SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om at redegøre for den fordelingsmæssige virkning i 2030 af Liberal Alliances forslag i deres 2035-plan om afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradrag og 7.000 kr. skattefrit om måneden målt i Gini-koefficient og virkningen på disponibel indkomst

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

26. december 2023

J.nr. 2023 - 9466

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 28. november 2023 (alm. del).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortenen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om at redegøre for den fordelingsmæssige virkning i 2030 af Liberal Alliances forslag i deres 2035-plan om afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradrag og 7.000 kr. skattefrit om måneden målt i Gini-koefficient og virkningen på disponibel indkomst

Spørgsmål 133

Vil ministeren redegøre for den fordelingsmæssige virkning i 2030 af Liberal Alliances

forslag i deres 2035-plan om afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelses-

fradrag og 7.000 kr. skattefrit om måneden målt i Gini-koefficient og virkningen på di-

sponibel indkomst fordelt på Finansministeriets familietypemodeller og fordelt på ind-

komstdeciler, og de øverste 10 percentiler?

Svar

Med dette svar besvares både SAU (alm. del)

–

spørgsmål 133 og spørgsmål 134.

Efter gældende regler beskattes personlig indkomst over 568.900 kr. (2025-regler i 2023-

niveau) og positiv nettokapitalindkomst over 48.800 kr. (det dobbelte for sambeskattede)

med en topskat på 15 pct. Dog kan den samlede marginalskat for arbejdsindkomst ikke

overstige 55,9 pct. i 2023, og den samlede marginalskat for positiv nettokapitalindkomst

kan ikke overstige 42 pct. Beskæftigelsesfradraget udgør 10,65 pct. af grundlaget for kom-

muneskatten, dog højest 44.800 kr. Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en

indkomst på godt 420.000 kr. Personfradraget udgør 48.000 kr. Der er ved nuværende

regler ikke noget fradrag i arbejdsmarkedsbidraget.

En afskaffelse af topskatten, jf. spørgsmålet, skønnes at indebære et umiddelbart mindre-

provenu på 23,3 mia. kr., svarende til et mindreprovenu på 17,9 mia. kr. efter tilbageløb

(opgjort i 2023-niveau). En afskaffelse af topskatten vil endvidere øge arbejdsudbuddet

og dermed give anledning til en afledt dynamisk provenuvirkning, som med meget bety-

delig usikkerhed skønnes til ca. 4,8 mia. kr. Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd kan dermed opgøres til 13,1 mia. kr.

jf. tabel 1.

Forslaget skønnes at øge ind-

komstforskellene med 1,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

I et scenarium, hvor topskatten er afskaffet, skønnes en afskaffelse af loftet over beskæfti-

gelsesfradraget isoleret set at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 12,9 mia. kr.,

svarende til et mindreprovenu på 9,9 mia. kr. efter tilbageløb (2023-niveau). En afskaf-

felse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil endvidere øge arbejdsudbuddet og dermed

give anledning til en afledt dynamisk provenuvirkning, som skønnes til ca. 1,8 mia. kr.

Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd kan dermed opgøres til 8,1 mia.

kr.,

jf. tabel 1.

Forslaget skønnes isoleret set at øge indkomstforskellene med 0,36 pct.-po-

int målt ved Gini-koefficienten.

I et scenarium, hvor såvel topskatten som loftet over beskæftigelsesfradraget er afskaffet,

skønnes en forøgelse af personfradraget til 84.000 kr., samt et fradrag på 84.000 kr. i ar-

bejdsmarkedsbidraget, så de første 7.000 kr. pr. måned er skattefrie, isoleret set at

Det bemærkes, at den usikkerhed, der er knyttet til adfærdsændringerne, stiger med ændringens størrelse, og at de dynami-

ske virkninger ved store ændringer af marginalskatten er forbundet med betydelig usikkerhed. Det bemærkes endvidere, at

en afskaffelse af topskatten og maksimum for beskæftigelsesfradraget vil øge hovedaktionærers tilskyndelse til at udbetale

virksomhedsoverskud som lønindkomst fremfor som udbytteindkomst. De økonomiske ministerier har dog ikke et meto-

degrundlag, der kan anvendes til at kvantificere denne adfærdseffekt.

Side 2 af 5

indebære et umiddelbart mindreprovenu på 77,2 mia. kr., svarende til et mindreprovenu

på 59,5 mia. kr. efter tilbageløb (2023-niveau). Skattefriheden på 7.000 kr. månedligt vil

endvidere reducere arbejdsudbuddet og dermed give anledning til et afledt dynamisk min-

dreprovenu, som skønnes til ca. 2,6 mia. kr. Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd kan dermed opgøres til 62,1 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Forslaget skønnes isoleret set at

reducere indkomstforskelle med 1,10 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Tabel 1. Provenuvirkning og fordelingsvirkning ved Liberal Alliances forslag om at afskaffe topskat-

ten, afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget og give skattefrihed til de første 7.000 kr. pr. måned

Umiddelbar

Provenu-

virkning

Provenu ef-

ter tilbage-

løb

Mia. kr.

Afskaffelse af topskatten

Afskaffelse af loft over be-

skæftigelsesfradraget

Første 7.000 kr. pr. måned

skattefrie (personfradrag og

fradrag i arbejdsmarkedsbi-

drag på 84.000 kr. årligt)

Samlet forslag

-23,3

-12,9

-77,2

-113,4

-17,9

-9,9

-59,5

-87,3

-13,1

-8,1

-62,1

-83,3

Provenu ef-

ter tilbage-

løb og ad-

færd

Ændring i

Gini-koeffi-

cient

pct.-point

1,01

0,36

-1,10

0,27

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

11.400

7.000

-9.400

9.000

Anm.: Ved ændringer i den høje sats for positiv nettokapitalindkomst forudsættes en selvfinansieringsgrad på 25 pct. ved

de nuværende regneprincipper, hvoraf 60 pct. af den samlede adfærd forudsættes at vedrøre arbejdsudbud. Afskaffelse af

loft over beskæftigelsesfradraget er beregnet

efter

en afskaffelse af topskatten, mens skattefrihed på 7.000 kr. pr. måned er

beregnet efter de to førstnævnte tiltag. Arbejdsudbuddet i fuldtidspersoner af afrundet til nærmeste 100 personer.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomiske Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Samlet set skønnes de tre elementer i forslaget at indebære et umiddelbart mindreprovenu

på godt 113 mia. kr., et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på godt 83 mia. kr. Ind-

komstforskellene forøges med ca. 0,27 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, og arbejds-

udbuddet øges samlet med ca. 9.000 fuldtidspersoner,

jf. den nederste række i tabel 1.

Det

skal understreges, at der knytter sig meget betydelig usikkerhed til beregningen af de af-

ledte adfærdsvirkninger mv. af en så stor ændring i skattesystemet.

Det skal ligeledes understreges, at de fordelingsmæssige effekter mv. af forslaget, jf. ne-

denfor, skal betragtes med det forbehold, at forslaget indebærer en forværring af den

strukturelle saldo med over 80 mia. kr., som i sidste instans vil blive modsvaret af en re-

duktion af det mulige niveau for de offentlige udgifter og/eller en forøgelse af andre of-

fentlige indtægter

–

og som isoleret set vil reducere befolkningens offentlige og/eller pri-

vate forbrugsmuligheder, og som også vil påvirke befolkningens adfærd.

Når der ses bort fra finansieringen af Liberal Alliances forslag, skønnes forslaget indebære

en gennemsnitlig fremgang i befolkningens disponible indkomster på ca. 8¼ pct.,

jf. tabel

De største procentvise stigninger i den disponible indkomst opstår i 1. og 10. ind-

komstdecil, hvilket skyldes henholdsvis skattefritagelsen af de første 7.000 kr. månedligt

og afskaffelsen af topskatten.

Side 3 af 5

Tabel 2. Ændring i disponibel indkomst fordelt på deciler og percentiler ved Liberal Alliances forslag

om at afskaffe topskatten, afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget og give skattefrihed til de før-

ste 7.000 kr. pr. måned

Pct.

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil

10. decil

Hele befolkningen

91. percentil

92. percentil

93. percentil

94. percentil

95. percentil

96. percentil

97. percentil

98. percentil

99. percentil

100. percentil

10. decil i alt

11,34

8,77

7,88

7,37

7,05

6,93

6,95

7,14

7,76

10,47

8,25

8,48

8,32

8,85

9,10

9,68

9,72

10,71

11,53

12,37

11,54

10,47

Anm.: Personer er inddelt i deciler/percentiler pba. den

ækvivalerede

disponible indkomst, hvor der er taget højde for fami-

liestørrelse og -sammensætning.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomiske Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Når der ses bort fra finansieringen af Liberal Alliances forslag, skønnes forslaget at øge

den disponible indkomst for alle udvalgte familietyper,

jf. tabel 3.

For en arbejderfamilie

med to børn øges den disponible indkomst med i alt ca. 38.000 kr. svarende til en stigning

på 6,6 pct. En direktørfamilie oplever en stigning i den disponible indkomst på 144.000

kr. svarende til 13,3 pct., mens et folkepensionistpar (uden børn) med én ATP-pension

samt et par på kontanthjælp med to børn skønnes at få øget den disponible indkomst

med 27.000 kr. svarende til 9-10 pct. af den disponible indkomst.

Side 4 af 5

Tabel 3. Virkning på disponibel indkomst for udvalgte familietyper ved Liberal Alliances forslag om at

afskaffe topskatten, afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget og give skattefrihed til de første

7.000 kr. pr. måned

(2023-niveau)

Disponibel ind-

komst ved gæl- komst ved Liberal

dende regler

Alliances forslag

Kr.

Arbejderfamilie med to børn

Funktionærfamilie med to børn

Direktørfamilie med to børn

Folkepensionistpar med én

ATP-pension

Par på kontanthjælp

566.000

829.000

1.083.000

275.000

300.000

604.000

879.000

1.227.000

302.000

327.000

38.000

50.000

144.000

27.000

Ændring i

disponibel indkomst

Pct.

6,6

6,0

13,3

9,8

9,0

Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 1.000 kr., og virkningen er opgjort pr. familie.

Kilde: Økonomiministeriets familietypemodel pr. 20. september 2023 og Skatteministeriet.

Side 5 af 5