Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2801601_0001.png
Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
17. november 2023
J.nr. 2023 - 7690
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 11 af 5. oktober 2023 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om, hvilke tiltag Vurderingsstyrelsen har gjort for at undgå vilkårlighed i omkategorisering af skattemæssig status fra landbrugsejendom til ejerboliger
2801601_0002.png
Spørgsmål
Vurderingsstyrelsens udsendte den 31. marts 2023 et styresignal,
SKM2023.149.VURDST, der fastlægger praksis vedrørende fastsættelse af juridiske kate-
gorier efter ejendomsvurderingslovens § 3 og beskriver Skatteforvaltningens administra-
tion af det skøn, der følger af reglerne i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2. Vil ministe-
ren redegøre for, hvilke diskussioner der har været omkring fastsættelse af grænseværdier
i styresignalet, og hvem der har deltaget i disse diskussioner?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Vurderingsstyrelsen:
”Grænseværdierne i styresignalet SKM2023.149.VURDST
af den 31. marts 2023 er blevet
til efter en nøje analyse af mulighederne for at anvende autoritative datakilder til bestem-
melse af ejendommes kategori efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1. Det fremgår
således af forarbejderne til lovforslaget til ejendomsvurderingsloven, at kategoriseringen i
videst muligt omfang skal baseres på objektive datakilder.
Ligeledes er forudsætningen for,
at en ejendom kan tildeles kategorien ”landbrugsejen-
dom”, at der som udgangspunkt skal foregå egentlig landbrugsdrift, og at ejendommens
landbrugsmoment skal være større end boligmomentet. Dette afspejles i bl.a. de vejle-
dende øvre og nedre grænseværdier, hvorefter der administreres sådan, at hvis ejendom-
mens landbrugsaktiviteter ligger under de nedre grænseværdier, så vil boligmomentet som
udgangspunkt blive anset for at vægte tungest, hvorimod landbrugsmomentet antages at
vægte tungest, hvis de øvre grænseværdier er opfyldt.
Grænseværdierne er udarbejdet i et samarbejde mellem Udviklings- og Forenklingsstyrel-
sen og Vurderingsstyrelsen, herunder med deltagelse af medarbejdere med indblik i land-
brugserhvervet. Undervejs er arbejdet med kategoriseringen og anvendelse af data fore-
lagt Landbrug & Fødevarer, SEGES, Dansk Skovforening og Dansk Ejendomsmægler-
forening, bl.a. med henblik på at sikre den rette forståelse af data.”
Side 2 af 2