Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2880589_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juni 2024
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-06484
3297213
Besvarelse af spørgsmål nr. 974 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 974 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 974: Spm. om der er behov for lovgivning, et regelsæt eller en vejledning, så det sikres, når der nedlægges navneforbud i en krænkelsessag mod et barn, at offentlige myndigheder får fjernet barnets navn på tidligere opslag m.v. på nettet
Spørgsmål nr. 974 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på, om der er behov for lovgivning,
et regelsæt eller en vejledning, så det sikres, når der nedlægges
navneforbud i en krænkelsessag mod et barn, at offentlige
myndigheder får fjernet barnets navn på tidligere opslag m.v. på
nettet, idet der henvises til "Navn på Kirkerup-offer florerer på
nettet - nu vil politiker have reglerne strammet" fra Tv2east.dk
den 9. maj 2024?”
Svar:
1.
Der findes allerede i dag forskellige regler, der har til formål at beskytte
blandt andre ofre i straffesager mod at blive omtalt offentligt, herunder
retsplejelovens regler om navneforbud.
Det følger således af retsplejelovens § 31, at retten kan nedlægge
navneforbud i straffesager. Navneforbud kan under hensyntagen til
lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning bl.a.
nedlægges, når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig
krænkelse.
Et navneforbud betyder, at navn, stilling eller bopæl på sigtede eller tiltalte
eller andre personer, som indgår i sagen, ikke må offentliggøres. Et
navneforbud forhindrer således ikke, at f.eks. pressen referer fra sagen, men
pressen må ikke videregive de nævnte informationer eller andre
oplysninger, som er egnede til at identificere den pågældende. Et
navneforbud bortfalder senest ved afsigelse af endelig dom, jf.
retsplejelovens § 31 a, stk. 3.
Det følger desuden af retsplejelovens § 1017 b, at der ikke må ske
offentliggørelse af identiteten, herunder navn, stilling eller bopæl, på
forurettede i en sag om en seksualforbrydelse. Formålet med bestemmelsen
er at beskytte forurettede i sager om seksualforbrydelser mod den
belastning, der kan være forbundet med at blive omtalt som forurettet i en
sådan sag.
Bestemmelsen finder anvendelse, når det er klart, at der er tale om
efterforskning af en seksualforbrydelse, og gælder tillige efter, at der er
afsagt dom i sagen. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at politiet
offentliggør den forurettedes identitet, når dette er påkrævet af hensyn til
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 974: Spm. om der er behov for lovgivning, et regelsæt eller en vejledning, så det sikres, når der nedlægges navneforbud i en krænkelsessag mod et barn, at offentlige myndigheder får fjernet barnets navn på tidligere opslag m.v. på nettet
sagens opklaring eller i øvrigt til berettiget varetagelse af åbenbar
almeninteresse.
2.
Jeg vil gerne understrege, at det er forfærdeligt, når børn og unge bliver
udsat for vold eller seksuelle overgreb, og det er vigtigt at kunne skåne og
beskytte ofre og pårørende i den type sager. Jeg vil derfor også gerne
appellere til, at medier udviser mest muligt hensyn både før, under og efter
straffesagens behandling.
Jeg har også en forventning om, at myndighederne udviser et sådant hensyn.
Rigspolitiet har i forhold til den konkrete sag oplyst, at Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politi, efter at politiet fandt pigen i live, henstillede til, at
forurettedes billede blev slettet på de sociale medier, hvilket samtidig skete
på politikredsens egne profiler. Politikredsen har heller ikke efterfølgende
anvendt forurettedes navn i forbindelse med kommunikation om sagen,
ligesom forurettedes navn er blevet fjernet fra politikredsens egne opslag på
Facebook.
Rigspolitiet har dog oplyst, at det først var i forbindelse med en senere
henvendelse fra et nyhedsmedie, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
blev opmærksom på at fjerne politikredsens egne posts på X, som indeholdt
pigens navn, og som var blevet offentliggjort i forbindelse med efterlysning
af pigen. Rigspolitiet vil tage spørgsmålet op i relevante fora med henblik
på generelt at sikre opmærksomhed på denne problemstilling fremover. Jeg
har på denne baggrund ikke for nuværende planer om at ændre reglerne på
området eller udstede en vejledning.
Side 3/3