Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2887034_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. juni 2024
Strafferetskontoret
Anne Plass Zachhau
2024-06668
3302361
Besvarelse af spørgsmål nr. 985 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 985 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 985: Spm. om, hvilke konsekvenser det har for sagsbehandlingstiden i landets andre politikredse, nu man bruger andre politikredse til at dække Københavns Byret og i Retten på Frederiksberg
Spørgsmål nr. 985 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det har for
sagsbehandlingstiden i landets andre politikredse, nu man
bruger andre politikredse til at dække Københavns Byret og i
Retten på Frederiksberg som nævnt i artiklen ”I 2020 blev han
sigtet for hashsalg - tre år senere venter han stadig på sin dom.
Mangel på anklagere har på to måneder ført til 193 aflyste
retsmøder i København og på Frederiksberg.” på
www.TV2kosmopol.dk, den 13. maj 2024?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag
fra Københavns Politi, som oplyser følgende:
”Københavns Politi kan oplyse, at anklagemyndigheden i
Københavns Politi arbejder målrettet på flere fronter for at
forbedre den aktuelle situation, hvor opgaverne desværre
overstiger antallet af anklagere. Københavns Politi er meget
bevidst om de konsekvenser, som aflysningerne af retsmøder
har for borgere og sagens øvrige parter.
Et af de tiltag, Københavns Politi har sat iværk, er at anmode
om – og få – bistand fra andre politikredse til håndtering af
retsmøder, dvs. at anklagere ansat i andre politikredse eller
embeder møder i Københavns Byret og i Retten på
Frederiksberg på vegne af Københavns Politi.
Anklagemyndigheden i Københavns Politi har på den baggrund
modtaget bistand fra Nordsjællands Politi, Midt- og
Vestsjællands Politi samt Sydsjælland og Lolland-Falsters
Politi. Den samlede bistand fra de tre politikredse har været 1-3
retsdage om ugen fra uge 10-20. Herefter har Københavns Politi
modtaget bistand fra Den Centrale Anklagemyndighed og
National Enhed for Særlig Kriminalitet, hvor den primære del
af bistanden er aftalt frem til sommerferien og vil i perioden
blive afviklet delvist som merarbejde for de pågældende
medarbejdere.
De nuværende udfordringer, hvor et stigende antal retsmøder
kombineret med et faldende antal anklagere i Københavns Politi
har medført aflysning af retsmøder, har imidlertid et omfang,
som betyder, at udefrakommende bistand ikke har været og på
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 985: Spm. om, hvilke konsekvenser det har for sagsbehandlingstiden i landets andre politikredse, nu man bruger andre politikredse til at dække Københavns Byret og i Retten på Frederiksberg
sigt forventeligt ikke vil være tilstrækkeligt til at undgå
yderligere aflysninger af retsmøder.
Med henblik på at undgå aflysninger har anklagemyndigheden i
Københavns Politi derfor iværksat yderligere tiltag med henblik
på håndtering af situationen. Københavns Politi foretager
således i øjeblikket en intern omprioritering af ressourcer, så
personale, herunder politipersonale, med anklagerkompetencer,
der varetager andre opgaver, kan deltage i retsaktiviteterne.
Endvidere har Rigsadvokaten aktuelt et stillingsopslag målrettet
Københavns Politi med henblik på ansættelse af flere anklagere
i politikredsen.
Københavns Politi finder dog anledning til at bemærke, at
anklagemyndigheden i Københavns Politi, uanset aflysninger,
har mødt i flere sager i første kvartal af 2024 end i samme
periode i 2023, selvom antallet af anklagere er faldet.”
Rigsadvokaten kan oplyse, at Rigsadvokaten er meget
opmærksom på, at der til trods for, at anklagemyndigheden
samlet set har bidraget til, at flere sager i årets første måneder af
2024 er blevet afgjort i retten end tidligere, fortsat er en stor
efterspørgsel på anklagerressourcer i forbindelse med
behandlingen af straffesagerne i domstolene.
Anklagemyndighedens placering mellem politiet og domstolene
i straffesagskæden medfører, at anklagemyndigheden skal
håndtere de sager, som politiet har efterforsket, og
anklagemyndigheden har som udgangspunkt ikke indflydelse på
tilgangen af sager, ligesom anklagemyndigheden i videst muligt
omfang skal imødekomme retternes efterspørgsel efter
anklagerressourcer i forbindelse med behandling af straffesager
hos domstolene. Dette indebærer til stadighed en prioritering af,
hvor mange ressourcer der kan anvendes til afgørelse af
tiltalespørgsmålet og til at møde i retten.
Målsætningen for straffesagsbehandlingen i 2024 er udmøntet
efter en differentieret model på kredsniveau. Politidirektørerne
har ansvaret for, at der i den enkelte kreds sikres en
sammenhængende styring og prioritering på tværs af
straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden
lokalt med henblik på indfrielse af målsætningerne.
Det ovennævnte udlån af anklagere fra øvrige politikredse til
Københavns Politi vurderes isoleret set ikke at få væsentlige
konsekvenser for sagsbehandlingstiderne i de afgivende kredse,
primært henset til karakteren og omfanget af bistanden.
Rigsadvokaten bemærker, at en øget retsaktivitet samtidig med
en nedbringelse af sagsbehandlingstiden i politi og
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 985: Spm. om, hvilke konsekvenser det har for sagsbehandlingstiden i landets andre politikredse, nu man bruger andre politikredse til at dække Københavns Byret og i Retten på Frederiksberg
anklagemyndighed vil kunne resultere i en opbygning af nye
sagsbunker i anklagemyndigheden, hvorfor Rigsadvokaten
sammen med de lokale anklagemyndigheder i politikredsene
også månedligt følger op på størrelsen og alderen på verserende
sigtelser uden tiltaler.
I lyset af den øgede efterspørgsel efter anklagerressourcer til
retsarbejdet finder Rigsadvokaten det naturligt, at de lokale
berammelsesaftaler, hvor anklagemyndigheden forpligter sig på
at stille ressourcer til rådighed svarende til et givent antal
retsdage pr. uge, genforhandles mellem politikredsene og
retterne, såfremt der er behov herfor ud fra bl.a. en vurdering af
kapaciteten til afvikling af straffesager hos den enkelte ret og i
den enkelte politikreds.”
Der henvises i øvrigt til besvarelse af 8. maj 2024 af spørgsmål nr. 861 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 4/4