Spørgsmål nr. 994 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Center for Kriminalitetsanalyse har gennemført en analyse, der
viser, at det i 2019 er knap seks ud af ti hælervarer, der er blevet
tilbudt via en køb/salg-platform eller et socialt medie, jf.
besvarelse af REU alm. del - spørgsmål nr. 889. Vil ministeren
på den baggrund redegøre for, hvad politiet konkret gør for at
bekæmpe kriminalitet der udøves via en køb/salg-platform eller
et socialt medie?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK) i april 2022 oprettede Politiets Online
Patrulje med det formål at styrke politiets digitale
tilstedeværelse. Politiets Online Patrulje patruljerer på sociale
medier og gamingplatforme, hvor politiet kan gå i dialog med
særligt børn og unge, forebygge uhensigtsmæssig adfærd og
kriminalitet samt gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser.
Politiet har derudover en række forebyggende initiativer mod
kriminalitet, der relaterer sig til hæleri, og som udøves via en
køb- og salgsplatform eller et socialt medie. Dette kan f.eks.
være forebyggende kampagner på sociale medier samt
samarbejder med forskellige foreninger og eksterne
samarbejdspartnere med henblik på at styrke borgernes
opmærksomhed på snyd via f.eks. internetbaserede køb- og
salgsplatforme. Politiet kommunikerer endvidere jævnligt
budskaber til borgerne om bl.a. ikke at udlevere oplysninger,
hvis borgerne bliver telefonisk kontaktet af personer, der
udgiver sig for at være fra banken, og om at undgå uforvarende
at blive hæler via sociale medier.
Politiet behandler løbende sager vedrørende mistanke om hæleri
fra online platforme, hvor typisk den forurettede har
identificeret stjålne effekter, som nu udbydes til salg. Når
efterforskninger i disse sager foretages, undersøges det også,
hvorvidt der er sket mere omfattende salg, som kræver
yderligere efterforskning, herunder også behov for målrettede
aktioner specifikt mod onlinesalg af hælevarer. Endvidere kan
politikredsenes Efterretnings- og Analyseenheder (EAE’er) i
relevant
omfang
udarbejde
oplæg
til
efterforskningsafdelingerne i tilfælde, hvor der er tegn på
kriminalitet begået på internettet. Dette har til formål at
Side 2/3