SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 128: MFU spm. om at redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser af at reducere den lave sats for aktieindkomstskatten på 27 pct. per procentpoint fra det nuværende niveau ned til 10 pct.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

19. december 2023

J.nr. 2023 - 8858

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 128 af 23. november 2023 alm. del. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Alex Vanoplslagh (LA).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 128: MFU spm. om at redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser af at reducere den lave sats for aktieindkomstskatten på 27 pct. per procentpoint fra det nuværende niveau ned til 10 pct.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser

(umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd)

af at reducere den lave sats for aktieindkomstskatten på 27 pct. per procentpoint fra det

nuværende niveau ned til 10 pct.?

Svar

Med gældende regler beskattes aktieindkomst med 27 pct. op til en progressionsgrænse på

61.000 kr. (i 2024-niveau) og derefter med 42 pct. Progressionsgrænsen er det dobbelte

for sambeskattede personer under ét, dvs. 122.000 kr.

En nedsættelse af den lave sats for aktieindkomstskatten til 10 pct. skønnes at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på godt 2,8 mia. kr. samt et mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd på godt 2 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Nedsættelsen af den lave sats til 10 pct. vurderes

–

med meget betydelig usikkerhed

–

øge arbejdsudbuddet med omkring 550 fuldtidspersoner. De afledte ændringer i arbejds-

udbuddet skønnes isoleret set

–

og ligeledes med betydelig usikkerhed

–

at indebære en

forøgelse af den økonomiske velstand med ca. 300 mio. kr. målt ved den samfundsøko-

nomisk virkning samt en forøgelse af BNP med ca. 550 mio. kr. Forslaget skønnes endvi-

dere at øge indkomstforskellene med 0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Beregningerne er generelt omfattet af betydelig usikkerhed

–

herunder også de skønnede

umiddelbare provenuvirkninger

–

da udviklingen i aktieindkomst over tid varierer mere

end fx udviklingen i lønninger.

Side 2 af 3

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved at nedsætte den lave sats for aktieindkomstskatten i 2025

Lav

sats

Pct.

150

350

500

650

850

1.000

1.150

1.350

1.500

1.650

1.850

2.000

2.150

2.350

2.500

2.700

2.850

Umid-

delbart

mindre-

provenu

Mindre-

provenu

efter tilba-

geløb

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd

BNP-

virk-

ning

Velstand

(samfunds-

økonomi)

Ændring i

Gini-koeffi-

cient

Pct.-point

100

150

200

250

300

350

400

450

500

550

100

150

200

250

300

0,00

0,01

0,02

0,03

0,04

0,05

0,06

Arbejdsud-

budsvirk-

ning

Fuldtids-

personer

100

150

200

250

300

350

400

450

500

550

Mio. kr. (2024-niveau)

150

250

400

500

650

750

900

1.050

1.150

1.300

1.400

1.550

1.650

1.800

1.950

2.050

2.200

100

250

350

500

600

700

850

950

1.100

1.200

1.300

1.450

1.550

1.700

1.800

1.900

2.050

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 7 pct. for ændringer i den lave sats for aktieindkomst-

skatten, som tilskrives ændringer i arbejdsudbuddet. Provenu, samfundsøkonomi og BNP er afrundet til nærmeste 50 mio.

kr., og virkningen på arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner.

1) De opgjorte virkninger på BNP afspejler den isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet.

2) Den opgjorte samfundsøkonomiske virkning afspejler alene ændringen i arbejdsudbuddet.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2025 opgjort i 2024-

niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra maj 2023.

Side 3 af 3