Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2880068_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juni 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Astrid Knigge
2024-06494
3297787
Besvarelse af spørgsmål nr. 976 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 976 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Christina Olumeko (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 976: MFU spm. om, hvilke metoder de enkelte kommuner har anvendt til udtagelse af personer, der indgår i grundlisterne over lægdommere
Spørgsmål nr. 976 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke metoder de enkelte
kommuner har anvendt til udtagelse af personer, der indgår i
grundlisterne over lægdommere, herunder kombinationer af
metoder, jf. den seneste undersøgelse om ”Lægdommeres
repræsentativitet” fra Justitsministeriets Forskningskontor?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har ved lægdommere forstået, at der henvises til en
samlebetegnelse for domsmænd og nævninge, som medvirker i
pådømmelsen af straffesager, jf. i øvrigt retsplejelovens andet afsnit om
nævninges og domsmænds udtagelse.
Det fremgår af retsplejelovens § 68, stk. 1, at for hver
landsretsnævningekreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar
et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller
domsmænd. Listerne over disse personer benævnes grundlister. For hver
landsretsnævningekreds dannes en nævninge- og domsmandsliste ved
lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisterne. På samme
måde dannes en nævninge- og domsmandsliste for hver byret, der ligger i
landsretsnævningekredsen.
Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 72, at udtagelsen til grundlisten
foretages inden for hver kommune af et grundlisteudvalg på mindst 5
medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen for de kommunale råds
valgperiode. I København kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der skal
nedsættes flere grundlisteudvalg. De nærmere regler om antallet af personer,
der skal udtages, og om selve udtagelsen fastsættes af justitsministeren.
I medfør af retsplejelovens § 72 er bekendtgørelse nr. 809 af 5. december
1990 om grundlister udstedt.
Efter bekendtgørelsens § 3 udtages 1 person til grundlisten for hvert fulde
antal af 300 indbyggere. Antallet af indbyggere opgøres efter det tabelværk
om befolkningen i kommunerne, som Danmarks Statistik senest har
offentliggjort forud for udtagelsen.
Af § 4 fremgår det, at personer, der udtages, skal udgøre et alsidigt
sammensat udsnit af befolkningen. Der skal tilstræbes en ligelig
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 976: MFU spm. om, hvilke metoder de enkelte kommuner har anvendt til udtagelse af personer, der indgår i grundlisterne over lægdommere
repræsentation af de forskellige aldersklasser og af mænd og kvinder.
Endvidere fremgår det af stk. 2, at et medlem af grundlisteudvalget kan
kræve, at udtagelsen foretages efter reglerne om valg til udvalg m.v. i lov
om kommunernes styrelse.
2.
Af pkt. 1.3 i rapporten om lægdommeres repræsentativitet fra maj 2024
af Justitsministeriets Forskningskontor fremgår følgende om udvælgelse af
lægdommere og udarbejdelse af grundlister:
”Lægdommere udvælges ved, at der hvert fjerde år udarbejdes
en liste for hver kommune, der indeholder de personer, som
indstilles til at blive lægdommere. Disse lister kaldes
’grundlister’ og udarbejdes af grundlisteudvalg bestående af
mindst fem medlemmer, der nedsættes af kommunalbestyrelsen
i hver enkelt kommune. I udtagelsen til grundlisten skal
grundlisteudvalgene så vidt muligt sikre, at borgerne, der
udpeges, er egnede til at virke som lægdommer, samt at de udgør
et alsidigt og repræsentativt udsnit af befolkningen. Sidstnævnte
skal blandt andet sikres ved, at der ved udarbejdelsen af
grundlisterne tilstræbes en repræsentation af aldersgrupperne
18-30 år, 31-50 år og 51-80 år, af mænd og kvinder og af
indvandrere og efterkommere svarende til deres andel af
befolkningen i kommunen. Ved alsidighed kan der blandt andet
lægges vægt på uddannelsesmæssig baggrund og
beskæftigelsesmæssig status. Grundlisteudvalgene skal udtage
én person til grundlisten for hvert fulde antal af 300 indbyggere
i kommunen.
Grundlisteudvalgene afgør selv, hvordan personerne til
grundlisten udtages, og hvordan det sikres, at de udtagne er
egnede og udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i
kommunen. Metoderne til udtagelse af disse personer varierer
på tværs af kommuner og kan bestå af en kombination af
tilgange. En ofte anvendt metode er at tage udgangspunkt i
tidligere udarbejdede grundlister, hvortil grundlisteudvalget
frasorterer de personer, der ikke længere må virke som
lægdommer. En anden tilgang er, at det enkelte medlem af
grundlisteudvalget, i samarbejde med dennes politiske bagland,
indstiller et vist antal personer til udvælgelse. Antallet af
personer, som hvert grundlisteudvalgsmedlem skal indstille, vil
her være fastsat forholdsmæssigt i forhold til den politiske
repræsentation i kommunalbestyrelsen, hvorfor denne metode
kaldes ’forholdstalsvalg’. Ud over disse tilgange vælger nogle
grundlisteudvalg at annoncere efter kandidater til grundlisten
eller at involvere kommunernes integrationsrådsamt tage
kontakt til foreninger og arbejdspladser. Sidstnævnte metoder er
især anvendelige i forbindelse med udtagelsen af grupper af
personer, som ellers kan være underrepræsenteret.
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 976: MFU spm. om, hvilke metoder de enkelte kommuner har anvendt til udtagelse af personer, der indgår i grundlisterne over lægdommere
Når grundlisterne er udformet af grundlisteudvalgene i hver
kommune, indsendes listerne til den landsret, hvis kreds
kommunen tilhører. Dernæst danner landsretternes præsidenter
lister over lægdommere (betegnes også nævninge- og
domsmandslister) til landsretterne og byretterne ved
lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisterne.
Antallet af lægdommere fastsættes af landsrettens præsident,
således at hver lægdommer kommer til at virke cirka fire gange
årligt. For perioden 2024-2027 indgår 67 pct. af personerne
fragrundlisterne på listerne over lægdommere.
Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og de udtagne
personer har derfor som udgangspunkt pligt til at virke som
lægdommer. Dog beskriver retsplejelovens §§ 70-71 som
ovenfor nævnt en række årsager til, at personer enten er
udelukkede fra eller kan anmode om fritagelse fra hvervet som
lægdommer. Landsretten giver skriftlig besked til de udtagne
lægdommere og informerer om retsplejelovens §§ 70 og 71,
hvorefter en række personer primært på grund af deres erhverv
alligevel ikke kan udtages til lægdommer eller kan begære sig
fritaget for at virke som lægdommer.”
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Domsmænd og nævninger udpeges hvert 4. år for hver
landsretskreds og deltager i behandling af straffesager ved enten
byret eller landsret. I byretten deltager der 2 domsmænd
sammen med 1 byretsdommer, og i landsretten er der 3
domsmænd sammen med 3 landsdommere. Nævninger deltager
i de alvorligste straffesager om fx drab eller meget grov vold. I
byretten er der 6 nævninger og i landsretten 9 nævninger, som
afgør sagen sammen med de 3 juridiske dommere.
Lægdommere udtrækkes ved lodtrækning fra de grundlister,
som landsretterne har modtaget fra kommunerne i
landsretskredsen.
Personer, der udtages til kommunernes grundlister, skal udgøre
et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen. Der skal
endvidere tilstræbes en repræsentation af de forskellige
aldersklasser, af mænd og kvinder samt af etniske minoriteter
svarende til deres andel af befolkningen i den pågældende
kommune.
Kommunernes grundlisteudvalg har skullet udarbejde en
redegørelse til præsidenten for vedkommende landsret for,
hvordan grundlisteudvalget har søgt at sikre, at de udtagne
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 976: MFU spm. om, hvilke metoder de enkelte kommuner har anvendt til udtagelse af personer, der indgår i grundlisterne over lægdommere
personer er egnede til at virke som nævninger eller domsmænd,
og hvordan de har søgt at sikre, at de udtagne personer udgør et
alsidigt sammensat udsnit af befolkningen.
Listerne med de nye domsmænd og nævninger udleveres kun til
de retter, som skal bruge dem. Kommunernes grundlisteudvalg
får ikke besked om, hvem der er udtrukket fra listen.”
4.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere anmodet
Kommunernes Landsforening (KL) om en udtalelse. KL har oplyst, at
foreningen ikke er i besiddelse af oplysninger om, hvilke metoder de enkelte
kommuner anvender i forbindelse med udarbejdelsen af grundlister.
Side 5/5