Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2882678_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. juni 2024
Politikontoret
Ida Skov Bundgaard
2024-06768
3304978
Besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 991: Spm. om det opdrag eller opgavebeskrivelse, Rigspolitiet har fået fra Justitsministeriet om at skabe et overblik over, hvilke familier der er relevante til at være særligt opmærksomme på
Spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samråd den 16. maj 2024 om
kriminelle familieklaner oversende det opdrag eller
opgavebeskrivelse, Rigspolitiet har fået fra Justitsministeriet om
at skabe et overblik over, hvilke familier der er relevante til at
være særligt opmærksomme på, og hvornår Rigspolitiets
kortlægning heraf skal være afsluttet? Vil ministeren desuden
oversende Rigspolitiets kortlægning til Retsudvalget, så snart
den foreligger?”
Svar:
1.
Som jeg også gav udtryk for under besvarelsen af samrådsspørgsmål AO
den 16. maj 2024, er det dybt bekymrende, at der i Danmark findes familier,
der er vanekriminelle, og hvor flere familiemedlemmer i samme husstand
og flere generationer er involveret i kriminalitet. Det går ud over
lokalområdet, hvor de kriminelle familier selvsagt kan skabe stor utryghed.
Det går også ud over børnene, som har en øget risiko for selv at ende i en
kriminel løbebane, hvis de har familie, der begår kriminalitet. Det koster
også samfundet – kommunen og politiet – rigtig mange ressourcer, som
kunne være brugt på at hjælpe de mange lovlydige danskere, som måtte have
brug for det.
Derfor skal vi tage denne problemstilling alvorligt og sætte benhårdt ind for
at bekæmpe, at kriminalitet fortsætter i generationer. Vi skal naturligvis fra
Folketingets side gøre, hvad vi kan for at håndtere problemerne med
kriminelle familier.
Et bredt flertal i Folketinget, herunder spørgerens parti, har den 4. juni 2024
vedtaget lovforslag nr. 150 om forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
bandepakke IV). Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslaget indeholder en række tiltag, som på nationalt plan bl.a. skal slå
hårdt ned på banderne. Det drejer sig bl.a. om, at dømte bandemedlemmer
skal kunne fratages børne- og ungeydelser i en vis periode, ligesom det skal
gøres ulovligt at foretage handlinger, der er egnede til at involvere børn og
unge i kriminalitet. Herudover etablerer vi en specifik retlig ramme for
behandling af oplysninger om enkeltpersoners tilknytning til bandemiljøer
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 991: Spm. om det opdrag eller opgavebeskrivelse, Rigspolitiet har fået fra Justitsministeriet om at skabe et overblik over, hvilke familier der er relevante til at være særligt opmærksomme på
m.v. med henblik på at sikre, at politiet i videre omfang end i dag deler
sådanne oplysninger i regi af SSP-samarbejdet.
Bandepakke IV indeholder desuden flere forebyggende initiativer, der skal
modvirke, at børn og unge ender i bandemiljøer. Vi videreudvikler og
udbreder den såkaldte ”knock-knock-strategi”, hvor politiet identificerer
potentielle rekrutter til banderne og gennem præventive samtaler advarer
den mod at deltage i bandeaktivitet og anden kriminalitet. Derudover skal
der nedsættes en kriminalitetsforebyggelseskommission, der bl.a. skal
kortlægge eksisterende indsatser på det kriminalitetsforebyggende område
og komme med konkrete forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes.
Under den forrige regering blev der med virkning fra juni 2022 indført nye
regler, som bl.a. havde til formål at sikre hurtigere udsættelse af lejere fra
almene lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet. Jeg har i den
forbindelse noteret mig, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet løbende
beskæftiger sig med boligselskabernes rammer for at sikre tryghed i de
udsatte boligområder, og Justitsministeriet bidrager efter behov til dette
arbejde, samt at social- og boligministeren på nuværende tidspunkt mener,
at de almene boligselskaber har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer
for at ophæve lejere som følge af alvorlig kriminalitet. Der henvises i øvrigt
til Social-, Bolig- og Ældreministeriets besvarelse af 6. februar 2024 af
spørgsmål nr. 533 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2.
Hvis vi effektivt skal kunne bekæmpe slægtsbaseret kriminalitet, er det
ikke tilstrækkeligt med en indsats fra nationalt hold. Det kræver også en
indsats i lokalområderne. I den forbindelse er der behov for, at
myndighederne ved, hvem disse kriminelle familier er.
Som jeg også tilkendegav under besvarelsen af samrådsspørgsmålet, har jeg
derfor bedt Rigspolitiet om i dialog med politikredsene at undersøge,
hvordan man lokalt i de enkelte politikredse kan skabe et overblik over,
hvilke familier der er relevante at være særligt opmærksomme på.
Hvordan det overblik kan skabes, vil jeg lade være op til de enkelte
politikredse på baggrund af deres politifaglige vurdering. I min optik er det
politikredsene, der har de bedste forudsætninger for at kunne vurdere, hvad
det lokale behov er, herunder hvordan der bedst kan trækkes på den viden
og erfaring, som politiet har fra deres daglige arbejde i lokalsamfundene.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 991: Spm. om det opdrag eller opgavebeskrivelse, Rigspolitiet har fået fra Justitsministeriet om at skabe et overblik over, hvilke familier der er relevante til at være særligt opmærksomme på
Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvornår overblikket er
færdigt, eller om det kommer til at foreligge i en form, der egner sig til at
blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Side 4/4