REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 984: Spm. om kommentar til artiklen: I 2020 blev han sigtet for hashsalg - tre år senere venter han stadig på sin dom. Mangel på anklagere har på to måneder ført til 193 aflyste retsmøder i København og på Frederiksberg.

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. maj 2024

Strafferetskontoret

Anne Plass Zachhau

2024-05223

3247115

Besvarelse af spørgsmål nr. 861 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 861 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. april 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 984: Spm. om kommentar til artiklen: I 2020 blev han sigtet for hashsalg - tre år senere venter han stadig på sin dom. Mangel på anklagere har på to måneder ført til 193 aflyste retsmøder i København og på Frederiksberg.

Spørgsmål nr. 861 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse ved indhentning af oplysninger fra

Københavns Byret om, hvor ofte straffesager må udskydes,

fordi anklagemyndigheden ikke kan møde i straffesager, og

hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at få

anklagemyndigheden til at prioritere de berammede sager,

således at sagsbunkerne kan nedbringes? Ministeren bedes

ligeledes

kommentere

på,

anklagemyndigheden

tilsyneladende møder i færre sager end i 2023, jf. Debat: "Jeg

troede ikke, det kunne blive værre i Københavns Byret, men

jo.", Politiken, den 12. april 2024.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen har indhentet en udtalelse fra Københavns

Byret, som har oplyst følgende:

Som opfølgning på flerårsaftalen for domstolene har

Københavns Byret taget en række initiativer med henblik på at

forøge bl.a. antallet af gennemførte domsmandssager med

henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden og rettens

sagsbunker. Retten har i den forbindelse bl.a. ansat yderligere

jurister og trukket på rettens erfarne tilkaldedommere for på

bedst mulig vis at udnytte rammerne for rettens

berammelsesaftale med anklagemyndigheden ved Københavns

Politi.

Den 28. februar 2024 meddelte Københavns Politi imidlertid, at

anklagemyndigheden ikke havde ressourcer til at dække alle de

berammede retsmøder, og at anklagemyndigheden ville sende

en liste over retsmøder, som anklagemyndigheden ikke kunne

dække i ugerne 10 og 11.

Herefter har Københavns Byret ugentligt modtaget en oversigt

fra Københavns Politi over planlagte aflysninger af berammede

hovedforhandlinger. Nedenfor følger en oversigt over antallet af

meddelte aflysninger fra Københavns Politi, som følge af

manglende ressourcer:

Side 2/7

Tabel 1: Antallet af aflyste berammede hovedforhandlinger ved Københavns Byret i

2024, opdelt på ugenumre

Ugenummer

I alt

Antal aflyste berammede hovedforhandlinger

(De 3 dage op til påske var der i forvejen aftalt nedsat

berammelse)

131

Kilde: Københavns Byret

Det er i et meget begrænset antal tilfælde lykkedes Københavns

Byret at fastholde et retsmøde, hvor aflysningen af en bestemt

sag har vist sig at være særlig uhensigtsmæssig.

Det bemærkes, at de nævnte aflysninger kommer i tillæg til de

aflysninger af retsmøder, der i praksis altid vil opstå med kort

varsel, bl.a. som følge af akut sygdom mv. hos tiltalte,

forsvarere og anklagere mv.

Flere end 100 af de aflyste sager er domsmandssager. Antallet

kan ses i lyset af, at Københavns Byret i 2023 afsluttede knap

3.000 domsmandssager, og at retten i perioden marts-april i

2023 afsluttede 463 domsmandssager.

De nævnte aflysninger er – udover de konsekvenser det har for

de berørte forurettede, vidner, parter og advokater mv. –

selvsagt meget uhensigtsmæssige for Københavns Byrets

sagsafvikling. Hver aflysning indebærer således bl.a., at de

ressourcer, der er anvendt til berammelse af sagen, forkynde for

de tiltalte og indkalde vidner mv, er spildt, og at der skal

anvendes yderligere ressourcer til at orientere parter og vidner

mv. om aflysningen. Dertil kommer, at der må afsættes endnu

yderligere ressourcer til på ny at beramme sagen mv.

Da aflysningerne sker med kort varsel, vil det i praksis ikke være

realistisk muligt at beramme et nyt retsmøde til f.eks. en civil

sag. Da den aflyste sag må genberammes, vil den samme sag

endvidere på ny komme til at lægge beslag på ledige tider i

rettens kalender, som ellers kunne have været anvendt til de

næste sager i bunken. Hertil kommer den betydelig ulempe for

alle parterne, herunder forurettede og vidner og advokater, som

har reserveret tid i kalenderen og bliver aflyst med kort varsel.

Side 3/7

Byretten har aftalt at holde tæt kontakt med

anklagemyndigheden og har i den forbindelse gjort det klart, at

det vil få markant betydning for rettens parter, sagsafviklingen i

Københavns Byret samt rettens produktivitet, hvis situationen

fortsætter.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Anklagemyndigheden skal fremme enhver sag med den

hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Det gælder både de

sager, hvor der rejses tiltale, og de sager, hvor påtale opgives.

Når der rejses tiltale, møder anklagemyndigheden i retten.

Anklagemyndighedens placering mellem politiet og domstolene

i straffesagskæden medfører, at anklagemyndigheden skal

håndtere de sager, som politiet har efterforsket, og

anklagemyndigheden har som udgangspunkt ikke indflydelse på

tilgangen af sager, ligesom anklagemyndigheden i videst muligt

omfang skal imødekomme retternes efterspørgsel efter

anklagerressourcer i forbindelse med behandling af straffesager

hos domstolene. Dette indebærer til stadighed en prioritering

af, hvor mange ressourcer der kan anvendes til afgørelse af

tiltalespørgsmålet og til at møde i retten. Det er således vigtigt,

at der er sammenhæng mellem politiets ressourcer til

straffesagsbehandlingen, anklagemyndighedens ressourcer til at

behandle disse sager og retternes og anklagemyndighedens

kapacitet til at møde i retten.

Anklagemyndigheden har med aftalen om politiets og

anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 fået bevilget flere

ressourcer til rekruttering af flere medarbejdere til at styrke

straffesagsbehandlingen. I perioden 2021-2023 har der været

fastsat mål for straffesagsbehandlingen i politiet og

anklagemyndigheden bl.a. rettet mod sagsbunkerne i politi og

anklagemyndighed, idet en reduktion i antallet af verserende

sager og deres alder er en forudsætning for kortere

sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndigheden. Det har

samtidig betydet, at der er behandlet flere sager i

anklagemyndigheden, som er sendt til retterne.

I forbindelse med den et-årige forlængelse af aftale om politiets

og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 i 2024 er de

bevilgede ressourcer til anklagemyndigheden videreført, og

anklagemyndigheden har sammen med politiet et mål om at

nedbringe sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af

tiltalespørgsmålet i politi og anklagemyndigheden yderligere i

2024 sammenlignet med 1. halvår 2023.

Side 4/7

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen opgjort antallet af

afviklede straffesager i årets første to måneder i forhold til

samme periode i tidligere år, jf. tabel 1. Der ses en stigning i

antallet af afviklede straffesager hos domstolene i årets første

måneder af 2024 sammenlignet med samme periode tidligere år.

Tabel 1

Antal sagskomplekser afsluttet ved indenretlig afgørelse i perioden januar-februar i det

pågældende år

2020

2021

2022

2023

2024

Sagskomplekser afsluttet ved indenretlig dom

5.163

4.667

5.111

5.775

6.048

Kilde: POLSAS

Anm.: Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og

sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på

dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer

afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme

efterregistreringer. Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i

mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige. Afgørelserne er periodiseret efter, hvornår

den pågældende sag er afgjort. Opgørelse på antal sagskomplekser angiver antal afgørelser, hvor flere

forhold kan være afgjort under ét. Flere sager med samme gerningspersoner og/eller gerninger kan samles

i sagskomplekser, hvor der træffes en samlet afgørelse, som dækker alle de forhold, der indgår i

sagskomplekset. Opgørelsen omfatter alle indenretlige afgørelser med retsmøder, dvs. sager vedrørende

den forenklede bødesagsproces indgår ikke.

Data er opdateret den 4. maj 2024.

Lokalt indgår anklagemyndigheden i de enkelte politikredse og

tilhørende

byretters

berammelsesaftaler,

hvor

anklagemyndigheden forpligter sig på at stille ressourcer til

rådighed svarende til et givent antal retsdage pr. uge.

Berammelsesaftalerne kan løbende genforhandles mellem

politikredsene og retterne, såfremt der er behov herfor ud fra

bl.a. en vurdering af kapaciteten til afvikling af straffesager hos

den enkelte ret og i den enkelte politikreds.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet, som

bl.a. konkret vedrører situationen i Københavns Politi, indhentet

en udtalelse af Københavns Politi, der oplyser følgende:

”Københavns Politi skal indledningsvis oplyse, at

anklagemyndigheden sammen med politiet, domstolene og

kriminalforsorgen udgør en vigtig del af straffesagskæden,

og arbejder for, at skyldige drages til ansvar, og at uskyldige

ikke retsforfølges.

Retsarbejdet er en af anklagemyndighedens kerneopgaver,

som vægtes tungt i prioriteringen af ressourcer.

Københavns Politi kan oplyse, at det er korrekt, at der lige nu

er udfordringer i anklagemyndigheden i Københavns Politi,

hvor opgaverne desværre overstiger antallet af anklagere.

Situationen i anklagemyndigheden er bl.a. en konsekvens af

politikredsens økonomi, som på nuværende tidspunkt er

udfordret. Dette forhold indebærer, at politikredsen i høj grad

Side 5/7

må prioritere de samlede ressourcer i politikredsen på tværs

af de forskelligartede opgaver, som politikredsen løser. Det

skal dog understreges, at retsmøder er anklagemyndighedens

førsteprioritet, og der pågår derfor løbende en indsats på

tværs af hele anklagemyndigheden i Københavns Politi for at

prioritere retsarbejdet mest muligt.

I prioriteringen, og dermed også vurderingen af, hvor meget

hver enkelt anklager kan møde i retten, er der imidlertid

behov for at sikre, at anklagerne er tilstrækkeligt forberedt,

når de møder i retten, ligesom anklagemyndigheden også har

andre hastende og akutte opgaver, som skal håndteres i

nødvendigt omfang, såsom retsmøder vedrørende kendelser

og anden bistand til politiet under efterforskningen,

retsmøder vedrørende grundlovsforhør og fristforlængelser,

skriftlig sagsbehandling af bl.a. straffesager som f.eks.

arrestantsager, bandesager, sager om alvorlig personfarlig

kriminalitet samt principielle straffesager, som har betydning

for et større sagsområde. Københavns Politi har således et

nødvendigt fokus på at sikre en bæredygtig og langsigtet

opgaveløsning.

I forhold til de nuværende udfordringer kan det oplyses, at et

stigende antal retsmøder i 2024 i Københavns Byret og

Retten på Frederiksberg kombineret med et faldende antal

anklagere hos Københavns Politi desværre har haft den

konsekvens, at anklagemyndigheden i politikredsen fra den

1. marts 2024 har anmodet om aflysning af et antal retsmøder

hver uge. Københavns Politi er meget bevidst om de

konsekvenser, en aflysning har for både de borgere, som er

part i sagen, og for øvrige aktører i sagen.

Politikredsen arbejder derfor målrettet på flere fronter for at

forbedre situationen. Politikredsen har anmodet om – og fået

– bistand fra andre politikredse til retsmøder, og der er

herudover aftalt en tæt dialog mellem anklagemyndigheden

og de to byretter med henblik på at drøfte, hvordan

ressourcerne kan anvendes mest effektivt på tværs af

straffesagskæden. Efter drøftelse med Rigsadvokaten og

Rigspolitiet er det endvidere besluttet at rekruttere flere

anklagerressourcer med henblik på yderligere at øge

retsmødeaktiviteten.

Københavns Politi skal afslutningsvis bemærke, at

politikredsen, på baggrund af egne opgørelser over

berammelser, umiddelbart ikke kan genkende, at

politikredsens anklagere har mødt i færre sager i 2024 end i

2023.

sammenligning

viser

således,

anklagemyndigheden i januar og februar 2024 mødte i flere

sager end i samme periode i 2023, og at det samme gør sig

Side 6/7

gældende for perioden efter den 1. marts 2024 sammenlignet

med samme periode i 2023, uanset at det har været

nødvendigt at aflyse retsmøder i denne periode.””

Det bemærkes, at det fremgår af aftalen om domstolenes økonomi 2024-

2027, at aftalepartierne som led i den politiske opfølgning på aftalen vil have

fokus på den samlede straffesagskæde, herunder snitfladerne på tværs af

myndigheder og flerårsaftaler på Justitsministeriets område. Aftalepartierne

er i forlængelse heraf enige om, at det i aftaleperioden skal analyseres,

hvordan der kan ske en øget sammentænkning af straffesagskæden,

herunder flerårsaftalerne på Justitsministeriets område.

Side 7/7