Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2877991_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juni 2024
Politikontoret
Ida Schiøler
2024-06236
3287068
Besvarelse af spørgsmål nr. 962 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 962 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners strafbare
forhold.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om, hvorfor Sydøstjyllands Politi besluttede ikke at varetægtsfængsle eller beslaglægge bilen til den 34-årige mand, der den 24. april 2024 kørte en 55-årig kvinde ihjel
Spørgsmål nr. 962 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor Sydøstjyllands Politi
besluttede ikke at varetægtsfængsle eller beslaglægge bilen til
den 34-årige mand, der den 24. april 2024 kørte en 55-årig
kvinde ihjel? Vil ministeren herudover redegøre for, hvad
ministeren agter at gøre for at sikre, at en tiltalt for narkokørsel
ikke har mulighed for at være på fri fod og køre narkopåvirket
rundt?”
Svar:
1.
Det har gjort stort indtryk på mig at læse om denne sag, og jeg har den
dybeste medfølelse med offerets pårørende.
Det er særligt krænkende for retsfølelsen, hvis beboere på Udrejsecenter
Kærshovedgård – personer, som slet ikke har lovligt ophold her i landet –
begår kriminalitet. Det er dybt bekymrende. Det skaber utryghed for både
borgerne i lokalområdet og for de øvrige beboere på udrejsecentret.
Jeg ved, at politiet har et stort fokus på at forebygge og bekæmpe
kriminalitet, der udspringer fra beboere på Kærshovedgård, og jeg vil
bestemt ikke afvise, at der kan være behov for yderligere tiltag for at styrke
indsatsen.
2.
Der henvises desuden til vedlagte fortrolige bilag samt Udlændinge- og
Integrationsministeriets besvarelse af 22. maj 2024 af spørgsmål nr. 398
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Side 2/2