudover er det muligt at støtte nye og ukendte medieplatforme med henblik

på det størst mulige udbud og udbredelse af nyheder. Støtten fra hovedordningen beregnes i

forhold til de enkelte mediers redaktionelle omkostninger og det beløb, der årligt afsættes til

formålet på finansloven. Støtten fra supplementsordningen til små, landsdækkende dagblade

udgør differencen mellem de støtteberettigede blades støtteniveau under den tidligere

distributionsstøtte og den nuværende produktionsstøtte. Dog kan den samlede støtte ikke

overstige mediets samlede redaktionelle omkostninger. Størrelsen af projektstøtten udmåles

efter en konkret vurdering af behovet på baggrund af ansøgning om et tilskudsbeløb samt

puljens størrelse.

Tilskud, som ydes efter ansøgning, fordeles af det uafhængige Medienævn, der beskikkes af

Kulturministeren.

Ordningens formål og støtteelement

Mediestøtten har til formål at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af

samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den

demokratiske debat i Danmark. Mediestøtten skal således sikre, at der fortsat produceres og

udbredes publicistisk indhold af høj kvalitet i Danmark, og at indholdet spredes på flest mulige

relevante platforme til flest mulige borgere. Endvidere skal mediestøtten øge borgernes

mulighed for at holde sig informeret lokalt, nationalt og internationalt, hvilket skal ske ved at

støtte produktionen af redaktionelt indhold, mens ansvaret for, på hvilken platform indholdet

bedst når ud til borgerne, overlades til medierne selv. På den måde bliver mediestøtten i videst

muligt omfang uafhængig af den teknologiske udvikling.

Evaluering af ordningen

Der forventes med en ny medieaftale at blive taget stilling til, om mediestøtteordningen

fortsætter uændret eller i justeret form.

Den gældende lov om mediestøtte findes på retsinformation:

www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=161108

Nærmere information om mediestøtteordningen findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemme-

side:

https://slks.dk/omraader/medier/skrevne-medier-trykteweb/

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.24.03.11-50 Tilskud til udvikling, produktion og formidling af film

mv.

Bevillingen til tilskud til udvikling, produktion og formidling af film mv. er fastlagt i filmaftalen

2019-2023. Ordningerne administreres af Det Danske Filminstitut. Eksempler på

støtteordninger under tilskud til filmformål er markedsordningen og konsulentordninger for

spillefilm samt kort- og dokumentarfilm. Markedsordningen retter sig mod film med et stort

publikumspotentiale, mens konsulentordningen retter sig mod film med stærke kunstneriske

kvaliteter. Støtten kan ydes som støtte til manuskriptudarbejdelse, til udvikling og til produktion.

Konsulentens rolle i konsulentordningen består i at prioritere de økonomiske støttemidler, som

staten har afsat. Konsulentordningen og markedsordningen støtter først og fremmest

filmprojekter med filminstruktører, der tidligere har lavet en spillefilm eller kort- og

dokumentarfilm. Filmstøtteordningen har fungeret under forskellige former siden 1964.

Modtagere og ordningens form

En lang række film og filmrelaterede projekter modtager støtte fra ordningerne. For så vidt

angår filmproduktionen ydes der støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling, produktion og

lancering af danskproducerede spillefilm samt kort- og dokumentarfilm. Støtte til film, der

produceres i samarbejde med udenlandske producenter, forudsætter, at der er et rimeligt

forhold mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på

produktionen.

Tilskud ydes som direkte støtte. Der er ikke noget generelt maksimalt støttebeløb. Det

afhænger af den enkelte ordning.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningerne er at udvikle den danske filmkunst, filmkultur og biografkultur, jf.

filmloven. Erhvervsfremme- og støtteelementet består i direkte branchestøtte til producenter af

film, biografer mv., idet de støttede aktiviteter potentielt kan foregå på markedsvilkår i kon-

kurrence med lignende aktiviteter.

Evaluering af ordningen

Det Danske Filminstitut gennemfører en effektevaluering af filmaftalen 2019-2023. Evalueringen

forelægges aftalekredsen i foråret 2023. Der foretages endvidere en midtvejsevaluering af

filmaftalen.

Andre oplysninger

Ordningen er bundet af filmaftalen 2019-2023 mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti. Flere ordninger, herunder konsulentordningen og

markedsordningen, er notificeret til EU-kommissionen som statsstøtte i henhold til

Kommissionens Filmmeddelelse.

Yderligere oplysninger kan ses på: Det Danske Filminstituts hjemmeside:

www.dfi.dk

Støtten er reguleret i Lov nr. 1354 af 4. september 2020

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=83975

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.24.03.60 Den regionale filmfond - FilmFyn

Bevillingen til tilskud til den regionale filmfond FilmFyn er fastlagt i filmaftalen 2019-2023.

Ordningen administreres af FilmFyn. Filmfonden kan støtte udvikling og produktion af danske

spillefilm, animationsfilm og kort- og dokumentarfilm.

Modtagere og ordningens form

En række danske filmprojekter modtager støtte fra ordningen. FilmFyn fastsætter egne kriterier

for støttetildeling.

Filmfonden modtager tilskuddet under forudsætning af kommunal medfinansiering på minimum

10 mio. kr. årligt. Filmfonden skal i forvaltningen af den statslige støtte følge filmaftalen 2019-

2023.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er, at der skal produceres flere film uden for hovedstadsområdet.

Erhvervsfremme- og støtteelementet består i direkte branchestøtte til producenter af film, idet

de støttede aktiviteter potentielt kan foregå på markedsvilkår i konkurrence med lignende

aktiviteter.

Evaluering af ordningen

Ordningen evalueres som led i Det Danske Filminstituts effektevaluering af filmaftalen 2019-

2023. Evalueringen forelægges forligskredsen i foråret 2023. Der foretages endvidere en

midtvejsevaluering af filmaftalen.

Andre oplysninger

Ordningen er bundet af filmaftalen 2019-2023 mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti.

Ordningen er indberettet til EU-kommissionen som statsstøtte i henhold til Kommissionens

gruppefritagelsesforordning (EF) nr. 651/2014.

Yderligere oplysninger kan ses på: FilmFyns hjemmeside: www.filmfyn.dk og Det Danske

Filminstituts hjemmeside:

www.dfi.dk

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.24.03.61 Den regionale filmfond – Den Vestdanske Filmpulje

Bevillingen til tilskud til den regionale filmfond Den Vestdanske Filmpulje er fastlagt i filmaftalen

2019-2023. Ordningen administreres af Den Vestdanske Filmpulje. Filmfonden kan støtte

udvikling og produktion af danske spillefilm, animationsfilm og kort- og dokumentarfilm.

Modtagere og ordningens form

En række danske filmprojekter modtager støtte fra ordningen. Den Vestdanske Filmpulje

fastsætter egne kriterier for støttetildeling.

Filmfonden modtager tilskuddet under forudsætning af kommunal medfinansiering på minimum

10 mio. kr. årligt. Filmfonden skal i forvaltningen af den statslige støtte følge filmaftalen 2019-

2023.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er, at der skal produceres flere film uden for hovedstadsområdet.

Erhvervsfremme- og støtteelementet består i direkte branchestøtte til producenter af film, idet

de støttede aktiviteter potentielt kan foregå på markedsvilkår i konkurrence med lignende

aktiviteter.

Evaluering af ordningen

Ordningen evalueres som led i Det Danske Filminstituts effektevaluering af filmaftalen 2019-

2023. Evalueringen forelægges forligskredsen i foråret 2023. Der foretages endvidere en

midtvejsevaluering af filmaftalen.

Andre oplysninger

Ordningen er bundet af filmaftalen 2019-2023 mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti.

Ordningen er indberettet til EU-kommissionen som statsstøtte i henhold til Kommissionens

gruppefritagelsesforordning (EF) nr. 651/2014.

Yderligere oplysninger kan ses på: FilmFyns hjemmeside: www.filmpuljen.dk og Det Danske

Filminstituts hjemmeside:

www.dfi.dk

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.24.03.75 Rigsfællesskabspulje

Der er på finansloven for 2021 afsat midler til en pulje på 5,0 mio. kr. i 2021, 5,6 mio. kr. i 2022,

6,7 mio. kr. i 2023 og 9,6 mio. kr. i 2024 til dokumentarfilm under temaet ”Rigsfællesskabet”.

Modtagere og ordningens form

Puljen kan ansøges af producenter fra Danmark, Færøerne og Grønland. Der kan søges om

støtte til udvikling og produktion af dokumentarfilm. Puljen administreres af Det Danske

Filminstitut (DFI).

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningens formål er at udbrede kendskabet og fællesskabet mellem Danmark, Færøerne og

Grønland. Erhvervsfremme- og støtteelementet består i direkte branchestøtte til producenter af

film/tv-dokumentarer inden for puljens tema.

Evaluering af ordningen

Puljen er fireårig (2021-2024), og der er ikke planlagt evaluering.

Andre oplysninger

Information vil blive tilgængeligt på DFI’s hjemmeside (www.dfi.dk), når puljen officielt åbnes for

ansøgninger.

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.33.54.10 Tilskud til zoologiske anlæg

For at fremme den kvalitative udvikling af danske zoologiske anlæg gives der støtte til anlæg

med høj kvalitet og gode udviklingsperspektiver. Størrelsen af det statslige tilskud fastlægges

under hensyn til bl.a. det enkelte anlægs kvaliteter og aktivitetsniveau samt størrelsen af den

årlige finanslovsbevilling til formålet. Der er ikke noget maksimalt støttebeløb. Ordningen blev

oprettet i 2000, og bevillingen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Modtagere og ordningens form

I 2021 bliver der givet støtte til otte zoologiske anlæg. Den samlede støtte i 2021 beløber sig til

36,6 mio. kr. Der gives fortrinsvis støtte til få, økonomisk bæredygtige anlæg. Zoologisk Have

København modtager 13,5 mio. kr., hvilket var det højeste støttebeløb. Kattegat Centret modtog

1,3 mio. kr., hvilket var det laveste støttebeløb. Kattegat Centret modtager dog herudover en

særbevilling på 2 mio. kr. (2018-priser) fra 2018 til 2021.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Sigtet med at yde tilskud er at tilskynde til en stadig højere grad af professionalisme i de

zoologiske anlægs arbejde med formidling af viden om dyrene og deres levevis samt

anlæggenes deltagelse i relevante avlssamarbejder og naturbevarelsesprojekter. De zoologiske

anlægs aktiviteter sker på markedsvilkår og er i helt overvejende grad dækket af entréindtægter

og anden egenfinansiering. Modtagerne får derfor en økonomisk fordel af ordningen.

Evaluering af ordningen

Ordningen i den nuværende form blev indført i 2000 og er endnu ikke blevet evalueret.

Andre oplysninger

Bevillingen er fra 2018-2021 forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt (2018-priser) til en forøgelse af

tilskuddet til Kattegatcenteret i Grenå, jf. Aftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti

om finansloven for 2018.

Yderligere oplysninger kan ses på Kulturministeriets hjemmeside:

www.kum.dk

Støtten er reguleret i lov nr. 255 af 12. april 2000:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11768

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.91.03.20 Tilskud til Der Nordschleswiger

Tilskuddet anvendes til produktion af elektronisk formidling og kommunikation for det tyske

mindretal. Ordningen blev oprettet i 2018 og bevillingen administreres af Kulturministeriet.

Modtagere og ordningens form

Tilskuddet er øremærket det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger, som modtager et

driftstilskud. Tilskuddet udgør 1,7 mio. årligt i 2018-2019 stigende til 2,4 mio. kr. årligt i 2020-

2022.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Med henblik på at sikre at Danmark efterlever Europarådets anbefalinger i henhold til Den

Europæiske Sprogpagt, er sigtet med ordningen at give det tyske mindretals avis mulighed for

at udarbejde elektronisk kommunikation målrettet medlemmer af det tyske mindretal i

Sønderjylland.

Evaluering af ordningen

Ordningen i den nuværende form blev indført i 2018 og er endnu ikke blevet evalueret.

Område:

Kultur og erhverv

Miljøministeriet

§ 24.11.14.10 Miljømærkeordninger

Ordningen finansierer udgifter til Miljømærkning Danmark og Miljømærkenævnet. Miljømærkning

Danmark varetager den daglige administration af det europæiske miljømærke Blomsten (EU

miljømærket) og det nordiske miljømærke Svanemærket i Danmark og fungerer samtidig som en

uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Miljømærkning Danmark finansieres delvist af

staten. Samlet betaler virksomhederne i de to ordninger ca. 70 pct. af omkostningerne gennem

gebyrer (2019-tal).

Miljømærkning Danmarks hovedopgaver er at bidrage til det tekniske arbejde med at udvikle

kriterier (standarder) for forskellige produktområder, at behandle ansøgninger om licens fra

virksomheder samt generel rådgivning og kommunikation om miljømærkearbejdet og

miljømærkerne i Danmark. Svanemærkets kriterier vedtages af Nordisk Miljømærkenævn, mens

Blomstens kriterier vedtages af EU's medlemslande. For at sikre troværdighed afholder

Miljømærkning Danmark kontrol og tilsyn med virksomheders brug af miljømærkerne.

Blomsten og Svanemærket er en frivillig ordning for producenter. Ultimo 2021 er der 25

produktområder i Blomsten og 55 produktområder i Svanemærket, der kan mærkes med et

miljømærke (der er overlap i produktområderne). Produktområder omfatter fx dagligvarer som

køkkenruller, rengøringsmidler og kosmetiske produkter samt langvarige forbrugsgoder som

møbler, computere, byggevarer og huse. Serviceydelser kan også miljømærkes, fx hoteller,

dagligvarebutikker, rengøring og bilvaskehaller. Som noget nyt kan investeringsfonde

Svanemærkes og der arbejdes på EU miljømærkning af finansielle produkter. Fødevarer og

medicin kan ikke mærkes med Blomsten eller Svanemærket.

Primo 2021 er godt 23.000 produkter mærket med Blomsten eller Svanemærket i Danmark. Det

estimeres, at omsætningen af miljømærkede varer og tjenesteydelser er mere end femdoblet i

perioden 2008-2019, og er nu 9,1 mia. kr. for Svanemærket og 1,7 mia. kr. for Blomsten.

Forventningen til 2020 og 2021 er usikker pga. Covid19.

Svanemærkets retningslinjer fra 2014 angiver, at indtægter hovedsageligt skal komme fra

virksomhedernes ansøgning om licens. De enkelte nordiske lande og Nordisk Ministerråd kan

styrke Svanemærket med offentligt tilskud, særligt i forbindelse med udarbejdelse og revision af

miljømærkekriterier, forbrugeroplysning og nordisk koordinering.

Virksomheder betaler ved ansøgning om Svanemærket et ansøgningsgebyr på € 2.000 og et

årligt gebyr, der afhænger af omsætningen af det miljømærkede produkt.

Blomstens forordning fra 2009 angiver, at virksomheder skal betale de reelle

administrationsomkostninger ved ansøgning om licens, og betaler maksimalt € 1.500 i

ansøgningsgebyr og et årligt gebyr, der afhænger af omsætningen af det miljømærkede produkt.

Miljømærkenævnet har opgaver i forbindelse med Svanemærket og Blomsten. Herunder bl.a. at

fastlægge mandat for nævnsformandens afstemning af kriteriesæt og forhandlinger om

retningslinjer for Svanemærket i det nordiske miljømærkenævn, at rådgive regeringen om kriterier

for Blomsten og træffe principielle beslutninger i spørgsmål om administration af miljømærkerne

samt behandle klager over Miljømærkesekretariatet.

Modtagere og ordningens form

Producenter af miljømærkede produkter opnår en fordel af ordningen i form af licens til at anvende

et miljømærke i markedsføringen af deres produkter. Midlerne går til finansiering af

Miljømærkning Danmark og Miljømærkenævnet. Virksomhederne søger om licens mod betaling

af et gebyr (delvis finansiering af en serviceydelse).

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med miljømærkning af produkter er, som en del af den grønne omstilling, at fremme

udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre

lignende produkter i hele produktets livscyklus. Miljømærkearbejdet i Danmark indgår i flere af

regeringens indsatser, fx Kemiindsatsen, Strategi for grønne offentlige indkøb og Handlingsplan

for cirkulær økonomi.

Erhvervsfremme- og støtteelementet består i, at staten delvist finansierer udgifterne til

miljømærkearbejdet i Danmark. Der er tale om en frivillig ordning med en overvejende

egenbetaling for arbejde knyttet direkte til virksomheden selv. At virksomhederne alligevel

deltager viser netop, at der er en økonomisk fordel ved ordningen.

Evaluering af ordningen

Det europæiske miljømærke Blomsten blev etableret i 1992, og Danmark har været med fra

starten. Danmark tilsluttede sig det nordiske miljømærke Svanemærket i 1997. Der er siden 2004

blevet gennemført årlige undersøgelser af danskernes kendskab til miljømærkerne. De seneste

års undersøgelser fra 2012 og frem viser, at kendskabet til Svanemærket har stabiliseret sig

omkring 90 pct. Kendskabet til Blomsten veg kraftigt i 2010 fra 60 pct. til knap 30 pct. i forbindelse

med revisionen af EU miljømærkeforordningen og Kommissionens ønske om et nyt logo, men

kendskabet har siden været stigende til 45 % i 2019.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger, herunder aktuelle gebyrsatser, miljømærkekriterier og virksomheder med

miljømærkelicenser kan ses på Miljømærkning Danmarks hjemmeside:

www.ecolabel.dk

Miljømærkeordningerne er reguleret i bekendtgørelse om det europæiske og nordiske

miljømærke,

bekendtgørelse

nr.

680

19/05/2020:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/680

Område:

Grøn omstilling

§ 24.52.02.61 Dambrug

Ordningen har eksisteret i 2014, 2015 og videreføres i 2016-21.

I 2016 indgik regeringen i forlængelse af Fødevare- og Landbrugspakken en aftale med DF, LA

og K om ’Dansk Akvakultur i vækst’. Som led i indsatsen for at forbedre tilstanden i vandmiljøet i

2. vandplanperiode videreføres ordningen om tilskud til frivillige opkøb af dambrug. Ifølge

aftalen kan der gives tilskud til opkøb af dambrug med henblik på 1) fjernelse af spærringer i

vandløb og 2) reduktion af tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer, fjorde og

kystvande. Ordningen understøtter den igangværende vandmiljøindsats og dermed EU’s

vandrammedirektiv. Ordningen giver kommuner mulighed for at søge tilskud til frivillige opkøb af

retten til at drive dambrug når kommunen indgår en frivillig aftale med dambrugsejeren om

ophør af dambrugsdrift.

Opkøb omfatter lavteknologiske dambrug og vil ikke berøre højteknologiske dambrug, og vil

derfor ikke være begrænsende for vækst for dambrugserhvervet på landsplan.

Modtagere og ordningens form

Ordningen er udelukkende rettet mod kommunerne. Støtten har form af direkte tilskud. Som

udgangspunkt dækkes 100 pct. af det ansøgte beløb.

Ordningen administreres af Miljøstyrelsen.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningens formål er at forbedre den økologiske tilstand i de danske vandløb, søer og

kystvande ved at nedbringe udledningen af næringsstoffer og danne grundlag for at fjerne

spærringer i forbindelse med opstemninger ved dambrug. Ved fjernelse af opstemning, skabes

en mulighed for at genskabe vandløbets naturlige forløb og naturlige vandføring uden fysisk

påvirkning som følge af dambrugsdrift.

Evaluering af ordningen

Ikke evalueret

Område:

Grøn omstilling

§ 24.52.02.70 Nationale udgifter

Bevillingen understøtter aktiviteter, der faciliterer indsatserne vedrørende N-vådområder, P-

vådområder, lavbundsprojekter og vandløbsrestaurering.

Der kan under kontoen afholdes udgifter til indsamling og sammenfatning af arealdata

vedrørende arters levesteder, effektmålinger af gennemførte forvaltningsindsatser samt

opdatering af eksisterende Natura2000-planer (Natura2000-skov-planlægning).

Modtagere og ordningens form

Kommuner og Naturstyrelsen er tilskudsmodtagere. Kompensation har form ift. de konkrete

formål, og ydes fx som projektstøtte, kompensation eller som refusion af dokumenterede

udgifter. I særlige tilfælde kan der gives tilskud til ekspropriation, såfremt det eksproprierede

areal udgør et nødvendigt areal for gennemførelse af det samlede projekt, jf. § 60 i

naturbeskyttelsesloven, LB nr. 934 af 27. juni 2017.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet er, at understøtte informationsindsats og facilitere indsatserne for N-vådområder, P-

vådområder, lavbundsprojekter og vandløbsrestaurering. Desuden at indsamle og sammenfatte

arealdata vedr. arters levesteder og opdatering af Natura2000-skovplaner.

Evaluering af ordningen

Ordningen er evalueret som led i de øvrige indsatser.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.52.02.82 Naturpakke - privat urørt skov

Tilskud til privat urørt skov er led i Naturpakken under indsatsen "Biodiversitetsskov". Der

etableres en national tilskudsordning til udlæg af urørt skov til biodiversitetsformål.

Modtagere og ordningens form

Tilskud til udlæg af skov til biodiversitetsformål er rettet mod private skovejere. Udlæg på

private arealer skal ske på frivillig basis og mod kompensation. Udlægningen af urørt skov på

private arealer skal ske over 10 år.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er at tilbyde private skovejere mulighed for at udlægge skov til

biodiversitetsformål. Det forventes, at der vil blive udlagt op mod 3.300 ha til urørt skov og

anden biodiversitetsskov på private arealer, heraf 900 ha urørt skov. Der er ikke tale om

erhvervsfremme.

Lodsejere kan frivilligt søge om tilskud. Ordningen vil stille krav til kvaliteten af de udlagte

skovarealer. Ordningen er åbnet i 2017.

Evaluering af ordningen

Ordningen forventes evalueret efter første ansøgningsrunde

Område:

Grøn omstilling

§ 24.52.31.10 Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler

Der er mange aktiviteter under bekæmpelsesmiddelordningen, og kun en mindre del har et

element af erhvervsstøtte. Som led i Pesticidstrategi 2017-2021 blev der afsat 1 mio. kr. årligt til

tilskud til virksomheder med henblik på ansøgninger om godkendelser af og tilskud til

gebyrnedsættelse for alternative plantebeskyttelsesmidler, der bl.a. kan anvendes til økologisk

jordbrug.

Modtagere og ordningens form

Tilskuddene til nedsættelse af omkostningerne forbundet med godkendelse af alternative,

mindre belastende, pesticider kan omfatte de nødvendige undersøgelser til at få lavrisiko

pesticider godkendt, hjælp til selve ansøgningen eller indsamling af dokumentation mv. Der kan

ydes tilskud på op til 60% af udgifterne til de tilskudsberettigede projekter, dog kan

tilskudsprocenten hæves med op til 20% for mikro-, små og mellemstore virksomheder.

Tilskuddene ydes efter

de minimis-reglerne.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Tilskuddene til nedbringelse af omkostningerne forbundet med ansøgning om godkendelse af

mindre belastende pesticider og aktivstoffer, har til formål at forhindre, at

ansøgningsomkostningerne i sig selv bliver en barriere for, at mindre belastende stoffer kommer

på markedet.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.53.15.70 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations-

program, MUDP

Som led i Aftale mellem daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om fordeling af forskningsreserven af oktober 2017

er kontoen forhøjet med 24,8 mio. kr. årligt i 2021 og i 2022 med 25,2 mio. kr. Herefter udløber

midler til MUDP. Disse midler udmøntes via MUDP, som herudover har fået tildelt midler via

Forskningsreserven. MUDP har fokus på at styrke Danmarks position i forhold til udvikling af

nye teknologier til miljø- og naturbeskyttelsesformål, herunder vand, ren luft, affald og

ressourceeffektivitet, oprensning af jord, kemikalier, støj, samt evt. andre områder, som

miljøministeren prioriterer. MUDP er et vigtigt værktøj til at implementere missionen i

regeringens grønne forskningsstrategi om at fremme cirkulær økonomi, med særligt fokus på

udviklinger af teknologiske løsninger, der bl.a. kan fremme genanvendelse og bæredygtigt

design af plastik og tekstiler. Herudover understøtter og implementerer MUDP-projekter

klimalovens målsætninger og ambitionerne i klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi. MUDP-indsatsen bidrager herudover til at fremme vækst og beskæftigelse i Danmark.

Dette er senest dokumenteret ved evalueringen af MUDP i 2017. Evalueringen viser bl.a., at de

virksomheder, der har deltaget i MUDP-projekter, har haft en vækst i beskæftigelsen på 11 pct.

samtidig med, at beskæftigelsen faldt med 4 pct. generelt i dansk erhvervsliv.

Rammerne for programmet er fastlagt i henhold til lovbekendtgørelse nr. 101 af 26. januar

2017.

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram ledes af en uafhængig bestyrelse, der

består af 1 formand og 7 andre medlemmer. Bestyrelsen skal have medlemmer med indsigt i

miljø-, natur- og ressourceforhold, i erhvervsforhold og i forhold vedrørende miljøteknologi.

Formanden skal have en erhvervsmæssig baggrund. Formanden og de øvrige medlemmer

udpeges af miljø- og fødevareministeren i deres personlige egenskab.

Ordningen er ikke på forhånd begrænset til nogen bestemte sektorer. MUDP-strategien for

2020-2023 fastlægger det overordnede fokus, som suppleres af årlige handlingsplaner. Tilskud

ydes til projekter der har størst potentiale både miljø- og erhvervsmæssigt, på tværs af de

områder MUDP dækker. Støtten ydes i form af direkte tilskud.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med MUDP er at fremme miljøteknologi på områder som vand, klimatilpasning, luft,

ressourcer, affald og kemikalier, hvor miljøudfordringerne er store, og hvor danske

virksomheder har gode forudsætninger for at skabe vækst og eksport. Erhvervsfremme- og

støtteelementet består i direkte støtte til virksomheder, videninstitutioner mv.

Med tilskudsordningen opnår modtagerne, herunder virksomheder, at risikoen i forbindelse med

deres udviklingsarbejde reduceres, eller at de kan komme hurtigere i gang med deres

udviklingsaktiviteter. Virksomhederne kan også drage fordel af den udvikling og innovation, som

støttes via MUDP, men som foregår i andet regi, fx i videninstitutioner.

Evaluering af ordningen

MUDP er sidst blevet evalueret i 2017, og i forlængelse heraf har bestyrelsen etableret et

indikatorsæt der løbende følger gennemførelsen af programmet. Herunder hvordan det går de

virksomheder der deltager i programmet samt hvordan det går med de teknologier som

programmet skal fremme. Evalueringsrapporten fra 2017 kan hentes her:

https://ecoinnovation.dk/media/187290/evaluering-2017-rapport-final-31-oktober-2017.pdf

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på hjemmesiden for MUDP:

https://ecoinnovation.dk/om-mudp/

Område:

Grøn omstilling.

§ 24.54.30.10 Tilskud til genplantning

Ordningen giver mulighed for tilskud til genplantning af private fredskovsarealer efter stormfald.

Tilskud ydes til merudgiften ved oprydning efter stormfald samt ved at rejse robust skov i stedet

for den skov, der væltede. Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende

træarter. Der er ikke tale om en erstatningsordning. Det forudsættes, at skovejerne har forsikret

sig mod de umiddelbare virkninger af store stormfald. Ordningen administreres af Stormrådet,

der også træffer afgørelse, om hvorvidt der har været stormfald i et givet område. Ordningen

blev oprettet i 2000 efter orkanen i december 1999.

Modtagere og ordningens form

Støttemodtagere er private ejere af fredskov og private ejere af skov, der ikke er fredskov, men

hvor skoven pålægges fredskovspligt i forbindelse med tilskuddet. Støtten ydes i form af direkte

tilskud. Ordningen finansieres via årlige afgifter, der er pålagt forsikringer mod brand på fast

ejendom eller for løsøre og er dermed statsfinansiel neutral.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er at understøtte genetablering af danske skove efter stormfald på en

sådan måde, at de i fremtiden kan regenereres og bedre kan modstå lignende storme.

Erhvervsfremme- og støtteelementet består i direkte støtte til skovejere. Med tilskudsordningen

opnår skovejerne tilskud til at genopbygge skovområder efter stormfald med robust skov, der

bedre kan modstå stormvejr.

Evaluering af ordningen

Stormrådet har evalueret ordningen i 2017.

Område:

Grøn omstilling

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

§ 24.21.01.17 Vådområdeindsats, projektjord kommunal model

På kontoen er der budgetteret med udgifter til løn og øvrige driftsudgifter i forbindelse med køb

og videresalg af projektjord som led i kommunale vådområdeprojekter, herunder

fosforvådområder, jf. § 24.21.05.36.

§ 24.21.01.18 Udtagning af lavbundsjorder mv., projektjord

På kontoen er der budgetteret med udgifter til løn og øvrige driftsudgifter i forbindelse med køb

og videresalg af projektjord som led i gennemførelse af demonstrationsprojekter vedrørende

udtagning af lavbundsjorder, jf. § 24.21.05.37.

§ 24.21.01.43 Kompensationsordning vedrørende genmodificerede

afgrøder (GM-afgrøder)

Ordningen blev indført i 2005 og er senest revideret i 2008. Ordningen giver mulighed for, at

landmænd kan få kompensation i tilfælde af utilsigtet spredning af genetisk modificeret

materiale, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 4. januar 2017 om dyrkning m.v. af genetisk

modificerede afgrøder. Der afholdes udgifter til kompensation, sagsbehandling, analyser af

afgrøder, forberedelse af retssager og advokatbistand. Det er hensigten, at ordningen

finansieres dels via bidrag fra dyrkere af GM-afgrøder, der skal indbetale 100 kr./ha, som de

dyrker med GM-afgrøder. Dels via statslige midler afsat på finansloven. Beløbet på finansloven

er som følge af aftalen om effektiv administration nedskrevet med 0,5 mio. kr. (til 0,5 mio. kr.)

Der er i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder hjemmel til at genanvende

erstatninger fra vundne retssager til kompensationsudbetaling.

Landbrugsstyrelsen udbetaler, inden for den fastsatte ramme, kompensation til jordbrugere,

som lider tab på grund af forekomst af genetisk modificeret materiale i afgrøderne op til en vis

tærskelværdi, hvis der i samme dyrkningssæson inden for en fastsat afstand er dyrket en

genetisk modificeret afgrøde af samme eller beslægtet art, som er identificeret i skadelidtes

afgrøde. Det kompensationsberettigede tab kan højst udgøre den reduktion i afgrødens

salgspris, som forekomsten af genetisk modificeret materiale har medført, eller det tab som

følge af krav om genomlægning af økologiske arealer eller dyr på grund af forekomst af

genetisk modificeret materiale.

Der har hidtil ikke været dyrket GM-afgrøder på kommerciel basis i Danmark, hvilket betyder, at

ordningen er inaktiv. De på finansloven afsatte midler, der ikke anvendes, når ordningen er

inaktiv, anvendes efter aftale med FVM’s departement.

Modtagere og ordningens form

Ordningerne er rettet mod private virksomheder inden for landbrugserhvervet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Med ordningen opnår landmændene en økonomisk kompensation fra staten for tabte

salgsindtægter, som de alternativt selv skulle finansiere.

Evaluering af ordningen

Administrator af ordningen, dvs. det daværende Fødevareministerium, har foretaget en

evaluering i 2007, jf. Evaluering af lov om dyrkning mv. af genetisk modificerede afgrøder.

Evalueringen har ikke haft nogen konsekvenser i form af ændret lovgrundlag. Med vedtagelsen

af Folketingets beslutningsforslag V83 fra 2010 skulle sameksistensloven genforhandles.

Ønsket var bl.a. at øge beskyttelsen af økologiske nabolandmænd, hvilket vil sige, at tolerance-

tærsklen skulle nedsættes til 0,1 procent, og erstatningsbeløbet skulle hæves. På den baggrund

blev der afholdt en række opklarende møder mellem den daværende fødevareminister og

fødevareordførerne. Der blev dog ikke indført ændringer på det tidspunkt.

Andre oplysninger

Der er politisk binding på ordningen, da den har ophæng i lov om dyrkning mv. af genetisk

modificerede afgrøder. Ordningen blev anmeldt til EU-Kommissionen i forhold til

statsstøttereglerne den 17. november 2015. EU-Kommissionen vurderede i afgørelse af 15. juni

2016, at ordningen er forenelig med statsstøttereglerne i traktaten. Ordningen udløber den 30.

juni 2021, hvorfor Landbrugsstyrelsen har anmodet Europa-Kommissionen om forlængelse af

ordningen til den 30. juni 2027.

Ordningen er tænkt som en midlertidig ordning, og i forbindelse med notifikation af ordningen i

EU er Landbrugsstyrelsen forpligtiget til at undersøge hos de danske forsikringsselskaber, om

de har planer om at tilbyde en privat forsikring, der ville kunne træde i stedet for

kompensationsordningen. Landbrugsstyrelsen har kontaktet Forsikring og Pension

(erhvervsorganisation), som har forhørt sig hos forsikringsselskaberne. Tilbagemeldingen var,

der på nuværende tidspunkt ikke er efterspørgsel på et ansvarsprodukt for GMO-afgrøder.

Område:

Øvrige

§ 24.21.02.20 Projektstøtte til udvikling af biavl

Ordningen, som er 50 pct. EU-finansieret og hører under den fælles markedsordning (CMO),

har fungeret over en årrække og fortsætter i perioden 2020-2022. Biavlsåret går fra 1. august –

31. juli, således at det nuværende biavlsprogram forløber i perioden 1. august 2020 – 31. juli

2022. For at sikre en glidende overgang til CAP-planen i 2023 har Kommissionen afsat ekstra

midler til det eksisterende national biavlsprogram for 2020-2022 inklusiv, som er blevet bevilliget

i forbindelse med overgangen til CAP-planen i 2023, har Danmark besluttet, at udvide allerede

godkendte projekter under biavlsprogrammet 2020-2022 med fem ekstra måneder fra august til

december til ultimo 2022. Dette betyder, at biavlsprogrammet strækker sig fra 1. august 2020 –

31.december 2022.

EU’s allokering af midler til de enkelte medlemsstater afhænger af de enkelte landes antal af

bifamilier, og allokeringen er principielt ikke kendt på tidspunktet for udarbejdelse af det

nationale program. Der er i forhold til 2020-22-programmet afsat 3,9 mio. kr. netto på

finansloven over tre år. Derudover forventes Danmark at hjemtage 1,1 mio. kr. af den mulige

ekstra tildelte EU-ramme på 2,2 mio. kr. Disse midler suppleres med 1,1 mio. kr. i national

medfinansiering. I alt kan der dermed i 2021 gives forhøjede tilsagn til projektejerne på op til 2,2

mio. kr. efter ansøgningsrunde gennemført i marts-april 2021.

Ordningens formål er fastsat ved EU-forordning (EU) nr. 1308/2013 (art. 55), som fastsætter, at

det er muligt at opnå støtte til a) faglig bistand til biavlere og biavlerorganisationer , b)

bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme – særlig varroasyge, c) rationalisering af flytninger

af bistader, d) foranstaltninger til støtte for laboratorier, der analyserer biavlsprodukter med

henblik på at hjælpe biavlere med at markedsføre og øge værdien af deres produkter, e)

foranstaltninger til støtte for genoprettelsen af bibestandene i EU, f) Samarbejde med

specialorganer om gennemførelse af programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og

biavlsprodukter, g) markedsovervågning samt h) forbedring af produktkvaliteten med henblik på

at udnytte produkternes potentiale på markedet. Deltagelse i programmet er frivillig, men det er

fra dansk side valgt at lade biavlsprogrammet understøtte den nationale biavlsstrategi 2016-19,

som er forlænget til 2021, og dermed bidrage til finansieringen heraf. Målsætninger og

indsatsområder i programmet ligger således i forlængelse af de fastlagte mål og

indsatsområder i biavlsstrategien, der er udarbejdet i samarbejde med en bred kreds af

interessenter inden for dansk biavl. Det gælder dels Binævnet, herunder de fem

biavlsorganisationer, dels øvrige erhvervs- og fritidsbiavlere, jordbrugere, naturforvaltere,

forskere og myndighedspersoner. Biavlsprogrammerne kan ikke omhandle eller omfatte de

foranstaltninger, der finansieres over Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne.

Modtagere og ordningens form

Alle med interesse i biavl kan søge projekttilskud under ordningen, så længe ordningens formål

og betingelser om at søge tilskud overholdes. Nationalt lægges der vægt på, resultater af de

projekter, som gennemføres under biavlsprogrammet, formidles til den brede offentlighed.

Programmet støttes med 50 pct. fra EU og suppleres med 50 pct. nationale midler. Midlerne

anvendes til anvendt forskning, rådgivning, uddannelse, kommunikation og praktisk biavl via

forskningsinstitutioner, biavlerforeninger og private virksomheder.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningens formål er at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af

biavlsprodukter i EU. Formålet opfyldes ved at yde tilskud til faglig bistand til biavlere og

biavlerorganisationer, bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, særlig varroasyge,

forvaltning af genoprettelsen af bibestanden, samarbejde vedrørende programmer for anvendt

forskning inden for biavl og biavlsprodukter samt forbedring af produktkvalitet med henblik på at

øge produkternes potentiale på markedet. Ordningen skaber nye muligheder for praktisk biavl

gennem nye praktiske anvendelige metoder i den daglige drift af biavl. Som helhed støtter

ordningen erhvervet med mulige løsninger til at udbrede og opretholde biavlen i EU og metoder

til at udvikle og afsætte biavlsprodukter på markedet.

Evaluering af ordningen

Det Nationale Biavlsprogram forløber over en treårig periode og hvert år fremsender

tilsagnshaveren en statusrapport, som redegør for det seneste års aktiviteter. Det sidste år i den

treårige periode fremsendes en endelig opsummeret rapport (slutrapport). På baggrund af

slutrapporterne udarbejder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en endelig evaluering

af programmet.

Område:

Øvrige

§ 24.21.02.35 Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiske

ressourcer

Ordningen blev oprettet i 2008 og giver tilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske

husdyrarter og -racer samt jordbrugets plantegenetiske ressourcer.

Bevaringsarbejdet med danske husdyrarter og -racer gennemføres i henhold til LBK nr. 330 af

2. marts 2021 om hold af dyr og i overensstemmelse med FAO’s Globale Handlingsplan for

Husdyrgenetiske Ressourcer og Interlaken Deklarationen. Arbejdet omfatter bl.a. registrering,

overvågning, kryokonservering, undersøgelser af genotyper, informationsformidling,

videnopbygning inden for bæredygtig brug og specialproduktion af fødevarer samt tilskud til

avlerforeninger og dyretilskud til avlere. FVM yder dyretilskud til personer og institutioner, som

praktiserer renavl med gamle danske husdyrracer. Det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske

Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige danske husdyrracer rådgiver Landbrugsstyrelsen

om bl.a. hvilke racer, der er omfattet, kriterier og tilskuddets størrelse. Ordningen skal tilskynde

ejere af gamle husdyrracer til at avle og registrere renracede dyr med det formål at fastholde og

øge populationsstørrelserne og dermed modvirke genetisk drift og indavl. Der kan endvidere

anvendes midler til medfinansiering af udgiften til sekretariatsbistand for Bevaringsudvalget mv.

Bevaringsarbejdet med jordbrugets plantegenetiske ressourcer gennemføres i

overensstemmelse med FAO’s Internationale Traktat for Plantegenetiske Ressourcer for

Fødevarer og Jordbrug og vedrører bl.a. metode- og videnopbygning indenfor bevaring og

bæredygtig brug.

En del af bevillingen bruges til finansiering af aktiviteter, som udføres af NordGen, den fælles

nordiske genbank, eller af andre europæiske samarbejdspartnere. Endvidere anvendes en del

af bevillingen til finansiering af Landbrugsstyrelsens medvirken til gennemførelse af de

forskellige aktiviteter, herunder til det nationale bevaringsansvar for de vegetativt formerede

arter, samt til administration af området.

Endeligt ydes tilskud til avlere af brun Læsøbi samt til foreningsarbejde for bevaring af brun

Læsøbi.

Tilskud administreres af Landbrugsstyrelsen.

Modtagere og ordningens form

Ordningen for husdyr støtter private avlere af gamle danske husdyrracer og brun Læsøbi, samt

avlerforeninger ved bl.a. at yde tilskud.

Midlerne til jordbrugets plantegenetiske ressourcer bruges til at købe tjenesteydelser hos især

offentlige institutioner, herunder Aarhus Faculty of Science and Technology under Aarhus

Universitet og Pometet ved Københavns Universitet. Støtten har dermed form af direkte tilskud

samt udgifter til tjenesteydelser.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen for husdyr indebærer, at avlere af oprindelige danske husdyr kompenseres i forhold

til forpligtelser, som følger af FAO’s Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer og

Interlaken Deklarationen (om bevarelse af oprindelige husdyrgenetiske ressourcer).

Modtagerne opnår en delvis økonomisk kompensation, der har sin berettigelse i den langt

lavere produktivitet oprindelige danske husdyr har i forhold til de moderne racer. Avlerne skulle

alternativt selv finansiere hele avlsarbejdet eller opgive det. Ordningen modvirker genetisk

indavl og understøtter forskning inden for bevaring og bæredygtig brug.

Køb af tjenesteydelser inden for forskning og inden for formidling, bevarelse og anvendelse af

jordbrugets plantegenetiske ressourcer bidrager til bevaring af genetiske ressourcer fra

landsorter, sorter og ”genetic stocks” med henblik på bæredygtig brug på sigt som basis for

udvikling af kvalitetsfødevarer og nye sorter. Dette sker bl.a. via offentlige institutioner.

Evaluering af ordningen

Ordningen har ikke været evalueret.

Område:

Øvrige

§ 24.23.03 Støtte til udvikling af landdistrikterne

Støtteordningerne i landdistriktsprogrammet, der gælder for 2014-2020, er EU-medfinansierede

med 50-80 pct. af tilskuddet til støttemodtagerne således, at den anførte nationale offentlige

støtteudgift udgør 20-50 pct. af tilskuddet under de enkelte ordninger. Fra 2016 anvendes

midler overført fra den direkte landbrugsstøtte (fleksmidler) til landdistriktsprogrammet på flere

ordninger. Hvor der anvendes fleksmidler, er EU-medfinansieringen 100 pct. Ordningerne

indgår i det danske landdistriktsprogram for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2022, jf.

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte

til udvikling af landdistrikterne og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne m.v. Udbetaling af de

nationale bevillinger er en forudsætning for udmøntning af EU-delen på 50-80 pct. af tilskuddet.

Fødevareministeren er bemyndiget til etablering og udmøntning af støtteordninger under

landdistriktsprogrammet med hjemmel i lov om Landdistriktsfonden (LBK nr. 114 af 6. februar

2020).

Der ydes tilskud til bl.a. miljøteknologi, modernisering og nybygning af stalde, videnformidling

og udviklingsprojekter inden for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, kvalitetsfødevarer,

samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier, arealstøtte til pleje af græs

og naturarealer, økologisk arealtilskud, Natura 2000-forpligtelser og i forbindelse med

Danmarks opfyldelse af Vandrammedirektivet, herunder vådområder, minivådområder og

miljøvenligt jordbrug. Støtten ydes både som projektstøtte og arealstøtte og til både

konventionel og økologisk jordbrugsproduktion, samt til projekter til fremme af nye

arbejdspladser og attraktive levevilkår og diversificering af den økonomiske aktivitet i

landdistrikter. Ikke alle af de her nævnte ordninger udmøntes i 2021.

Ressortansvaret for tilrettelæggelse og administration af politikken og den nationale bevilling

vedrørende tilskud til lokale aktionsgrupper er overført til Indenrigs- og Boligministeriet. Denne

del af indsatsen under landdistriktsprogrammet er beskrevet under § 08.35.07. Støtte til

udvikling af landdistrikterne under landdistriktsprogrammet.

1) § 24.23.03.12 Udvikling i primært jordbrug (miljøteknologi,

modernisering af kvæg- og svinestalde og tilskud til farestalde)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri administrer og forvalter flere tilskudsordninger

inden for udvikling i primært jordbrug, som indgår i det danske landdistriktsprogram, og som er

finansieret af EU-midler via den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Modtagere og ordningernes form

Tilskudsordningerne inden for den primære jordbrug under landdistriktsprogrammet kan søges

af personer eller virksomheder, der ejer eller forpagter en CVR-registreret jordbrugsbedrift.

Jordbrugsbedriften skal have et årligt arbejdskraft på mindst 830 timer, opgjort efter fastsatte

normtimesatserne i ordningens bekendtgørelse.

Ordningerne er opsat med standardomkostninger, som er en fastsat, foruddefineret og

gennemsnitlig sats for udvalgte teknologier. Ud fra de fastsatte standardomkostninger for

teknologierne beregnes projektets tilskudsgrundlag og tilsagnsbeløb i ansøgningsskemaet.

Denne opsætning medfører, at en ansøger ikke skal indhente to tilbud som dokumentation for

rimelige priser.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri yder tilskud til anvendelse af nye miljø- og

klimavenlige teknologier i det primære landbrugserhverv. Indsatsen skal understøtte en grøn

teknologisk udvikling og innovation i landbrugserhvervet med henblik på at øge produktiviteten

og samtidig have en positiv effekt for natur, miljø og klima på bedriftsniveau. Puljen er bl.a.

målrettet mod anvendelse af teknologi til: Reduktion af lugtgener samt udledning af klimagasser

og ammoniak, reduktion af pesticidanvendelsen, reduktion i tab af næringsstoffer ved fodring

mv. og reduktion af energi-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren. Der er tale om

direkte investeringsstøtte til private virksomheder på 40 pct. af projektomkostningerne.

Tilskuddet beregnes på grundlag af projektomkostninger på maksimalt fem mio. kr.

Der ydes endvidere tilskud til modernisering af kvæg- og slagtesvinestalde for at reducere

ammoniak- og metan-udledning, styrke bedrifternes levedygtighed, produktivitet og

ressourceeffektivitet. Tilskuddet ydes som direkte investeringsstøtte til private virksomheder på

hhv. 20 pct. og 25 pct. af projektomkostningerne for ansøgningsrunderne i 2020. Tilskuddet

beregnes på grundlag af projektomkostninger på hhv. maksimalt 25 mio. kr. og 35 kr. mio. kr.

Der er i 2018 blevet ydet tilskud til etablering af løsdrift i farestalde med henblik på at fremme

dyrevelfærd og bæredygtige staldanlæg. Tilskuddet ydes som direkte investeringsstøtte til

private virksomheder på 40 pct. af projektomkostningerne. Tilskuddet kan højest beregnes på

grundlag af projektomkostninger på maksimalt 10 mio. kr. Tilskud til projekterne om etablering

af løsdrift i farestalde 2018 finansieres af nationale midler.

I 2021 kan der søges om støtte til ordningen økologisk Investeringsstøtte. Formålet med

ordningen er at bidrage til produktivitetsforbedring i forskellige økologiske produktionsgrene ved

f.eks. at øge effektiviteten, det økologiske areal eller produktionen for den enkelte økologiske

landbrugsbedrift. Det samlede tilskud kan udgøre 40 % af projektets samlede tilskudsgrundlag.

Evaluering af ordningerne

For at sikre opfyldelse af ordningernes målsætninger, som er fastsat i det danske

landdistriktsprogram, evalueres der på tidligere gennemførte ordninger, når der foreligger

erfaringer herfra. Derudover evalueres der også på tidligere ordninger i forbindelse med

opsætning af nye ordninger ved proaktiv inddragelse af relevante interessenter.

Flere tilskudsordninger inden for den primære jordbrug har haft overansøgninger, hvilket kan

betyde, at kunderne generelt er interesseret og villige til at investere i projekter, som kan gavne

miljøet og klimaet.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.03.28 Projekttilskud til minivådområder

Modtagere og ordningens form

For at kunne søge tilskud under minivådområdeordningen, skal du drive et egnet eller potentielt

egnet areal som ejer eller forpagter ved tilsagnets begyndelse.

I 2019 og 2020 blev der indført standardomkostninger på hhv. ’åbne minivådområder’ og

minivådområder med filtermatrice, hvilket betyder, at offentlige ansøgere, der skal overholde

udbudsloven, ikke kan ansøge om tilskud. Derfor er det kun private ansøgere med et CVR-nr.

eller CPR-nr. der kan opnå tilsagn om tilskud til et åbent minivådområde. Minivådområder med

filtermatricer er i 2021 taget ud af ordningen.

Et projekt kan bestå af flere lodsejere. De kan i fællesskab oprette en forening/organisation, der

står for at udføre projektet. Forholdet til foreningens/organisationens medlemmer er et

privatretsligt forhold. Foreninger/organisationer skal have et CVR-nr., før de kan få tilsagn om

tilskud.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er at nedbringe udledningen af kvælstof fra landbruget. Ordningen er

en ikke-produktiv projektstøtteordning. Lodsejere kompenseres for deltagelse i projekterne.

Evaluering af ordningen

Minivådområdeordningen vil blive evalueret i forbindelse med slutevalueringen af det danske

landdistriktsprogram 2014-2020.

Andre oplysninger

I Fødevare- og landbrugspakken blev det besluttet at finansiere kollektive indsatser som f.eks.

minivådområder, der skal reducere kvælstofudledningen. Aftalen om de kollektive indsatser var

med til at muliggøre, at landmændene med Fødevare- og landbrugspakken kunne gøde mere.

I februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen derfor en ny tilskudsordning til etablering af

minivådområder, hvor effekten af et minivådområde deles kollektivt mellem alle landmænd.

Ordningen har været åben hvert år til og med 2021.

I 2019 og 2020 var det både mulig at ansøge om at etablere et åbent minivådområde og et

minivådområde med filtermatrice. I 2021 er det kun muligt at ansøge om at etablere et åbent

minivådområde.

Et åbent minivådområde består af dybe bassiner opdelt af lavvandede beplantede zoner.

Drænvandet ledes fra det første sedimentationsbassin og videre over i de dybe bassiner.

Minivådområdet udgør en form for naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer reducerer

kvælstofkoncentrationen i drænvandet, inden det ledes videre ud i vandmiljøet.

Minivådområdets præcise størrelse justeres efter, hvor stort drænoplandet er, hvor et åbent

minivådområde på 1 ha vil kunne rense drænvand fra omkring 100 ha drænopland. I 2021 er

der afsat 215 mio. kr. til etablering af åbne minivådområder.

En filtermatrice består som udgangspunkt af ét dybt bassin, der er fyldt op med flis (bagerste

bassin på billedet). Alle projekter skal ud over flis-bassinet have enten en sedimentationsbrønd,

et sedimentationsbassin eller for projekter etableret på potentielt egnede arealer (jf. afsnittet om

kortgrundlaget for minivådområdeordningen) et stuvningsbassin. På billedet ses et eksempel på

et stuvningsbassin (det forreste bassin).

Et minivådområde med filtermatrice virker i princippet på samme måde som et åbent

minivådområde, drænvandet behøver dog ikke lige så lang opholdstid i et minivådområde med

filtermatrice, som et åbent minivådområde og derfor skal det arealmæssigt ikke være lige så

stort som et åbent minivådområde. Den præcise størrelse justeres efter, hvor stort

drænoplandet er, hvor en filtermatrice (uden

sedimentationsbrønd/sedimentationsbassin/stuvningsbassin) på 0,2 ha vil kunne rense

drænvand fra omkring 100 ha drænopland. I 2021 gives der ikke tilskud til etablering af

minivådområde med filtermatrice.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.03.29 Udtagning af lavbundsjorder mv.

Modtagere og ordningens form

Modtagere af tilskuddet er offentlige i kommunerne og Naturstyrelsen samt lodsejere (ift.

efterfølgende arealkompensation).

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Der er flere tilskudsordninger under denne, dels en projektstøtteordning til etablering (der

omfatter både forundersøgelser, jordkøb, jordfordeling og etablering) og en

arealkompensationsordning. Tilskudsordningernes formål er primært at nedbringe udledningen

af drivhusgasser fra landbruget til atmosfæren gennem ekstensivering af drift af

landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsjorder. Ordningen kan desuden bidrage til at reducere

landbrugets udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. EU’s vandrammedirektiv. Projekterne

hjælper samtidig naturen, fordi der skabes flere og bedre sammenhængende ekstensive

naturarealer, og fordi biodiversiteten derved får bedre plads. Første del af ordningen er en ikke-

produktiv projektstøtteordning og indeholder ikke erhvervsfremmende elementer. Sidste del

med arealstøtte vedrører lodsejere (som ikke har solgt jorden), der kompenseres for deltagelse i

projekterne.

Evaluering af ordningen

Fremdrift mv. i lavbundsindsatsen følges af Den Nationale Styregruppe for fremme af kollektive

indsatser, der består af repræsentanter fra de involverede aktører i Miljøministeriet, Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrug & Fødevarer samt KL.

Lavbundsindsatsen vil blive evalueret i forbindelse med slutevalueringen af det danske

landdistriktsprogram 2014-2020, der som følge af forlængelse slutter ved udgangen af 2022.

Andre oplysninger

Tilskudsordningen blev besluttet i 2014 som følge af en politisk aftale om tilbagerulning af

forsyningssikkerhedsafgiften og lempelsen af PSO mv. af 14. juli 2014. Formålet var at

reducere landbrugets udledning af drivhusgasser med i alt ca. 33.000 ton CO2-ækv. i perioden

2014-2017, og bidrage til at fremme naturens kvalitet.

I forbindelse med aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken blev ordningen forlænget til 2020

med en forventet drivhusgasreduktion på ca. 35.000 ton CO2-ækv. i perioden 2017-2020, og

der blev tilføjet et krav om N-reduktion i prioriteringen af projektansøgningerne, således at

ordningens rolle ifm. indsatsen for de kollektive N-virkemidler styrkedes.

Lavbundsindsatsen skal ifølge Vandområdeplanerne 2015-2021 bidrage til at reducere

kvælstofudledningen til kystvande og fjorde med i alt 150 ton kvælstof.

Der var afsat 65 mio. kr. årligt i perioden 2016-2020 til lavbundsordningen. Midlerne er

budgetteret på nærværende konto samt § 24.21.01.18 og § 24.21.05.37. Ordningen er

medfinansieret af EU under det Danske landdistriktsprogram, og der kan gives tilskud dels til

ekstensivering ved aktiv fremme af naturlige vandstandsforhold og lodsejerkompensation i form

af 20-årig fastholdelse, samt mulighed for jordfordeling og køb/salg af projektjorder.

Lavbundsordningen blev fra 2020 justeret således, at det nu også er muligt at udføre

lavbundsprojekter uden kvælstofreducerende effekt. Der er afsat 89,4 mio. kr. til

lavbundsindsatsen i 2021.

Område:

Grøn omstilling

2) § 24.23.03.30 Pleje af græs- og naturarealer

FVM yder tilskud til naturpleje af græs- og naturarealer i en 5-årig tilsagnsordning, (pleje af

græs- og naturarealer-ordningen) på private såvel som offentligt ejede arealer (kommunale og

statslige arealer). Plejegræsordningen ordningen er primært målrettet arealer indenfor en særlig

udpegning i Natura 2000-områderne samt områder med høj naturværdi (HNV-arealer). Det er

derudover muligt at søge tilsagn på arealer i Natura 2000 områder, hvor tilsagnet udløber

samme år (gentegning af tilsagn), samt til arealer omfattet af et lavbunds- eller

vådområdeprojekt, finansieret med tilskud fra LDP.

Ordningen skal primært bidrage til at opfylde EU’s -naturdirektiver (Natura 2000), samt EU-

konventionen om bevarelse af biodiversitet og sekundært nationale målsætninger på

biodiversitet. Tilskud ydes årligt med en fast sats/ha i hele den 5-årige tilsagnsperiode og ydes

som kompensation for jordbrugeren for de mindreindtægter / meromkostninger, som direkte

følger af de forpligtelser til græsning eller slæt, som jordbrugeren frivilligt påtager sig udover

gældende lovkrav og øvrigt gældende forpligtelser.

Ordningens incitamentsstruktur er fra 2015 forbedret på arealer, hvor jordbrugeren ikke

samtidigt kan modtage direkte arealstøtte (ekstra 600 kr./ha i gns.), ligesom der er indført et nyt

sanktionssystem, som i væsentlig grad lemper sanktionen ved overtrædelse i forhold til

tidligere. Der er foretaget yderligere ændringer på tilskudsordningen i 2015 for at gøre

ordningen mere attraktiv for de relevante landmænd. Fra 2017 er der indført en mindste grænse

for nye tilsagn på 2 ha (undtaget dog særlige naturtyper i Natura 2000, som ofte udgør meget

små arealer). I 2019 er der indført en regel om 10 pct. fleksibilitet, som giver mulighed for at

undlade græsning på mindre arealer i tilsagnet. Dette er til gavn for naturindholdet, og det giver

en øget fleksibilitet for landbruger.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.03.31 Naturforvaltning

Modtagere og ordningens form

Alle fysiske og juridiske personer med et CVR-nr. eller CPR-nr., som ejer eller forpagter

projektområdet, kan søge tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Ordningen er finansieret af EU-midler under LDP.

For projekttypen forberedelse til afgræsning kan private ansøgere søge om tilskud til den

standardomkostning, der er fastsat og beregnet for de tilskudsberettiget udgifter relateret til

projektet om forberedelse til afgræsning. Det betyder, der ikke skal indhentes to

sammenlignelige tilbud, når private ansøgere søger om tilskud til udgifter til projekttypen

forberedelse til afgræsning. For projekttypen rydning af tilgroede arealer skal private ansøgere

indhente to tilbud.

Offentlige ansøgere skal indsende to sammenlignelige tilbud uanset projekttypen og kan ikke få

dækket udgifter i projektet ud fra standardomkostninger.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er at yde tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer i rydning

af tilgroede arealer og forberedelse af arealer til afgræsning. Investeringerne skal bidrage til at

sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter i og omkring særligt udpegede

Natura 2000-områder, samt overdrevsarealer og nationalparker udenfor særligt udpegede

Natura 2000-områder. På lysåbne naturtyper er afgræsning en vigtigt forudsætning for at skabe

en rig og lysåben natur.

Der er tale om direkte investeringsstøtte til privatpersoner eller virksomheder, der er private eller

offentlige. Tilskuddet udgør 100 pct. af projektudgiverne, som er direkte relateret til og

nødvendigt for at gennemføre projektet.

Evaluering af ordningen

Ordningen evalueres i forbindelse med opsætning af en ny ansøgningsrunde for ordningen, når

der foreligger erfaringer herom. I forbindelse med udmøntning af ordningen for 2021 er der

afholdt dialogmøde med relevante interesserenter fra erhvervet om evaluering af tidligere

ansøgningsrunder og ønsker til kommende runder.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.03.34 Vådområder, kommunal model, kvælstof

Modtagere og ordningens form

Modtagere af tilskuddet er offentlige i henholdsvis kommuner og Naturstyrelsen samt lodsejere

(ift. efterfølgende arealkompensation).

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med tilskud til kvælstofvådområdeprojekter er at forbedre natur og vandmiljø ved at

reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. Ordningen er en ikke-produktiv

projektstøtteordning. Lodsejere kompenseres for deltagelse i projekterne.

Evaluering af ordningen

Seneste evaluering er slutevalueringen af det danske landdistriktsprogram 2007-2013.

Link til slutevaluering.

Fremdrift mv. i vådområdeindsatsen følges af Den Nationale Styregruppe for fremme af

kollektive indsatser, der består af repræsentanter fra de involverede aktører i Miljøministeriet,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt KL og L&F. Vådområdeindsatsen vil blive

evalueret i forbindelse med slutevalueringen af det danske landdistriktsprogram 2014-2020.

Andre oplysninger

Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som ender ude i de danske

fjorde og kystvande, hvor kvælstof er et problem.

Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder: enten ved at lukke dræn i

projektområdet så projektområdet overrisles med drænvand fra de omkringliggende arealer,

etablere en lavvandet sø, eller ved at hæve vandløbsbunden og genslynge forløbet, så der i

periodevis sker en oversvømmelse af de vandløbsnærearealer. Uanset hvordan et vådområde

etableres, medvirker et vådområde til kvælstofreduktion ved, at bakterier i de våde jorder

nedbryder nitrat i vandet og herved frigør luftformigt kvælstof. Derudover bidrager ophøret af

dyrkning af landbrugsjorden til at formindske kvælstofudledningen.

Kvælstofvådområderne skal bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen med 1.250 tons

til de indre farvande i perioden fra 2016-2021.

Der er afsat ca. 1,5 mia.kr. til kvælstofvådområdeindsatsen i perioden 2016-2021. Midlerne er

budgetteret på nærværende konto samt § 24.21.01.17 og § 24.21.05.36.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.03.39 Vådområder, kommunalmodel, fosfor

Modtagere og ordningens form

Modtagere af tilskuddet er offentlige i kommunerne samt lodsejere (ift. efterfølgende

arealkompensation).

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med tilskud til fosforvådområdeprojekter er at forbedre natur og vandmiljø ved at

reducere udledningen af fosfor til søer. Ordningen er en ikke-produktiv projektstøtteordning.

Lodsejere kompenseres for deltagelse i projekterne.

Evaluering af ordningen

Seneste evaluering er slutevalueringen af det danske landdistriktsprogram 2007-2013.

Link til slutevaluering.

Fremdrift mv. i vådområdeindsatsen, herunder fosforvådområder, følges af Den Nationale

Styregruppe for fremme af kollektive indsatser, der består af repræsentanter fra de involverede

aktører i Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt KL og L&F.

Vådområdeindsatsen vil blive evalueret i forbindelse med slutevalueringen af det danske

landdistriktsprogram 2014-2020.

Andre oplysninger

Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til udvalgte søer, hvor fosfor

er et særligt stort problem for søens vandkvalitet. Ligesom kvælstof kan fosfor føre til en øget

vækst af alger, som gør vandet uklart. Det har en negativ effekt på søens øvrige dyre- og

planteliv. De forringede forhold medfører, at søen kommer ud af balance, så den gode

økologiske tilstand ikke kan opretholdes.

Et fosforvådområde skal tilbageholde den partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det

ikke udledes til søer. Fosforvådområdet etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så

der igen kommer et mere naturligt samspil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres

oversvømmelse af arealerne langs vandløb ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor

kan bundfældes og tilbageholdes på de vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne

vil også reducere fosforudledningen, i kraft af at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.

Fosforvådområderne skal i alt bidrage med en reduktion af fosforudledningen til søer med 5.000

kg/år. Fosforvådområdeindsatsen skal gennemføres i perioden 2016-2021 og der er i alt afsat

84 mio. kr. til indsatsen. Midlerne er budgetteret på nærværende konto.

Område:

Grøn omstilling

3) § 24.23.03.44 Økologisk arealtilskud

Modtagere og ordningens form

Økologisk Arealtilskud er en arealbaseret tilsagnsordning som kan søges af aktive landbrugere,

der driver økologisk jordbrug eller omlægger arealer fra konventionelt til økologisk drevet

landbrug. Det er et krav, at ansøger skal være autoriseret til økologisk jordbrug.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Økologisk arealtilskud har til formål med henblik på at øge fremme og fastholde det økologiske

areal ved at give tilskud til eksisterende og nye økologiske bedrifter. Ordningen understøtter

regeringens ambition om at fremme økologiomlægningen, så det økologiske areal og ikke

mindst den økologiske produktion kan vokse frem mod 20320. Økologisk arealtilskud ydes i

form af en basissats på 870 kr./ha/år. Basissatsen kan kombineres med et tillæg på 1.200

kr./ha/år til arealer under omlægning på nye bedrifter, et tillæg til frugt/bær-arealer på 4.000

kr./ha og et tillæg på 500 kr./ha/år til bedrifter med ekstra lavt kvælstofforbrug. Økologisk

arealtilskud ydes som femårige tilsagn med forpligtelse til at opretholde den økologiske drift i

hele perioden.

Tilskuddet ydes som kompensation for jordbrugeren for de mindreindtægter/ meromkostninger,

som følger af de forpligtelser, den økologiske jordbruger frivilligt påtager sig udover gældende

lovkrav. Det vil konkret sige de gennemsnitlige meromkostninger og indkomsttab ved økologisk

drift sammenlignet med konventionel drift.

Evaluering af ordningen

Økologisk Arealtilskud har været genstand for en mindre evaluering som led i den udvide

afrapportering af Landdistriktsprogrammet i årsrapporten for 2018, som adskiller sig fra tidligere

års rapporter ved at have en særskilt evalueringsdel. Økologisk Arealtilskud vil desuden blive

evalueret i forbindelse med slutevalueringen af det danske landdistriktsprogram 2014-2020, der

som følge af forlængelse slutter ved udgangen af 2022.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.03.60 Sikring af skov Natura 2000

Indsatsen til skov med biodiversitetsformål er medfinansieret over landdistriktsprogrammet og

bidrager til implementering af Habitatdirektivet for skov.

Modtagere og ordningens form

Tilskudsmulighederne dækker både skov med kortlagte Natura 2000 skovnaturtyper og andre

skovområder, der kan give værdifulde levesteder for biodiversiteten. Ordningen er rettet mod

private og kommunale skovejere. Efter, at der i de foregående år er foretaget registrering af

Natura 2000 skovnaturtyper, er det muligt for skovejerne at søge om tilskud til fastholdelse og

forbedring af naturtilstanden for de udpegede skovnaturtyper og andre arealer med høj

naturværdi. Tilskuddene kan være et grundtilskud til en bestemt drift af arealet eller tilskud til en

række supplerende aktiviteter. Tilskuddene kan i stor udstrækning kombineres indbyrdes og

kan både falde som årlige udbetalinger og som engangsudbetalinger. Nogle af tilskuddene har

evigtvarende karakter.

Der afholdes normalt en ansøgningsrunde om året. Ordningen administreres af

Landbrugsstyrelsen, som træffer afgørelse om tildeling af tilskud.

Støtten har form af direkte tilskud, som udbetales på baggrund af indberetning om gennemført

aktivitet/projekt. Der udbetales enten standardsatser, satser fastsat efter konkret vurdering eller

refusion af afholdte udgifter i overensstemmelse med tilsagnet. Standardsatserne er udarbejdet

som 100 pct. finansiering af opstillede kvalitative og kvantitative standardkriterier. Satser fastsat

efter konkret vurdering bygger på en på forhånd fastlagt takseringsmodel. Ved beregninger af

satser kan indregnes ekstra omkostninger og tabte indtægter forbundet med forpligtelserne i

tilsagnet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er at sikre stabile levesteder for arter, som er tilknyttet skov, ved at

beskytte og pleje naturmæssigt værdifulde skovarealer i og udenfor Natura 2000 områderne.

Der ydes tilskud til gennemførelse af projekterne, som varetages af private eller kommunale

skovejere. Der ydes tilskud til 100 pct. finansiering af opstillede kvalitative og kvantitative

standardkriterier. Tilskudsniveauer er godkendt af EU under landdistriktsprogrammet. Der er

ikke tale om erhvervsfremme.

Evaluering af ordningen

Når der foreligger erfaringer fra gennemførelsen af tilskudsordningen vil ordningen blive

evalueret mhp. sikring af målopfyldelse.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.03.61 Privat skovrejsning

Indsatsen til privat skovrejsning er finansieret over landdistriktsprogrammet.

Ordningen ”Privat skovrejsning” er skovrejsning på privatejet landbrugsjord, der skal bidrage til

at reducere kvælstofudledningen og sikre renere drikkevand i Danmark - i overensstemmelse

med EU's vandrammedirektiv. Skovrejsningen bidrager samtidig til reduceret udledning af

klimagasser.

Hovedformålet med tilskudsordningen er at forbedre vandmiljøet.

Modtagere og ordningens form

Bæredygtig Skovdrift er rettet mod private ejere af landbrugsjord. Det er muligt for skovejerne at

søge om tilskud til udgifterne ved plantning af skov på landbrugsjord samt tilskud til hegning til

beskyttelse mod vildt. Tilskuddene ydes som standardsatser med definerede krav til plantetal.

Der afholdes normalt en ansøgningsrunde om året. Ordningen administreres af

Landbrugsstyrelsen, som træffer afgørelse om tildeling af tilskud.

Støtten har form af direkte tilskud, som udbetales i én rate, når skovrejsningen bliver indberettet

som gennemført. Der udbetales standardsatser i overensstemmelse med tilsagnet.

Standardsatserne er udarbejdet som 100 pct. finansiering af opstillede kvalitative og kvantitative

standardkriterier. Ved denne beregning er der indregnet den faktiske omkostning til plantning

samt følgeomkostninger.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningerne er forbedring af vandmiljøet i de indre danske farvande, søer og

drikkevand. Der ydes tilskud til gennemførelse af projekterne, som varetages af private ejere af

landbrugsjord. Tilskuddet dækker omkostninger ved tilplantningen og evt. hegning.

Tilskudsniveauer er godkendt af EU under landdistriktsprogrammet gives inden for rammerne af

EU’s statsstøtteregler. Der er ikke tale om erhvervsfremme.

Evaluering af ordningen

Der er ydet tilskud til skovrejsning i Danmark i ca. 20 år. Der er en lang erfaring med tilskud til

skovrejsning og ordningen er flere gange blevet evalueret. Fra 2016 er ordningen målrettet

reduktion af kvælstof. Når der foreligger erfaringer af denne ændring, vil ordningen blive

evalueret mhp. sikring af målopfyldelse.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.03.65 Kompensationsordning til målrettet regulering

Modtagere og ordningens form

Støttemodtagerne er landbrugere, der driver det ansøgte areal som ejer eller forpagter. Der kan

kun søges støtte til arealer, der ligger i et område med et indsatsbehov, og hvor der etableres

kvælstofreducerende virkemidler. Ordningen kan ikke ansøges af bedrifter, der pr. 1. februar i

ansøgningsåret er autorisereret til økologisk jordbrugsproduktion eller har ansøgt herom.

Det er et arealbasseret tilskud, der udbetales pr. ha pr. år.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med den målrettede kvælstofregulering er at sikre, at der via etablering af

efterafgrøder eller alternative kvælstofreducerende virkemidler sker en reduktion i udvaskningen

af kvælstof fra markerne til vores kystnære farvande.

Ordningen er delt i to faser, således at der først udbydes en tilskudsordning, hvor jordbruger

frivilligt kan søge tilskud til etablering af efterafgrøder og alternative kvælstofreducerende

virkemidler i de kystvandoplande, hvor der er et behov for at reducere kvælstofudvaskningen.

Hvis der ved den frivillige ordning ikke leveres en indsats, der er tilstrækkelig til at dække

indsatsbehovet i det enkelte kystvandopland, skal der som udgangspunkt fastsættes krav om

etablering af obligatoriske målrettede efterafgrøder, der omfatter restindsatsen.

Evaluering af ordningen

Målrettet regulering vil blive evalueret i forbindelse med slutevalueringen af det danske

landdistriktsprogram 2014-2020.

Andre oplysninger

Målrettet kvælstofregulering er en del af den danske implementering af vandrammedirektivet.

Det er fastlagt i vandområdeplanerne, at den målrettede kvælstofregulering skal bidrage med

en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til kystvande på i alt ca. 3.500 ton i 2021.

Indsatsbehovet er forskelligt i de enkelte kystvandoplande, og er fastsat ud fra hvor stor en

indsats der kræves i et givent opland for at opnå god økologisk og kemisk tilstand i kystvandet.

Reduktionen i udvaskningen af kvælstof til kystvandene skal opnås via etablering af

efterafgrøder eller alternative kvælstofreducerende virkemidler på markerne i de

kystvandoplande, som ordningen er målrettet mod.

Der er afsat 190,2 mio.kr. til målrettet kvælstofregulering i 2021.

Område:

Grøn omstilling

4) § 24.23.03.80 Reserver til EU-medfinansierede ordninger

På underkontoen er afsat en reserve til anvendelse i forbindelse med Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeris finansiering i tilfælde af, at der ikke opnås EU-medfinansiering (finansiel

korrektion/underkendelse mv.).

Der kan ligeledes efter en samlet overvejelse af administrative og økonomiske forhold

gennemføres tilbagebetaling til EU-Kommissionen på baggrund af manglende tilbagesøgning af

støtte hos støttemodtager, korrektion af administrativ praksis, håndtering af risici mv., hvor

væsentlige administrative eller økonomiske forhold taler herfor.

Reserven dækker samtlige Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris EU-medfinansierede

ordninger, jf. den særlige bevillingsbestemmelse.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.06.10 Økologiindsats til fremme af produktion og afsætning mv.

Som led i aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018 af december

2017 er bevillingen til Fonden for økologisk landbrug forhøjet med 30,0 mio. kr. i 2019, med

20,0 mio. kr. i 2020 og med 10,0 mio. kr. i 2021. Den øgede bevilling til Fonden for økologisk

landbrug er en forlængelse af indsatsen fra 2016-2018 vedrørende økologiske

udviklingsinitiativer. Indsatsen skal fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer.

Der vil fx kunne ydes tilskud til økologiprojekter, der skal styrke afsætningen og eksporten af

økologiske fødevarer, fremme omlægningen til økologi i jordbruget, fastholdelse af økologer og

sikre den fortsatte omstilling til økologi i køkkener, herunder på offentlige arbejdspladser.

Midlerne overføres til Fonden for økologisk landbrug, der administrerer ordningen.

For yderligere information se § 24.24.51.18.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.23.08.10 Kompensation til minivådområder

Modtagere og ordningens form

Alle der modtager tilsagn om tilskud til et åbent minivådområde eller et minivådområde med

filtermatrice kan modtage areal- og vedligeholdskompensation til minivådområder. Støtten gives

som en engangskompensation i form at et de minimis tilskud.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet er at give kompensation for arealudtag og vedligehold af minivådområdet til de

ansøgere der modtager tilsagn om tilskud til et minivådområde.

I 2021 er der afsat 25,6 mio. kr. til areal- og vedligeholdelseskompensation til tilsagnshavere

med tilsagn til åbne minivådområder.

Evaluering af ordningen

Ikke relevant.

Område:

Grøn omstilling

§ 24.24.05.20 Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre

jordbrugere, Udbetaling Danmark

I forbindelse med yngre jordbruger-ordning kunne der til nyetablerede jordbrugere, hvor der

ydes lån i DLR Kredit, Nykredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit, stilles 100 pct.

statsgaranti til førstegangsetablerede. Ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere

ophørte pr. 1. januar 2012, jf. BEK nr. 1236 af 15. december 2011 om nedlæggelse af yngre

jordbruger-ordningen. Det betyder, at der ikke meddeles nye garantier. Statsgarantien for

lånene gælder i hele deres løbetid, som er 20 år.

Den del af støtteordningen, der vedrører ydelsestilskud til yngre jordbrugere efter 1995- og

2000-ordningen indgår i landdistriktsprogrammet 2007-2013. Garantierne for lån efter 1995-,

2000-, 2004/2005-ordningerne og 2008/2010-ordningerne administreres af Udbetaling

Danmark. Ryknings- og relaksationsadministrationen varetages ligeledes af Udbetaling

Danmark, jf.

virk.dk.

Område:

Øvrige

§ 24.24.44.20 – 24.24.44.72 Refinansiering for landbruget

Refinansiering af realkreditlån mv. i landbrugsejendomme. Ordningen blev gennemført i 1989 /

1990. Staten har pt. en mindre portefølje, dels af overtagne indeks-jordbrugslån og dels af

grønne obligationer. Sidstnævnte blev ydet i forbindelse med ordningens etablering. De

resterende porteføljer og ordningen vil være endelig udfaset i 2021.

Administrationen varetages af Udbetaling Danmark.

Område:

Øvrige

§ 24.24.51.10 – 24.24.51.50 Produktions- og promilleafgiftsfonde mv.

inden for fødevaresektoren

Promilleafgiftsfonden for landbrug, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneriet, og Fonden

for økologisk landbrug får tilført midler fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De tre

fonde, der ledes af selvstændige bestyrelser, yder efter ansøgning tilskud til erhvervs- og

fødevarerelaterede aktiviteter inden for de formål, som er fastsat i landbrugsstøtteloven (LBK nr.

115 af 6. februar 2020). Fondene anvender navnlig midler til at støtte forskning og forsøg,

afsætningsfremme, sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse, rådgivning samt medfinansiering af

initiativer under EU-programmer. Midlerne skal anvendes inden for rammerne af EU´s

statsstøtteregler. Aktiviteterne fremgår af fondenes budgetter og regnskaber, der godkendes af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Finansieringen af tilskuddene til de tre fonde er indtil 2014 sket via en overførsel af midler fra §

38. Skatter og afgifter. Fra 2014 er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris andel af de

midler, herunder tilskuddene til fondene, som overføres fra § 38. Skatter og afgifter, omlagt

således, at der fremover indgår en fast bevilling, som en del af ministeriets nettoramme på

finansloven, hvoraf et beløb på 250 mio. kr. overføres til de to promilleafgiftsfonde og Fonden

for økologisk landbrug. Beløbet fordeles med 232,8 mio. kr. til Promilleafgiftsfonden for

landbrug, 7,2 mio. kr. til Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og 10,0 mio. kr. til

Fonden for økologisk landbrug. Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kan bestemme,

at en del af de midler, der indgår som en del af ministeriets nettoramme på finansloven, skal

anvendes til offentlige formål som miljøforbedrende initiativer på jordbrugsområdet,

sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og til kontrol med produktion, forarbejdning og

afsætning af fødevarer.

Som led i aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018 af december

2017 er bevillingen til Fonden for økologisk landbrug forhøjet med 30,0 mio. kr. i 2019, med

20,0 mio. kr. i 2020 og med 10,0 mio. kr. i 2021. Den øgede bevilling til Fonden for økologisk

landbrug er en forlængelse af indsatsen fra 2016-2018 vedrørende økologiske

udviklingsinitiativer. Som led i aftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2021 er bevillingen til Fonden for

økologisk landbrug forhøjet med 20,0 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024 til fremme af økologi.

Hertil kommer yderligere 15 mio. kr. i perioden 2021-2024, der er overført fra 24.23.06.10. Den

øgede bevilling har til formål at fremme økologi, herunder omstilling af offentlige køkkener,

styrket innovationsindsats på økologiområdet mv.

Modtagere og ordningens form

Ordningen begunstiger i sidste ende de enkelte producenter inden for landbrugssektoren og

fødevareindustrien (primær og sekundær produktion). Fondene yder efter ansøgning tilskud til

konkrete erhvervs- og fødevarerelaterede aktiviteter inden for de formål, som er fastsat i

landbrugsstøtteloven. Aktiviteterne, der udføres af forskningsinstitutioner, videninstitutioner,

brancheforeninger mv., kommer det samlede erhverv og dermed alle producenter til gavn. Fx

har Landbrug og Fødevarer, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet TÆNK og Aarhus

Universitet fået tilskud i 2021. Tilskuddene ydes således ikke som direkte virksomhedsstøtte.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen indebærer, at der overføres midler fra staten til fondene, hvorefter fondene efter

ansøgning bevilger tilskud til konkrete aktiviteter, der kommer det samlede erhverv til gavn.

Formålet med ordningen er at yde tilskud til konkrete erhvervs- og fødevarerelaterede aktiviteter

til brancheorganisationer m.fl., der finansierer aktiviteter, herunder med tilskud fra fondene, som

den enkelte producent ikke selv har kapacitet til at udføre eller mulighed for at finansiere.

Fondene er samlet set med til at finansiere en række aktiviteter inden for fødevaresektoren,

herunder forskning og produktudvikling, sygdomsforebyggelse og bekæmpelse,

uddannelsesaktiviteter mv. Uden tilskudsordningen ville disse aktiviteter blive udført i væsentlig

mindre omfang.

Fondenes overordnede formål er at styrke landbrugets, gartneriets og fødevaresektorens ud-

viklingsmuligheder og konkurrenceevne, og tilskuddene ydes navnlig til projekter, som støtter

dette hovedformål. En stor del af promille- og produktionsafgiftsfondenes samlede midler (ca.

50 pct.) anvendes til forskning og forsøg samt produktudvikling henblik på at forbedre

produktivitet, arbejdsmiljø og reducere erhvervets miljøbelastning. Støtten til FoU-aktiviteter, er

hovedsageligt 100 pct. finansieret, og resultaterne af FoU-aktiviteter stilles derfor vederlagsfrit til

rådighed for alle.

Det er ca. 44 pct. af bevillingen, der anvendes til afsætningsfremme, rådgivning, uddannelse,

sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol. Resten af bevillingen

anvendes bl.a. til medfinansiering af EU-programmer.

Andre oplysninger

Fondssystemet på jordbrugsområdet er etableret med hjemmel i landbrugsstøtteloven i

1970’erne og er løbende blevet justeret. Der er to promilleafgiftsfonde, der dækker henholdsvis

landbruget og gartneriet, Fonden for økologisk landbrug samt de i alt 9 produktionsafgiftsfonde,

der er sektorbaserede fonde i jordbruget. Produktionsafgiftsfondene tilføres hovedsageligt

midler fra produktionsafgifter opkrævet i de respektive sektorer. Promillemidler og

produktionsafgifter er parafiskale afgifter, hvis anvendelse er underlagt EU’s statsstøtteregler

mv. Fondene blev i forhold til statsstøttereglerne godkendt som én samlet støtteordning af EU-

Kommissionen for første gang i perioden 2008, og statsstøttegodkendelsen er netop fornyet for

perioden 2021 – 2026. Fondene er særlige forvaltningsmyndigheder, som varetager en særlig

offentligretlig funktion ifølge landbrugsstøtteloven og inden for rammerne af lovgivningen i

øvrigt.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.promilleafgiftsfonden.dk

http://www.promilleafgiftsfond.dk/

https://oekologifonden.dk/

Område:

Øvrige

§ 24.24.60.10 Lån vedrørende jordbrugsmæssige forhold, Udbetaling

Danmark

Ordningen er ophævet. Der er tale om afdrag på gamle lån. Administrationen varetages af

Udbetaling Danmark.

Område:

Øvrige

§ 24.32.14.10 Erstatning ved nedslagning og andre udgifter ved

bekæmpelsesforanstaltninger, m.m.

FVM yder erstatning ved nedslagning af dyr og destruktion af foder mv. i forbindelse med be-

kæmpelse af husdyrsygdomme og zoonoser samt erstatning til hel eller delvis dækning af

driftstab i forbindelse hermed, jf. lov om hold af dyr. Der ydes endvidere erstatning for dyr, der

100

slås ned i forbindelse med kontrol med medicinanvendelse til husdyr, jf. lov om dyrlæger. Der

budgetteres med fællesskabsstøtte i forbindelse med visse husdyrsygdomme og zoonoser, som

udgør op til 50 pct. af ydet erstatning til aflivede dyr og destrueret foder. Erstatningen ydes, når

Fødevarestyrelsen har påbudt aflivning pga. udbrud af en smitsom husdyrsygdom.

Modtagere og ordningens form

Ordningerne er rettet mod private virksomheder inden for landbrugserhvervet og tager form af

direkte tilskud til berørte landbrug.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen er en kompensationsordning, hvor landmænd, der har fået påbudt aflivning af deres

dyr på grund af udbrud af en smitsom husdyrsygdom, får erstattet deres dyr og det påbudte

destruerede foder og får delvis dækning for driftstab. Alternativt skulle landmændene selv

finansiere genanskaffelse af dyr og foder. Ordningen har endvidere til formål at mindske

risikoen for udbredelse af husdyrsygdomme. Husdyrsygdomme kan bl.a. påvirke Danmarks

eksport af levende dyr og fødevarer negativt, fødevaresikkerheden og folkesundheden.

Erstatninger bliver fastlagt ud fra markedspriser, og andre udgifter ved

bekæmpelsesforanstaltninger bliver betalt efter regning.

Evaluering af ordningen

Fødevarestyrelsen administrerer ordningen og evaluerer løbende ordningen.

Andre oplysninger

Der er på finansloven for 2019 afsat en nettoudgiftsbevilling på 3,6 mio. kr. årligt 2019-2022.

Udgifterne afhænger dog af omfanget af erstatninger. Der er ikke politiske bindinger på

ordningen.

Yderligere oplysninger kan ses på:

Lov om hold af dyr:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206320

Lov om dyrlæger:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186205

Område:

Øvrige

§ 24.32.20.10 Markedsføring af fødevareklyngen

Fødevareklyngen, Food Nation, blev etableret i 2017 som et offentlig-privat partnerskab med

formål at styrke det internationale kendskab til Danmark som en ledende fødevarenation.

Modtager og ordningens form

Ordningen kommer hele fødevareklyngen til gode og skal bidrage til at styrke eksportgrundlaget

for fødevareklyngen. Midler tildeles som bidrag til drift af konsortium og som projektmidler.

Der er fra 2021 og frem til 2024 afsat 3,5 mio. kr. årligt til tilskud til initiativer i

markedsføringskonsortier oprettet i forbindelse med Food Nations markedsføring af Danmark.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Branding af Danmark som ledende fødevarenation i og uden for Danmark, ved at:

1) at øge kendskabet til danske styrker og kompetencer inden for fødevareklyngen, for derved

bl.a. at øge eksporten af danske fødevarer og teknologi.

2) at øge sammenhængskraften i den danske fødevareklynge.

3) at styrke rekruttering til klyngen og

4) øge samarbejdet med andre klynger

Evaluering af ordningen

Evalueres efter 4 år når finansieringsperioden udløber.

101

Område:

Øvrige

§ 24.33.02.10 Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevare-

sektoren (GUDP)

Bevillingen dækker Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), jf. lov herom af 4.

januar 2017. Programmet skal bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og

nonfoodproduktion gennem forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv der

omfatter fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. Alle GUDP-projekter skal bidrage

til såvel grøn bæredygtighed som økonomisk bæredygtighed. Under GUDP ydes tilskud til

udviklings- og demonstrationsaktiviteter samt til forskningsaktiviteter, når disse indgår i og

danner grundlag for udviklings- og demonstrationsprojekter. GUDP understøtter aktivt

samarbejde mellem alle aktører i fødevareerhvervets værdikæde, herunder samarbejde mellem

offentlige og private aktører. GUDP understøtter ligeledes internationalt samarbejde, bl.a. via

medfinansiering af ERA-nets (European Research Areas), der falder under GUDP’s strategi.

GUDP ledes af en bestyrelse, der udarbejder strategi samt handlingsplaner i dialog med

interessenterne på området. Fødevareministeren godkender strategi og handlingsplan. På

grundlag af strategi og handlingsplan træffer bestyrelsen beslutning om anvendelse af

finanslovsbevillingen.

Modtagere og ordningens form

Ordningen er rettet mod landmænd, fiskere, virksomheder, private og offentlige

forskningsinstitutioner og foreninger. Der kan gives tilskud til projekter, der gennemføres af 1)

ejere, forpagtere og brugere af jordbrugsbedrifter, erhvervsfiskerfartøjer og akvakulturanlæg, 2)

private virksomheder og brancheorganisationer, 3) foreninger, 4) selvejende institutioner, 5)

offentlige og private forskningsinstitutioner og 6) grupper eller sammenslutninger. Støtten har

form af direkte tilskud.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet er at fremme og fokusere udviklingsindsatsen i fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og

akvakulturerhvervene. Private virksomheder kan søge tilskud til projekter, som de alternativt

selv skulle finansiere. Virksomhederne begunstiges ligeledes indirekte af ordningen i og med, at

der frembringes forskningsresultater og viden, som bidrager til erhvervets udvikling, herunder

også til at skabe gode rammebetingelser for fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og

akvakulturerhvervene. Positive effekter på klima og miljø, natur, fødevaresikkerhed og -kvalitet,

human sundhed, dyrevelfærd samt bæredygtig ressourceanvendelse vægtes højt.

Evaluering af ordningen

Fødevareministeriet er ansvarlig for ordningen. Ordningen administreres af GUDP-sekretariatet,

der er placeret i Landbrugsstyrelsen. Resultaterne af udviklings- og demonstrationsaktiviteterne

vurderes løbende som grundlag for justering af mål og rammer. GUDP har endvidere været

omfattet af lovovervågning med afrapportering i 2013.

Andre oplysninger

GUDP-ordningen samarbejder med andre relevante innovationsordninger, bl.a. Energi-

teknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP), Miljøteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram (MUDP), Markedsmodningsfonden, Produktions- og

promilleafgiftsfondene samt Danmarks Innovationsfond, for at øge den samlede innovative

kapacitet og effekt.

Yderligere oplysninger kan ses på:

Lov om GUDP: Bekendtgørelse nr. 23 af 4. januar 2017

Om GUDP:

www.gudp.dk

Område:

Grøn omstilling

102

§ 24.61.20.10 og § 24.61.20.20 Det internationale Havundersøgelsesråd

(ICES) og EUROFISH samt Det rådgivende råd for Østersøen

Der ydes støtte til Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og EUROFISH i form af

tilskud til huslejeudgifter mm. samt medlemsbidrag. ICES er forum for international koordination

og tilvejebringelse af videnskabelige undersøgelser af havet og dets levende ressourcer.

Rådets anbefalinger anvendes ved regulering af fiskeriet i Nordatlanten, Nordsøen og

Østersøen samt vedrørende beskyttelse af havmiljøet i disse områder. EUROFISH er en

international organisation etableret i 2002, der har til formål at støtte og styrke udviklingen af

fiskerisektoren i Central- og Østeuropa. Der ydes endvidere støtte til Det Rådgivende Råd for

Østersøen i form af tilskud til huslejeudgifter mm. samt til et mindre dansk medlemsbidrag. Det

Rådgivende Råd for Østersøen er oprettet som led i EU's fælles fiskeripolitik og yder rådgivning

om fiskeriforvaltning og de socioøkonomiske og bevarelsesmæssige aspekter af fiskeri. I Rådet

deltager både erhvervsorganisationer og andre NGO’er.

Modtagere og ordningens form

Der ydes støtte til de internationale organisationer Det Internationale Havundersøgelses-råd,

EUROFISH og Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) i form af huslejetilskud og

medlemsbidrag til organisationerne.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med tilskuddet er blandt andet ønsket om lokalisering af internationale organisationer i

Danmark. Tilskuddet medgår til at finansiere det danske medlemskab af og huslejen for de

internationale organisationer og er en forudsætning for placering af organisationerne i Danmark.

Ordningen kan ses som en del af de generelle rammebetingelser/den generelle

myndighedsvaretagelse.

Evaluering af ordningen

Der er ikke foretaget evalueringer af ordningen.

Andre oplysninger

Der er ikke politiske bindinger på ordningen. En del af ordningen indgår i forsknings-rammen.

Ordningen er senest revideret i 2005 ved oprettelsen af Det Rådgivende Råd for Østersøen.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.ices.dk

www.eurofish.dk/

www.bsac.dk

www.eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2004D0585:20070622:DA:PD

Område:

Øvrige

§ 24.62.60.20 Lån vedrørende fiskerimæssige forhold

Indtil 2008 eksisterede den selvstændige institution Kongeriget Danmarks Fiskeribank.

Fiskeribanken virkede som et realkreditinstitut, idet banken udstedte obligationer og med midler

herfra ydede banken lån til investeringer i dansk fiskeri. Banken var ejet af staten, og bankens

obligationer var statsgaranterede.

Ved lov nr. 1393 af 21. december 2005 om ændring af lov om Kongeriget Danmarks

Fiskeribank blev det besluttet at nedlægge banken. Efter nedlæggelsen, der havde virkning fra

udgangen af 2008, overgik alle bankens aktiver (udlån) og passiver (obligationer) til staten.

Der er således tale om en ordning under afvikling, idet der ikke længere ydes lån eller udstedes

obligationer. Udbetaling Danmark forestår på vegne af staten afviklingen af de eksisterende,

overtagne lån og obligationer, jf. lov nr. 628 af 8. juni 2016 om ændring af lov om Udbetaling

Danmark og forskellige andre love.

Det samlede statslige tilgodehavende og den tilsvarende obligationsmasse udgjorde ultimo

2018 ca. 200 mio. kr. Der var ydet lån til ca. 175 fartøjer.

103

Område:

Øvrige

§ 24.63.10.30 Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre fiskere,

Udbetaling Danmark

I henhold til lov nr. 420 af 31. maj 2000 om ændring af lov om strukturforanstaltninger

vedrørende fiskerisektoren kunne der ydes statsgaranti for lån til yngre fiskere. Ordningen er

ultimo 2005 ophævet for nye ansøgere. Garantien gælder i lånenes løbetid, som er 20 år. Der

er forudsat, at tabsprocenten udgør 1,5 pct. af restgælden to år før bevillingsåret. Ordningen

administreres af Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 628 af 8. juni 2016 om ændring af lov om

Udbetaling Danmark og forskellige andre love.

Ordningen er de facto ophørt som følge af nedlæggelsen af Fiskeribanken og overdragelsen af

bankens aktiver og passiver til staten.

Område:

Øvrige

§ 24.63.30. Tilskud inden for fiskerisektoren med EU-medfinansiering

Hovedkontoen omfatter en række ordninger, som medfinansieres af Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond 2014-2020 (EHFF) henholdsvis Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond

2021-2027 (EHFAF), og som skal fremme en konkurrencedygtig, miljøvenlig og bæredygtig

fiskeri- og akvakultursektor. Der henvises til forordning 508/2014 om Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og til LBK 19 2017 Lov om Hav- og Fiskerifonden.

Her kan ydes tilsagn om støtte til en række foranstaltninger vedrørende fiskeri- og

akvakultursektoren, herunder indsatser vedrørende bæredygtigt fiskeri og fiskeriets

miljøpåvirkning, støtte til fiskerfartøjer, akvakultur, marked og vandløbsrestaurering. Endvidere

er budgetteret med obligatoriske indsatser omfattende midler til fiskerikontrol, dataindsamling,

oplagring samt forbedret kendskab til havmiljøet med henblik på gennemførelse af

Havstrategidirektivet.

Indsatserne implementerer EU's fælles fiskeripolitik, herunder landingsforpligtelsen. Desuden

medvirker indsatserne bl.a. til at gennemføre regeringens politik vedrørende grøn omstilling af

dansk akvakultur og fiskeri, og understøtter desuden vækstskabende initiativer i sektoren.

Medfinansieringen fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond sker på grundlag af et dansk

program. For programperioden 2014-2020 udgjorde den samlede EU-ramme i alt 1,55 mia. kr.

Hertil kom national medfinansiering på 10-30 pct. af støtten afhængigt af støtteordningen. For

programperioden 2021-2027 udgør den samlede ramme i alt ca. 2,14 mia. kr., hvoraf 30% er

national medfinansiering.

Programmet for 2021-2023 er udmøntet på baggrund af aftale mellem regeringen og samtlige

Folketingets partier af marts 2021. Den resterende del af programmet for perioden 2024-2027

forventes forhandlet i inden udgangen af 2023.

Ud overordningerne på denne hovedkonto omfatter det danske program tilskud til lokale

aktionsgrupper inden for fiskeri (FLAG). Lokale aktionsgrupper gennemføres af Indenrigs- og

Boligministeriet. Tilskud, der udmøntes under programmet, og som vedrører fiskeri og

akvakultursektoren, er undtaget fra statsstøttereglerne.

Transportministeriet

§ 28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne

Modtagere og ordningens form:

Fjernbusoperatører, som betjener yderområder med mindst én daglig afgang, har mulighed for

at indgå kontrakt med Trafikstyrelsen om tilskud til at yde nærmere fastsatte rabatter til børn,

104

studerende og pensionister. Formålet med ordningen er at understøtte mobilitet og god

tilgængelighed i yderområderne til de nævnte befolkningsgrupper og derved styrke den

kollektive transport. I Danmark er fjernbusoperatørerne private busvognmænd, der udfører

passagerbefordring på kommercielt grundlag mellem landsdelene.

Operatøren skal ved årets afslutning aflægge et særligt regnskab med henblik på at sikre, at

operatøren ikke er blevet overkompenseret, idet en eventuel overkompensation vil skulle

tilbagebetales. Fjernbusoperatørerne modtager kompensation for den rabat, der ydes til de

nævnte befolkningsgrupper, som foretager en rejse til eller fra et yderområde.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement:

Trafikstyrelsen har indgået kontrakt om offentlige tjenesteydelser med de enkelte

fjernbusoperatører for at sikre, at børn, studerende og pensionister opnår nærmere fastsatte

rabatter i fjernbusser, når de rejser til eller fra et yderområde. Formålet med ordningen er at

sikre tilstrækkelige transportydelser til de nævnte befolkningsgrupper i yderområderne, samt

generelt at styrke den kollektive transport, idet fjernbusoperatørerne leverer et supplement til

det kollektive trafiknet.

Evaluering af ordningen:

Operatøren skal ift. til det særlige regnskab anvende:



Instruks for revision særligt regnskab



Regnskabsinstruks for særligt regnskab



Regnskabsmodel særligt regnskab



Trafikstyrelsen behandler og journaliserer operatørernes regnskaber.

Område:

Almennyttige og kulturelle erhvervsformål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 29.11.79.45 Reserve til tilskud til udfasning af olie- og gasfyr

Der er ikke lavet et særskilt afsnit for denne, da tiltaget består af ekstra midler til

Skrotningsordningen, Bygningspuljen og Fjernvarmepuljen, som er beskrevet separat, samt

Afkoblingsordningen, der er målrettet private husholdninger, som ikke har et eller flere CVR-

numre registreret på adressen med en samlet årlig omsætning på 50.000 kr. eller mere.

§ 29.11.79.46 Reserve til tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede

energieffektiviseringer

Modtagere og ordningens form

I henhold til Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 afsættes en pulje på 360 mio. kr.

i perioden 2021-2025 til grøn omstilling og målrettede energieffektiviseringer i erhverv.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er at give tilskud til fremme af grøn omstilling og energieffektivisering i

erhverv.

Evaluering af ordningen

Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt en evaluering af ordningen.

Område

Grøn omstilling og energieffektivisering

§ 29.21.08.10 Tilskudspulje til eksportfremme

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

105

Formålet med puljen er at bidrage til øget eksport af dansk energiteknologi gennem udbygning

af Danmarks myndighedssamarbejde på fremtidige vækstmarkeder via offentlig-private

samarbejder med et øget fokus på fremme af dansk eksport, markedsudvikling og

myndighedsmodning samt projekter, der understøtter det danske energimyndighedssamarbejde

med kommercielle vinkler, hvor også ambassadernes handelsafdelinger, virksomheder og

finansielle aktører mv. kan indgå i tættere samarbejder på kort og mellemlangt sigt

Evaluering af ordningen

Ordningen er endnu ikke evalueret.

§ 29.21.08.20 Midler til understøttelse af eksportfremme

Modtagere og ordningens form

Der etableres en udbudspulje, hvor Eksportordningens Styregruppe (der omfatter

Energistyrelsen, EFKM og Udenrigsministeriet) beslutter, hvilke projekter der skal gennemføres

det kommende år. Til hvert udbud udarbejdes udbudsmateriale, indeholdende objektive

tildelingskriterier, hvorefter der køres udbudsproces, herunder vurdering af alle indkomne bud

og indgåelse af leveranceaftaler. Hvis Eksportstyregruppen godkender forslaget, udmøntes

projektet efter de i udbudsloven fastsatte retningslinjer.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med puljen er at bidrage til øget eksport af dansk energiteknologi gennem udbygning

af Danmarks eksisterende myndighedssamarbejde med et øget fokus på fremme af dansk

eksport, markedsudvikling og myndighedsmodning samt projekter, der understøtter det danske

energimyndighedssamarbejde med kommercielle vinkler, hvor også ambassadernes

handelsafdelinger, virksomheder og finansielle aktører mv. kan indgå i tættere samarbejder på

kort og mellemlangt sigt.

Evaluering af ordningen

Ordningen er endnu ikke evalueret.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.22.01.10 Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling, EUDP

Bevillingen går til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som blev

oprettet i 2007. EUDP støtter udvikling og demonstration af nye energi-teknologier inden for

vedvarende energi og energieffektive løsninger.

Programmet ledes af en uafhængig bestyrelse, hvor formanden skal have en erhvervsmæssig

baggrund. Bestyrelsen udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren. Dog udpeges et

medlem af bestyrelsen efter indstilling fra miljø- og fødevareministeren og endnu et medlem

udpeges efter indstilling fra uddannelses- og forskningsministeren.

Energi-, forsynings- og klimaministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen.

Sekretariatsfunktionen er placeret i Energistyrelsen.

Modtagere og ordningens form

Støtte fra EUDP gives i form af projekttilskud inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler.

Støtte fra EUDP kan søges af private eller offentlige virksomheder eller videninstitutioner,

herunder universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS’er), der er registreret

i det Centrale Virksomhedsregister i Danmark. Udenlandske projektdeltagere kan ansøge om

støtte, så længe projektet bidrager til at fremme teknologiudvikling i Danmark, og hovedansøger

er registreret med dansk CVR nr.

EUDP er finansieret over finansloven, og udbyder typisk midler to gange årligt inden for en

varierende årlig ramme. I 2018 blev der i alt iværksat projekter med samlede budgetter på 920

mio. kr. heraf en egenfinansiering på 490 mio. kr. I 2019 er EUDP’s bevilling ca. 430 mio. kr.

106

Danmark er med i det internationale initiativ ’Mission Innovation’. De danske midler til ’Mission

Innovation’ udmøntes hovedsageligt gennem EUDP-programmet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

EUDP har til formål at understøtte de energipolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed,

dansk uafhængighed af fossile brændsler, hensyn til det globale klima og et renere miljø samt

omkostningseffektivitet. EUDP skal samtidig fremme udnyttelse og udvikling af

erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse.

Evaluering af ordningen

Hvert fjerde år skal der i henhold til Loven om EUDP foretages en evaluering af projektforløb og

resultater. Der er foretaget og offentliggjort tre evalueringer af EUDP i henholdsvis 2011, 2015

og 2019. Evalueringen i 2019 viste, at EUDP er med til at udvikle og fastholde

erhvervsmæssige styrkepositioner, og at det fremmer samarbejdet mellem vidensinstitutioner

og virksomheder.. De støttede projekter har positive effekter på den grønne omstilling, og

programmet bidrager endvidere til forsyningssikkerheden.

Andre oplysninger

Ordningen skal ses i sammenhæng med Green Labs DK (§ 29.22.02) samt i et vist omfang med

Danmarks Innovationsfond, der i april 2014 erstattede Højteknologifonden (§ 19.55.07.10) og

Det strategiske forskningsråd (§ 19.44.01) under UFM.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.ens.dk

Område:

Grøn omstilling

§ 29.22.01.50 Forskning i miljøvenlig og energieffektiv produktion af

olie og gas

I henhold til Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti om udvikling af Nordsøen af marts 2017 er der i perioden

2017-2025 afsat en pulje på 100,0 mio. kr. til forskning i og forsøg med mere miljøvenlig og

energieffektiv produktion af olie og gas (Nordsøpuljen). Til administration af ordningen er

overført 0,2 mio. kr. i 2018 og 0,1 mio. kr. i hvert af årene 2019-2021 til § 29.21.01.

Energistyrelsen.

Det bemærkes, at der med Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative Folkeparti om fremtiden for olie- og

gasindvinding i Nordsøen fra december 2020 blev besluttet at anvende de 4,9 mio. kr., der er

afsat i puljen i 2021, til en analyse, der sammen med branchen skal vurdere potentialet for

elektrificering af relevante olie- og gasplatforme i den danske del af Nordsøen.

Modtagere og ordningens form

Ordningen administreres af EUDP sekretariatet ved Energistyrelsen, og Nordsøpuljen udbydes

som en særpulje i forbindelse med EUDPs generelle pulje. Ansøgningerne behandles af EUDP

sekretariatet, og midlerne udmøntes af EUDPs bestyrelse. Støtten gives i form af tilskud til

FUD-projekter med potentiale for mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas i

Nordsøen. Støtten gives bl.a. med henblik på at tiltrække midler fra private investorer til

projekterne, samt på at fremme en grønnere udnyttelse af fossile brændsler i Nordsøen. Der er i

alt iværksat 2 projekter med i alt 15 mio. kr. i støtte og budgetter på i alt 22 mio. kr. I 2017 blev

der indsendt 7 ansøgninger og givet 1 tilsagn om støtte. I 2018 blev der indsendt 4 ansøgninger

og givet 1 tilsagn om støtte. I den første af to ansøgningsrunder i 2019 er der indsendt 1

ansøgning, der fik 4,9 mio. kr. i tilsagn. I første runde af 2020 blev der indsendt 3 ansøgninger,

der alle fik afslag. 2 af disse genansøgte i anden runde, hvoraf 1 ansøgning fik tilsagn på 4,9

mio. kr.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

107

Ordningen har til formål at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter med tilknyttet

forskning, der kan bidrage til en mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas.

Sigtet er især at reducere det miljømæssige footprint for industrien. Det kan f.eks. ske gennem

udvikling af metoder, der kan medvirke til at nedbryde barrierer for yderligere

energieffektivisering, herunder f.eks. reduktion af forbruget af gas som brændstof og til flaring,

samt til indførelse af energiledelse. Puljen kan endvidere medvirke til fremme af overførsel af

teknologier fra forskningsinstitutioner til kommerciel anvendelse. Det er endvidere et formål at

støtte afprøvning af nye teknologier under realistiske forhold f.eks. på et olie-gas-anlæg.

Bevillingen videreføres i de kommende år på et varierende niveau. I 2017 blev der udbudt 10

mio. kr. i puljen. I 2018 blev der udbudt 9,8 mio. kr. i puljen. I 2019 og 2020 blev der udbudt 4,9

mio. kr. fra puljen. I år 2022 vil der blive udbudt 4,9 mio. kr. i puljen, mens der i årene 2023-

2025 årligt vil blive udbudt omkring 20 mio. kr. i puljen.

Evaluering af ordningen

Ordningen er en særpulje, og er derfor ikke omfattet af evaluering. Afsluttede projekter fra

puljen indgår i EUDPs generelle evaluering.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

https://ens.dk/ansvarsomraader/forskning-udvikling/eudp

Område:

Grøn omstilling

§ 29.22.01.60 Forskning, udvikling og demonstration af Power-to-X

teknologier

I forbindelse med finansloven for 2020 er kontoen oprettet som en særpulje under EUDP med

17,0 mio.kr. årligt i 2020 og 2021 til udviklings- og demonstrationsprojekter og

forskningsprojekter, der understøtter forberedelsen af udvikling og demonstration af teknologier,

der er nødvendige til viderebearbejdning af brint til X-produkter jf. aftale mellem regeringen,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020

af december 2019. Til administration af ordningen overføres 0,3 mio.kr. i 2020 og 2021, heraf

0,2 mio.kr. som lønsum til § 29.21.01. Energistyrelsen

Modtagere og ordningens form:

Ordningen administreres af EUDP i Energistyrelsen, og PtXpuljen udbydes som en særpulje i

forbindelse med EUDPs generelle pulje. Ansøgningerne behandles af EUDP sekretariatet, og

midlerne udmøntes af EUDPs bestyrelse. Støtten gives i form af tilskud til udviklings- og

demonstrationsprojekter og forskningsprojekter, der understøtter forberedelsen af udvikling og

demonstration af teknologier, der er nødvendige til viderebearbejdning af brint til X-produkter.

Støtten gives bl.a. med henblik på at tiltrække midler fra private investorer til projekterne, samt

på at fremme en grønnere udnyttelse PtX teknologien. Der er i alt iværksat 2 projekter med i alt

knap 16 mio. kr. i støtte og budgetter på i alt 23,4 mio. kr. I 2020 blev der indsendt 5

ansøgninger og givet 2 tilsagn om støtte. I den første af to ansøgningsrunder i 2021 er der

indsendt 5 ansøgninger. Her træffes afgørelse af EUDP’s bestyrelse i juni 2021.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement:

Ordningen har til formål at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter med tilknyttet

forskning, der understøtter forberedelsen af udvikling og demonstration af teknologier, der er

nødvendige til viderebearbejdning af brint til X-produkter.

Bevillingen videreføres i 2021 med 17,0 mio.kr. I 2021 er der udbudt 17,0 mio. kr. fra puljen i

forbindelse med EUDP’s første indkaldelse (Indkaldelse af ansøgninger til EUDP 2021-I. Frist 5.

marts 2021).

Evaluering af ordningen:

Ordningen er en særpulje, og er derfor ikke omfattet af evaluering. Afsluttede projekter fra

puljen indgår i EUDPs generelle evaluering.

108

Andre oplysninger:

Yderligere oplysninger kan ses på:

https://ens.dk/ansvarsomraader/forskning-udvikling/eudp

Område:

Grøn omstilling

29.22.01.70 Pulje til grøn omstilling med fokus på maritime test- og

demonstrationsprojekter

Med aftale om genstart af dansk eksport af 8. oktober 2020 blev der afsat der afsat 30 mio. i

2020 til et grønt maritimt udviklings- og demonstrationsprogram i regi af Det Energiteknologiske

Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Særpuljen skal gå til maritime udviklings- og

demonstrationsprojekter samt implementering af nyudviklede, ikke markedsmodne grønne

klimaløsninger i skibe og havne. Midlerne udmøntes inden for EU’s statsstøtteregler. Særpuljen

skal facilitere opbygning og udvikling af viden- og erfaringsgrundlag, gennem projekter med fx

maritime virksomhedskonsortier, SMV’er eller iværksættere.

Modtagere og ordningens form

Ordningen administreres af EUDP sekretariatet ved Energistyrelsen, og midlerne udbydes som

en særpulje i forbindelse med EUDPs generelle pulje. Ansøgningerne behandles af EUDP

sekretariatet, og midlerne udmøntes af EUDPs bestyrelse. Støtten gives i form af tilskud til

FUD-projekter.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Udvikling og implementering af nyudviklede, ikke markedsmodne grønne løsninger skal sikre, at

den globale skibsfart indfrier sine klimamålsætninger, og er en mulighed for danske rederier til

at få et grønt forspring. Det kan imidlertid for mange virksomheder være vanskeligt at få de

mange grønne ideer udviklet og afprøvet i praksis. Udvikling og test af nyudviklede, ikke

markedsmodne grønne løsninger skal sikre nødvendig viden og praktiske erfaringer med de

nye grønne teknologier og løsninger. Dette skal bidrage til, at Danmark både nu og i fremtiden

kan sætte standarden for skibsfartens globale klimaomstilling. Samtidig kan indsatsen bidrage

til at styrke den danske maritime industris eksportmuligheder inden for grønne løsninger

Evaluering af ordningen

Ordningen er en særpulje, og er derfor ikke omfattet af evaluering. Afsluttede projekter fra

puljen indgår i EUDPs generelle evaluering.

Område:

Grøn omstilling.

Andre oplysninger:

Yderligere oplysninger kan findes på:

https://www.energiteknologi.dk/nyheder/maritime-klimaprojekter-stoettes-med-50-mio-kroner

29.22.01.80 Støtte af udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-

lagring i Nordsøen

Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Konservative har indgået

aftale om Nordsøens fremtid, der sætter en ny grøn retning i tråd med klimalovens mål om at

være et grønt foregangsland. Ud over en slutdato i 2050, hvorefter der ikke længere vil kunne

indvindes olie eller gas i den danske del af Nordsøen, indebærer aftalen bl.a. en pulje på 197

mio. kr. til støtte af energiteknologiske projekter med fokus på lagring af CO2 i Nordsøens

undergrund.

Modtagere og ordningens form

Ordningen administreres af EUDP sekretariatet ved Energistyrelsen, og midlerne udbydes som

en særpulje i forbindelse med EUDPs generelle pulje. Ansøgningerne behandles af EUDP

sekretariatet, og midlerne udmøntes af EUDPs bestyrelse. Støtten gives i form af tilskud til

109

FUD-projekter der viser vejen mod sikker og miljømæssig forsvarlig CO2-lagring – om muligt

allerede fra 2025. Midlerne er afsat som en toårig bevilling til projekter med fokus på nye

teknologier til lagring af CO2 i udtjente olie- og gasfelter i Nordsøen. Der åbnes for ansøgere i

juni 2021.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter med tilknyttet

forskning, der kan bidrage til en sikker og miljømæssig forsvarlig CO2-lagring i udtjente olie- og

gasfelter i Nordsøen. Ansøgere til den nye pulje kan være virksomheder, universiteter, GTS-

institutter, forsyningsselskaber og offentlige institutioner. Alle potentielle projekter skal være

kommercielt forankrede i det danske erhvervsliv og skal samtidig understøtte de danske

klimamål for 2030 og 2050. Ansøgere til den nye pulje kan både være smalle,

teknologispecifikke projekter eller brede samarbejder om systemløsninger.

Hver virksomhed kan maksimalt søge 112,5 mio. kroner per projekt, men beløbet kan øges,

hvis flere virksomheder går sammen i en projektansøgning. Det er muligt at udmønte det fulde

beløb på 197 mio. kroner på en gang i 2021. Midlerne til 2022 er dog betinget af en

godkendelse på finansloven for 2022 – en godkendelse som EUDP’s bestyrelsesformand

forventer at få.

Evaluering af ordningen

Ordningen er en særpulje, og er derfor ikke omfattet af evaluering. Afsluttede projekter fra

puljen indgår i EUDPs generelle evaluering.

Andre oplysninger:

Yderligere oplysninger kan ses på:

https://presse.ens.dk/pressreleases/ny-pulje-skal-fremme-co2-lagring-i-nordsoeen-

3090178?utm_campaign=send_list

Område:

Grøn omstilling.

29.24.10.20 Støtte til varmepumper ved skrotning af oliefyr

Skrotningsordningen giver støtte til varmepumper på abonnement. Ordningen stammer fra

Energiaftale 2018

(Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og

blev ifm.

Klimaaftale for energi og industri mv.

justeret og tilført flere midler. Med

Finansloven

2021

blev ordningen tilført yderligere 20 mio. kr., hvilket betyder, der samlet er afsat 265 mio.

kr. til ordningen i perioden 2020-2026.

Modtagere og ordningens form

Målgruppen er olie- og gasfyrsejere uden for kollektive fjernvarmenet. Der tages delvist afsæt i

den tidligere indsats, der har været til varmepumper på abonnement.

Abonnementsordningen indebærer, at energitjenesteleverandøren installerer, vedli-geholder og

driver en varmepumpe i varmekundens hus mod en engangsbetaling, en fast månedlig ydelse

samt betaling for den leverede varme. Den enkelte varmekunde undgår derved en stor

investering, usikkerhed om varmeøkonomi, teknisk valg af varmepumpemodel samt drift og

vedligehold.

Skrotningsordningen åbnede d. 1. oktober 2020.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med Skrotningsordningen er udfasning af olie- og gasfyr. Prækvalificerede

virksomheder (”energitjenesteleverandører”), som udbyder abonnementsordninger, søger om

tilskud på op til 25.000 kr. pr. afsat varmepumpe. Energitjenesteleverandørerne er forpligtet til at

anvende tilskuddet til at nedsætte varmekundens engangsinvestering i forbindelse med

installation af varmepumpe som abonnementsløsning.

110

Andre oplysninger

Tilskudsordningen administreres af Energistyrelsen. Der tilføres årligt xx mio. kr. af den afsatte

tilskudspulje til at administrere den gældende tilskudsordning.

I 2020 var der kun afløb for knap tre mio. kr., hvilket er en lille del af den samlede pulje. Da

puljen kun var åben i tre måneder, er det for tidligt at give indikation på, hvorvidt det skyldes

manglende interesse. I første kvartal 2021 har der været afløb for 2,4 mio. kr.

Evaluering af ordningen

Ifm. opfølgende aftale ifm.

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

af d. 30. oktober 2020 er

det aftalt, at ordningen – sammen med de tre andre tilskudspuljer til udfasning af olie- og gasfyr,

løbende evalueres. Første afrapportering blev udsendt til aftalekredsen primo marts 2021.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.24.21.10 Biogas (til transport og proces)

I henhold til energiaftalen fra 22. marts 2012 indføres tilskud til biogas, der anvendes til

transport, industrielle processer og andet, som finansieres over finansloven. Tilskudsordningen

blev statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen i december 2015 og trådte i kraft 1. juli 2016.

Tilskud forventes ifølge Finanslov 2021 at udgøre 195,7 mio. kr. i 2021, 171 mio. kr. i 2022,

153,2 mio. kr. i 2023, 148,1 mio. kr. i 2024 og 143,3 mio. kr. i 2025. Tilskuddet er lovbundet, og

det samlede tilskudsbeløb varierer afhængig af bl.a. naturgasprisen og efterspørgslen. Der er

således tale om et skøn, der er behæftet med stor usikkerhed.

Modtagere og ordningens form

Der er tale om et grundtilskud til biogas til proces i virksomheder og transport på netto 39

kr./GJ.

Et tilskud på 26 kr./GJ til alle anvendelser af biogas, der reguleres i forhold til naturgasprisen.

Det blev med den seneste energiaftale fra 29. juni 2018 vedtaget, at de nuværende

støtteordninger til anvendelsen af biogas lukkes ned i 2020, og at der skal sættes et loft over

den produktion, der fortsat kan modtage støtte på disse ordninger. Den 8. februar 2019

besluttede forligskredsen bag energiaftalen 2018, at der ikke bliver meddelt nye tilsagn på

støtteordningen til anvendelsen af biogas til transport, industrielle processer og andet, efter den

1. januar 2020, hvormed der lukkes for tilgangen af nye støttemodtagere på disse

støtteordninger. Den supplerende politiske aftale af 4. april 2019 om stop for støtte til biogas

vedrører ikke nærværende ordninger, men alene støtte til elproduktion og opgradering til

gasnettet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningens formål er at understøtte den ambitiøse udbygning med biogas, som er sat som mål

i energiaftalen fra 2012. Tilskuddene til transport, proces og varmeformål er et led i forbedringen

af de økonomiske vilkår for biogasproduktionen og understøtning af, at biogas også skal kunne

anvendes uden for kraftvarmesektoren.

Med energiaftalen 2018 er der imidlertid et ønske om, at udbygningen med biogas fremover bør

ske på mere konkurrenceprægede vilkår med udbud, hvorfor der lukkes ned for de nuværende

støtteordninger fra 2020.

Evaluering af ordningen

Der er ikke planlagt en evaluering af specifikt disse støtteordninger. Som følge af energiaftalen

2012 blev der nedsat en biogas taskforce, der blandt andet udarbejdede en rapport i maj 2014

som gjorde status over biogasudbygningen. Her fremgik der en forventning om en begrænset

anvendelse af disse ordninger, da støtten til andre anvendelser af biogas er større.

Område:

Grøn omstilling

111

§ 29.24.24.10 National ordning for geotermi

Risikoafdækningsordningen har sin baggrund i energiaftalen fra 22. marts 2012, som blev aftalt

af et stort flertal i Folketinget (den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det

Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020). Ordningen blev forlænget

frem til og med 2024 i energiaftalen 2018.

Geotermi er en vedvarende energiform, som udnytter den energi i den danske undergrund, som

findes i varmt saltvand. Ved udnyttelse af geotermisk energi indvindes den varme, som

strømmer mod jordens overflade fra jordens indre. I Danmark er det i dag muligt at udnytte den

geotermiske energi til opvarmning gennem fjernvarme. Geotermi er en grøn energiform, som

kan have fordele for miljø, klima og forsyningssikkerhed. Ordningen skal minimere selskabers

økonomiske risiko ved etablering af geotermi ved at stille en forsikring til rådighed for det

borerelaterede arbejde i geotermiprojekter.

Modtagere og ordningens form

Der er ikke tale om en egentlig støtteordning, men om økonomisk risikodækning, altså en slags

forsikringsordning. Målgruppen for ordningen er rettighedshavere til geotermitilladelser med

mulighed for at producere geotermisk energi.

Ordningen blev igangsat 01/01/2017 ved ikrafttrædelse af

Bekendtgørelse om en ordning for

økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer

BEK nr. 1441 af 01/12/2016.

Deltagelse i ordningen er frivillig og kan ske efter forudgående vurdering af et nedsat

ekspertråd.

På Finanslov 2015 blev der afsat 20 mio. kr. til indskud og etablering af ordningen. Med henblik

på at opnå en tilstrækkelig kapitalopbygning af ordningen besluttede forligskredsen bag

energiaftale 2012 i december 2015, at afsætte 60 mio. kr. af energireserven fordelt ligeligt over

årene 2016-2020 og dermed sikre, at geotermiordningen kunne igangsættes i 2017.

Forligskredsen afsatte ligeledes 0,3 mio. kr. årligt i årene 2016-2020 til etablering af ekspertråd

og drift af ordningen.

Det statslige indskud vil løbende blive suppleret af selskabernes egenbetaling gennem en

præmiestruktur, således at ordningen forventes at være selvfinansierende.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er at mindske rettighedshavers økonomiske risiko i forbindelse med

geotermiboringer, idet rettighedshaveren vil kunne få tilbagebetalt en stor del af den faktiske

boreomkostning, hvis borearbejdet slår fejl.

Andre oplysninger

Energi-, forsynings- og klimaministeren har udpeget et ekspertråd, som består af en formand og

4 medlemmer. Medlemmerne af rådet er udpeget, så de tilsammen har indsigt og erfaring

indenfor reservoir- og geologiske forhold, boreteknologi, fjernvarmeøkonomi og jura. Der har

ikke været afløb på ordningen. Omkostninger til ekspertrådet beløber sig per 31.12.2020 samlet

til kr. 87.671

Ekspertrådet skal vurdere ansøgningerne, og projekter med en acceptabel risikoprofil vil kunne

blive optaget i ordningen. Vurderingen sker på baggrund af en ansøgning, som fremsendes til

Rådets Sekretariat.

Område:

Grøn omstilling

29.24.27.10 Energibesparelser i erhvervene

Erhvervspuljen blev etableret som opfølgning på Energiaftalen af 29. juni 2018 som en

tilskudspulje på i alt 1,2 mia. Puljen blev ved Klimaaftalen af 22. juni 2020 udvidet til i alt 3,4

112

mia. kr. til udmøntning i årene 2020-2029. Med aftalen om grøn skattereform af 8. december

2020 blev Erhvervspuljen tilført yderligere 315 mio. i perioden 2022-2025.

Modtagere og ordningens form:

Energistyrelsen kan udbetale tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter, der medfører

energibesparelser i det endelige energiforbrug i Danmark. Tilskud kan ydes til alle privatejede

produktions-, handels-, og servicevirksomheder. Der kan ikke meddeles tilsagn til

energispareprojekter, der reducerer energien i energiomdannelsessektoren og energiindustrien,

samt transportsektoren.

Erhvervspuljens midler udmøntes gennem ca. fem årlige ansøgningsrunder, hvor ansøgerne

konkurrerer om tilskud på baggrund af ansøgt støttebeløb pr. kWh. Ansøgningsrunderne er

inddelt i to faser. I fase 1 indsendes få oplysninger, primært om ønsket tilskudsbeløb. Herefter

fastsættes en afskæringspris for runden, som er det ansøgte tilskudsbeløb for den ”sidste”

ansøgning inden for ansøgningsrundens tilskudsramme. Afskæringsprisen skal hjælpe

ansøgerne til at vurdere, om de vil deltage i ansøgningsrundens fase 2. Projekter, hvor der sker

en konvertering fra fossilt brændsel til el, tildeles en konkurrencefordel, men ikke en prisfordel. I

fase 2 indsendes bl.a. en mere detaljeret beskrivelse af projektet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement:

Formålet med Erhvervspuljen er at sikre effektivisering og omstilling af virksomheders

energiforbrug med henblik på at realisere både energibesparelser og reduktioner i CO

udledningen. Der kan ydes et tilskud på op til 7 øre pr. sparet kWh pr. år over

energisparetiltagenes levetid. Afhængig af virksomhedens størrelse kan der ydes tilskud på op

til 50 pct. af de støtteberettigede omkostninger.

Evaluering af ordningen:

Ordningen er ikke evalueret endnu.

Andre oplysninger:

Yderligere oplysninger om Erhvervspuljen kan findes her:

https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/virksomheder/erhvervstilskud-til-

energieffektiviseringer

Område:

Grøn omstilling

29.24.27.20 Energibesparelser i bygninger.

Bygningspuljen stammer fra

Energiaftale 2018

(Venstre, Liberal Alliance,,Det Konservative

Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti) og er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger. Puljen blev

ifm.

Klimaaftale for energi og industri mv.

justeret og tilført flere midler. Med

Finansloven 2021

blev ordningen tilført yderligere 465 mio. kr., hvilket betyder, der samlet er afsat 2525 mio. kr. til

ordningen i perioden 2020-2026.

Modtagere og ordningens form

Det er muligt for helårsboligejere, herunder private husejere, ejerforeninger,

andelsboligforeninger, almene boligforeninger, kollegier, interessentskaber, udlejere mm at

ansøge om tilskud til energirenoveringer.

Puljen giver bl.a. tilskud ved skift til varmepumper, isolering af klimaskærmen og til optimering

af boligers drift. 60 pct. af puljen er målrettet tiltag, som indebærer konvertering fra olie-, gas- og

biokedler samt konvertering fra elvarme til varmepumper eller konverteringer til varmepumper

sammen med energieffektiviseringstiltag.

Bygningspuljen åbnede første gang d. 15. oktober 2020.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

113

Formålet med Bygningspuljen er udfasning af olie- og gasfyr og energibesparelser i den private

boligmasse. Erhverv, som ejer boliger til helårsbeboelse, har også mulighed for at søge om

tilskud i puljen.

Andre oplysninger

Tilskudsordningen administreres af Energistyrelsen. Der tilføres årligt xx mio. kr. af den afsatte

tilskudspulje til at administrere den gældende tilskudsordning.

I 2020 var der afløb for samtlige puljemidler (245 mio. kr.) de første fire dage af puljens åbning. I

2021 er der planlagt tre ansøgningsrunder. Den første blev afhold i april, hvor der inden for et

døgn var afløb for de afsatte midler (250 mio. kr.).

Evaluering af ordningen

Ifm. opfølgende aftale ifm.

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

af d. 30. oktober 2020 er

det aftalt, at ordningen – sammen med de tre andre tilskudspuljer til udfasning ag olie- og

gasfyr, løbende evalueres. Første afrapportering blev udsendt til aftalekredsen primo marts

2021.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.24.30.10 Rådgivning af grundbeløbsværker og nødstedte

varmekunder

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 aftale om den danske energipolitik 2020-

2024. Herunder blev der afsat 540 mio. kr. til en række initiativer til håndtering af grundbeløbets

ophør. Et af initiativerne er rådgivning af værkerne og nødstedte varmekunder, hvortil der er

afsat 26 mio. kr. i alt i årene 2019-2023.

Modtagere og ordningens form

Rådgivningsindsatsen retter sig mod decentrale kraftvarmeværker (grundbeløbsværker), som

efter grundbeløbets ophør har varmepriser, der overstiger 13.000 kr./år per standardhusstand.

Rådgivningen prioriteres til de værker med de højeste varmepriser. Støtten gives til konsulenter,

der så yder rådgivning til værker og varmeforbrugere.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Rådgivningen har til formål at medvirke til optimering af produktion og distribution af fjernvarme

med henblik på at imødegå evt. prisstigninger ved grundbeløbets ophør. Rådgivningen har

endvidere til formål at sikre de varmeforbrugere, der er tilknyttet grundbeløbsværker, vejledning

om alternative opvarmningsløsninger ved nedlæggelse af varmeforsyningen.

Evaluering af ordningen

I forbindelse med aftale om den danske energipolitik af 29. juni 2018, er det aftalt, at puljen

evalueres løbende sammen med de øvrige puljer under grundbeløbsindsatsen. Der er for

nuværende 15 værker, der får rådgivning under indsatsen, og der er i alt givet tilsagn for ca. 3

mio. kr. fra maj 2020 frem til i dag.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.24.30.20 Økonomisk støtte til individuelle løsninger

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 aftale om den danske energipolitik 2020-

2024. Herunder blev der afsat 540 mio. kr. til en række initiativer til håndtering af grundbeløbets

ophør. Et af initiativerne er økonomisk støtte til individuelle løsninger, hvortil der er afsat 70 mio.

kr. i alt i årene 2019-2023

Modtagere og ordningens form

114

Økonomisk støtte til individuelle løsninger målrettes forbrugere tilknyttet et grundbeløbsværk,

der nedlægger forsyningen, så de kan tilbydes en attraktiv, alternativ opvarmningsløsning.

Ordningen udmøntes som eldrevne varmepumper på abonnement, og der tages her delvist

afsæt i den tidligere indsats, der har været til varmepumper på abonnement.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen skal understøtte, at varmekunder ved et grundbeløbsværk, der nedlægger

fjernvarmeforsyningen, fremadrettet kan tilbydes en attraktiv alternativ varmeløsning. Ordningen

udmøntes som indirekte støtte til varmekunder, idet midlerne tildeles leverandører af

eldrevne ”varmepumper på abonnement”.

”Varmepumper på abonnement” er en varmeløsning, hvor en energitjenesteleverandør ejer,

installerer, vedligeholder og driver en varmepumpe hos varmekunden. Konkret ydes der tilskud

til delvis dækning af energitjenesteleverandørernes omkostninger til indkøb af varmepumper,

der installeres som abonnementsløsning hos varmekunder.

Andre oplysninger

Ordningen er nedskrevet med 10 mio. kr. i 2021.

Evaluering af ordningen

I forbindelse med aftale om den danske energipolitik af 29. juni 2018, er det aftalt, at puljen

evalueres løbende sammen med de øvrige puljer under grundbeløbsindsatsen.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.24.30.30 Etableringsstøtte til eldrevne varmepumper

(tidl. Indsats over for forhøjede varmepriser)

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 aftale om den danske energipolitik 2020-

2024. Herunder blev der afsat 540 mio. kr. til en række initiativer til håndtering af grundbeløbets

ophør. Et af initiativerne er en indsats over for de varmekunder, der i en periode vil opleve

forhøjede varmepriser, hvortil der oprindeligt blev afsat 150 mio. kr. i alt i årene 2018-2021.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet undersøgte i efteråret 2018 mulige måder at udmønte

midlerne direkte til de varmekunder, der i en periode oplever forhøjede varmepriser.

Statsstøttereglerne og administrationsomkostninger vanskeliggjorde udmøntningen af midlerne i

tråd med intentionen i energiaftalen. På den baggrund blev det på forligskredsmøde d. 18.

december 2018 besluttet at undersøge alternative måder at udmønte de 150 mio. kr. I februar

2019 blev det af forligskredsen besluttet at omprioritere midlerne til en etableringsstøtte til

eldrevne varmepumper, biomassekedler og solvarmeanlæg. I efteråret 2020 blev det afklaret, at

en etableringsstøtte alene målrettet grundbeløbsværkerne (decentrale kraftvarmeværker, der

har modtaget grundbeløbsstøtte) ikke vil kunne godkendes under de gældende

statsstøtteregler. Derfor har det været nødvendigt at tilpasse ordningen. Målgruppen er som

følge heraf med forligskredsen aftalt udvidet til at dække alle fjernvarmevirksomheder i

Danmark, såfremt de lever op til en række betingelser, der fastsættes i ordningens

bekendtgørelse. Derudover besluttede forligskredsen at det kun skulle være muligt at tildele

støtte til etablering af eldrevne varmepumper.

Forligskredsen har godkendt, at § 29.24.30.30. Indsats over for forhøjede varmepriser målrettes

etableringsstøtte til kollektive eldrevne varmepumper.

Modtagere og ordningens form

Ordningen er trådt i kraft d. 29. marts 2021 og ordningen fungerer som en etableringsstøtte

målrettet alle fjernvarmeselskaber, uagtet om de har modtaget grundbeløb, hvor der ydes

tilskud til etablering af kollektive eldrevne varmepumper under opfyldelse af en række

betingelser, herunder fossil udfasning.

115

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen understøtter, at fjernvarmeselskaber efter nærmere fastsatte regler, kan modtage

tilskud til etablering af en kollektiv eldreven varmepumpe, der fortrænger fossile brændsler fra

fjernvarmeselskabets eksisterende fjernvarmeproduktion. Investeringerne vil forventeligt sikre

en fossil fortrængning samt optimere driften ved værkerne ved bl.a. at bidrage til lavere

varmepriser.

Andre oplysninger

Ordningen trådte i kraft d. 29. marts 2021 med en ansøgningsrunde fra 1. april – 1. maj 2021.

Der er endnu ikke givet tilsagn under med ordningen.

Da ordningen har været forsinket er det kun 2021-midler, der udmøntes, hvorfor der er 61,0

mio. kr. i puljen i 2021.

Evaluering af ordningen

I forbindelse med aftale om den danske energipolitik af 29. juni 2018, er det aftalt, at puljen

evalueres løbende sammen med de øvrige puljer under grundbeløbsindsatsen.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.24.31.10 Pulje til håndtering af strandede omkostninger

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 aftale om den danske energipolitik 2020-

2024. Herunder blev der afsat 540 mio. kr. til en række initiativer til håndtering af grundbeløbets

ophør. Et af initiativerne er en pulje til håndtering af strandede omkostninger, hvortil der er afsat

294 mio. kr. i alt i årene 2019-2023.

Modtagere og ordningens form

Pulje til håndtering af strandede omkostninger målrettes kommuner, som gennem

garantistillelse hæfter for ubetalte anlægslån i forbindelse med lukningen af et

grundbeløbsværk. Ordningen skal også kunne støtte eventuelt ubetalt anlægslån for de værker,

der lukker i nær tilknytning til lukningen af et grundbeløbsværk.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Puljen til strandede omkostninger skal understøtte, at de strandede omkostninger, der måtte

være som følge af lukning af fjernvarmeværker grundet grundbeløbets ophør, ikke i deres fulde

omfang falder tilbage på varmekunderne eller kommunerne og derved borgerne. Strandede

omkostninger defineres som den resterende ubetalte gæld ved anlægslån efter et værks

lukning/konkurs. Anden gæld eller udgifter dækkes i udgangspunktet ikke.

Andre oplysninger

Puljen er for 2021 reduceret med 76 mio. kr., i 2022 er puljen reduceret med 44,7 mio. kr. og i

2023 er puljen reduceret med 44,7 mio. kr. Puljen udløber dermed med udgangen af 2021.

Evaluering af ordningen

I forbindelse med puljen til strandede omkostninger er der en vis risiko for uforudsete

hæftelsesforhold, udgifter og en generel juridisk kompleksitet ved ordningen. For at tage højde

herfor, er det besluttet, at der vil der ske en løbende evaluering af puljen og dens udmøntning,

herunder mulighed for omprioritering af puljen.

Område:

Grøn omstilling

29.24.32. Tilskud til udrulning af fjernvarme

Fjernvarmepuljen giver støtte til udrulning af fjernvarmenet i nye fjernvarmeområder og blev

aftalt ifm.

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

(Socialdemokratiet, Venstre, Dansk

116

Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Liberal Alliance og Alternativet).

Med

Finansloven 2021

blev puljen tilført yderligere 340 mio. kr., hvilket betyder, der samlet er

afsat 745 mio. kr. til puljen i perioden 2021-2023.

Modtagere og ordningens form

Fjernvarmepuljens målgruppe er fjernvarmevirksomheder, der distribuerer varme til slutkunder.

Fjernvarmevirksomheder kan få tilskud til konverteringsprojekter, hvor energieffektive

fjernvarmenet udrulles i nye fjernvarmeområder, og hvor individuelle olie- og gasfyr konverteres

til fjernvarme. Tilskuddet er et fast beløb på op til 20.000 kr. per konverteret olie- og gasfyr for

det antal, som udgør minimumstilslutningen. Det forventes, at støtten anvendes til at sænke

forbrugerpriserne for de forbrugere, der tilslutter sig fjernvarmen, fordi det kan give en højere

tilslutningsandel i konverteringsprojektet, hvilket giver fjernvarmeselskabet en bedre

selskabsøkonomi.

Fjernvarmepuljen åbnede d. 10. januar 2021.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Fjernvarmepuljen skal bidrage til at nedsætte CO2-udledningen fra olie- og gasfyr i den

individuelle varmeforsyning ved at give tilskud til fjernvarmeselskabers konverteringsprojekter.

Andre oplysninger

Tilskudsordningen administreres af Energistyrelsen. Der tilføres årligt xx mio. kr. af den afsatte

tilskudspulje til at administrere den gældende tilskudsordning.

Fjernvarmepuljen har oplevet stor interesse og har i første kvartal modtaget ansøgninger

svarende til mere end den oprindelige puljestørrelse. Det forventes derfor, at der vil forekomme

afløb for de tilførte puljemidler.

Evaluering af ordningen

Ifm. opfølgende aftale ifm.

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

af d. 30. oktober 2020 er

det aftalt, at puljen – sammen med de tre andre tilskudspuljer til udfasning af olie- og gasfyr –

løbende evalueres. Første afrapportering blev udsendt til aftalekredsen primo marts 2021.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.25.08.10 Pulje til målrettet lempelse af PSO for el-intensive

virksomheder

Med Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af 2014 og i henhold til lov om

statstilskud til elintensive virksomheder blev det vedtaget at gennemføre målrettet lempelse af

PSO-betalingen for elintensive virksomheder i perioden 2015-2020. Lempelsen af PSO-

betalingen sker i form at et tilskud, og størrelsen på tilskuddet afhænger af virksomhedens

elforbrug. Der blev afsat en pulje på 185 mio. kr. årligt til lempelse af virksomheders PSO-

betaling.

Ordningen trådte i kraft den 10. september 2015 efter Europa-Kommissionens

statsstøttegodkendelse i august 2015.

Med Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark fra 2016 blev det besluttet at udvide kredsen

af tilskudsberettigede virksomheder og samtidig tilføre yderligere 100 mio. kr. årligt fra 2017-

2020 til lempelse af elintensive virksomheders PSO-betaling. Udvidelsen af modtagerkredsen

blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen i december 2016.

Med aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016 blev det besluttet gradvist at

afvikle PSO-afgiften fra 2017-2022. Den gradvise afvikling reducerer behovet for målrettede

117

PSO-lempelser. Det blev derfor besluttet at rebudgettere puljen til målrettet lempelse til

elintensive virksomheders PSO-betaling.

Der er afsat i alt 943 mio. kr. frem til og med 2020 til målrettede PSO-lempelser for elintensive

virksomheder.

Modtagere og ordningens form

Aftaleordningen er omfattet af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Tilskudsberettigede sektorer fremgår af Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte under bilag 3, bilag 5 og ’uden for bilag’. Tilhører en

virksomhed en sektor, der fremgår af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte, har

virksomheden mulighed for at modtage tilskud, hvis den samtidig opfylder Energistyrelsens

betingelser.

Tilskuddet er betinget af, at virksomhederne indgår i en aftaleordning om energieffektivisering,

hvori virksomhederne bl.a. skal implementere energiledelse efter ISO-50001-standarden,

gennemføre en række særlige undersøgelser af virksomhedens energiforhold samt gennemføre

energieffektiviseringsprojekter med en tilbagebetalingstid på under 5 år.

Aftaleordningen er tilrettelagt således, at små og mellemstore virksomheder uden større

administrative byrder kan blive omfattet af ordningen, fx ved at virksomhederne indgår i en

fællesaftale, hvor brancheorganisationen står for dele af administrationen mv.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Aftaleordningen har til formål at sikre, at elintensive og konkurrenceudsatte virksomheder ikke

belastes af PSO-betalingen i et sådant omfang, at virksomhedernes konkurrenceevne svækkes

mærkbart. Ordningen har derudover til formål at fremme energieffektiviseringer og CO2-

reduktion i de elintensive virksomheder.

Andre oplysninger

Tilskudsordningen blev administreret af Energistyrelsen. Der tilføres årligt 9,1 mio. kr. af den

afsatte tilskudspulje til at administrere den gældende tilskudsordning.

I 2020 modtog de omfattede elintensive virksomheder et samlet tilskud til lempelse på PSO-

betalingen på 103 mio. kr.

Tilskudsstørrelsen er proportional med en virksomheds PSO-betaling, eftersom tilskuddet

udbetales med udgangspunkt i virksomhedens elforbrug.

I omegnen af 110 virksomheder har været omfattet af ordningen.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.25.09.10 Tilskud til opgradering eller rensning af biogas

Med energiaftalen fra marts 2012 blev det vedtaget at finansiere støtten til opgradering og

rensning af biogas via PSO-midler, som opkræves over gasregningen (gas-PSO). Gas-PSO'en

blev dog afskaffet igen i forbindelse med vækstaftalen fra juli 2014 (Aftale om tilbagerulning af

FSA og lempelser af PSO), hvor finansieringen blev overført til Finansloven. Denne omlægning

trådte i kraft den 1. januar 2015.

Modtagere og ordningens form

Opgraderet biogas, der leveres til naturgasnettet, og renset biogas, der leveres til et bygasnet,

får et grundtilskud på 79 kr./GJ. Pristillægget indeksreguleres svarende til indekseringen af

pristillægget til biogasbaseret elproduktion.

Der ydes endvidere et tilskud på 26 kr./GJ til alle anvendelser af biogas. For opgraderet og

renset biogas er dette tilskud per 1. januar 2019 nedsat til 21 kr./GJ som følge af en vurdering

118

af overkompensation på denne støtteordning. Tilskuddet afhænger af naturgasprisen således,

at det aftrappes i takt med stigende naturgaspriser og stiger ved faldende naturgaspriser.

Støtten tilfalder den, der opgraderer eller renser biogassen og tilfører den naturgasnettet eller et

bygasnet.

Det blev med den seneste energiaftale fra 29. juni 2018 vedtaget, at de nuværende

støtteordninger til anvendelsen af biogas lukkes ned i 2020, og at der skulle sættes et loft over

den produktion, der fortsat kan modtage støtte på disse ordninger. Den 8. februar 2019

besluttede forligskredsen bag energiaftalen 2018, at der lukkes for tilgangen af nye

støttemodtagere på støtteordningen til opgradering eller rensning af biogas, fra den 1. januar

2020. Kredsen bag energiaftalen besluttede d. 4. april at ændre på kriterierne for dispensation i

forbindelse med stop for nye anlæg på denne støtteordning. Det betyder at anlæg, som ikke

nåede at blive nettilsluttet inden skæringsdatoen 1. januar 2020, på visse betingelser kunne få

dispensation til alligevel at blive omfattet af den nuværende ordning.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningens formål er at understøtte den ambitiøse udbygning med biogas, der er sat som mål i

Energiaftalen fra 2012. Tilskuddet til opgradering og rensning af biogas er et led i forbedringen

af de økonomiske vilkår for biogasproduktionen og understøtter, at biogas også skal kunne

anvendes uden for kraftvarmesektoren.

Med energiaftalen 2018 er der imidlertid et ønske om, at udbygningen med biogas fremover bør

ske på mere konkurrenceprægede vilkår med udbud, hvorfor der lukkes ned for de nuværende

støtteordninger fra 1. januar 2020 idet der dog er dispensationsadgang for anlæg, der lever op

til visse kriterier herunder, at der er foretaget irreversible investeringer inden 8. februar 2019 og

at myndighedsgodkendelser er på plads inden 1. juli 2019.

Evaluering af ordningen

Der er ikke planlagt en evaluering af specifikt denne støtteordning. Som følge af energiaftalen

2012 blev der nedsat en biogas taskforce, som blandt andet udgav en rapport i maj 2014, der

gør status over biogasudbygningen, analyserer tilskudsordningerne til biogas og vurderer deres

forventede effekt. I Energistyrelsens rapport om ”Perspektiver for produktion og anvendelse af

biogas i Danmark” fra november 2018, følges der videre op på udbygningen af biogas på de

eksisterende biogasstøtteordninger. Her beskrives den kraftige udbygning med biogas til

opgradering og at opgradering forventes at blive den primære afsætningsvej for biogassen

fremover.

Den samlede støtte til opgradering forventes ifølge Finanslov 2021 at blive 2.471,8 mio. kr. i

2021, 2.754,5 mio. kr. i 2022, 2.792,9 mio. kr. i 2023, 2.962,4 mio. kr. i 2024 og 3.012,7 mio. kr.

i 2025. Idet skønnene afhænger af gasprisen og biogasproduktionen er de forbundet med stor

usikkerhed.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.25.10.10 Udgifter til el-PSO

I henhold til Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014 og Aftale

mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om afskaffelse af PSO-afgiften af

november 2016 finansieres en stigende andel af el-PSO’en fra 2015 og frem over finansloven.

Fra 2022 og frem vil PSO-afgiften være fuld udfaset, hvormed el-PSO’en vil være fuldt ud

finansieret over finansloven. Det betyder en nedsættelse af PSO-betalingen på el for alle

elforbrugere.

Modtagere og ordningens form

PSO-lempelsen udgjorde 881,0 mio. kr. i 2015, 903,4 mio. kr. i 2016, 2.033,4 mio. kr. i 2017,

2.543,3 mio. kr. i 2018, 3.035,2 mio. kr. i 2019 og 4.357,5 mio. kr. i 2020 (løbende prisniveau).

119

Der er på finansloven for 2021 afsat 5.447,3 mio. kr. i 2021, 4.996,2 mio. kr. i 2022 og 2.620,5

mio. kr. i 2023 (2021-prisniveau) til den videre udfasning af el-PSO’en.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

For at forbedre virksomhedernes rammevilkår lemper vækstaftalen i 2014 virksomhedernes

PSO-udgifter via en generel lempelse af PSO. Dermed lempes også PSO-udgifterne for

husholdninger, men dette modsvares af en stigning i energiafgifter med samme sats. Derved

målrettes lempelsen erhvervslivet og virkningen af PSO-lempelsen for husholdninger mv.

neutraliseres. Med aftalen af november 2016 lempes virksomhedernes PSO-udgifter yderligere,

og fra 2022 vil alle PSO-udgifter være overflyttet til finansloven. Der henvises også til §

29.25.12. Tilskud til vedvarende energi og § 29.22.01. Tilskud til energiforskning, som ligeledes

indeholder tidligere PSO-udgifter, der nu er flyttet til finansloven.

Andre oplysninger

Administration af ordningen, herunder udbetaling af tilskud, opfølgning og tilsyn varetages af

Energistyrelen. .

Område:

Grøn omstilling

§ 29.25.12. Tilskud til vedvarende energi

Som et element i Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om

afskaffelse af PSO-afgiften af november 2016 indfases PSO-udgifterne gradvist på finansloven i

perioden 2017-2022. De fulde udgifter til de nye og renotificerede støtteordninger, som der

forventes aktivitet på i 2019, indbudgetteres uden indfasning på denne konto. På de årlige

finanslove udvides kontoen med eventuelle nye og renotificerede støtteordninger, som der

forventes at være aktivitet på i det følgende finansår, hvilket finansieres af en tilsvarende

nedskrivning af § 29.25.10. Udgifter til el-PSO. Det bemærkes, at udgifterne er udtryk for skøn,

der er behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at en række tilskudssatser

er afhængige af elprisen, og at den producerede mængde kan afvige fra det forventede.

Modtagere og ordningens form

Udgifterne udgjorde i 2017 348,0 mio. kr., i 2018 353,2 mio. kr., i 2019 340,5 mio. kr. og i 2020

360,4 mio. kr. (løbende prisniveau). Det forventes, at udgifterne udgør 429,3 mio. kr. i 2021 og

363,9 mio. kr. i 2022 (2021-priser) fsva. de for nærværende indbudgetterede ordninger.

1) § 29.25.12.05 Husstandsmøllepuljer

I henhold til den politiske aftale fra december 2014 indgået af kredsen af partier bag

energiaftalen fra 2012 er der vedtaget puljer til støtte af elektricitet fra husstandsmøller.

Husstandsmøller er defineret som vindmøller på maksimalt 25 kW, som er installeret i egen

forbrugsinstallation.

Modtagere og ordningens form

I årene 2016-2019 er der mulighed for at ansøge om at komme med i støtteordningen, der årligt

er afgrænset til puljer på 1 MW. Støtten ydes til husstandsmøller i form af en fast afregningspris

for den elektricitet, der ikke selv forbruges, men sendes ud på det kollektive elnet i 12 år efter

nettilslutningen. Afregningspriserne nedtrappes årligt for nye tilsagn om støtte for at

imødekomme en forventning om faldende priser på husstandsmøller. For husstandsmøller på

maksimalt 10 kW gælder følgende afregningspriser: 212 øre/kWh i 2016, 174 øre/kWh i 2017,

136 øre/kWh i 2018 og 98 øre/kWh i 2019. For husstandsmøller på mere end 10 kW og til og

med 25 kW gælder følgende afregningspriser: 132 øre/kWh i 2016, 114 øre/kWh i 2017, 96

øre/kWh i 2018 og 78 øre/kWh i 2019. Ordningen med støtte til husstandsmøller under 25 kW

ophører fra og med 2020.

Ordningens formål og erhvervsstøtteelement

Ordningen har fremmet elproduktion fra vedvarende energi samt tilskyndet til lokal elproduktion

og lokalt engagement i den grønne omstilling, som følge af kravet om, at husstandsmøller skal

være nettilsluttet i egen forbrugsinstallation. Private og mindre virksomheder har som følge af

120

ordningen haft mulighed for at få en vis grad af selvforsyning af vedvarende energi.

Støtteordningen ophører fra og med 2020, idet regeringen ønsker at understøtte en

omkostningseffektiv og markedsbaseret grøn omstilling. Fremtidige husstandsmøller vil stadig

kunne producere el til ejerens egetforbrug, dog uden yderligere støtte.

Evaluering af ordningen

Ordningen er ikke evalueret. Støtteordningen ophører fra og med 2020.

Område:

Grøn omstilling

2) § 29.25.12.10 Solpilotudbud 2016

I medfør af lov nr. 261 af 16. marts 2016 og for midlertidigt at afhjælpe den diskrimination, som

Europa Kommissionen har påpeget i det danske PSO-system, blev der i slutningen af 2016

afholdt et pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en samlet

installeret effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også blev udbudt i Tyskland. Pristillægget til de

vindende tilbudsgivere er et fast tillæg til markedsprisen, som ydes i 20 år fra nettilslutning af

det enkelte anlæg, dog tidligst fra 1. januar 2017.

Støttemodtagere og støttens form

Støtten gives vinderne af udbuddet for elektricitet produceret på anlæg omfattet af en kontrakt

indgået i forlængelse af udbuddet. Støtten udbetales først fra det tidspunkt, hvor anlæggene er

etableret og tilsluttet til elnettet.

Ordningens formål og erhvervsstøtteelement

Ordningen fremmer dels udbygningen med vedvarende energi og afhjælper dels den

diskrimination, som Europa Kommissionen har påpeget i det danske PSO-system, for årene

2015 og 2016.

Evaluering af ordningen

Ordningen er ikke evalueret.

Område:

Grøn omstilling

3) § 29.25.12.15 Solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg

I medfør af politiske aftaler fra 2012, 2013 og 2014 indgået af kredsen af partier bag

energiaftalen fra 2012 er der vedtaget støtteordninger til solcelleanlæg og øvrige små VE-

anlæg, herunder bølgekraftanlæg og vandkraftanlæg.

Støttemodtagere og støttens form

Støtten ydes i form af faste afregningspriser i de første 10 eller 20 års elproduktion. Mange af

ordningerne er enten lukkede for nye anlæg eller afgrænset via en pulje med en fastsat

kapacitet i MW. Støtten ydes i form af enten en fast afregningspris på eksempelvis 60 øre/kWh i

10 år efter nettilslutningen og 40 øre/kWh i de følgende 10 år eller som fast pristillæg på 10

øre/kWh i tillæg til markedsprisen i 20 år efter nettilslutningen.

Ordningens formål og erhvervsstøtteelement

Ordningen fremmer elproduktion fra vedvarende energikilder.

Evaluering af ordningen

Ordningen er ikke evalueret.

Område:

Grøn omstilling

4) § 29.25.12.20 Udgifter vedrørende ubalancer for elproduktion

Der afholdes udgifter vedrørende ubalancer (forskel mellem forventet og realiseret produktion)

for elproduktion fra bl.a. husstandsmøller, solcelleanlæg samt anlæg, som kun anvender

biogas. Energinet skal jf. § 52 i lov om fremme af vedvarende energi sælge elproduktionen fra

121

visse elproduktionsanlæg og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet udbyder

opgaven med at udbedre ubalancer for elproduktionen.

Støttemodtagere og støttens form

Støtten gives til ejerne af visse nærmere afgrænsede solceller, vindmøller og andre VE-

elproduktionsanlæg, ved at Energinet udbetaler hele salgssummen for elproduktionen uden at

fratrække de omkostninger vedrørende ubalancer, som ellers skal afholdes af producenten.

Ordningens formål og erhvervsstøtteelement

Ordningen sikrer sammen med den direkte støtte til produktionen, at anlægsejer modtager en

fast afregning for hver produceret kWh uden at blive påvirket af udsving i markedspriser og

uden at ejeren skal indgå aftale med en kommerciel balanceansvarlig aktør om håndtering af

ubalancer. Ordningen har dermed bidraget til at understøtte udbygningen med visse typer af

VE-anlæg ved at friholde dem fra omkostninger vedrørende ubalancer og reducere den

usikkerhed, der er forbundet med udsving i omkostningerne vedrørende ubalancer. Ordningen

er lukket for optag af nye VE-anlæg.

Evaluering af ordningen

Ordningen er ikke evalueret selvstændigt, men det indgik i anbefalingerne fra

Elreguleringsudvalget i december 2014, at opgaven med salg og balancering af el fra alle

anlæg gradvist bør overgå til ejerne af anlæggene.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.25.12.25 Husstandsmøller ekskl. puljer

Modtagere og ordningens form

Der ydes støtte til elproduktionen fra husstandsvindmøller ekskl. puljerne, der er nettilsluttet

inden den 31. december 2015 eller er omfattet af en overgangsordning. Støtten gives som

forskellen mellem en garanteret afregningspris og elmarkedsprisen til den elproduktion, der

leveres til det kollektive elnet. Ordningen er lukket for nye anlæg.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har fremmet elproduktion fra vedvarende energi samt tilskyndet til lokal elproduktion

og lokalt engagement i den grønne omstilling som følge af kravet om, at husstandsmøller skal

være nettilsluttet i egen forbrugsinstallation. Private og mindre virksomheder har som følge af

ordningen haft mulighed for at få en vis grad af selvforsyning af vedvarende energi. Støtten

ydes som faste afregningspriser, hvor støtteelementet udgøres af forskellen mellem de faste

afregningspriser og markedsprisen på el. Nye husstandsmølleanlæg vil stadig kunne producere

el til ejerens egetforbrug, dog uden yderligere støtte.

Evaluering af ordningen

Ordningen er ikke evalueret.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.25.12.35 Særordning for forsøgsmøller 2020 og 2021

I medfør af klimaaftale for energi og industri af 22. juni 2020 mellem Regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fortsættes støtte til

forsøgsmøller i 2020 og 2021 med henholdsvis 33 mio. kr. i 2020 og 35 mio. kr. i 2021. Det blev

samtidig besluttet, at igangsætte en analyse til fremtidssikring af rammer for test og

demonstration fra 2022.

Modtagere og ordningens form

Der ydes støtte til elproduktionen fra forsøgsmøller uden for og inden for de to nationale

testcentre i Østerild og Høvsøre. Støtten ydes i form af et fast pristillæg oveni markedsprisen på

el til forsøgsvindmøller, som er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye

vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design

122

og kan forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergien. Støtten til

elproduktion fra forsøgsmøller i 2020 baseres på den vindende budpris i det teknologineutrale

udbud i 2019. Støtten ydes i hhv. 3 år til forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre og

20 år til forsøgsvindmøller uden for de nationale testcentre.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Med ordningen kan vindmølleproducenter opnå støtte til at teste nyudviklede produkter, inden

de kan udrulles på markedsvilkår. Ordningen fremmer udviklings og demonstrationsprojekter på

vindområdet og bidrager således til fastholdelse af Danmarks position som globalt førende

inden for området.

Evaluering af ordningen

Ordningen er ikke evalueret.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.25.12.45 Teknologineutrale udbud 2020-2021

I medfør af klimaaftale for energi og industri af 22. juni 2020 mellem Regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fortsættes de årlige

teknologineutrale udbud i 2020 og 2021 med en støttemodel med et budloft på 25 øre/kWh og

et udbetalingsloft for staten på 600 mio. kr. Der var samtidig enighed om, at der igangsættes en

analyse af markedets udvikling for at afklare, om der fortsat er behov for teknologineutrale

udbud efter 2021

Modtagere og ordningens form

Der ydes støtte til elproduktionen fra de vindmøller og/eller solceller, der er vinder i de to

teknologineutrale udbud i 2020 og 2021. Afholdelse af 2020-udbuddet har været forsinket på

grund af godkendelse i EU-Kommissionen. Udbuddet forventes afholdt i 2021, hvor der således

forventes afholdt i alt to udbud. Støtten gives som et pristillæg pr. kilowatttime. Hvor der tidligere

er givet et fast pristillæg, bliver der nu anvendt en såkaldt contract-for-difference (CfD) model.

Det betyder, at producenten tildeles et varierende tillæg, der afhænger af elprisen. Staten

garanterer dermed producenten en stabil afregningspris, men stiger elprisen, betales

overskuddet tilbage til staten. Pristillægget ydes oveni elmarkedsprisen i 20 år fra

nettilslutningstidspunktet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med de teknologineutrale udbud er at lade VE-teknologierne konkurrere imod

hinanden og på den måde sikre, at Danmark får mest mulig vedvarende energi for pengene og

bevarer sin globale førerposition i den grønne omstilling. Dette skal gøre udbygningen med

vedvarende energi mere markedsbaseret, hvilket har til formål at skabe den

samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige grønne omstilling.

Evaluering af ordningen

Ordningen er ikke evalueret.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.25.12.50 Overgangsordning til ikke-påbegyndte

landvindmølleprojekter

Det er med stemmeaftale af 26. september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for sol og vind i 2018-2019

aftalt, at ikke-påbegyndte landvindmølleprojekter, der risikerer at komme i klemme mellem to

støtteregimer, skal kunne modtage støtte i 20 år.

Modtagere og ordningens form

123

Der ydes støtte i 20 år til ikke-påbegyndte landvindmølleprojekter, der risikerer at komme i

klemme mellem to støtteregimer. Energistyrelsen har givet tilsagn om støtte til ét projekt med

landvindmøller på ca. 6 MW i alt, hvilket har udfyldt den tilgængelige budgetpulje. Støtten ydes

som et fast pristillæg oveni elmarkedsprisen til elproduktionen fra vindmøllerne i en periode på

20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål at sikre, at ikke-påbegyndte VE-projekter ikke kommer i klemme i

overgangen mellem et støtteregime til et andet. Ikke-påbegyndte VE-projekter, hvor der allerede

foreligger lokalplansgodkendelse, men som har været forsinket grundet klagesager, kan med

ordningen opnå støtte, såfremt der foreligger lokalplansgodkendelse inden 1. januar 2017 og de

nettillsluttes inden 31. december 2020.

Evaluering af ordningen

Ordningen er ikke evalueret.

Område:

Grøn omstilling

§ 29.25.17 Screening og forundersøgelser til udbud for havvind

Modtagere og ordningens form

Under § 29.25.17 afholdes udgifter til forundersøgelser, screeninger, analyser mv. som led i

forberedelserne af udbud af i alt to havvindmølleparker frem mod 2030 (jf. energiaftalen 2018)

og forundersøgelser til to energiøer (jf. klimaaftalen 2020). Der er tale om udgifter til

konsulentbistand vedrørende eksempelvis tekniske, økonomiske eller juridiske problemstillinger

i relation til udbud af de to havvindmølleparker og forundersøgelser mv. af de to energiøer, som

er besluttet i medfør af energiaftalen fra 2018 og klimaaftalen fra 2020.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Med energiaftalen 2018 og klimaaftalen 2020 er der bred politisk enighed om, at

havvindspotentialet skal udnyttes bedst muligt, så Danmark kan bevare sin position med globalt

førende virksomheder på vindområdet og samtidig sikre store og omkostningseffektive bidrag til

den grønne omstilling bl.a. ved gennemførelse af to energiøer med tilknyttet havvind. Midlerne

bidrager konkret til at sikre en høj kvalitet i forberedelserne af udbuddene af to store

havvindmølleparker i Danmark i perioden 2020-2030 samt forundersøgelser mv. til to energiøer,

der understøtter den fremtidige udbygning med havvind.

Evaluering af ordningen

Ingen evaluering planlagt, da der ikke er tale om en støtteordning.

Område:

Grøn omstilling

Øvrige ordninger

Støtte til elektricitet fra VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv.

(Public Service Obligations)

De offentlige serviceforpligtelser til miljøvenlig elproduktion (PSO) indførtes som led i elreformen

i 1999. Indtil da blev den miljøvenlige elproduktion dels støttet med elproduktionstilskud, som

var en ordning på finansloven, og dels i form af høje afregningspriser, som elforbrugerne var

forpligtet til at betale. PSO opkræves som en tarif på alle forbrugernes elforbrug og dækker de

pristillæg mv., som ydes til den miljøvenlige elproduktion efter reglerne specificeret i

elforsyningsloven og VE-loven. Dette omfatter elproduktion baseret på vedvarende energi og

decentral kraftvarme samt forsyningssikkerhed, forskning og udvikling og biogas mv. Pristillæg

til miljøvenlig elproduktion udgør langt den største del af PSO-tariffen. I opgørelsen af

erhvervsstøtte indgår kun den del af de offentlige serviceforpligtelser, der har karakter af et

pristillæg.

124

Modtagere og ordningens form

Støtten til miljøvenlig elproduktion gives i form af et pristillæg som enten er et fast beløb pr.

produceret kWh eller et beløb, som er forskellen mellem et fast beløb og markedsprisen. Det

sidste kan sikre ejere af anlæggene en afregningspris på den producerede elektricitet, som er

uafhængig af markedsprisen. Udgifterne til støtten dækkes af en PSO-tarif, som alle forbrugere

betaler i forhold til deres elforbrug. Af det samlede elforbrug udgør husholdningernes forbrug ca.

30 pct. Det er således i meget stor udstrækning erhvervsvirksomhederne, der betaler PSO-

omkostningerne. Nogle få erhvervsvirksomheder betaler dog en lavere sats.

Når biogas bruges til produktion af el gives der enten støtte i form af en fast afregning på 79,3

øre pr. kWh eller et pristillæg på 43,1 øre pr. kWh. Herudover ydes et pristillæg på 26 øre pr.

kWh og et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Tillægget på 26 øre pr. kWh aftrappes ved stigende

naturgaspris. Tillægget på 10 øre pr. kWh aftrappes med 2 øre pr. kWh fra 2016 til 0 kr pr. kWh

i 2020. Støttemodtageren er producenten af el. Ved den faste afregning håndterer Energinet.dk

afsætningen, mens producenten selv afsætter elproduktionen på elmarkedet.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Formålet med ordningen er at udbygge den vedvarende energi og bidrage til at opfylde de

danske miljø- og klimamål.

De opkrævede beløb, som staten pålægger alle elforbrugere at betale, udbetales i form af

pristillæg til ejerne af vindmøller og andre miljøvenlige elproduktionsanlæg til dækning af de

produktionsomkostninger, som ikke dækkes ved salget af elproduktionen på markedsvilkår.

Evaluering af ordningen

Ordningen er løbende blevet vurderet og ændret som en del af de skiftende energipolitiske

aftaler.

Andre oplysninger

Støtten er notificeret til EU-kommissionen. PSO-ordningen er en følge af el-reformen fra 1999,

som blev til ved en aftale mellem den daværende regering, V, K, SF og Kristeligt Folkeparti,

samt af efterfølgende energipolitiske aftaler.

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.ens.dk/

www.energinet.dk

Område:

Grøn omstilling

PSO-lempelse via Finansloven

Med

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014

blev udgifterne til

PSO lempet med i alt 13,2 mia. kr. frem mod 2020. For erhverv gives en lempelse på ca. 3

øre/kWh i 2015-2016 stigende til ca. 5 øre/kWh i 2017-2020.

Samtidig gives en målrettet lempelse af PSO-betalingen for elintensive virksomheder på 185

mio. kr. årligt i perioden 2015 til 2020. For at blive berettiget til den målrettede lempelse skal

virksomhederne indgå en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen.

Med

Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark af 9. februar 2016

er det aftalt, at udvide den

målrettede lempelse til at omfatte flere virksomheder. Til udvidelsen er der afsat 10 mio. kr. i

2016. Det er ligeledes aftalt, at tilskudspuljen fra 2017 til 2020 øges ved at anvende reserven på

100 mio. kr. årligt fra 2017 til 2020 (i alt 400 mio. kr.), som blev afsat med Aftale om

tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014.

Endelig indeholder vækstpakken initiativer til at udskyde vindprojekter samt afskaffer PSO på

gas, hvilket bidrager yderligere til at PSO-udgifterne for virksomhederne falder i 2015-2020.

125

Med

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016

PSO-afgiften aftrappes

gradvist og udgifterne flyttes over på finansloven. I 2017 overflyttes 1,0 mia. kr., i 2018

overflyttes yderligere 0,5 mia. kr., i 2019 yderligere 0,5 mia. kr., i 2020 yderligere 1,2 mia. kr. og

i 2021 yderligere 1,0 mia. kr. Udgifterne til vedvarende energi afholdes således fuldt ud over

finansloven i 2022, og udsving i udgifter til vedvarende energi vil fremadrettet blive håndteret i

den almindelige finanspolitiske prioritering. I indfasningsperioden frem til 2022 finansierer PSO-

afgiften den øvrige eksisterende kapacitet.

126

BILAG 4. BESKRIVELSE AF STATSLIG

ERHVERVSFREMME MV. VIA SKATTE-

SYSTEMET

Nedenfor følger beskrivelser af ordninger der går til erhvervsfremme mv. via skattesystemet (er-

hvervsrettede skatteudgifter).

At en skatteudgift er erhvervsrettet betyder, at den har sigte på at begunstige erhverv. Erhvervs-

rettede skatteudgifter er således ikke alene inden for erhvervsbeskatningen, men kan også for-

melt set omfatte personbeskatningen.

I bilag 5 fremgår principperne for opgørelsen af erhvervsordningerne via skattesystemet.

ORDNINGER VEDRØRENDE PERSONBESKATNING

1. SOCIALE YDELSER, BØRNEBIDRAG MV.

Investorfradrag

Personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder, kan fra 2019

opnå et særligt investorfradrag, hvormed de opnår en lempeligere beskatning.

Investorfradraget giver personer (uafhængige investorer), der investerer direkte i de omfattede

virksomheder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr.

Endvidere gives et fradrag for personer, der investerer indirekte i unoterede små og mellem-

store virksomheder gennem en særlig type iværksætterfonde. Fradraget bliver på halvdelen af

investeringer op til 125.000 kr.

Både ved direkte og indirekte investering har fradraget en skatteværdi på 30 pct. i en gennem-

snitskommune. Det er muligt at opnå fradraget på både direkte og indirekte investeringer, hvor-

med der samlet set kan opnås investorfradrag på baggrund af investeringer for 525.000 kr.

Investorfradraget hvor investorer gives et skattefradrag ved kapitalindskud i selskaber, udgør en

afvigelse fra de almindelige skatteretlige regler, idet kapitalindskud normalt ikke er fradragsbe-

rettigede.

Formål

Formålet med skatteudgiften er at give små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der er unote-

rede, og som er i en opstarts- eller vækstfase, lettere adgang til risikovillig kapital.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Enkeltpersoner (uafhængige investorer) så-

som business angels.

Henvisning til skattelovgivning:

Investorfradragslov

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

2. VURDERING, BOLIG OG EJENDOM

Lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord (fremskrivning af

vurderinger efter bondegårdsreglen)

127

Den grundværdi, landbrugsarealer/produktionsjord skal ansættes til efter ejendomsvurderingslo-

ven, er betydeligt lavere end markedsprisniveauet.

Jord, der anvendes i forbindelse med landbrugsdrift, vurderedes tidligere ud fra, hvad jord af en

tilsvarende beskaffenhed må antages at koste efter egnens priser, hvis jorden tilhørte en mid-

delstor bondegård i middelgod kultur. Der anvendtes således ikke egentlige markedspriser i vur-

deringen af landbrugsjord, men en række vurderinger af jordens bonitet mv. Med boligskattefor-

liget fra 2017 blev det aftalt at videreføre vurderingsniveauet efter bondegårdsreglen, og efter

ejendomsvurderingsloven ansættes grundværdien for produktionsjord på landbrugs- og skov-

ejendomme ved fremskrivning af den seneste værdi ansat efter bondegårdsreglen. Herved afvi-

ges et grundlæggende princip i ejendomsvurderingsloven, hvor ejendom og jord vurderes efter

markedspriserne i det år, vurderingen vedrører. Såfremt markedsprisen for produktionsjord

overstiger vurderingen af produktionsjord, sker der en skattemæssig begunstigelse, svarende til

grundskylden af forskellen mellem markedsprisen, og den anførte vurdering i ejendomsvurde-

ringslovens § 28. Skatteudgiften kan beregnes som forskellen på markedsværdien og vurderin-

gen af produktionsjord gange med grundskyldspromillen efter lov om kommunal ejendomsskat.

Bondegårdsreglen blev indført, da den tidligere vurderingslov blev vedtaget i 1956. Reglen går

dog endnu længere tilbage, da 1956-loven ikke indeholdt betydende ændringer i forhold til den

endnu tidligere vurderingslov fra 1922.

Formål

Formålet med ordningen er at støtte land- og skovbrug ved at tage hensyn til, at jorden er en

central produktionsfaktor for landbrugs- og skovdriften. En ophævelse af ordningen må forven-

tes at sætte sig i lavere jordpriser.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Begunstigelsen er rettet mod landmænd. Men da begunstigelsen har eksisteret i mange år, har

det påvirket jordpriserne, da landmænd, der har købt jord, har gjort det i forventning om, at be-

gunstigelsen vil blive bevaret. De har således været villige til at betale en højere pris for jorden,

end de ville i fravær af begunstigelsen – værdien af begunstigelsen er således kapitaliseret i

jordpriserne. Dem, der har fået fordel af ordningen, er således primært de landmænd, der ejede

jorden, da begunstigelsen blev indført.

Henvisning til skattelovgivning:

Ejendomsvurderingslovens § 28 og § 2 i lov om kommunal

ejendomsskat

Område:

Øvrige

3. SÆRLIGE BEFOLKNINGSGRUPPER

Lempeligere beskatning af udenlandske forskere og nøglemedarbejdere

(forskerskatteordningen)

Visse forskere og andre højtkvalificerede medarbejdere (nøglemedarbejdere), der rekrutteres i

udlandet, kan vælge at blive beskattet efter en særlig ordning, når de kommer til Danmark for at

arbejde. Forskerskatteordningen medfører, at medarbejderens lønindkomst pålignes en brutto-

skat (uden mulighed for fradrag) på 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i op til syv år.

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, for at ordningen kan anvendes. Det kan fx

nævnes, at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke må have været skattepligtig til Danmark i

de seneste ti år forud for ansættelsen. Forskere skal endvidere kunne dokumentere videnska-

belige kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau, mens nøglemedarbejdere i gennemsnit skal

have en løn på minimum 69.600 kr. pr. måned (2021-niveau) (vederlagskravet).

Det er vederlag i penge og personalegoder, der er gjort til A-indkomst, fx fri bil og fri telefon,

herunder fri datakommunikationsforbindelse, samt arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger

128

mv., der indgår ved opgørelsen af vederlagskravet, og som kan beskattes efter forskerskatte-

ordningen. Andre former for skattepligtig indkomst, fx fri bolig og aktielønsordninger, er som ud-

gangspunkt B-indkomst, der beskattes efter de almindelige skatteregler.

Ordningen er ikke begrænset til særlige medarbejdergrupper eller erhverv.

Formål

Formålet med ordningen er grundlæggende at øge danske virksomheders og forskningsinstituti-

oners økonomiske muligheder for at tiltrække fremtrædende, internationale forskere og nøgle-

medarbejdere til gavn for dansk erhvervslivs teknologiske udvikling og internationale konkurren-

ceevne.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

De direkte modtagere af skattebegunstigelsen er de lønmodtagere, der beskattes lavere, end

det ellers ville være tilfældet. Virksomheder, der ansætter personer under ordningen, får en for-

del, da de kan betale en lavere bruttoløn til deres medarbejdere, og medarbejderne vil opnå den

samme løn efter skat.

Henvisning til skattelovgivning:

KSL §§ 48 E og 48 F

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mm.

Fradrag ved påbegyndte havdage for erhvervsfiskere

Fiskere, der er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtagere, har mulighed for at få et

standardfradrag på 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed,

dog maksimalt 41.800 kr. om året. Fradragssatsen og - loftet reguleres ikke.

Det er en betingelse for fradrag, at det vælges for hele indkomståret, og at den pågældende har

været registreret som erhvervsfisker. Fradraget træder i stedet for en række andre fradrag, der

almindeligvis kan foretages af hhv. lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, herunder

fradrag for rejseudgifter til kost og småfornødenheder og befordringsfradrag.

Fradraget gives i den skattepligtige indkomst, dvs. at der er tale om et såkaldt ligningsmæssigt

fradrag, som har en skatteværdi på ca. 25,6 pct. i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat i

2021.

Formål

Det særlige fradrag til erhvervsfiskere blev indført som led i en forbedring af fiskerierhvervets

økonomiske situation.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Erhvervsfiskere, der er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtagere.

Henvisning til skattelovgivning:

LL § 9 G

Område:

Øvrige

Særligt fradrag for dagplejere (dagplejerfradrag)

Dagplejere, der udfører kommunal eller privat dagpleje eller privat pasning i eget hjem, kan

vælge at foretage et standardfradrag i stedet for at fradrage de faktiske udgifter, der er forbun-

det med plejen. Standardfradraget beregnes som en procentdel af det vederlag, der modtages

for dagplejen. For indkomståret 2019 og frem udgør standardfradraget 60 pct.

Fradraget gives i den skattepligtige indkomst, dvs. at der er tale om et såkaldt ligningsmæssigt

fradrag, som har en skatteværdi på ca. 25,6 pct. i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat i

2021.

129

Formål

Formålet med fradraget er understøtte dagplejere og de ekstra omkostninger, der er forbundet

med dagplejen, bl.a. som følge af stort slid på hjemmet.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Kommunal eller privat dagpleje

Henvisning til skattelovgivning:

LL § 9 H

Område:

Øvrige

Særligt fradrag for søfolk (sømandsfradrag)

Søfolk, der arbejder om bord på et skib, som er registreret i Danmark eller en anden EU/EØS-

medlemsstat med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, kan foretage et standardfradrag på

56.900 kr. om året. Er skibets bruttotonnage 500 tons eller derover, udgør fradraget som ud-

gangspunkt 105.000 kr. Fradragssatserne reguleres ikke.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at sømandsfradraget kan anvendes. Det

kan fx nævnes, at skibet skal udføre aktiviteter uden for området for begrænset fart, og at skibet

som udgangspunkt skal anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som

bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj. I visse tilfælde kan der også opnås

sømandsfradrag ved arbejde om bord på sandsugningsfartøjer, skibe og installationer, der an-

vendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og

kontinentalsokkelområde, skole- og øvelsesskibe samt forsknings- og havundersøgelsesskibe.

Fradraget gives i den skattepligtige indkomst, dvs. at der er tale om et såkaldt ligningsmæssigt

fradrag, som har en skatteværdi på ca. 25,6 pct. i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat i

2021.

Formål

At øge danske rederier og søfolks konkurrenceevne på de internationale markeder.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

De direkte modtagere af skattebegunstigelsen er de lønmodtagere, der som følge af sømands-

fradraget beskattes lavere, end det ellers ville være tilfældet efter de almindelige regler. Der er

tale om en begrænset gruppe af søfolk, idet størstedelen af søfolk, der er skattepligtige til Dan-

mark, er omfattet af DIS-ordningen, som overordnet medfører, at søfolkenes lønindkomst skat-

tefritages, hvorved sømandsfradraget ikke har nogen reel skatteværdi.

Henvisning til skattelovgivning:

SØBL § 3

Område:

Øvrige

Skattefritagelse for løn ved arbejde om bord på skibe registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister og skibsregistre i andre EU/EØS-medlems-

stater (DIS-ordningen)

DIS-ordningen medfører overordnet, at søfolk, der arbejder om bord på skibe, som er registreret

i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) eller et skibsregister i en anden EU/EØS-medlems-

stat, er fritaget for indkomstbeskatning i Danmark, når en række betingelser er opfyldt.

Søfolkene modtager en nettoløn af en sådan størrelse, at det udbetalte beløb svarer til det, der

ville være blevet udbetalt efter skat, hvis den pågældende havde været ansat under almindelige

skattevilkår. En sømand under DIS-skatteordningen stilles dermed økonomisk på samme måde,

som han ville være stillet under almindelige skattevilkår, mens den sparede skat tilfalder rederi-

erne som statsstøtte i form af en lavere lønudgift.

130

DIS blev etableret i 1988 med det formål at styrke dansk skibsfarts internationale konkurrence-

evne på et tidspunkt, hvor der var en stigende tendens til at sætte skibe under fremmed flag.

Begrebet udflagning omfattede i den forbindelse også situationer, hvor danske redere lod bygge

eller indkøbe skibe, som direkte blev sat under fremmed flag.

Samtidig med den stigende tendens til udflagning sås en tendens til, at skibene under fremmed

flag i højere grad blev drevet fra datterselskaber i udlandet, fx Singapore. Også dette forhold

betød, at den økonomiske forbindelse til Danmark blev stadigt mindre.

Formål

DIS-ordningen er et vigtigt redskab til at sikre danske skibes konkurrenceevne på det globale

marked, og herved at undgå udflagning af danske skibe og tab af danske jobs.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Der er tale om en støtteordning til fordel for rederierhvervet, som opnår en økonomisk fordel i

forhold til andre erhverv, idet deres lønomkostninger reduceres. DIS-ordningen er således ikke

begrundet i en markedsfejl. Erhvervsfremme- og støtteelementet er, at rederierne ydes et til-

skud til lønomkostninger.

Henvisning til skattelovgivning:

SØBL §§ 5-8

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mm.

Refusionsordning for sandsugere

Refusionsordningen medfører, at søfolk, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på

stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, beskattes efter de almindelige regler, dog med adgang

til sømandsfradrag. Rederiet, der udøver virksomhed med sandsugere mv., vil efterfølgende

kunne få refunderet et beløb, der maksimalt svarer til de indkomstskatter, som pålignes søfolke-

nes lønindkomst. Refusionsbeløbet udgør derfor maksimalt 35 pct. af søfolkenes bruttoløn.

For at være berettiget til refusion, er det bl.a. en betingelse, at der udføres søtransportaktiviteter

i mindst 50 pct. af den tid, sandsugningsfartøjet er i drift. Hertil kommer, at det alene er søtrans-

portaktiviteter, der er støtteberettigede. Refusionsgrundlaget udgør således 50-100 pct. af brut-

tolønnen svarende til den del af driftstiden, der er anvendt til søtransport. Udføres søtransport-

aktiviteter i mindre end 50 pct. af driftstiden, kan der ikke opnås refusion.

Formål

Formålet med refusionsordningen for sandsugere er at give rederierne en skattefordel svarende

til den gennemsnitlige lønomkostningsbesparelse i DIS-ordningen.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Der er tale om en støtteordning til fordel for rederierhvervet, som opnår en økonomisk fordel i

forhold til andre erhverv, idet deres lønomkostninger reduceres.

Henvisning til skattelovgivning:

SØBL § 10

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mm.

Sælgerpantebrevsmodel ved salg af erhvervsejendom

Sælgerpantebrevsmodel giver sælgeren af en erhvervsejendom adgang til at udskyde beskat-

ningen af hele eller en del af ejendomsavancen (op til 10 pct. af afståelsessummen), når der i

forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev. Skatten vil dermed først skulle betales

over en periode på op til 10 år efter afståelsen i stedet for ved afståelse af ejendommen.

Formål

131

Lette muligheden for ejerskifte af virksomheder, herunder landbrug. Sælger får et skattemæs-

sigt incitament til at geninvestere en del af ejendomsavancen i et sælgerpantebrev i ejendom-

men. Herved bliver det lettere for køberen at rejse den fornødne finansiering til overtagelse af

ejendommen.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Skattebegunstigelsen tilfalder i første omgang de sælgere af erhvervsejendomme, som vælger

at geninvestere ejendomsavancen helt eller delvist i den afstående ejendom via et sælgerpante-

brev. Indirekte gavner ordningen dog også køber, der får bedre mulighed for at rejse den for-

nødne likviditet til at overtage ejendommen.

Henvisning til skattelovgivning:

EAL § 6 D

Område:

Øvrige

ORDNINGER VEDRØRENDE MILJØ-, ENERGI- OG MO-

TORAFGIFTER

1. MILJØ OG ENERGI

Afgiftsfritagelse af vedvarende energi fra biomasse

Der er energiafgifter på fossile brændsler, mens vedvarende Energi (VE)-brændsler ikke er om-

fattet af energiafgift. VE-brændsler bruges både til rumvarme (kollektiv og individuelt brug) og til

proces i konkurrence med andre brændsler.

Skatteudgiften er opgjort som forskellen mellem afgiften for fossile brændsler og 0-afgiften for

VE-brændsler fordelt på forskellige anvendelser.

Formål

Afgiftsfritagelsen giver et økonomisk incitament til at anvende VE fremfor fossile brændsler eller

el.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Alle husholdninger og erhverv, der anvender VE-brændsler.

Henvisning til skattelovgivning:

KULAL § 7a.

Område:

Grøn omstilling

Afgiftsfritagelse for brændsler til skibe, færger og fiskere

Brændsler til søfart (skibe, færger og fiskeriet) er fritaget for energi-, CO2-, NOx- og SO2-afgift.

Fritagelserne gælder ikke lystfartøjer.

Formål

Lempe afgiftsbelastningen for skibe, færger og fiskere.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Skibe, færger og fiskere.

Henvisning til skattelovgivning:

MINAL § 9, stk. 1, nr. 3 stk. 6, nr. 1 mv.

Område:

Øvrige

132

Afgiftsfritagelse for brændsler til fly

Brændsler til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, er fritaget for både energiafgift,

NOx- og SO2-afgift (eller godtgøres 100 pct.).

Formål

Lempe afgiftsbelastningen for fly.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Luftfartøjer der anvendes erhvervsmæssigt.

Henvisning til skattelovgivning:

MINAL § 9 stk. 1, nr. 2 stk. 6, nr. 3 mv.

Område:

Øvrige

Afgiftsfritagelse for brændsler og el til tog

Brændsler og el til togdrift er fritaget for energiafgift.

Formål

Lempe afgiftsbelastningen for togtransport.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Togtransport.

Henvisning til skattelovgivning:

MINAL § 9, stk. 6, nr. 1

Område:

Øvrige

Bundfradrag i CO2-afgiften

Beskrivelse af skatteudgiften

Der er bundfradrag i CO2-afgiften for virksomheder med tunge processer, der ikke er omfattet

af EU’s CO2-kvotesystem. Bundfradraget ligestiller virksomhederne med gratiskvoter for virk-

somheder omfattet af EU’s kvotesystem. Bundfradraget sidestiller virksomheder inden for og

uden for CO2-kvotesystemet. Bundfradraget i CO2-afgiftsloven svarer i princippet til gratiskvo-

terne for kvoteomfattede virksomheder.

Formål

At give virksomheder uden for EU’s kvotesystem samme rammevilkår som virksomheder inden

for kvotesystemet.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Erhverv med tung proces, men er uden for EU’s kvotesystem.

Andre oplysninger

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Bundfradrag i svovlafgiften

Virksomheder med særligt højt energiforbrug kan få et midlertidigt bundfradrag i svovlafgiften.

Bundfradraget bortfaldt med udgangen af 2020, men er med aftale om grøn skattereform fra de-

cember 2020 forlænget. Bundfradraget gives til virksomheder med et brændselsforbrug på

mindst 0,1 PJ pr. år, og som betaler svovlafgift af kul, koks og petroleumskoks mv. brugt til tung

proces. Der er tale om et særligt SO2-bundfradrag, idet lempelsen i praksis retter sig mod få

store virksomheder med væsentlige udledninger af svovldioxid (SO2).

133

Formål

Lempe afgiftsbelastningen for virksomheder med store udledninger af svovl.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Der er tale om et særligt SO2-bundfradrag, idet lempelsen i praksis retter sig mod store virk-

somheder med væsentlige udledninger af svovldioxid (SO2).

Henvisning til skattelovgivning:

SVOVLAL § 32

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Lempelse i spildevandsafgiften for virksomheder med store udledninger

Særligt spildevandstunge processer mv. kan få godtgjort en del af spildevandsafgiften.

Den særlige afgiftsgodtgørelse udgør mellem 70-80 pct. af afgiften ud over et grundbeløb på ca.

30.000 kr.

Formål

Lempe afgiftsbelastningen for virksomheder med store udledninger af spildevand.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Seks sektorer: fremstilling af cellulose, vitaminer, organisk pigment, sukker, pektin og fiskeforar-

bejdning påvirkes særligt af spildevandsafgiften. Der er derfor indført afgiftslempelser for disse

sektorer.

Henvisning til skattelovgivning:

SPILDAL § 11, stk. 1 og 2

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Lavere elafgift for visse skibe ved kaj (landstrøm)

Elafgiften for elektricitet fra land til forbrug på krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige

skibe i havne (såkaldt landstrøm) svarer til EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh.

Formål

Ved brug af landstrøm udledes mindre luftforurening fra skibene, når alternativet er, at skibene

bruger afgiftsfritaget olie til at producere elektricitet internt på skibet.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Krydstogtskibe og større erhvervsmæssige skibe.

Henvisning til skattelovgivning:

ELAL § 11 b, stk. 3

Område:

Grøn omstilling

Lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer

Der eksisterer en særordning, der indebærer, at der ved erhvervsmæssig opladning af elbiler

m.v. sker delvis tilbagebetaling af elafgift ned til processatsen på 0,4 øre pr. kWh. Med aftalen

om Grøn omstilling af vejtransporten blev denne ordning forlænget, så den gælder til og med

2030.

Formål

Ved erhvervsmæssig opladning af elbiler opnås en lav elafgift, hvormed brugen af eldrevne kø-

retøjer bliver billigere.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

134

Brugere af eldrevne køretøjer.

Henvisning til skattelovgivning:

§ 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012

Område:

Grøn omstilling

Lempelser og fritagelser for energiafgift for jordbruget mv. og diverse

processer

Der betales generelt energiafgift af proces-energi på 4,5 kr. pr. GJ for fossile brændsler, hvilket er på

niveau med EU’s højeste minimumsafgift. Der er lempelser og fritagelser for energiafgift for landbrug,

skovbrug og gartneri samt mineralogiske og metallurgiske processer. Med aftale om grøn skattere-

form fra december 2020 er der aftalt en forhøjelse af afgiften med 6 kr. pr. GJ.

Formål

Lempe afgiftsbelastningen for landbrug, skovbrug, gartnerier samt mineralogiske og metallurgi-

ske processer.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Landbrug, skovbrug, gartnerier samt mineralogiske og metallurgiske processer.

Henvisning til skattelovgivning:

MINAL § 11, stk. 3, §11a, KULAL § 8a og GASAL § 10a

Område:

Øvrige

Loft over satser på visse industrielle drivhusgasser

Satsen på industrielle drivhusgasser er fastsat ud fra et indeks for GWP (Global Warming

Index). Nogle af gasserne har et meget højt GWP og burde derfor have en tilsvarende høj sats,

hvis denne skal svare til klimavirkningen. Der er dog fastsat en øvre afgift på 600 kr. pr. kg. Lof-

tet over satser på visse industrielle drivhusgasser ophæves pr. 1. juli 2021.

Formål

Lempe afgiftsbelastningen ved brug af særligt skadelige drivhusgasser.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Virksomheder der bruger industrielle drivhusgasser.

Henvisning til skattelovgivning:

CFCAL § 3b

Område:

Øvrige

2. BILER MV.

Lavere dieselafgift for lastbiler, busser mv.

Da brændstofafgiften på dieselolie er lavere end afgiften på benzin, opstår der en skatteudgift.

Det skyldes, at den lavere dieselafgift anses for at være en afvigelse fra den generelle regel om

afgift på energiindholdet svarende til benzin som brændstof. Denne skatteudgift forsøges imø-

degået ved udligningsafgiften, der således isoleret set udgør en skattesanktion, der skal ud-

jævne afgiftsforskellen mellem diesel- og benzinafgifterne. Da skattesanktionen ikke fuldt ud op-

hæver skatteudgiften, er nettoeffekten en skatteudgift, der hovedsageligt vedrører erhvervsli-

vets forbrug af dieselolie.

Den afgiftsmæssige fordel for person- og varebiler blev ophævet i Folketingssamlingen 2011-

2012. Dermed består skatteudgiften således nu i lastbiler, busser og traktorers forbrug af diesel-

olie.

135

Formål

Et øget incitament til at benytte diesel, som er mere klimavenligt end benzin, og at tage hensyn

til erhverv og undgå grænsehandel.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Modtagerne af skattebegunstigelsen er transport- og fragterhverv, som anvender diesel som

drivmiddel.

Henvisning til skattelovgivning:

VÆGTAL § 2, stk. 2 og BRAENDSTOF § 3, stk. 1.

Område:

Øvrige

Indfasning af elbiler i registreringsafgiften

Nul- og lavemissionsbiler er omfattet af en indfasningsordning, hvorved de frem mod 2035 grad-

vist indfases i registreringsafgiften. Efter 2035 vil de fortsat have et særligt bundfradrag i afgiften

i forhold til konventionelle biler.

Da indfasningsordningen er en afvigelse fra det generelle princip, at alle person- og varebiler

bør behandles ens uanset drivmiddel, er der en skatteudgift forbundet med indfasningsordnin-

gen.

Formål

At fremme udbredelsen af elbiler.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Modtagerne af skattebegunstigelsen er alle erhverv samt husholdninger, der køber elbiler.

Henvisning til skattelovgivning:

REGI § 5b & 5c

Område:

Grøn omstilling

ORDNINGER VEDRØRENDE SELSKABSBESKATNING MV.

1. SELSKABSBESKATNING

Afskrivning på kunstkøb

I 2000 blev der indført adgang til afskrivning på kunstnerisk udsmykning af bygninger. Dette er

en skatteudgift, da der normalt ikke er fradrag for ikke-produktionsrelaterede udgifter. 2002 blev

ordningen udvidet, så den omfattede udsmykning af alle udelukkende erhvervsmæssige bygnin-

ger, dog ikke beboelsesbygninger. Desuden indførtes der adgang til, at virksomheder kan fore-

tage afskrivning på billedkunst og skulpturer, som ikke er en del af selve bygningen. Afskriv-

ningsretten gælder alene førstegangskøb af originale kunstværker, der købes direkte af kunst-

neren eller et galleri. I 2005 blev afskrivningsretten yderligere udvidet til ejendomme – bortset

fra en- og tofamiliehuse, hvor der er boliger.

Kunstværker, der hænges op eller udstilles i virksomhedens lokaler kan afskrives med 25 pct.

om året efter saldometoden. Kunstnerisk udsmykning, der udføres som en del af virksomhe-

dens bygninger eller de nærmeste omgivelser kan afskrives efter de samme regler som afskriv-

ning af bygninger med 4 pct. om året lineært.

Formål

Støtte til nuværende kunstnere.

136

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Virksomheder som anskaffer kunst direkte fra kunstneren eller et galleri.

Henvisning til skattelovgivning:

AFL § 44 A og B

Område:

Kultur

Skatteudskydelse gennem andelsselskaber

Den skat, som andelsselskaberne betaler, er en rentebetaling til staten for at udskyde beskat-

ningen hos medlemmerne. Da denne forrentning er lavere end markedsrenten, er der tale om

en skatteudgift.

Andelsselskaber er en særlig ejerform, hvor andelsselskabet skal opfattes som medlemmer-

nes/andelshavernes forlængede arm. Andelsselskaber kan derfor sammenlignes med andre

ejerformer, hvor selskabet er transparent, og hvor skattesubjekterne er selskabets medlemmer.

Udlodninger fra andelsselskabet til medlemmerne beskattes som personlig indkomst, hvilket ud-

gør en hårdere beskatning end ved andre udlodninger fra fx aktier. Den hårdere beskatning af

medlemmerne modsvares af en begrænset beskatning af andelsselskabet. Andelsselskaber be-

skattes ikke af selskabets indkomst, men af en andel af formuen, der i gennemsnit udgør 0,61

pct.

Andelsselskaberne kan udskyde udlodning af overskuddet til medlemmerne. Det indebærer et

rentetab for staten, som den andelsbeskatning, som selskaberne betaler, skal kompensere for.

Skatteudgiften ved andelsbeskatningen består derfor i den likviditetsmæssige fordel ved at

kunne udskyde beskatningen, og skatteudgiften opstår således, når markedsrenten overstiger

den skattemæssige værdi af skatteudskydelsen.

Formål

Formålet med skatteudgiften er at støtte andelsselskaber.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Andelsselskaber

Henvisning til skattelovgivning:

SEL § 1, stk. 1, stk. 3

Område:

Øvrige

Straksafskrivning af udgifter til software og driftsmidler til forskning og

forsøg

Udgifter til computersoftware og driftsmidler til forskning og forsøg kan straksafskrives selvom

deres økonomiske levetid kan være betydelig længere. Ved opgørelse af den skattepligtige ind-

komst kan virksomhederne i henhold til afskrivningsloven § 6 vælge at straksafskrive investerin-

ger i driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, samt udgifter til computersoftware. Det

udgør en skatteudgift, fordi aktiver sædvanligvis afskrives omtrent svarende til deres økonomi-

ske levetid.

Formål

At give økonomisk incitament til at investere i forsøgs- og forskningsvirksomhed samt computer-

software, som kan føre til øget produktivitet.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Alle virksomheder, der investerer i computersoftware og driftsmidler til forskning og forsøg

Henvisning til skattelovgivning:

AFL § 44 A og B

137

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Fondes særlige fradragsmuligheder

Fonde har modsat selskaber og personer en række særlige fradrag. For det første kan de fra-

drage uddelinger og hensættelser til almennyttige formål i den skattepligtige indkomst. For det

andet har fonde et særligt konsolideringsfradrag. Konsolideringsfradraget må maksimalt udgøre

4 pct. af indkomstårets uddelinger til almennyttige formål. Fonde kan således i praksis fradrage

deres uddelinger til almennyttige formål med 104 pct. Endelig har fonde et bundfradrag på

25.000 kr. for indkomst, der ikke vedrører erhvervsmæssig virksomhed fx renteindtægter, skat-

tepligtige udbytter mv.

Formål

At give fonde økonomisk incitament til at støtte almennyttige formål.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Fonde, der uddeler til almennyttige formål.

Henvisning til skattelovgivning:

FBL § 4

Område:

Kultur

Fradrag for virksomheders pengegaver til kulturinstitutioner mv.

Virksomheder kan fradrage pengegaver til kulturinstitutioner, der i det foregående år har modta-

get offentligt driftstilskud. Desuden kan personer og virksomheder fradrage værdien af gaver i

form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner, der i det fo-

regående år har modtaget offentligt driftstilskud.

Formål

At give det private erhvervsliv og privatpersoner økonomisk incitament til at støtte kulturinstituti-

oner.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Alle virksomheder, der støtter kulturinstitutioner med pengegaver eller lignende.

Henvisning til skattelovgivning:

LL § 8 S

Område:

Kultur

Investeringsvindue for kulbrinteindvindingsvirksomhed i perioden

2017-25

Skatteudgiften består i en midlertidig lempelse af beskatningen i Nordsøen for visse investerin-

ger, der foretages i perioden fra 2017 frem til og med 2025.

Kulbrinteproducenterne kan i perioden vælge at opgøre kulbrinteindkomsten efter en ordning,

der indebærer en forhøjelse af satserne for afskrivning og kulbrintefradrag for investeringer i

produktionsplatforme mv. samt en fremrykning fra ibrugtagningstidspunktet til betalingstidspunk-

tet i relation til, hvornår der kan påbegyndes afskrivninger og foretages kulbrintefradrag. Så-

fremt selskaberne vælger at benytte investeringsvinduet, bliver selskabet desuden omfattet af

en ny tillægsskat, hvis formål er at lade de kulbrinteproducenter, der har valgt at gøre brug af

ordningen, helt eller delvist betale skattelempelsen tilbage i tilfælde af høje oliepriser.

Skattelempelsen kan alene omfatte investeringer, der godkendes efter lov om Danmarks

Undergrund, og hvor udgiften afholdes i et vindue fra 2017-25, samt hvor investeringen ibrugta-

ges inden udgangen af 2026.

138

Investeringsvinduet består af følgende elementer, hvor de tre første punkter hver især udgør en

skatteudgift, mens det sidste punkt har karakter af skattesanktion:

1. Forhøjelse af satsen for saldoafskrivning fra 15 til 20 pct. årligt.

2. Forhøjelse af satsen for kulbrintefradrag fra samlet set 30 pct. til 39 pct. (fra 5 pct. til 6,5 pct.

årligt i 6 år)

3. Fremrykning af tidspunktet for afskrivning og udnyttelse af kulbrintefradrag til betalingstids-

punktet fremfor tidspunktet for ibrugtagning.

4. Tilbagebetalingsmodel: Selskaber, der benytter investeringsvinduet, pålægges en tillægsskat

på henholdsvis 5 eller 10 pct. af EBIT i indkomstår, hvor den gennemsnitlige oliepris overstiger

henholdsvis 75 og 85 USD/td (2017-niveau). Tillægsskatten er fradragsberettiget i kulbrinteind-

komsten og skattesanktionen udgør alene tillægsskatten efter fradraget, hvor skatteværdien ud-

gør 52 pct.

Formål

Aftalens formål er at øge investeringerne i Nordsøen i perioden.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Kulbrinteindvindingsvirksomheder

Henvisning til skattelovgivning:

LOV nr. 1375 af 04/12/2017

Område:

Øvrige

Straksafskrivning for udgifter til knowhow eller patentrettigheder

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller pa-

tentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for afskrivning med 1/7 årligt

efter afskrivningslovens §40, stk. 2, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er af-

holdt. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow

eller patentrettigheder.

Muligheden for at straksafskrive udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder inde-

bærer en skatteudgift i form af en rentefordel, fordi afskrivningerne fremskyndes sammenholdt

med andre immaterielle aktiver, der afskrives lineært over 7 år.

Formål

At styrke virksomhedernes incitament til at investere i knowhow og patentrettigheder.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Selskaber der investerer i knowhow og patentrettigheder.

Henvisning til skattelovgivning:

AL § 41

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Udbetaling af skatteværdien af underskud fra forsøgs- og forskningsud-

gifter (skattekreditter)

Skattekreditordningen giver mulighed for, at virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af den

del af deres underskud, der hidrører forsknings- og udviklingsaktiviteter. Der kan efter gæl-

dende regler maksimalt fradrages skatteværdien af 25 mio. kr. årligt, hvilket ved en selskabs-

skattesats på 22 pct. svarer til 5,5 mio. kr. De underskud, der udbetales som skattekreditter, vil

ikke kunne fradrages i efterfølgende års overskud.

Skattekreditterne udbetales ifm. opgørelsen af slutskatten i november måned året efter det ind-

komstår, som de afholdte udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrører. Loftet gælder i

koncernforhold, hvorved det ikke har betydning for skattekredittens størrelse, om forsknings- og

udviklingsaktiviteterne placeres i én eller flere enheder.

139

Formål

At give økonomisk incitament til at foretage flere forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Alle virksomheder med underskud, der hidrører forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Henvisning til skattelovgivning:

LL § 8 X

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Straksafskrivning af udgifter til små aktiver og aktiver med kort levetid

Driftsmidler, der anvendes til erhvervsmæssige formål, kan afskrives med maksimalt 25 pct. år-

ligt af den tilbageværende afskrivningsberettigede saldoværdi (jf. afskrivningsloven § 5). Aktiver

med en anskaffelsessum på maksimalt 30.000 kr. (2020-niveau) eller en forventet levealder på

maksimalt 3 år kan dog straksafskrives fuldt ud i anskaffelsesåret (jf. afskrivningsloven § 6).

Den begunstigelse udgør en skatteudgift.

Formål

At støtte virksomheder, hvor små aktiver udgør en relativt stor andel af de samlede omkostnin-

ger.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Alle virksomheder, som anskaffer små aktiver og aktiver med kort levetid.

Henvisning til skattelovgivning:

AFL § 44 A og B

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Merfradrag for udgifter til forskning og udvikling

Skatteudgiften består i, at virksomhederne kan straksafskrive udgifter til forskning og udvikling,

selvom nytteværdien strækker sig over en længere årrække. Herved får virksomhederne en

ekstraordinær likviditetsfordel i form af fremrykkede afskrivninger.

Fradraget for virksomheders udgifter til forskning og udvikling forhøjes gradvist fra 100 pct. i

2017 til 110 pct. i 2026. Fradraget forhøjes midlertidigt til 130 pct. i 2020-2022 som følge af

Af-

tale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer

af juni 2020 og

Aftale

om Grøn skattereform

af december 2020.

Formål

At give økonomisk incitament til at øge investeringerne i forskning og udvikling.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.

Henvisning til skattelovgivning:

LL § 8 B, stk. 1

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Særlige fradrag for fondsbeskattede foreninger

Fondsbeskattede foreninger (arbejdsmarkedssammenslutninger, brancheorganisationer o.l.)

har et bundfradrag i deres skattepligtige indkomst på 200.000 kr. ift. deres ikke erhvervsmæs-

sige indkomst.

Desuden har de fondsbeskattede foreninger et særligt konsolideringsfradrag for hensættelser til

konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan højst udgøre en andel af foreningsformuen

svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens §

140

20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. I 2016 udgør regule-

ringstallet 1,4 pct., der danner grundlag for konsoliderings-fradraget i 2017.

Formål

Formålet med fradragsretten er at give foreningerne flere midler til uddeling til almennyttige for-

mål.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Fondsbeskattede foreninger (arbejdsmarkedssammenslutninger, brancheorganisationer o.l.)

Henvisning til skattelovgivning:

FBL § 4 stk. 1-2, FBL § 5 stk. 1 og FBL § 3 stk. 2

Område:

Øvrige

Tillægsselskabsskat for kulbrinteindvindingsvirksomhed

Kulbrinteindvindingsvirksomheder betaler foruden den normale selskabsskat på 22 pct. en til-

lægsselskabsskat på yderligere 3 pct. af selskabsskattegrundlaget. Tillægsselskabsskatten in-

debærer dermed, at selskaber, der har indkomst ved indvinding af olie og naturgas, betaler sel-

skabsskat med 25 pct. mens andre selskaber blot betaler 22 pct. Dermed er der tale om en

skattesanktion (omvendt skatteudgift).

Tillægsselskabsskatten for indkomst ved kulbrinteindvinding blev indført i forbindelse med den

generelle nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. ved lov nr. 792 af 28. juni

2013.

Formål

Formålet med tillægsselskabsskatten er at sikre højere beskatning af profit skabt på baggrund

af samfundsejede naturressourcer.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Kulbrinteindvindingsvirksomheder

Henvisning til skattelovgivning:

SEL § 17

Område:

Øvrige

Lempeligere beskatning af rederivirksomhed (Tonnageskatten)

I stedet for at anvende de almindelige selskabsskatteregler kan der ved rederivirksomhed an-

vendes den såkaldte tonnageskatteordning. Med ordningen opgøres den skattepligtige ind-

komst på baggrund af skibenes lasteevne (nettotonnage) og ikke på baggrund af det driftsmæs-

sige overskud, som skibene genererer. Der er således tale om en form for vægtafgift, som er

uafhængig af størrelsen af rederiernes resultat.

Skatteudgiften udgøres af forskellen mellem tonnageskatten og den selskabsskat, rederivirk-

somhederne ville have betalt, hvis de var underlagt de almindelige regler for betaling af sel-

skabsskat.

Formål

At styrke danske rederiers internationale konkurrenceevne.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Rederivirksomheder

Henvisning til skattelovgivning:

TSL § 15, stk. 1

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

141

2. ERHVERVSBESKATNING I ØVRIGT

Lempeligere beskatning ved genanbringelse af fortjeneste ved afståelse

af fast ejendom

Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, og denne ejendom ikke er omfattet af § 8

(ejendomme der har tjent som bolig), kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste

ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelses-

summen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Hermed udskydes skattebetalingen af

fortjenesten, som først beskattes, når den senest erhvervede ejendom sælges, hvilket udgør en

skatteudgift. Ordningen blev indført i 1993.

Formål

Modvirke såkaldte indlåsningseffekter på ejendomsmarkedet.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Alle virksomheder og personer, som genanbringer fortjeneste ved afståelse af fast ejendom,

som ikke har tjent som bolig.

Henvisning til skattelovgivning:

EBL § 6 A

Område:

Øvrige

Fremrykket fradrag for potentielle erhvervsdrivende (Etablerings- og

iværksætterkontoordningen)

Med etablerings- og iværksætterkontoordningerne kan potentielle erhvervsdrivende få fremryk-

ket fradrag, som de ellers først ville have fået, når virksomheden blev oprettet, og der blev købt

afskrivningsberettigede aktiver mv. På ordningerne kan der således indsættes midler med fra-

drag, der senere kan anvendes til at finansiere etablering af en virksomhed.

Indskud på en etableringskonto kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag (skatteværdi på

ca. 25,6 pct. i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat). Indskud på en iværksætterkonto kan

fradrages fuldt ud i den personlige indkomst. Til gengæld kan der ikke afskrives yderligere på

investeringer, som foretages for iværksætterkontoindskud. Det kan der derimod på investerin-

ger, som foretages for etableringskontomidler. Det sker i form af såkaldte restafskrivninger som

kompensation for, at der ved indskuddet på etableringskontoen kun er tale om et ligningsmæs-

sigt fradrag. Restafskrivningerne udgør 30 pct. af anskaffelsessummen. Indskud på etablerings-

og iværksætterkonti skal udgøre mindst 5.000 kr. Der kan fra og med indkomståret 2010 højst

indskydes 60 pct. af nettolønindtægten årligt, dog altid 250.000 kr. For indkomståret 2009 var

satsen og beløbsgrænsen henholdsvis 40 pct. og 100.000 kr. Indskud på etablerings- eller

iværksætterkonti kan hæves ved etablering af virksomhed. Etablering anses for at have fundet

sted, når den samlede anskaffelsessum for aktiverne eller aktierne overstiger 80.000 kr. (etable-

ringsgrænsen).

Formål

Formålet med ordningen er at tilskynde til iværksætteri.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Iværksættere

Henvisning til skattelovgivning:

EKL og IVÆRKL § 1 og frem

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Fradrag for selvstændiges udgifter til syge- og arbejdsskade forsikringer

Selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger at tegne en frivillig sygedagpengeforsikring eller en

arbejdsskadeforsikring, kan fradrage præmiebetalingerne. Fradraget er betinget af, at sygedag-

142

pengeforsikringen er omfattet af sygedagpengeloven, og at arbejdsskadeforsikringen er omfat-

tet af arbejdsskadesikringsloven. På tilsvarende vis er der fradrag for sådanne udgifter for en

medhjælpende ægtefælle, der beskattes af en del af virksomhedens overskud. Fradraget er et

ligningsmæssigt fradrag (skatteværdi på ca. 25,6 pct. i en gennemsnitskommune inkl. kirke-

skat). Der er tale om en skatteudgift, da der normalt ikke gives fradrag for selvstændiges private

udgifter ved indkomstopgørelsen.

Formål

Tilskyndelse til selvstændige erhvervsdrivende til at investere i sygeforsikring. En paternalistisk

ordning, som skal modvirke, at selvstændige ikke undlader at tage de nødvendige forbehold til

gavn for deres helbred, hvilket i sidste ende kan føre til merudgifter for det offentlige.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Selvstændige erhvervsdrivende.

Henvisning til skattelovgivning:

FLL § 13 A

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Nedskrivning af husdyrsbesætning i skattepligtig indkomst

Der kan foretages en nedskrivning af husdyrbesætningen i den skattepligtige indkomst i det en-

kelte indkomstår. Nedskrivningen kan højest udgøre 15 pct. af husdyrbesætningens værdi, men

det er frivilligt at nedskrive med en mindre sats. Fradraget gives årligt i den skattepligtige ind-

komst, men skal samtidig indtægtsføres året efter. Dermed består skatteudgiften af renteforde-

len ved at udskyde skattebetalingen i ét år.

Formål

Støtte landbrug.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Landbrug

Henvisning til skattelovgivning:

HUSDY § 2, stk. 4

Område:

Øvrige

Nedslag i udbytteskatten af selskabers unoterede porteføljeaktier

Danske selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal alene medregne

70 pct. af udbytterne fra unoterede porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst. Det indebærer, at den reelle beskatning udgør 15,4 pct. med en selskabsskat på 22 pct.

Ved unoterede porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-

ked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10

pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Ved udbytteudlodninger fra selskabers noterede por-

teføljeaktier skal derimod medregnes det fulde beløb i den skattepligtige indkomst, hvorved be-

skatningen effektivt udgør 22 pct. (selskabsskattesatsen).

Formål

Tilskynde flere selskaber til at investere i unoterede selskaber og dermed øge disse selskabers

adgang til risikovillig kapital.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Selskaber, der ejer unoterede porteføljeaktier.

Henvisning til skattelovgivning:

SEL § 13, stk. 2

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

143

Skattefritagelse for avancer på selskabers unoterede porteføljeaktier

Selskabers avancer på unoterede porteføljeaktier er skattefrie. Ved unoterede porteføljeaktier

forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handels-

facilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i portefølje-

selskabet. Det bemærkes, at det alene er avancer, der er helt skattefri, mens udbytter effektivt

beskattes med 15,4 pct., jf. ovenfor. Selskabers indkomst fra noterede aktier er derimod fuldt

skattepligtig, og beskattes løbende efter lagerprincippet med selskabsskattesatsen på 22 pct.

Formål

At give økonomisk incitament til at investere i unoterede selskaber og dermed øge disse selska-

bers adgang til risikovillig kapital.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Selskaber, der ejer unoterede porteføljeaktier.

Henvisning til skattelovgivning:

ABL § 4 C

Område:

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Skattefritagelse af visse selvejende institutioner

Visse selvejende institutioner er med virkning fra 2018 fritaget for beskatning af erhvervsmæs-

sig indkomst.

Formålet med skatteudgiften er at mindske det administrative besvær for teatre, der er organi-

seret som selvejende institutioner eller som foreninger, og for selvejende daginstitutioner, pri-

vatinstitutioner og private pasningsordninger, fritidshjem og - klubber, der er organiseret som

selvejende institutioner.

Formål

At gøre det mindre omkostningstungt at drive selvejende institutioner som teatre og fritidsklub-

ber mm.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Selvejende institutioner

Henvisning til skattelovgivning:

SEL § 3, stk. 1, nr. 5 & nr. 21

Område:

Kultur

Skattefritagelse af gratis betalingsrettigheder og kvoter

Kvoter og betalingsrettigheder, der tildeles gratis, er skattefri for modtageren. Skatteudgiften be-

står dermed i, at modtageren af en betalingsrettighed eller en kvote ikke beskattes af værdien.

Referencerammen vil således være modtagerens beskatningsforhold.

For så vidt angår betalingsrettigheder, er disse noget, som landmænd skal være i besiddelse af

for at kunne få grundbetaling samt søge om arealstøtte. Normalt handles eller udlejes betalings-

rettigheder landmænd i mellem, men nyetablerede og/eller unge landmænd kan ansøge om at

få tildelt betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Disse tildeles vederlags- og skattefrit.

Endvidere kan der tildeles betalingsrettigheder til fx arealer, der enten var midlertidigt ekspropri-

erede eller ikke støtteberettigede i det givne år.

Kvoter omfatter her fiskekvoter og CO2-kvoter. Omfanget af gratis CO2-kvoter bestemmes ud

fra fælleseuropæiske regler på baggrund af det samlede loft over CO2-emisisoner indenfor EU.

Ca. 37 pct. af samtlige kvoter bliver i 2017 uddelt gratis, men dette reduceres gradvist, og i

2027 forventes samtlige kvoter at blive auktioneret bort. Dermed forsvinder skatteudgiften på

sigt, og størrelsen vil indtil da afhænge af værdien af de gratis kvoter.

144

Fiskere, der i 2006 var aktive i fiskeriet, fik tildelt, gratis fiskekvoter. Fiskekvoterne, der kan vari-

ere i størrelse fra år til år og som besluttes i EU-regi af landenes fiskeriministre, er omsættelige.

De enkelte kvoter knyttes til et fartøj, fx en fiskekutter. Dermed er det ikke selve kvoten, der om-

sættes, men i stedet det fartøj, som kvoten er tilknyttet. Det betyder, at de handlede fartøjer for-

modes beskattet på lige vilkår med andre erhvervsmæssige handler, der indgår i en virksom-

hed, og at de beskattes derefter.

Formål

At styrke fiskere og landmænds konkurrenceevne.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Nyetablerede landmænd og virksomheder

Andre oplysninger

Henvisning til skattelovgivning:

LL § 7 Y

Område:

Øvrige

Straksfradrag for udgifter til formuegoder betalt ved visse tilskud

Der gives mulighed for at straksafskrive udgifter for anskaffelse af afskrivningsberettigede akti-

ver, når udgifterne er helt eller delvist finansieret af en række nærmere specificerede tilskud.

Aktiverne ville uden denne regel skulle afskrives efter de almindelige afskrivningsregler. Dette

giver modtageren af tilskuddet en likviditetsmæssig fordel, som modsvares af et rentetab for

staten.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Virksomheder, som modtager visse tilskud.

Formål

Støtte til de modtagende virksomheder

Andre oplysninger

Henvisning til skattelovgivning:

AL § 44

Område:

Øvrige

ORDNINGER VEDRØRENDE MOMS OG AFGIFTER

1. MOMS

Nulmoms for trykte og elektronisk leverede aviser modregnet lønsums-

udgift

Nulmoms på aviser indebærer, at der ikke pålægges moms på salget af aviser, og at der gives

fradrag for moms på indkøb knyttet til produktion af aviser. Aviser er endvidere pålagt en løn-

sumsafgift på 3,54 pct. af værdien af avissalget.

Som udgangspunkt skal alle varer og ydelser, der leveres mod vederlag, pålægges 25 pct. moms.

Nulmoms for aviser afviger fra den generelle regel og udgør dermed en skatteudgift i henhold til

den fastlagte referenceramme. Lønsumsafgiften på aviser udgør til gengæld isoleret set en skat-

tesanktion og skal derfor modregnes ved opgørelsen af skatteudgiften.

145

Formål

Støtte til aviser.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Modtagerne af skattebegunstigelsen er udgiverne af trykte aviser og blade, som normalt ud-

kommer med mindst ét nummer månedligt. Skattebegunstigelsen gælder desuden elektronisk

leverede aviser, men ikke andre digitale publikationer, fx magasiner.

Henvisning til skattelovgivning:

ML § 34, stk. 1, nr. 18

Område:

Kultur

Momsfritagelse for bedemandsvirksomhed

Levering af goder i forbindelse med bisættelse er momspligtig, mens tjenesteydelser i direkte

tilknytning til bisættelser er momsfritaget.

Som udgangspunkt skal alle varer og ydelser, der leveres mod vederlag pålægges 25 pct. moms.

Momsfritagelsen for ydelser, som er direkte tilknyttet bisættelser, afviger fra den generelle regel

og udgør dermed en skatteudgift i henhold til den fastlagte referenceramme.

Alle ydelser, som

begravelsesforretninger leverer i direkte forbindelse med bisættelser og begravelser, er i stedet

omfattet af lønsumsafgiftspligten, hvilket udgør en skattesanktion, som skal modregnes ved op-

gørelsen af skatteudgiften.

Formål

Opnå lavere pris på ydelser i direkte tilknytning til bisættelser.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Skattebegunstigelsen i form af momsfritagelsen er rettet mod ydelser i direkte tilknytning til bi-

sættelser. Dermed bliver modtageren af skattebegunstigelsen primært bedemænd.

Henvisning til skattelovgivning:

ML § 13, stk. 1, nr. 16

Område:

Øvrige

Forlængede momskredittider for små og mellemstore virksomheder

Fristerne for momsregistrerede virksomheders afregning af moms varierer i forhold til virksom-

hedens størrelse målt på momspligtig omsætning.

Ved positive momsangivelser gælder:



Momsregistrerede virksomheder med en omsætning, som overstiger 50 mio. kr. årligt, afreg-

ner moms månedligt med en betalingsfrist på 25 dage. Herudover er der en forlænget beta-

lingsfrist henover sommerferien.



Momsregistrerede virksomheder med en omsætning, som overstiger 5 mio. kr. årligt, men

udgør højst 50 mio. kr. årligt, afregner moms én gang i kvartalet med en betalingsfrist på 2

måneder.



Momsregistrerede virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 5 mio. kr. årligt,

afregner moms hvert halve år med en betalingsfrist på 2 måneder.

De længere momskredittider for kvartals- og halvårsafregnende virksomheder ved positive

momsangivelser modsvares af, at tilbagebetaling af moms ved negative momstilsvar også tager

længere tid sfa. af den længere afgiftsperiode. Afgifter afregnes som hovedregel på månedsbasis.

De forlængede momskredittider for kvartals- og halvårsafregnende virksomheder udgør derfor en

skatteudgift.

146

Formål

At mindske de administrative byrder for mindre virksomheder, hvor momsafregning er relativt

mere ressourcekrævende.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

De forlængede momskredittider er en skattebegunstigelse til virksomheder, hvis omsætning ud-

gør højest 50 mio. kr. årligt, og særligt for virksomheder med en omsætningen under 5 mio. kr.

årligt.

Henvisning til skattelovgivning:

ML § 57

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Momsfritagelse for finanssektoren modregnet lønsumsafgift

Den finansielle sektor er momsfritaget. Da udgangspunktet i det danske skatte- og afgiftssystem

er, at alle varer og tjenester pålægges 25 pct. i moms, er der tale om en afvigelse i forhold til

den generelle regel. Der er dermed tale om en skatteudgift.

Som de fleste andre momsfritagene sektorer er den finansielle sektor pålagt lønsumsafgift, som

isoleret set er en skattesanktion. Da lønsumsafgiften anses som direkte knyttet til momsfritagel-

serne, opgøres skatteudgiften som en nettovirkning af henholdsvis momsfritagelsen (skatteudgift)

og lønsumsafgiften (skattesanktion)..

Det bemærkes, at den finansielle sektor er pålagt en højere lønsumsafgift end andre momsfri-

tagne sektorer.

Formål

Momsfritagelsen for den finansielle sektor skyldes de praktiske problemer forbundet med at ind-

rette moms på finansielle tjenester.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Modtagerne af skattesanktionen (netto) er virksomheder inden for den finansielle sektor med

aktiviteter vedrørende forsikring, långivning, sikkerheds- og garantistillelse, forvaltning af inve-

steringsforeninger samt transaktioner, herunder blandt andet handel med valuta og værdipapi-

rer.

Henvisning til skattelovgivning:

ML § 13, stk. 1, nr. 10 og 11, MD art. 135, litra a-g

Område:

Øvrige

Momsfritagelse for kunstneres førstegangssalg under 300.000 kr.

En kunstner (eller dennes arvinger) skal ved førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgen-

stande ikke momsregistreres og betale moms, såfremt salget hverken i det løbende eller i det

foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Hvad der forstås ved kunstgenstande er fastlagt i momslovens § 69, stk. 4. Den forhøjede regi-

streringsgrænse gælder kun for virksomheder, der er etableret i Danmark.

Som udgangspunkt skal alle varer og ydelser, der leveres mod vederlag, pålægges 25 pct. moms.

Der gælder en registreringsgrænse for omsætning på 50.000 kr. om året, som indgår som en del

af referencerammen.

Momsfritagelsen for kunstneres salg af egne kunstgenstande for under 300.000 kr. i det løbende

eller det foregående kalenderår afviger fra den generelle regel og udgør dermed en skatteudgift

i henhold til den fastlagte referenceramme. Skatteudgiften vedrører således salg af egne kunst-

genstande for over 50.000 kr. og under 300.000 kr.

Formål

Opnå en lavere pris på førstegangssalg af kunst, hvilket tilskynder til et øget forbrug af ny kunst.

147

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Modtager af skattebegunstigelsen er kunstneren selv, eller dennes arvinger.

Henvisning til skattelovgivning:

ML § 48, stk. 2, nr. 2

Område:

Kultur

2. AFGIFTER

Afgiftslettelse for små ølproducenter (ølmoderation)

Der ydes en afgiftslettelse på øl produceret af små bryggerier.

Ved en fremstilling på højest 3.700 hl øl det foregående år og for nystartede bryggerier bliver

afgiften reduceret med 50 pct.

Såfremt fremstillingen det foregående år er mellem 3.700 og 20.000 hl øl, reduceres afgiften med

en procentsats, svarende til at dividere 168.607 med den fremstillede mængde øl og herefter

tillægge 4,43.

Er fremstillingen højere end 20.000 hl øl det foregående år, bliver afgiften reduceret med den

procentsats, der fremkommer ved at trække den fremstillede hektolitermængde øl, divideret med

14.003, fra 14,29.

Er fremstillingen over 200.000 hl øl pr. år, gives ikke afgiftslettelse.

Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse, betragtes som et enkelt bryggeri.

Skatteudgiften består i, at der gives afgiftslettelse for øl, som udleveres af bryggerier, der frem-

stiller mindre end 200.000 hl øl pr. år.

Formål

Styrke de mindre bryggeriers konkurrenceevne overfor de større bryggerier.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Skattebegunstigelsen er målrettet små bryggerier, der fremstiller mindre end 200.000 hl pr. år

og gælder desuden kun øl med et ethanolindhold på 0,5 pct. vol. eller over. Bryggeriet skal

være juridisk og økonomisk uafhængig af andre bryggerier og ikke drives på licens. Øl, der le-

veres til Danmark, fra små bryggerier i en anden medlemsstat i EU og desuden opfylder betin-

gelserne for at modtage moderation, er også omfattet af afgiftslettelsen.

Der gives kun ølmoderation for øl, som virksomheden selv har fremstillet samt for øl, som frem-

stilles på et bryggeri i et andet EU-land, og som opfylder betingelserne for at modtage modera-

tion, og som efterfølgende leveres til Danmark.

Ølmoderation gives kun for øl, der er angivet til beskatning. Øl, der er udleveret afgiftsfrit eller

ubeskattet, eksempelvis eksporteret øl, "drikkeøl" eller øl, der er overført til andre autoriserede

virksomheder, skal dog regnes med til den samlede fremstilling af hensyn til en eventuel reduktion

af moderationssatsen.

Henvisning til skattelovgivning:

ØLVINAL § 2

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Afgiftslettelse for små spiritusproducenter

148

Der ydes en afgiftslettelse på spiritus produceret af små producenter, der højest fremstiller 10 hl

ren alkohol om året.

Afgiftslettelsen ydes på baggrund af destilleriets fremstillede mængde af spiritus det foregående

kalenderår og for nystartede producenter.

Moderationsordningen for spiritus indebærer en afgiftslettelse på 7.500 kr. pr. hl spiritus. Mode-

rationsordningen afviger fra den generelle afgift på spiritus, der er på 150 kr. pr. liter 100 pct.

ethanolstyrke, og udgør dermed en skatteudgift i henhold til den fastlagte referenceramme.

Formål

Forbedre konkurrenceevnen for små producenter af spiritus (destillerier).

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Moderationen omfatter små producenter af spiritus, der højest fremstiller 10 hl ren alkohol om

året. Destillerierne skal være juridisk og økonomisk uafhængig af andre destillerier og ikke dri-

ves på licens. Spiritus, der leveres til Danmark, fra små destillerier i en anden medlemsstat i EU

og desuden opfylder betingelserne for at modtage moderation, er også omfattet af afgiftslettel-

sen.

Henvisning til skattelovgivning:

SPRITAL § 2

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

Afgiftsfritagelse for præmien for arbejdsskadeforsikring modregnet ar-

bejdsskadeafgift

Der skal betales en løbende præmieafgift af skadesforsikringer, som udgør 1,1 pct. af præmien.

Afgiften skal betales, når der opkræves forsikringspræmier. Opkrævningen sker af forsikrings-

selskaberne mv., som indbetaler afgiften.

Skadesforsikringsafgiften blev indført som afløsning for den tidligere gældende stempelafgift.

Præmien for arbejdsskadeforsikringer er fritaget for afgift, hvis de er tegnet efter lov om arbejds-

skadesikring, som omhandler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Afgiftsfritagelsen for arbejdsskadesikring er videreført fra stempelafgiftsloven.

Da den generelle regel er, at der betales afgift af alle skadesforsikringer, er der tale om en skat-

teudgift.

I medfør af arbejdsskadeafgiften betales der dog afgift vedrørende arbejdsskader. Afgiften ud-

gør delvist 17 pct. af de indbetalte bidrag/præmier til AES og delvist af 12 pct. af de samlede ar-

bejdsulykkeserstatninger mv., som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (tidligere Ar-

bejdsskadestyrelsen) har tilkendt i det foregående kalenderår. Den del af afgiften, som falder på

AES-bidraget, kan opfattes som en skattesanktion, som bør modregnes i beregningen af skatte-

udgiften.

Da skattesanktionen overstiger skatteudgiften, er der tale om en netto-skattesanktion.

Formål

Med afgiftsfritagelsen undgås, at der betales skadesforsikringsafgift samt arbejdsskadeafgift af

arbejdsskadeforsikringer, som er tegnet efter lov om arbejdsskadesikring.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

Afgiftsfritagelsen tilgodeser virksomheder, der indbetaler bidrag til AES. Bidraget varierer af-

hængigt af branchetilhørsforhold, og er højest i brancher med høje udgifter til arbejdsskader.

Henvisning til skattelovgivning:

SKADL § 4

149

Område:

Øvrige

150

BILAG 5. BESKRIVELSE AF COVID-19

HJÆLPEPAKKER

Nedenfor følger en beskrivelse af Covid-19 hjælpepakker, der er gået til erhvervslivet.

Hjælpepakker under Erhvervsministeriet ............................................................................................................................... 151

§ 08.32.19.40 Pulje til omstilling af dansk erhvervsliv, jf. akt. 138 af 12. januar 2021 .................................................... 151

§ 08.32.21.10 Kompensation ved aflysning af større arrangementer ............................................................................. 152

§ 08.32.21.20 Lønkompensationsordning ....................................................................................................................... 152

§ 08.32.21.30 Kompensationsordning for selvstændige ................................................................................................. 152

§ 08.32.21.40 Kompensation for faste omkostninger ...................................................................................................... 153

§ 08.32.21.30 Kompensationsordning for freelancere mv. med B-indkomst .................................................................. 153

§ 08.32.21.50 Kompensationsordning for freelancere mv. med blandet indkomst ......................................................... 154

§ 08.32.21.70 Kompensationsordning for særligt sæsonafhængige selvstændige og kunstnere mv. ........................... 154

§ 08.32.21.70 Kompensationsordning for sæsonafhængige selvstændige og freelancere mv. i julesæsonen ............. 155

§ 08.32.24.10 Pulje til sæsonbetonede investering omkring jul ...................................................................................... 155

§ 08.33.15.15 Garantiordning relateret til COVID-19 for små- og mellemstore virksomheder ....................................... 155

§ 08.33.15.16 COVID-19-matchfinansieringsordning til iværksættere i de tidlige faser ................................................. 156

§ 08.33.15.17 COVID-19-matchfinansieringsordning til venturevirksomheder ............................................................... 156

§ 08.33.15.18 Grøn matchfinansieringsordning .............................................................................................................. 157

Hjælpepakker til erhvervslivet på kulturområdet .................................................................................................................... 158

Kompensation til sæsonbetonet scenekunst (nødpulje formål 2) ................................................................................... 158

§ 21.11.69.71 Pulje til refusionsordning på billetter til kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter (Sommerpakker) ............ 158

§ 21.11.69.73 Kompensation for medievirksomheders tabte annonceindtægter i forbindelse med COVID-19 ............. 159

§ 21.11.69.85 Aktivitetspulje til kulturaktiviteter ............................................................................................................... 160

§ 21.11.68.20 Biografpulje ............................................................................................................................................... 161

§ 21.11.68.21 Pulje til tv-produktion ................................................................................................................................ 162

§ 21.11.68.12 Forlystelsesparker og deres erhvervskøretøjer ........................................................................................ 162

Likviditetstiltag via skattesystemet ......................................................................................................................................... 163

Midlertidige udskydelser af betalingsfrister og rentefrie lån for A-skat og AM-bidrag samt moms og lønsumsafgift i

forbindelse med covid-19 ................................................................................................................................................. 163

Hjælpepakker under Erhvervsministeriet

§ 08.32.19.40 Pulje til omstilling af dansk erhvervsliv, jf. akt. 138 af 12.

januar 2021

Der blev tilført 110 mio. kr. i 2021 til den eksisterende pulje til styrket innovation og omstilling for

særligt hårdt ramte erhverv, som fx oplevelsesøkonomi, restauranter og hoteller

(Omstillingspuljen). Med tillægget er puljen på i alt 225 mio. kr. Ordningen udmøntes af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse.

Modtagere og ordningens form

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har givet en direkte tildeling til Erhvervshus Hovedstaden

som i et konsortium med de øvrige erhvervshuse, turismeaktørerne MeetDanmark, Danske

Destinationer, Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Storbyturisme/Wonderful Copenhagen skal

udmønte puljen. Der er afholdt to ansøgningsrunder.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Omstillingspuljen skal anvendes til tre kategorier af indsatser, som vedrører hhv. omstilling og

tilpasning af forretningsmodeller, udstyr og løsninger med henblik på omstilling og/eller

nye ’safety’ indsatser samt kompetenceudvikling.

151

Evaluering af ordningen

Udmøntningen af puljen skal slutevalueres inden for den eksisterende rammeaftale om

evaluering af strukturfondene (2017-2021), indgået mellem Erhvervsstyrelsen og COWI.

Andre oplysninger

Der er vurderet statsstøtte til de deltagende virksomheder, som håndteres som de minimis.

Yderligere oplysninger kan ses på:

https://ehhs.dk/ydelser-forlob-omstillingspuljen

§ 08.32.21.10 Kompensation ved aflysning af større arrangementer

Modtagere og ordningens form

Arrangørordningen muliggør kompensation til arrangører af arrangementer med offentlig adgang

og mindst 350 forventede deltagere, som er aflyst, udskudt eller væsentligt ændret pga. COVID-

19-restriktioner. Ordningen kompenserer arrangører for underskuddet ifm. arrangementet, som

restriktionerne har medført.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Denne kompensationsordning giver arrangører, der har været hovedansvarlige for planlægningen

af ét eller flere arrangementer i Danmark i perioden fra marts 2020 til og med september 2021,

mulighed for at søge kompensation for tab, såfremt COVID-19-restriktionerne bliver forlænget.

Evaluering af ordningen

Ordningen bliver evalueret af den økonomiske ekspertgruppe nedsat af regeringen og et bredt

flertal af Folketingets partier samt løbende af brugerpanel og forum for erhvervsorganisationer.

§ 08.32.21.20 Lønkompensationsordning

Modtagere og ordningens form

Lønkompensationen ydes til private virksomheder eller underliggende produktionsenhed for det

antal medarbejdere, virksomheden/enheden hjemsender i stedet for at varsle afskediget som

følge af COVID-19.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

I den generelle lønkompensationsordning kan virksomheder hjemsende medarbejdere med

lønkompensation, hvis virksomheden står overfor at skulle varsle afskedigelser på minimum 30

pct. eller mere end 50 af virksomhedens ansatte. . Der kan søges kompensation for hele

virksomheden (CVR-nummer) eller for selvstændige enheder. Der kan i ordningen opnås

lønkompensation for 75 pct. af lønnen for funktionærer og 90 pct. af lønnen for ikke-

funktionærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned. Den generelle lønkompensationsordning

løber frem til og med den 30. juni 2021, hvorefter den er anbefalet at udfases af den

økonomiske ekspertgruppe i takt med at samfundet genåbnes yderligere.

Tvangslukkede virksomheder kan søge den generelle lønkompensationsordning eller, hvis de

har nul-omsætning, ordningen for tvangslukkede virksomheder. Kompensationen i de to

ordninger er den samme. Lønkompensationsordningen for tvangslukkede virksomheder vil

fortsætte indtil, der ikke længere er tvangslukkede virksomheder.

Evaluering af ordningen

Ordningen bliver evalueret af den økonomiske ekspertgruppe nedsat af regeringen og et bredt

flertal af Folketingets partier samt løbende af brugerpanel og forum for erhvervsorganisationer.

§ 08.32.21.30 Kompensationsordning for selvstændige

Modtagere og ordningens form

152

Ordningen gør det muligt for selvstændige, der har oplevet et omsætningstab som følge af

coronavirus/covid-19, at søge om kompensation for at få dækket tab.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Denne kompensationsordning giver selvstændige, der forventer et omsætningstab på mindst

30%, mulighed for at søge om kompensation for 90 % af tabet. Selvstændige, der er ramt af

forbud mod at holde åbent, og som ikke har nogen omsætning i den periode, kan få

kompensation for 100 pct. af omsætningstabet. Selvstændige med ansatte kan maksimalt få

udbetalt 33.000 kr. i kompensation pr. måned, mens selvstændige uden ansatte maksimalt kan

få udetalt 30.000 kr. i kompensation pr. måned. For at modtage mere end 23.000 kr. pr. måned i

kompensation er det en forudsætning, at den selvstændige ikke trækker mere end 23.000 kr. pr.

måned ud af virksomheden til sig selv. Den generelle kompensationsordning for selvstændige

løber frem til og med den 30. juni 2021, hvorefter de udfases, i takt med at samfundet genåbnes

yderligere.

Evaluering af ordningen

Ordningen bliver evalueret af den økonomiske ekspertgruppe nedsat af regeringen og et bredt

flertal af Folketingets partier samt løbende af brugerpanel og forum for erhvervsorganisationer.

§ 08.32.21.40 Kompensation for faste omkostninger

Modtagere og ordningens form

Ordningen gør det muligt for virksomheder, der har oplevet en omsætningsnedgang som følge

af coronavirus/COVID-19, at søge om dækning for dets faste omkostninger.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Kompensationsordningen giver virksomheder, der forventer et omsætningstab på minimum

30 % (var minimum 35 % i perioden fra marts 2020 til ultimo oktober 2020), mulighed for at

søge om dækning for dets faste omkostninger. Kompensationen udbetales for en andel af de

faste omkostninger og afhænger af, hvor stor en omsætningsnedgang virksomheden oplever.

Kompensationsordningen gælder aktuelt i perioden fra marts 2020 til og med den 30. juni 2021.

Virksomheder kan søge om kompensation for omkostninger uden eller med revisorerklæring.

Såfremt virksomheden søger uden revisorerklæring (faste omkostninger light) dækkes alene

stedbundne faste omkostninger op til 150.000 kr. pr. måned. Virksomheder der søger med

revisorerklæring kan kompenseres for en bredere vifte af faste omkostninger samt for op til

90 % af de faste omkostninger (100 % for tvangslukkede virksomheder). Der gælder forskellige

støttelofter afhængig af, om virksomheden søger kompensation under krisebestemmelsen (loft

på 30 mio. kr. pr. måned), Temporary Framework 3.1 (loft på ca. 13, 3 mio. kr.), Temporary

Framework 3.12 (loft på ca. 75 mio. kr. pr. måned) eller de minimis (loft på 1,5 mio. kr.).

Evaluering af ordningen

Ordningen bliver evalueret af den økonomiske ekspertgruppe nedsat af regeringen og et bredt

flertal af Folketingets partier samt løbende af brugerpanel og forum for erhvervsorganisationer.

§ 08.32.21.30 Kompensationsordning for freelancere mv. med B-

indkomst

Modtagere og ordningens form

Ordningen gør det muligt for freelancere med B-indkomst, der har oplevet et indkomsttab som

følge af coronavirus/covid-19, at søge om kompensation for at få dækket tab.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Denne kompensationsordning giver freelancere med B-indkomst, der forventer et B-

indkomsttab på mindst 30 %, mulighed for at søge om kompensation for 90 % af tabet, dog

maks. 23.000 kr. pr. måned. Kompensationsordningen for freelancere med B-indkomst gælder

til og med den 30. juni 2021, hvorefter den udfases, i takt med at samfundet genåbnes

yderligere.

153

Evaluering af ordningen

Ordningen bliver evalueret af den økonomiske ekspertgruppe nedsat af regeringen og et bredt

flertal af Folketingets partier samt løbende af brugerpanel og forum for erhvervsorganisationer.

§ 08.32.21.50 Kompensationsordning for freelancere mv. med blandet

indkomst

Modtagere og ordningens form

Ordningen gør det muligt for freelancere med blandet indkomst, der har oplevet en

indkomstnedgang som følge af coronavirus/covid-19, at søge om kompensation for at få dækket

indkomsttab.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Denne kompensationsordning giver freelancere med blandet indkomst, der forventer et samlet

indkomsttab på mindst 30 %, mulighed for at søge om kompensation for 90 % af det samlede

tab, dog maksimalt 20.000 kr. pr. måned. Den generelle kompensationsordning for freelancere

mv. med blandet indkomst løber frem til og med den 30. juni 2021, hvorefter de udfases, i takt

med at samfundet genåbnes yderligere

Evaluering af ordningen

Ordningen bliver evalueret af den økonomiske ekspertgruppe nedsat af regeringen og et bredt

flertal af Folketingets partier samt løbende af brugerpanel og forum for erhvervsorganisationer.

§ 08.32.21.70 Kompensationsordning for særligt sæsonafhængige

selvstændige og kunstnere mv.

Modtagere og ordningens form

Ordningen gør det muligt for særligt sæsonafhængige selvstændige og freelancere mv., der har

haft et omsætnings- eller indkomsttab i sommermånederne, hvis kerneforretning er kraftigt

påvirket af forbuddet mod større forsamlinger, den løb frem til den 31. august 2020, og derfor

kan være særligt hårdt ramt, når større arrangementer aflyses i

netop disse måneder.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Denne kompensationsordning giver sæsonafhængige selvstændige og freelancere mv., der har

haft et omsætnings- eller indkomsttab på minimum 50 % i kompensationsperioden, mulighed for

kompensation på op til 90 % af omsætnings- eller indkomsttabet, dog maksimalt 37.000 kr. for

perioden. Derudover skal man, for at være omfattet af ordningen, have en gennemsnitlig

omsætning i referenceperioden, som er minimum 50 pct. højere end den gennemsnitlige

månedlige omsætning over hele referenceåret. Ordningen afgrænses til særligt sæsonbetonede

selvstændige og kunstnere mv., hvis mulighed for omsætning er væsentligt reduceret pga.

forsamlingsforbuddet på over 500 personer. Der stilles endvidere krav om, at

omsætningsnedgangen skal være direkte relateret til leverancer til arrangementer, der er aflyst,

væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19, og hvor arrangøren, som den

selvstændige, kunstneren mv. skulle levere til, har opnået kompensation via

kompensationsordningen til arrangører, eller hvor det eller de pågældende arrangementer ville

være kompensationsberettiget i arrangementsordningen.

Kompensationsperioden løber enten fra og med den 1. maj 2020 frem til og med den 31. juli

2020 eller fra og med den 1. juni 2020 til og med den 31. august 2020.

Evaluering af ordningen

Ordningen bliver evalueret af den økonomiske ekspertgruppe nedsat af regeringen og et bredt

flertal af Folketingets partier samt løbende af brugerpanel og forum for erhvervsorganisationer.

154

§ 08.32.21.70 Kompensationsordning for sæsonafhængige selvstændige

og freelancere mv. i julesæsonen

Modtagere og ordningens form

Ordningen gør det muligt for sæsonafhængige selvstændige og freelancere mv., der har haft et

omsætnings- eller indkomsttab i december 2020 som følge af coronavirus/covid-19, at søge om

kompensation for at få dækket indkomsttab.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Denne kompensationsordning giver sæsonafhængige selvstændige og freelancere mv., der har

haft et omsætnings- eller indkomsttab på minimum 50 % i december 2020 ift. samme måned

sidste år, mulighed for kompensation på op til 90 % af omsætnings- eller indkomsttabet, dog

maksimalt 37.000 kr. for perioden. Derudover skal man, for at være omfattet af ordningen, have

en gennemsnitlig omsætning i december 2019, som er minimum 50 pct. højere end den

gennemsnitlige månedlige omsætning over hele 2019. Der gælder forskellige adgangskrav for

hhv. selvstændige og freelancere mv.

Kompensationsperioden løber fra den 1. december 2020 til den 31. december 2020.

Evaluering af ordningen

Ordningen bliver evalueret af den økonomiske ekspertgruppe nedsat af regeringen og et bredt

flertal af Folketingets partier samt løbende af brugerpanel og forum for erhvervsorganisationer.

§ 08.32.24.10 Pulje til sæsonbetonede investering omkring jul

Modtagere og ordningens form

Ordningen gør det muligt for virksomheder, der har haft sæsonbetonede omkostninger omkring

jul, forårsaget af fx aflysning, bortskaffelse af varer eller ikke-genanvendelig udsmykning,

mulighed for at opnå engangstilskud. Kompensationen skal ses i forlængelse af covid-19.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Virksomheder kan søge om tilskud til at dække ekstraordinære omkostninger i forbindelse med

december 2020 til sæsonbetonede varer og tjenesteydelser og til letfordærvelige fødevarer.

Puljen giver tilskud til dækning af virksomhedens omkostninger til sæsonbetonede varer og

tjenesteydelser, dog med et loft på 100.000 kr.

Evaluering af ordningen

Ordningen bliver evalueret af den økonomiske ekspertgruppe nedsat af regeringen og et bredt

flertal af Folketingets partier samt løbende af brugerpanel og forum for erhvervsorganisationer.

§ 08.33.15.15 Garantiordning relateret til COVID-19 for små- og

mellemstore virksomheder

COVID-19-garantiordningen i Vækstfonden for SMV’er blev etableret i marts 2020 og giver

virksomheder, der er økonomisk ramt af COVID-19-krisen, mulighed for at søge om statsgaranti

på nye lån eller kreditter. Der er etableret en lignende ordning i EKF – Danmarks Eksportkredit,

som er målrettet eksportvirksomheder og deres underleverandører.

Modtagere og ordningens form

Garantiordningen er målrettet SMV’er og giver virksomhederne bedre mulighed for at hente ny

likviditet til at fortsætte virksomhedens drift. Garantiprocenten er blevet opjusteret i løbet af

krisen og befinder sig nu på 90 pct. Det betyder, at staten kan stille 90 pct. garanti på nye lån

eller kreditter, der er optaget i virksomhedens finansieringsinstitut. Med garantien får

virksomhederne adgang til lån, som de ellers ikke ville have haft mulighed for at optage samt til

en lavere pris end ellers.

Finansieringsinstitutterne håndterer virksomhedernes ansøgninger til garantiordningen. Såfremt

finansieringsinstituttet vil yde et lån, kredit eller garanti mod at få supplerende statsdækning i

155

Vækstfonden, sender finansieringsinstituttet en formel ansøgning til Vækstfonden om at få

tilknyttet en statsgaranti.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål at give SMV’er, der er økonomisk ramt af COVID-19-krisen, bedre

mulighed for at få ny likviditet.

Evaluering af ordningen

Ordningen evalueres ikke.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.vf.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.33.15.16 COVID-19-matchfinansieringsordning til iværksættere i

de tidlige faser

COVID-19-matchfinansieringsordningen til iværksættere i de tidlige faser blev etableret i

Vækstfonden i april 2020. COVID-19-krisen medførte en akut efterspørgsel fra kriseramte

iværksættere efter nye finansieringsløsninger i Vækstfonden, da virksomhederne oplevede, at

de private investorer trak sig fra markedet eller udskød deres aftalte finansieringer.

Modtagere og ordningens form

Ordningen er målrettet iværksættere i de tidlige faser, som endnu ikke har rejst egentlig

venturefinansiering. Vækstfonden vil på porteføljeniveau finansiere mellem 75 pct. og 100 pct.

af finansieringerne med lån. Dvs. at Vækstfonden som minimum vil tilbyde 1:3-matching og for

nogle virksomhedstyper tilbyde fuld statslig finansiering.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål at bidrage med risikovillig lånefinansiering til iværksættere i de tidlige

faser – både direkte via Vækstfonden samt ved at tiltrække kapital fra private investorer.

Ordningen blev bl.a. etableret for at hjælpe iværksættere med begrænset eller ingen

omsætning, der har svært ved at leve op til kriterierne for hjælp via de eksisterende COVID-19

kompensations- og garantiordninger.

Evaluering af ordningen

Ordningen evalueres ikke.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.vf.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.33.15.17 COVID-19-matchfinansieringsordning til

venturevirksomheder

COVID-19-matchfinansieringsordningen til venturevirksomheder blev etableret i Vækstfonden i

april 2020. COVID-19-krisen medførte en akut efterspørgsel fra kriseramte venturevirksomheder

efter nye finansieringsløsninger i Vækstfonden, da virksomhederne oplevede, at de private

investorer trak sig fra markedet eller udskød deres aftalte finansieringer. Ordningen vil fx hjælpe

vækstvirksomheder, der skal foretage store investeringer i forhold til sin omsætning og derfor

har brug for særligt risikovillig kapital for at komme i mål med sin vækstplan.

Modtagere og ordningens form

156

Ordningen er målrettet venturevirksomheder. Vækstfonden vil på porteføljeniveau

medfinansiere op til 75 pct. af finansieringerne med lån (1:3-matching), dvs. der vil være

forudsætning om en vis medfinansiering i form af egenkapital eller lånefinansiering fra private

investorer.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Ordningen har til formål at bidrage med risikovillig lånefinansiering til venturevirksomheder –

både direkte via Vækstfonden samt ved at tiltrække kapital fra private investorer. Ordningen

blev bl.a. etableret for at hjælpe iværksættere med begrænset eller ingen omsætning, der har

svært ved at leve op til kriterierne for hjælp via de eksisterende COVID-19 kompensations- og

garantiordninger.

Evaluering af ordningen

Ordningen evalueres ikke.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.vf.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

§ 08.33.15.18 Grøn matchfinansieringsordning

Den grønne matchfinansieringsordning i Vækstfonden blev etableret i forbindelse med aftale om

grøn genstart af dansk eksport af 8. oktober 2020.

Modtagere og ordningens form

Ordningen er målrettet grønne iværksættere i de tidlige faser. Matchfinansieringsordningen skal

sikre, at den tidlige indsats for grønne videnbaserede iværksættervirksomheder kobles tættere

til de eksisterende, mere markedsnære statslige indsatser eksempelvis i regi af Danmarks

Grønne Fremtidsfond.

For at kunne få finansiering som grøn iværksættere skal virksomheden leve op til den gældende

politik for grønne investeringer omfattet af Danmarks Grønne Fremtidsfond.

Matchfinansieringen fungerer på samme måde som den generelle matchfinansieringsordning i

Vækstfonden. Finansieringen kan enten ydes gennem en matchlånefacilitet, hvor Vækstfonden

matcher investeringer fra på forhånd godkendte business angels, eller ved direkte ansøgning til

Vækstfonden om matching af anden privat kapital. Matchfinansieringsordningen er målrettet

virksomheder i den tidlige udviklingsfase.

Ordningens formål og erhvervsfremme- og støtteelement

Den grønne matchfinansieringsordning har til formål at styrke de tidlige grønne kapitalmiljøer og

koble dem tættere sammen med markedsbaserede finansieringsløsninger.

Finansieringsrammen i matchfinansieringsordningen består af en tabsramme, afsat på

finansloven, samt en statsgaranteret låneramme. Vækstfonden hæfter for eventuelle tab, der

ligger ud over den afsatte tabsramme.

Evaluering af ordningen

Ordningen evalueres ikke.

Andre oplysninger

Yderligere oplysninger kan ses på:

www.vf.dk

Område:

Innovation og iværksætteri mv.

157

Hjælpepakker til erhvervslivet på

kulturområdet

Kompensation til sæsonbetonet scenekunst (nødpulje formål 2)

Kompensation til sæsonbetonet scenekunst (nødpulje formål 2) ydes til særligt nødlidende

kulturinstitutioner med sæsonbetonet scenekunstvirksomhed mv. under COVID-19, som falder

uden for den generelle arrangementspulje.

Modtagere og ordningens form

Modtagere af kompensation til sæsonbetonet scenekunst er producenter af professionel

sæsonbetonet scenekunstvirksomhed mv., som har fået aflyst eller udskudt forestillinger, eller

hvor betingelserne for afvikling af disse er væsentligt ændret som følge af COVID-19.

Modtagerne skal have udtømt alle andre muligheder for dækning af tab, herunder regeringens

generelle COVID-19 hjælpepakker og kompensationsordninger, før denne pulje kan søges.

Kompensationsberettigede forestillinger skal som minimum have 100 publikumspladser pr.

opførelse og en varighed på mere end 4 uger og mindre end 6 måneder på samme lokation.

Derudover må producenterne i hovedreglen ikke modtage driftstilskud fra Kulturministeriet.

Eksempler på modtagere af denne ordning er professionelle cirkusser, teatre og revyer.

Ordningen yder kompensation for 80% af forestillingens tab, som er påviseligt relateret til

aflysningen, udskydelsen eller en væsentlig ændring, og som ikke har kunne afværges.

Evaluering af ordningen

Ordningen for sæsonbetonet scenekunst er endnu ikke blevet evalueret, men er løbende

justeret og opdateret i forhold til uhensigtsmæssigheder i ordningen.

Andre oplysninger

Yderligere informationer om ordningen kan findes på

Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.11.69.71 Pulje til refusionsordning på billetter til kultur-, forenings-

og idrætsaktiviteter (Sommerpakker)

Puljens formål var at stimulere den indenlandske efterspørgsel efter turisme- og

oplevelsesydelser som følge af foranstaltninger til forhindring af smitte af COVID-19, ved at give

foreninger, institutioner og virksomheder, som afholdte eller arrangerede kultur- og

idrætsaktiviteter, refusion for 50 % af prisen på aktiviteter, hvortil der blev løst entrébillet med

50 % rabat i skolernes sommerferie i perioden fra 27. juni 2020 til og med 9. august 2020.

Endvidere blev der givet refusion for 25 % af deltager-prisen på organiserede

foreningsaktiviteter (sommercamps med kultur og/eller idrætsaktiviteter) for børn under 18 år af

maks. 1 uges varighed, som blev udbudt med 25 % rabat i skolernes sommerferie i perioden fra

27. juni 2020 til og med 9. august 2020.

Modtagere og ordningens form

Følgende arrangører var omfattet af ordningen med 50 % refusion på entrebilletter:

Foreninger, som udbød kultur- og idrætsaktiviteter, museer, kunsthaller, spillesteder, orkestre

og andre koncertudbydere med siddende publikum, hvis primære formål var at udbyde og

afholde koncerter, teatre, Folkeuniversitetet, videnspædagogiske aktivitetscentre, som modtog

driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet, zoologiske anlæg (herunder

akvarier), som var godkendt af Fødevarestyrelsen, cirkusser, revyer, slotte og herregårde.

Følgende arrangører var omfattet af ordningen med 25 % refusion på deltagerbetaling:

Organiserede foreningsaktiviteter (sommercamps med kultur og/eller idrætsaktiviteter) for børn

under 18 år.

158

Der blev ydet refusion for 50 % af prisen på kultur- og idrætsaktiviteter, hvortil der var løst

entrébillet med 50 % rabat i skolernes sommerferie i perioden fra 27. juni 2020 til og med 9.

august 2020.

Der blev ydet refusion for 25 % af deltagerprisen på organiserede foreningsaktiviteter

(sommercamps med kultur og/eller idrætsaktiviteter) for børn under 18 år af maks. 1 uges

varighed, som blev udbudt med 25 % rabat i skolernes sommerferie i perioden fra 27. juni 2020

til og med 9. august 2020.

Der skulle være tale om aktiviteter med fysisk fremmøde, og billetprisen/deltagerbetaling skulle

være overensstemmende med den 15. juni 2020 annoncerede pris.

Evaluering af ordningen

Ordningen løb i skolernes sommerferie i perioden fra 27. juni 2020 til og med 9. august 2020 og

evalueres ikke. Ordningen ophørte således i 2020.

Andre oplysninger

Nærmere information om refusionsordningen findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.11.69.73 Kompensation for medievirksomheders tabte

annonceindtægter i forbindelse med COVID-19

Puljens formål var at yde kompensation til medievirksomheder for tabte annonceindtægter i

perioden 9. marts 2020 - 8. juli 2020, som følge af nedgang i annoncemarkedet i forbindelse

med myndighedernes tiltag mod COVID-19.

Nedgang i annonceindtægter blev kompenseret med følgende procentsatser:

60 pct. af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen i annonceindtægter har

været på minimum 30 pct. og op til 50 pct., eller

80 pct. af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen i annonceindtægter har

været på over 50 pct. og op til 100 pct.

Ved annonceindtægter forstås salg af annonceplads, sponsoreret indhold, sponsoreret

redaktionelt indhold eller lignende i kompensationsberettigede medier, herunder også indstik i

selve mediet, og andre former for eksponering. Formater, der ikke er produceret af den

kompensationsberettigede medievirksomhed, som i distributionen ledsager, men ikke indgår i

det kompensationsberettigede medie, var ikke omfattet.

Modtagere og ordningens form

Kompensation for tabte annonceindtægter i forbindelse med COVID-19 blev ydet til en række

medietyper, der er fastsat pr. bekendtgørelse. Følgende medier var omfattet af ordningen:

Kommercielle radio- og tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse

udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af radio- og fjernsynsloven.

Kommercielle radio- og tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til registrering i

medfør af radio- og fjernsynsloven.

Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der modtager redaktionel

produktionsstøtte i tilskudsåret 2020 i henhold til lov om mediestøtte.

Podcasts, samt trykte og digitale dagblade, fritstående skrevne digitale nyhedsmedier,

ugeaviser, magasiner og fagblade mv., der ikke er omfattet af ovenstående, men er omfattet af

Pressenævnets kompetence og på ansøgningstidspunktet er anmeldt hos Pressenævnet.

Der kunne alene ansøges på titelniveau, og der skal ansøges én gang per medie. Et medie blev

defineret som et medie på titelniveau, stationsnavn mv. inklusiv alle de tilknyttede platforme og

versioner.

159

For at være berettiget til kompensation efter denne ordning blev det forudsat, at

medievirksomheden kunne redegøre for, at tabet i annonceindtægter var en direkte følge af

myndighedernes tiltag mod COVID-19, at mediet havde haft en nedgang i annonceindtægter på

minimum 30 pct. i forhold til referenceperioden, og at mediet var omfattet af Pressenævnets

kompetence og på ansøgningstidspunktet var anmeldt hos Pressenævnet.

Der blev ikke ydet kompensation for tab i annonceindtægter som følge af myndighedernes tiltag

mod COVID-19, der godtgøres medievirksomheden på anden vis. Anden godtgørelse

omfattede fx forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud mv. Ved beregning af

kompensation blev der endvidere fraregnet anden eventuel kompensation, der har været ydet til

medievirksomheden som følge af øvrige statslige kompensationsordninger i anledning af

foranstaltninger i forbindelse med udbruddet af COVID-19 samt eventuelle

omkostningsbesparelser, som mediet har realiseret som følge af COVID-19.

Ordingen var tidsbegrænset og ophørte i 2020.

Evaluering af ordningen

I forbindelsen med ordningen blev der gennemført to ansøgningsrunder. Efter første

ansøgningsrunde blev der gennemført en evaluering. Bevillingen er tidsbegrænset, og der er

ikke planlagt yderligere evaluering af ordningen.

Andre oplysninger

Ordningen er etableret med akt. 172 af 14. maj 2020.

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.11.69.85 Aktivitetspulje til kulturaktiviteter

Aktivitetspuljen til kulturaktiviteter har til formål at understøtte, at der i højere grad vil blive

afholdt nye eller allerede planlagte publikumsrettede kulturaktiviteter, fx koncerter samt teater-

og biografforestillinger på kulturområdet, og at kulturaktiviteter kan gennemføres med respekt

for COVID-19-restriktioner.

Modtagere og ordningens form

Puljen er aktivitetsbaseret og yder alene tilskud til at afholde publikumsrettede kulturaktiviteter

på kulturområdet, der omfattet af COVID-19 restriktioner og -retningslinjer, og hvor

publikumskapaciteten derfor er væsentligt begrænset. Puljen omfatter kulturaktiviteter med

minimum 26 fysisk fremmødte publikummer, som er til stede samtidig. Der ydes et tilskud på op

til 65 pct. af kulturaktivitetens faktisk afholdte omkostninger, dog maksimalt 1,5 mio. kr. pr.

aktivitet. For puljen gælder et loft på 6 mio. kr., som hver arrangør maksimalt kan modtage i en

tilskudsperiode. Der gælder et loft på 20 mio. kr. for ansøgere, som har flere enheder på

samme CVR-nummer, og hvor disse fremstår som selvstændige institutioner, der afholder

publikumsrettede kulturaktiviteter. Tilskuddet dækker ikke tabte indtægter. Efter kulturaktiviteten

er blevet afholdt, skal der aflægges regnskab, hvorefter et eventuelt overskud skal

tilbagebetales.

Puljen omfatter selvejende institutioner, virksomheder og foreninger, kommunale institutioner

mv. på kulturområdet, fx teatre, spillesteder, koncerthuse, orkestre, museer, cirkus, revyer,

standup og biografer. Puljen understøtter endvidere, at kulturinstitutioner og -organisationer kan

gennemføre og organisere kulturaktiviteter målrettet børn og unge, fx i daginstitutioner og/eller

folkeskoler. Tillige kan fx multiarenaer og folkeoplysende foreninger søge til aktiviteter.

Biografer kan fx søge om tilskud fra aktivitetspuljen til udgifter i forbindelse med

filmforevisninger. Statsinstitutioner samt DR og TV2 er ikke omfattet af ordningen.

Paraplyorganisationer på det amatørkulturelle område kan ansøge på vegne af deres

medlemmer. Fx kan Danmarks Teaterforeninger på vegne af sine medlemmer aflevere samlet

ansøgning for medlemmernes visning af teaterforestillinger. Medlemmer af

paraplyorganisationer, fx medlemmer af Danmarks Teaterforeninger, kan ikke både søge

aktivitetspuljen og foreningspuljen under DUF til samme aktivitet. Foreninger, institutioner mv.,

160

der modtager støtte fra Statens Kunstfond til at præsentere live-musik i 2020, kan søge om

tilskud fra puljen uanset årlig omsætning. Puljen kan kun søges af ansøgere med en årlig

omsætning på mindst 1 mio. kr. Puljen kan kun søges af CVR-registrerede institutioner og

selvejende foreninger m.v. Det er endvidere et krav, at ansøger er CVR-registreret inden 1. juni

2020. Dermed sikres mod svindlere, der opretter virksomhed alene med henblik på svigagtig

udnyttelse af puljen. For zoologiske anlæg gælder, at der ikke ydes støtte til deres almindelige

virksomhed. For museer gælder, at der ikke ydes støtte til deres udstillingsvirksomhed.

Arrangementer, som er en del af en institutions kursusvirksomhed og undervisningsforløb, kan

ikke opnå støtte. Der kan ikke søges om støtte til idrætsarrangementer

Aktivitetspuljen er pr. 1 maj 2021 delt op i to spor:

- ét spor, som svarer til den nuværende ordning, for institutioner, som ikke vil ramme

statsstøtteloftet på 15 mio. kr. under gruppefritagelsesforordningens art. 53, stk. 8.

- ét nyt spor for institutioner, som kan ramme statsstøtteloftet på 15 mio. kr. under

gruppefritagelsesforordningens art. 53, stk. 8, og for hvilke der etableres et nyt spor med

udgangspunkt i gruppefritagelsesforordningens art. 53, stk. 7, og hvor der er et beløbsloft på 75

mio. euro årligt pr. virksomhed (jf. gruppefritagelsesforeningens art. 4 (om

anmeldelsestærskler),

stk. 1, litra z).

Det bemærkes, at det nye spor forventes at kunne fungere inden for de samme overordnede

kriterier som den nuværende aktivitetspulje (dvs. maksimalt 6 mio. kr. pr. puljeperiode, tilskud til

dækning af op til 65 pct. af faktisk afholde udgifter mv.).

Evaluering af ordningen

Puljen blev etableret pr. 1 september 2020 og er siden ad flere omgange blevet videreført og

har fået tilført yderligere midler. Senest blev puljen med Aftale om pulje til lokale ugeaviser,

forlængelse af aktivitetspuljen til kulturaktiviteter og genstartsteam for kultur- og idrætslivet

(regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og

Alternativet) af 19. marts 2021 forlænget i maj-juni 2021 og fik tilført yderligere 200,0 mio. kr.

Andre oplysninger

Nærmere information om aktivitetspuljen til kulturaktiviteter kan findes på Slots- og

Kulturstyrelsens hjemmeside.

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.11.68.20 Biografpulje

Puljen yder tilskud til biografers omkostninger forbundet med filmforevisninger. Det er en

betingelse for at opnå tilskud, at ansøger i forbindelse med filmforevisningen har iværksat

særlige publikumsfremmende tiltag.

Modtagere og ordningens form

Puljen kan søges af biografer, der har hjemsted i Danmark. Puljen administreres således, at alle

ansøgninger, der lever op til puljens kriterier, imødekommes. Ordningen er politisk besluttet

som led i kompensationsordninger ifm. COVID-19 Der kan ikke søges om tilskud fra puljen til

aktiviteter på biografområdet til omkostninger, der er dækket af andre COVID-19-ordninger. Det

er heller ikke muligt at søge om tilskud til omkostninger, der dækkes af andre former for offentlig

støtte.

Puljen er tidsbegrænset.

Evaluering af ordningen

Bevillingen er tidsbegrænset og der er ikke planlagt evaluering af ordningen.

Andre oplysninger

161

Pulje er etableret med akt. 54 af 19. november 2020.

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.11.68.21 Pulje til tv-produktion

Puljens formål er at hjælpe film og tv-produktionsselskaber gennem COVID-19-krisen ved at

kompensere for dele af de direkte økonomiske tab, der opstod på tv-produktioner som følge af

forårets nedlukning af samfundet, hvor selskaberne måtte standse eller udsætte deres

produktioner.

Modtagere og ordningens form

Puljen kan kun søges af film- og tv-produktionsselskaber. Der skal før den 11. marts 2020 være

indgået en skriftlig aftale om produktionen mellem produktionsselskabet og en kunde. Der ydes

ikke kompensation for tab i forbindelse med reklameproduktioner eller til produktioner, der har

modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut. Det er ikke muligt at få kompensation fra puljen til

omkostninger, der er dækket af andre COVID-19-ordninger, fx for lønkompensation.

Puljen yder kompensation for de direkte økonomiske tab, som film- og tv-produktionsselskaber

har haft på grund af annullerede, udsatte tv-produktioner eller meromkostninger, hvor

produktionen var planlagt til hel eller delvis gennemførelse i perioden fra og med den 11. marts

2020 til og med den 22. maj 2020.

Evaluering af ordningen

Bevillingen er tidsbegrænset og der er ikke planlagt evaluering af ordningen.

Andre oplysninger

Puljen til tv-produktioner er etableret med akt. 151 af 4. februar 2021.

Område:

Kultur og erhverv

§ 21.11.68.12 Forlystelsesparker og deres erhvervskøretøjer

Det indgik i aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om

Udvidelse af

hjælpepakker

af 27. oktober 2020, at staten vil refundere de udgifter, som en forlystelsespark,

der ejer forlystelsesapparater og erhvervskøretøjer, har haft i forbindelse med syn af

forlystelsesapparatet/erhvervskøretøjet i 2020.

Politiet giver tilladelse til drift af forlystelsesapparater som fx karruseller, rutsjebaner mv. Det

indgår heri, at forlystelsesapparater som hovedregel skal synes hvert kalenderår, umiddelbart

inden det tages i brug. Synet gennemføres af private virksomheder, der er godkendt hertil af

Dansk Akkreditering. Udgifterne til synet afholdes af ejeren af forlystelsesapparatet.

Modtagere og ordningens form

Puljen kunne søges af forlystelsesparker, som ejer forlystelsesapparater og som kunne

dokumentere afholdte udgifter til syn af forlystelsesapparater og erhvervskøretøjer i 2020.

Bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005 om offentlige forlystelser danner grundlag for, hvilke

forlystelsesapparater der kan søges om kompensation for støtte af, jævnfør særligt §§ 17-22.

Støtten blev givet efter EU’s de minimis-forordning (nr. 1407/2013). De minimis-forordningen

giver mulighed for at tildele en virksomhed statsstøtte på en værdi op til 200.000 EUR over en

periode på tre løbende regnskabsår.

Evaluering af ordningen

Med aftale af 27. oktober 2020 om

Udvidelse af hjælpepakker

blev der afsat 20,0 mio. kr. til

puljen i 2020. Der er udmøntet 1,4 mio. kr. til 33 modtagere. Alle ansøgere har fået tilsagn om

og udbetalt støtte. Ordningen har været tidsbegrænset og evalueres ikke. Ordningen ophørte i

2020.

Andre oplysninger

162

Nærmere information om puljen til støtte til forlystelsesparkers tilsynsafgift til

forlystelsesapparater og erhvervskøretøjer i 2020 kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens

hjemmeside.

Område:

Kultur og erhverv

Likviditetstiltag via skattesystemet

Midlertidige udskydelser af betalingsfrister og rentefrie lån for A-skat

og AM-bidrag samt moms og lønsumsafgift i forbindelse med covid-19

Midlertidige udskydelser af betalingsfrister og rentefrie lån for A-skat og AM-bidrag samt moms

og lønsumsafgift i forbindelse med covid-19 indebærer at virksomhederne kan opnå forlængede

kredittider. De forlængede kredittider udgør en skatteudgift svarende til statens rentetab og

øgede kreditrisiko.

Formål

For at styrke virksomhedernes likviditet under coronakrisen er virksomhedernes betalingsfrister

for A-skat, AM-bidrag og moms ad flere omgange blevet udskudt, og der er indført

låneordninger for A-skat, AM-bidrag og moms. Desuden er der, i begrænset omfang, sket

udskydelse af betalingsfrister og givet lån til virksomheder, som er lønsumafgiftspligtige efter

metode 4.

Modtager af skattebegunstigelsen/målgruppe

De udskudte betalingsfrister og rentefrie lån tilgodeser virksomheder med et positivt

momstilsvar og/eller virksomheder, som har angivet A-skat og AM-bidrag, og som har gjort brug

af muligheden for udskydelse og/eller optagelse af lån.

Henvisning til skattelovgivning:

Opkrævningslovens § 2, stk. 5, A-skattelåneloven, ML § 57

og Lov om afgift af lønsum mv. § 6

163

BILAG 6. PRINCIPPER FOR OPGØRELSE

AF ERHVERVSFREMME MV.

AFGRÆNSNING MV.

Overordnet set omfatter redegørelsen erhvervsordninger og andre ordninger med form af støtte

til erhverv, hvorigennem der overføres statslige midler til virksomheder og institutioner. Herved

opnår disse virksomheder og institutioner en økonomisk fordel, som de ellers ikke ville have

haft.

Direkte EU-ordninger samt kommunale erhvervsordninger er også omfattet af redegørelsen.

Statslige ordninger med Folketingets indflydelse

Redegørelsen er afgrænset således, at der primært medtages ordninger, som har hjemmel i

dansk lovgivning (fx finansloven eller skattelovgivningen). Afgrænsningen til statslige midler

henviser til, at kun ordninger, som Folketinget har direkte indflydelse på, er omfattet.

Erhvervsfremme mv.

Både ordninger, hvor støtte gives direkte til virksomheder enten via ordninger på finansloven el-

ler i form af skattebegunstigelse, og hvor støtte gives mere indirekte, er medtaget i redegørel-

sen. Den indirekte støtte er, når modtageren opnår en økonomisk fordel pga. garantier, gratis

rådgivning mv. eller ordninger, hvor dele af erhvervslivet har gavn af erhvervsfremmende aktivi-

teter, herunder erhvervsrettet forskning, som varetages af statslige institutioner. De omfattede

ordninger skal dog begunstige udvalgte virksomheder eller institutioner.

Opgørelsen omfatter endvidere ordninger, der har et andet primært sigte end direkte at fremme

udviklingen i erhvervslivet, men som også har betydning for erhvervslivet. Således omfatter op-

gørelsen støtte til aktiviteter, der kan være til gavn for samfundet, men som ikke nødvendigvis

tilvejebringes uden offentlig indblanding, og som samtidig giver bestemte virksomheder eller in-

stitutioner en økonomisk fordel, som de ellers ikke ville have haft.

Virksomhedsbegreb

Virksomheder og institutioner skal forstås bredt på den måde, at støtte til aktiviteter, der potenti-

elt foregår på markedsvilkår eller i konkurrence med lignende aktiviteter, er omfattet. Det drejer

sig således ikke kun om private virksomheder, men kan fx også være selvejende institutioner,

non-profit organisationer, vidensinstitutioner mv. Samme virksomhedsbegreb anvendes også af

Kommissionen i forbindelse med EU’s opgørelse af statsstøtte.

Afgrænsning fra 2011

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for 2011 gennemgik en tværministeriel ar-

bejdsgruppe ordningerne via finansloven for at afklare, hvorvidt de lå inden for afgrænsningen.

Principperne for afgrænsningen er beskrevet i bilag 4 i redegørelsen fra 2011. Som resultat af

gennemgangen blev det besluttet at fjerne et antal ordninger fra redegørelsen, og denne af-

grænsning er fortsat grundlaget for afgrænsningen af ordninger via finansloven.

Årlig vurdering af ordningerne

Samtlige paragraffer på finansloven gennemgås årligt med henblik på at vurdere om ordninger

bør medtages i årets redegørelse. Ved gennemgangen medtages nye ordninger, hvis ordningen

har et element af erhvervsfremme eller støtte. En række nye ordninger er medtaget i årets rede-

gørelse.

Ved den årlige gennemgang beror det i tvivlspørgsmål på en konkret vurdering om ordningen

primært falder inden for afgrænsningen.

Erhvervsfremme mv. opgjort via finansloven

164

Erhvervsfremme mv. er opgjort således, at der for indeværende år (2021) er anvendt bevillin-

gerne, mens det for 2020 er regnskabsoplysninger fra statsregnskabet (2020), og det for 2019

er regnskabsoplysninger fra finansloven for 2021.

Erhvervsfremme mv. opgjort via PSO-systemet

De offentlige serviceforpligtelser til miljøvenlig elproduktion (Public Service Obligations, PSO)

indførtes som led i elreformen i 1999. PSO opkræves som en tarif på alle forbrugernes (hus-

holdninger og virksomheder) elforbrug og dækker de pristillæg mv., som ydes til den miljøven-

lige elproduktion efter reglerne specificeret i elforsyningsloven og VE-loven. De samlede PSO-

omkostninger omfatter elproduktion baseret på vedvarende energi og decentral kraftvarme samt

forsyningssikkerhed, forskning, nettilslutning mv.

I redegørelse om erhvervsfremme mv. medtages imidlertid kun den støtte, der gives til produ-

center af miljøvenlig el mv. i form af pristillæg mens udgifter til fx Grøn ordning, nettab og nettil-

slutning ikke medtages.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at den generelle finansiering via finansloven (som følger af

hhv. Aftale om en vækstpakke 2014 og Aftale om afskaffelse af PSO) indregnes som finansie-

ring af pristillæggene med det fulde beløb, selvom midlerne også medfinansierer de øvrige

PSO-omkostninger.

Med energiaftalen fra marts 2012 blev det vedtaget også at finansiere støtte til opgradering og

rensning af biogas via PSO-midler, som opkræves over gasregningen (gas-PSO). Gas-PSO'en

blev dog afskaffet igen i forbindelse med vækstaftalen fra juli 2014 (Aftale om tilbagerulning af

FSA og lempelser af PSO), hvor finansieringen blev overført til finansloven. Denne omlægning

trådte i kraft den 1. januar 2015. Gas-PSO har været medregnet under PSO-omkostninger i re-

degørelserne for 2013-2016.

Støtten til miljøvenlig elproduktion gives i form af et pristillæg, som enten er et fast beløb pr.

produceret kWh eller som et beløb, der er forskellen mellem et fast beløb og markedsprisen.

Det sidste kan sikre ejere af anlæggene en afregningspris på den producerede elektricitet, som

er uafhængig af markedsprisen.

Af det samlede elforbrug udgør husholdningernes forbrug ca. 30 pct. Det har således i meget

stor udstrækning været virksomhederne, der har betalt PSO-omkostningerne. PSO-afgiften af-

skaffes gradvist fra og med 2017, og PSO-udgifterne flyttes over på finansloven, jf.

Aftale om

afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016.

Afskaffelsen af PSO-afgiften vil reducere

virksomhedernes udgifter til elektricitet.

Støtten er notificeret til EU-kommissionen.

Erhvervsfremme mv. opgjort via skattesystemet

Skatteudgifterne er beregnet efter den såkaldte mindreprovenumetode. Derved opgøres de

umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis skatteudgiften blev fjernet.

Metoden tager ikke hensyn til, at virksomheder eller personer i nogle tilfælde kan ændre ad-

færd, hvis en særlig begunstigelse i skattesystemet afskaffes eller reduceres. Skønnet over den

enkelte skatteudgift tager heller ikke højde for afledte virkninger på andre skatte- og/eller afgifts-

konti (såkaldt tilbageløb).

Da adfærd og tilbageløb ikke indgår i skønnet, vil den beregnede skatteudgift for de enkelte ord-

ninger ikke svare til – og som hovedregel være større end – det provenu, som kan anvendes til

andre tiltag, hvis skatteudgiften måtte blive afskaffet.

COVID-19 hjælpepakker

I årets redegørelse er der udarbejdet et temakapitel om COVID-19 hjælpepakker. Pga. de nega-

tive afledte konsekvenser af corona-pandemien, er der stillet en række hjælpepakker til rådig-

165

hed for erhvervslivet. Hjælpepakkerne består bl.a. af en række forskellige kompensationsord-

ninger til virksomhederne, ligesom der er etableret COVID-19 relateret adgang til likviditet og

garantiordninger.

Ikke muligt at lave total opgørelse

Det bemærkes, at redegørelsen ikke nødvendigvis er en total opgørelse af al erhvervsfremme

mv., og det samlede niveau for de opgjorte udgifter hertil skal tages med forbehold. Det skyldes

både, at der findes ordninger, hvor kun en del af bevillingen falder inden for afgrænsningen, idet

den anden del af bevillingen ikke tilfalder erhvervslivet, men derimod fx det offentlige system

som myndighedsvaretagelse. Derudover skyldes det også, at der findes ordninger, hvori der er

erhvervsstøtteelementer, men hvor ordningen alligevel ikke er inkluderet i opgørelsen, da ord-

ningerne i overvejende grad påvirker de generelle erhvervsmæssige rammer.

166

Redegørelse om erhvervs-

fremme mv. 2021

Redegørelse om erhvervs-fremme mv. 2021

Publikationen kan også hentes på Erhvervs-

ministeriets hjemmeside: www.em.dk

ISBN elektronisk udgave: 978-87-78623-56-0

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf 3392 3350

[email protected]

www.em.dk

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf 33 92 33 50

[email protected]