Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2877078_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. maj 2024
Strafferetskontoret
Isabella Bargsteen
Slatanach
2024-06150
3283686
Besvarelse af spørgsmål nr. 952 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 952 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 952: Spm. om, hvornår erstatningskravet skal være fremsat for at være omfattet af den nye bestemmelse i stk. 4 i retsplejelovens § 1018 f
Spørgsmål nr. 952 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren til den nyaffattede bestemmelse i stk. 4 i
retsplejelovens § 1018 f, som indført ved lov nr. 1169 af 8. juni
2021 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og
om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden
grundlag af dom eller forlig, hvor der bl.a. som led i
effektivisering af straffesagskæden fra den 1. juli 2021 ikke
medvirker domsmænd i sager, hvor der fremsættes krav om
erstatning efter kapitel 93 a, redegøre for, hvornår
erstatningskravet skal være fremsat for at være omfattet af den
nye bestemmelse, herunder for om anklagemyndighedens
sagsbehandlingstid af et erstatningskrav, forud for at kravet
kunne begæres indbragt for retten, kan have betydning herfor,
og i givet fald tilkendegive om dette er rimeligt?”
Svar:
Retsplejeloven regulerer i kapitel 93 a, hvornår der ydes erstatning i
anledning af strafferetlig forfølgning, herunder erstatning til den, der har
været anholdt eller varetægtsfængslet, men hvor påtale opgives, eller den
pågældende frifindes.
Det er statsadvokaten, der træffer afgørelse vedrørende krav om erstatning i
medfør af kapitel 93 a, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 1. pkt.
Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne,
jf. § 1018 e, stk. 3, 1. pkt.
Imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truffet af
rigsadvokaten, kan den erstatningssøgende inden to måneder efter
meddelelse om afslaget kræve erstatningskravet indbragt for byretten, jf.
retsplejelovens § 1018 f, stk. 1. Erstatningssagen behandles ifølge § 1018 f,
stk. 3, som udgangspunkt i strafferetsplejens former.
Det følger af retsplejelovens § 1018 f, stk. 4, at erstatningssagen behandles
uden medvirken af domsmænd. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1169
af 8. juni 2021, der blev vedtaget enstemmigt af Folketinget den 3. juni
2021.
Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2021. Det indebærer, at der fra denne
dato ikke medvirker domsmænd i de pågældende sager. Det er således
tidspunktet for rettens behandling af sagen, der er afgørende for, om der
medvirker domsmænd.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 952: Spm. om, hvornår erstatningskravet skal være fremsat for at være omfattet af den nye bestemmelse i stk. 4 i retsplejelovens § 1018 f
Tidspunktet for rettens behandling af erstatningssagen afhænger bl.a. af,
hvornår krav om erstatning og klage over afgørelser om erstatning
fremsættes, samt anklagemyndighedens sagsbehandlingstid. Det bemærkes
i øvrigt, at det er retten, der berammer sagerne.
Det er imidlertid min klare opfattelse, at bestemmelsen om, at sager om
erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning behandles uden medvirken
af domsmænd, ikke forringer den erstatningssøgendes retsstilling.
Det fremgår således af forarbejderne, at baggrunden for bestemmelsen var,
at sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning i praksis i
højere grad har karakter af almindelige civilretlige erstatningssager frem for
straffesager. Der vil således normalt ikke være vidneførsel eller anden
bevisførelse som i en straffesag, og der vil heller ikke skulle foretages en
vurdering af, om tiltalte er skyldig i en rejst tiltale. Det, der skal tages stilling
til i sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, angår derimod
typisk formueretlige spørgsmål om ansvarsgrundlag, kausalitet og
adækvans m.v. samt den nærmere opgørelse af erstatningskravet. Det
bemærkes i den forbindelse, at der ikke medvirker domsmænd i civile sager.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at såfremt et erstatningskrav rejses
af forurettede under en straffesag, følger det af retsplejelovens § 91, stk. 3,
at afgørelsen af, om et sådant civilretligt krav skal imødekommes, træffes
uden medvirken af domsmænd (eller nævninger).
Det var på den baggrund vurderingen, at det ikke var hensigtsmæssigt at
fastholde domsmænds medvirken i pådømmelsen af erstatningskrav
omfattet af retsplejelovens kapitel 93 a.
Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat,
side 34.
Side 3/3